• Ingen resultater fundet

UTOPIA

In document UDFORDRINGER Stig Jørgensen (Sider 62-67)

DEN ypperlige mand, som v a r den foregivne kilde til Thomas Mores beretning om den bedste statsforfatning og om den nye ø Utopia (1. udga­

ve 1516) kaldes R aphael H yihlo- deus. I note 3 til den dejlige udgave af Utopia, som . min gam le læ rer, Otto Foss, udgav i 1963, forklares H ythlodeus:

kyndig i a t vrøvle.

Man m å altid tvivle på, hvad en m and m ener, n å r han k a l­

der sig selv eller sit andet jeg for et vrøvlehoved, ligesom m an m å væ re i tvivl om, hvad rt*?n k reten ser siger, som siger ar alle k reten sere lyver. V røv­

le r han eller m ener han det, h an siger. L yver han eller ta ­ le r han sandt. Det er et æ ld­

gam m elt paradoks.

Når Thomas Morq kalder

den ø, hvor — ifølge fo rtæ lle­

re n H ythlodeus — det ideale sam fund er etableret, for Uto­

pia, ligger der naturligvis en ironisk distance heri,, idet U to­

pia jo betyder: ingensteder.

Spørgsm ålet er nu, om More ikke alene mente, at et sådant idealsam fund endnu ikke eks­

isterede på hans tid, m en om h an også m ente, at det v a r u ri­

m eligt a t forestille sig, at det kunne komm e til a t eksistere.

D en alm indelige tolkning h a r vist nok v æ re t den, a t Thomas More ikke alene ironiserede over sin sam tids forhold, m en at han også troede på m ulighe­

den af at indføre et idealsam ­ fund. Spørgsm ålet e r dog, om d er ikke i fortæ llingen ligger e n dobbeltironi. A t h a n ikke

alene ironiserede ovar sin

sam tids forhold m en tillige iro ­ niserede over de utopister, som tro r, a t m an ved sin fo rn u ft kan tæ nke sig til et idealsam ­ fund, som vil bringe m enne­

skene lykke til alle tid er og på alle steder.

I h v ert fald er det tan k e­

væ kkende, at anden del af be­

retningen som indeholder Rap­

h ael H ythlodeus’ forunderlige b eretning om utopiernes ø, de­

res byer, deres øvrighed, deres sam fundsorden og deres re li­

gion, er skrevet å re t fø r 1. del, som indeholder den fingerede sam tale m ellem H ythlodeus, fo rfatteren og deres fæ lles ven P e te r Giles, som fø rer frem til beretningen om Utopia. Den sam tale tag er sit udgangspunkt

i diskussionen om

dødsstraffen i alm indelighed og dodsstraiTen f o r ‘ty v eri i sæ rdeleshed.

Som hum anist er Thomas More en principiel m odstander af dødsstraffen. Som ju rist og politiker h a r han sv æ rt ved at se n y tten af en sådan straf, som alligevel ikke afsk ræ k k er de nødstedte fra tyveri. For, som h an siger, de h a r valget m ellem at sulte af alle k ræ fte r eller gå på rov af alle k ræ fter.

Som ju ris t arg u m en terer han også m ed det ufornuftige i at have sam m e stra f fo r ty v eri og røveri. N år straffen er den samme, k an m an jo lige så godt røve, som m an k an stjæ le.

Tyveri og røveri er med an ­ dre ord sam fundsskabte fo r­

b rydelser, og i stedet fo r først a t skabe tyve fo r d erefter a t

straffe dem, må man hellere,

som p o ly lerittern e (vrøvleho­

vederne), et folk i P ersien, dømme tyvene til strafarb ejd e, således a t de k an afbetale v æ r­

dien af det stjålne. Men i øv­

rig t er det altså, a t H ythlodeus henviser til utopierne, som Ra­

dik alt h a r løst problem et om ty v eri ved a t afskafl'e eje n ­ dom sretten. E fter hans m ening e r det den eneste m ulighed for a t opnå et retfæ rd ig t og lige­

ligt sam fund, at den p riv ate ejendom sret afskaffes.

In d til dette p u n k t ly d er op­

sk riften jo ganske m oderne: ¿¡1 forbrydelse er sam fundsskabt, og fo rb ry d elser k an kun ophæ ­ ves, n å r årsag ern e til fo rb ry ­ delserne ophæves, dvs. sam ­ fu n d et m å laves fuldsUondk-.t

om, og den væ sentligste årsag til uligheden, den p riv ate ejen ­ domsret, må afskaffes.

1-Også sam fundets m ålsætning, som det hedder i nutiden. ¡<;.n uden videre accepteres af n u ti­

den. Statens forfatning h ar nem lig først og frem m est det m ål for øje, a t sam tlige in d ­ byggere i det omfang, landels vel tillad er det, skal frigøres fra et legem ligt slid til fri a n ­ delig idræ t. D eri b estår nem lig e fter deres m ening livets ly k ­ ke.

Også styreform en synes a t sv are til nutidens næ rdem o­

k ratisk e idealer. 30 fam ilier væ lger sig h v e rt år en em beds­

m and, som de k ald er en phy- larch. I spidsen fo r 10 af disse stå r en protophylarch. Disse skal ved en hem m elig afstem ­ ning væ lge en fyrste, dog b lan d t fire personer, sum fol­

k e t h a r udpeget.

G anske v ist væ lges fy rsten ic r livstid, m en hv er 3. dn^

træ d e r han sam m en r.v d pro- topnylarch^rnc. r : r n ir.-:en som ved ror« r hele s in ten, kun algores fer efter 3 boha-icHin- I ger, og de vigtigste sager skal I gennem protophylarchernc og via phylarcherno b ,-inges til drjftc Ise på husm oder i ¿.amlli- ge husstande, og m eget vigtige sager skal lægges ud til fol­

keafstem ning.

Oc;>a erhvervsudøvelsen i Utr.-yia kan sikkert vinde gen- kl m g i nutiden. K un landbrug og håndvæ rk er tilladt. G anske vist er der nogle få, som få r H ladolse til at beskæ ftige sig jned boglige sysler og at uduve de nødven di gu religiøse fu n k ­

57

t io n e r. Og f o r a t d e r ikke skal v æ r e tv iv l om, h v a d d e r er fi­

nest, siges d e t u d tr y k k e lig t, at m a n ka ji k v a lif ic e r e sig ved f l ittig t h å n d e n s a r b e j d e til de boglige sysler, og a t m a n vecl a t fo r s ø m m e d e t ån d elig e a r ­ b e jd e p å n y k a n s y n k e ned til h å n d e n s a rb ejd e. Å n d e n s a r ­ b e jd e r e s k r i v e r ik k e ale n e h i­

sto r ie n m en også u to p ie rn e!

D e r im o d e r h a n d e l og m ili­

t æ r s t r e n g t fo rb u d t. Da d e r h e l l e r ik k e e r p lad s til a d els- m æ n d , m u n k e , n o n n e r og a n ­ dr e d a g d r iv e r e og da alle d e r - i o r k a n v æ r e b e s k æ f t ig e t m ed n y t ti g t a r b e jd e , b e h o v e r m a n i k k e a t a r b e j d e m e r e e n d til ­ s a m m e n 6 t i m e r h v e r t dogn.

R e s te n a f den v å g n e til v æ r e ls e tilb rin g es m e d leg og sk æ m t, m e d m u sik elle r passiar. T e r ­ nin g sp il og a n d r e af d e n slags tåb e lig e og f o r d æ r v e l i g e f o r l y ­ ste ls er k e n d e r de e n d ik k e af r.avn.

H v e r b y .er in d d e lt i fire kvr. r U r e r . og m id t i h v e r t k v a r i e r ligger d e r et t o r v for alio m u lig e v a r e r . H e r h e n te r alle, h v a d de h a r b r u g for, og all i a r m a n u d l e v e r e t u d e n p e n g e elle r a n d e n f o r m fo r b e ­ taling. I l v a d g r u n d sk ulle d e r v a n e fo r a t n æ g te no g e n noget, da d e r e r ov erflo d på alt, og h v a d f a r e e r d e r fo r a t no g en ska l k r æ v e m e r e e n d h a n b e ­ im v er? Og h v e m vil h e n te o w r f I o d i g e ting. n å r m a n ved, ai m a n a ld rig vil k o m m e til at mangle?

G risklied og b e g æ r o p stå r som b e k e n d t hos alle lev e n d e v æ s n e r af f r y g t f o r a t lide n od; k u n hos m e n n e s k e t e r d e r y d e r li g e r e en d r i v k r a f t , h o v ­ m o d et, soni s æ t t e r e n æ r e i a t

k n e js e o v e r a n d r e v e d p r a n g e n og p r a l e n m e d overflø d ig l u k ­ sus. Men d e n last e r d e r hos u t o p ie r n e o v e r h o v e d e t ikke nogen plads e ller g ro b u n d for.

D e e r alle a r b e j d s o m m e og nøj som me, b e s k e d n e og v æ r d i ­ g e

H v e r fro k o st og h v e r m id dag in dledes m ed op læ sning, der kan h ø jn e s æ d e r og k a r a k te r , m e n k u n kort, for a t den ikke skal kede.

Så v id t så godt. M indre til­

fred s stille n d e vil det nok f o r e ­ ko m m e -.mange i nu tid en, at alle oens 54 b y e r vel e r r u m ­ me! ige og p ræ g tig e m en dog aldeles ens i sprog, sæ der, i n d ­ re tn i n g e r og love. D eres belig­

ge n h ed e r ens og ligeledes d e ­ res yd re skikkei;^, så vidt t e r ­ ræ n e t ti!!:-, d er det. Bi i ver der fer mangt.* m e n n e s k e r i en by.

fl y tt e r m a n b a r e o v e rsk u d d et ov er i en a n d en by. hv o r d«-r er ior få.

Bliver d e r for m ange på he!e øen. f ly tte r m an b a r e o v e rs k u d -

<:ei o ver på fastlandet, h v e r m a n le v e r i fred og f o r d r a g e ­ lighed med de indfødte, m e d ­ m in d r e de sk ulle finde på at m o d s æ t te sig u t o p ie r n e s koio­

nisation. I så fald b liv e r de b a r e fo rd rev e t.

B yens b o r g e re d r a g e r på skift 20 m e d l e m m e r u d på l a n ­ det til en toårig t je n e s te w d m a r k a r b e j d e . Sk o n t denne m ad e at ud v ek sle l a n d b e f o lk ­ ningen på er fast og gam m el skik, bl. a. for at ingen mod sin vilje skal gå u n d e r det h å r d e

>iid for længe, e r d e r dog m a¡>

ge. som ø n sk e r og f a r f l e r å r ig t m a r k a r b e j d e , fordi de af n a t u ­ ren h a r f o r k æ r l ig h e d for l a n d ­ bruget.

Skulle m a n nu få vrøvl m ed de om b o en d e folkeslag, f. eks.

fo rdi de ikke frivillig t vil m o d ­ tage o v e rs k u d sb e fo lk n in g e n f r a øen, le j e r m a n blot nogle sol­

d a t e r på f a stla n d e t for det ov e r s k u d af guJd og sølv og p erle r, som u to p ie r n e ikke- selv­

e r i n te r e s s e r e t i, fordi c ie iv s

s a m f u n d jo er pengeleM, < ' som lean b r r g e s til at beu-1»* r;.

omboende , d e r en d n u ik ke h a r r.aet u to p ie rn es s a m f u n d s n i ­ veau. På s a m m e m åde sk a f f e r m a n sig også sla v er fra f a l ­ landet. idet h v e r familie fast skal have til k n y t te t 2 s'.av*-r.

O v e r h o v e d e t f o r fami l i ar : e r d e n æl d. ' te. H u s t r u e r n e g å r d«.-- i v s m æ n d til h å n d e og b ø r n e n e d e r e s f o r æ l d r c . K o r t s a g t ile y n g s t e h j æ l p e r og a d l y d e r de æ l d r e . S a m l i v f e r æ g t e s k a b e t

?/.i - i. :t . ol: s y n d e h.-.- f a r o v e r h o v e d e t i k k e l ov t:i al g i f t e si g m e d m i n d r e d e r gi ve s d i s p e n s a t i o n .

Ved b o rd e t sid d e r p h y la r - chen og h an s kon e overst. d e r ­ er i* c ; k o m m e r de ældstt.* og e v e n tu e lt p r æ s t e n og han*

kone. D e r e f t e r k o m m e r r e s i e n e f te r ald er. K v i n d e r m ed s m å ­ b ø r n s id d e r dog i en stue for sig, og k v in d o rn o sidder n æ r ­ m e s t do ren, f o r at de. n å r de e r ¿ravide. u d e n at b rin g e u o r ­ den i r æ k k e r n e , h u r t ig t k a n fo r la d e d eres plads og gå u d til de a m m e n d e k v in d er.

S a m m e n m e d a m m e r n e sid­

de r også alle s m å b ø r n på m i n ­ dre er.d ä åv, de s tø r r e bø rn v a r t e r ente n op v e d b o rd e t olier, hvis de ik k e e r gamle no k til det. s t å r de op v e d b o r ­ det, m e n f u ld s tæ n d ig tavse. De spiser, h v a d de få r r a k t af de voksne, m e n n o g e n a n d e n elle r

h a r søgt t je n e ste hos en fyrste, for g en n em sin råd g iv n in g at b e d re de uo m tv istelig t si«

fo rh o ld i v irk elig h ed e n s v e r ­ den. H e rtil s v a r e r H y th lo d eu s ile r e ting, bl. a. at h a n a n se r det for a t v æ r e håblost at gure in d tr y k på de råd g iv ere, som alle på f o rh ån d h æ l d e r til den stik m o d satte sic!e.

R esu lta tet a i den ku r. du d e r mig til, siger ha n. viiie ik ke blive andet, end at jeg i m in str æber, e lt e r at h elb red e a n d r e s i o r r y k t h c d selv ville k om m e i sa m m e da rek i.'"

KnU n vil jeg sl emm e mod sa • a t de andre-, hvilke? k o m m e r ud på det s a m m e som ingen st e m m e at have, elle r jeg vil st e m m e for og skubbe bat;

d å rs k ab e n . ..Alt i alt. . . hv o r de r er p riv at ejendom , og hv«.r a lt reg n es om i penge, d e r t r o r je g det e r u d e lu k k e t, at nov,en sta t k a n triv es i r e tf æ r d ig h e d og lykke. .

H e r t il s v a r e r T h o m a s More, ,,at i en lille fo rtro lig v e n n e ­ k r e d s e r d e t i o r n o je l ia ; al d r ø f te d e n n e a b s t r a k t e filosofi, m e n i f y r s t e - og s ta ts r å d , h v o r vigtige a fg ø re ls e r u n d e r s t o r t j a n s v a r tr æ f f e s , e r den sikker; ,

ik k e på sin plads:

. . . Blot ikke d enne a b s t r a k t e filosofi, som m en er, at hv ad som h els t e r på sin plads h v o r

; so m helst, m e n d e r e r cn an-

! d en m e r e b o rg e rl ig filosori.

som k e n d e r sin sk u e p lad s orr i n d r e t t e r sig d ír .'f t e r , og som skø n so m s t og m ed a n s t a n d

m a n g l e r og vild fa relse r, som er f o r a n k r e t i skik og b ru g — så ­ dan som din bedste o v e r b e v is­

ning k r æ v e r det — bo r du ikke de r fo r ve n d e sta ts sa g er r y g ­ gen; du m å ik k e la de folk i stikken, som et skib, der er i havsnød, blot fordi du ikke h a r m ag t til at d æ m p e sto rm og bolger, h e lle r ikke sogn at in d ­ b a n k e ganske u v a n te og f r e m ­ m e d a r te d e te o r ie r hos í oll-:, det ikke vil gore fj e r n e s t e in d try k på. fordi de e r o v e rb ev ist om det modsa tte! Nej. du skal p r o ­ ve at laven» og k rydso dis trem og s.eite al ri in v '■.•ne ind på. så vidt det stå r til dig, at.

finde en passende m ellem v ej;

n å r m a n ikke k a n v en d e alt til clet gode. må m an i det m i n d ­ ste a fv en d e do v æ r s t e on der.

Thi at alt, ski.i blive såre god1., er håblost, sa iæ n g e a lk m e n ­ n e sk e r ikke e r s å re gode. Og ciet t r o r jeg, vi k o m m e r til at ven te tem m elig læ n g e på!"

Mon ikke det e r h e r h u m a n i ­ sten, j u r is te n og r e a lis te n T h o ­ m as More tale r. Mon ik k e dei e r n e r h a n t a g e r a fstand fra P la to n s d ik ta to ris k e k o m m u ­ nisme. som H y th lo d eu s p å b e r å ­ b er sig til stotie for sit Utopia.

A t T h o m a s More selv h a v d e s t ø r r e h u m o r is tisk ss n s end de højtidelige utopi ere. f r e m g å r ogsa af hans a f slu tte n d e b e ­ m æ r k n in g :

..Mens han talte, kom jeg i ta nko om ikke så få i n d v a n d i n ­ ger mod det, jeg h o rte om u t o ­ piern e s s æ d e r og love, og som

skuelser, d e r gik på t v æ r s af han s — is aT h u sk e d e jeg pa h a n s n e d sæ tte n d e y t r in g om d*.

folk, som v a r bange for a t- r e g ­ nes for blåojede, hvis de ikke str a k s k u n n e s æ t t e ind m i . d k ritik og finde ø m m e p u n k t e r i an d r e s forslag — i b e tra g tn in g h e r a f in d s k r æ n k e d e jeg mig til nogle ro sende ord om u t o p ie r ­ nes fo r f a tn in g 0‘j hans ( t ^ n l ori ælling.

D e r p å greb jeg h a n s h å n d o c:

bod h a m in d e n f o r til middag m ed en b e m æ r k n i n g om, at d- r nok ville komm*' et s e n e r e t id sp u n k t lil at dyi,•>.:*. ti:

b unds og i lie re e n k e l t h e d e r d ro fte med h am alt. hvad h a n h av d e ta lt om. Gid det o.^s.i m å tte lyk kes mig! Xuvt.l. s e l v om jeg foreløbig ikke kan s i m ­ le mig til alt i h a m - ¡ r e n v i ; i - ling. hv o r dygtig l den « m.i bu fo relagt os af en m and, lu i/

læ rd o m og m en n e s k e k u n d s k a b er lige f r e m r a g e n d e , så i n d ­ r ø m m e r jeg gerne, at der i u to p ie rn es si ai e r mangfoldige in d retn in g er, som j- g gerne så v ir k elig g jo r t i v o :v egn<* stater.

Dog, dette e r sn a r e r e el o m r ­ end el hair*.

Kn e k stra ironi er det.

More jo i bogstaveligste i n ­ stand tabte hove det, da hai n ere som l o r d k a n s le r gl em :e at k ry d se sig irom og at find-*

en passend e m ellem vej, da

H e n rik d. 8.. som cr velk endt fra TV', senere o t v k ' d e at sk il­

le sig af med sir. k o t'

59

IN F LATIO NS BÅLET

H v o in tet v o v e r , in tet v in d e r ! V in d e r e n i s a m t i d e n s ø k o n o ­ m is k e g a lo p e r in f la t io n s r y tt e - re n , si d d e n d e p å g æ l d e n .

D e t n o r m a l t f o r n u f t ig e m e n ­ n e s k e e r d e n , s o m til s t a d i g h e d b e l å n e r sin e s t i g e n d e in fla tio n s- g e v in s te r p å reelle v æ r d i e r , d e r o m s æ t t e s til et l ø b e n d e f o r b r u g , d e r vel e r f o r b u n d e t m e d en s t i ­ g e n d e r e n t e u d g i f t , m e n so m til g e n g æ ld e r s k a t t e f r i k a p i t a l f o ­ røgels e. R e n t e r n e k a n til g e n ­ g æ l d fuldt ud f r a d r a g e s o g d e r ­ m e d a n v e n d e s til y d e r li g e r e s k a t t e n e d s æ t t e l s e r .

T a b e r e n e r d e n e n fo ld ig e s m å b o r g e r e ller a f s m å b o r g e r ­ lige d y d e r in f ic e r e d e b e d s t e b o r ­ g e r a f d e n lidt æ l d r e d e g e n e r a ­ t io n , so m p å tr o d s a f al s u n d fo rn u ft s t a d ig e r t r o e n d e . S o m t r o r p å s p a r s o m m e l i g h e d e n og re tf æ r d i g h e d e n . D e n fo rm for r e t f æ r d i g h e d , so m b e s t å r i f o r ­ h o l d s m æ s s ig h e d m e llem i n d sa ts og b e lø n n i n g , o g so m f o r u d s æ t ­ t e r tillid en til, at a f k a l d p å et ø je b lik k e lig t f o r b r u g b æ r e r l ø n ­ nen i sig selv i fo rm a f en f r e m t i ­ dig b e lø n n in g .

D e r e tf æ r d i g e m å leve a f d e ­ res a lm in d e lig e i n d t æ g t e r , s o m de b e s k a t t e s så ru n d e lig t af, h e r u n d e r o g s å a f d e r e s r e n t e r , d e r e f te r alle ø k o n o m i s k e b e ­ re g n in g e r at d ø m m e d e r f o r gi­

ver en n e g a tiv i n d tæ g t p å ca. 5- 6 p c t. O g de h a r e f t e r h å n d e n s v æ r t v ed at få i n d t æ g t e r n e til at h o ld e trit m e d u d g if te r n e .

B liv er d e n n e f o r v e n t n i n g a lt s å ik k e a le n e s k u f f e t , m en e r s t a t t e t a f en a n s k u e l s e s u n d e r ­ visn ing i d e n b i b e l s k e r e t f æ r d i g ­ h e d : A t d e fø rste sk a l v æ r e de sid ste , o g de sid ste sk a l v æ r e de fø rste — k o r t s a g t , at g ev in s te n ta g e s h jem a f d e m , so m ingen indsats h a r g j o r t , så f ø r e r d e n n e o p lev e lse ik k e a le n e til f o r v i r ­ ring o g v r e d e o v e r at blive til

grin for sine e g n e p e n g e . H a n g å r n e m lig hen o g g ø r li­

ge så .

E f t e r h å n d e n , so m flere o g flere s t å r p å i n f la t io n s v o g n e n , k ø r e r d e n h u r t ig e r e o g h u r t i ­ g e r e n e d a d b a k k e n , o g d e t e r sa m ti d i g b e g y n d e l s e n til e n d e n . N å r u d v ik lin g e n ik k e l æ n g e r e k a n fin a n s ie r e s a f u d e n l a n d s k e s m å s p a r e r e , vil o m k o s t n i n g s n i ­ v e a u e t stige m e d en e n d n u vil­

d e r e fa rt e n d d e n a ll e re d e k e n d te .

R e s u l t a t e t m å n ø d v e n d ig v is blive en k r a f t i g ø k o n o m i s k o p ­ b r e m s n i n g , so m d e n Italien h a r m å t t e t g e n n e m f ø r e . O r d e t d e ­ flatio n h a r en e n d n u m e r e ilde k l a n g e n d infla tio n.

En let d e f la ti o n e r so m n a t t e ­ f r o ste n i m a j , d e r s v i r p e r de s a r ­ t e s te v æ k s t e r . D e , so m h a r s p æ n d t d e r e s ø k o n o m i e f te r in­

f la t i o n s v o g n e n , h a r s v æ r t v ed at h o ld e sig o p r e j s t , n å r d e n b e ­ g y n d e r a t k ø r e b a g l æ n s .

M e n n e s k e n e h a r altid u a f ­ h j æ lp e l ig t t r o e t p å en h ø j e r e r e t f æ r d i g h e d , s o m i v æ r s t e fald i en k o m m e n d e v e r d e n k u n n e u d lig n e d e t u n d e r s k u d p å l y k ­ k e n s k o n t o , s o m u f o r t j e n t e r o p s t å e t i d e n n e , e lle r s o m i b e d s t e fald i d e n n e v e r d e n k a n s t r a f fe d e u r e t f æ r d i g e o g b e ­ l ø n n e d e r e tf æ r d i g e .

Selv o m d e t e r r i g tig t, at e g et h e ld e r g o d t , o g at a n d r e s u h e ld h e ll e r ik k e e r d å r l i g t , o g selv o m d e t u tv iv lso m t e r r ig tig t, at s k a d e f r y d e r d e n b e d s t e a f a lle , så e r d e t alligevel en f o r m for r e t f æ r d i g h e d s s y g e , so m m a n e r ly k k elig st f o r u d e n .

F o r vel e r d e t s å d a n , at d e f l a ­ t io n e n f a r e r h å r d e s t f r e m m o d de u r e t f æ r d i g e , m e n h v a d h j æ l ­ p e r d e t , n å r d e r d o g t r o d s alt e r tale o m et fæ lle s s k i b b r u d . M a n sk a l n ø d ig s t å sig selv i v eje n i sin iver fo r at f r e m m e retfåer- d i g h e d e n .

D e , so m m å t t e v æ r e i tvivl o m i n fla tio n e n s o g d e n e f t e r f ø l ­ g e n d e d e f la ti o n s ik k e a le n e s k a ­ d elig e m e n o g s å d e m o r a l i s e ­ r e n d e v i r k n i n g e r , k a n p r ø v e at læ se R e m a r q u e s g a l g e n h u m o r i ­ s t isk e b o g : D e n s o r t e o b e lis k . De k a n f o r r e s te n o g s å p r ø v e at læ se d e n ø k o n o m i s k e o g p o l i ­ tis k e h isto rie i m e l l e m k r i g s t i ­ d e n .

N a tu r lig v is e r d e r i høj g r a d tale o m et i n t e r n a t i o n a l t p r o ­ b l e m , s o m h a r sin å r s a g i fæ lle s v a n s k e l i g h e d e r fo r d e m o k r a ­ t ie r n e i at s ty r e f o r v e n t n i n g e r n e o m ø g e t v e lf æ r d i en p e r io d e m e d s t ig e n d e r å v a r e - o g e n e r g i ­ k r i s e r o g fuld b e s k æ f t ig e l s e .

H e r i l a n d e t h a r m a n i m i d l e r ­ tid v æ r e t tilb ø jelig e til at ville sl u k k e i n f la t io n s b å l e t m e d b e n ­ zin. B e n z i n e n h a r h a f t f r e m t r æ ­ d e ls e s f o r m a f u sty r lig e o f f e n t ­ lige u d g i f t e r , et a k t i v i t e t s h æ m - m e n d e s k a t t e s y s t e m o g en u r e a ­ listisk b o l ig p o litik . H e r o m e r alle k y n d ig e en ig e.

D e r i m o d e r d e t m å s k e ik k e så a lm in d e lig t a n e r k e n d t , at, disse k l u m p e r i ø k o n o m i e n h a r en fæ lle s å r s a g o g en v i r k n i n g , so m lig g er l a n g t u d o v e r de e g e n tlig e ø k o n o m i s k e s k a d e ^ v i r k n in g e r .

D e n fæ lle s å r s a g m å sø g e s i en m a n g e l p å s t y r i n g i d e s y s t e ­ m e r , so m o p r i n d e l i g h a r v æ r e t, v e lm e n te o g v e l e g n e d e , m e n so m h a r u d v i k le t sig p å en s å ­ d a n m å d e , at p o l i t i k e r e o g a d ­ m i n i s t r a t o r e r h j æ lp e l ø s t m å o p ­ t r æ d e i t i l s k u e r e n s rolle . S o m t r o l d m a n d e n s læ r lin g .

I d e o f f e n tlig e b u d g e t t e r e r d e t i s æ r s o c i a l - , u d d a n n e l s e s - og s u n d h e d s v æ s e n e t ( S U S ) , so m k o s t e r d e s t o r e p e n g e . P å t r o d s a f sine b e v id s te p r o v o k a ­ t o r i s k e o v e r d r i v e l s e r h a r J ø r g e n D i c h m e d sin b o g o m D e n h e r ­ s k e n d e k la s se s a t sin p æ d a g o ­ g is k e p e g e f i n g e r p å et p a r c e n ­

t r a l e t r æ k i S U S - k a r t e l l e t : 1) d e u m å l e li g e b e h o v o g ^ ) e k ­ s p e r t e r n e s e g e n in te r e s s e i og in d fly d e lse p å d e n p o l itisk e b e s ­ l u tn i n g s p r o c e s .

F o r di sse o f f e n tlig e v æ s e n e r , hvis g o d h e d alle k a n f o r s t å , h a r m a n hidtil k u n i b e g r æ n s e t o m ­ fa n g f o r e t a g e t s å k a l d t e c o st-b e- n efit a n a l y s e r , dvs. a n a l y s e r af d e n f o r ø g e d e v e l f æ r d i fo rh old til d e a n v e n d t e o m k o s t n i n g e r . I st e d e t e r d e r in d b y g g e t en a u t o ­ m a t i k e ll e r en b e s l u t n i n g s p r o ­ c e s , s o m o fte b e t y d e r , at k o m ­ m u n a l e i n s t a n s e r b e s l u t t e r m e d e n s s t a t e n b e t a l e r r e g n i n ­ gen.

En t il s v a r e n d e p r o b l e m s t i l ling g ø r sig g æ l d e n d e in d en fo u d d a n n e l s e s - o g s u n d h e d s v æ s e n e t. In d e n fo r d e n h ø j e r e ud d a n n e l s e h a r p o l i t i k e r n e i ø v rig f u l d s t æ n d i g s l u p p e t k o n t r o ll e i m e d r e s s o u r c e r n e s anvendeis*

o g m e d k v a li t e t e n i f o r sk n in g e i o g u n d e r v i s n i n g e n , idet k o m p e te n c e n fuldt u d e r lagt i h æ n d e r n e p å l æ r e r - o g s t u d e n t e r i n t e r e s s e r , s o m k u n ved en til fæ l d i g h e d vil fald e s a m m e n me<

s a m f u n d e t s . F o r s k n i n g og un d e r v is n in g for f o lk e t h a r udvik let sig til at blive f o r s k n i n g o u n d e r v is n in g v e d f o l k e t v e d det tes a n s a t t e r e p r æ s e n t a n t e r .

P å s a m m e m å d e s o m c o g n a e f t e r si g e n d e s k a l v æ r e de p o l s k e n a t i o n a l d r i k , d e r nyde a f f o l k e t v e d d e t t e s v a lg te re p r æ s e n t a n t e r .

I n d e n fo r s u n d h e d sv æ s en « h a r g r a t i s p r i n c i p p e t e n menn<

s k e k æ r l i g o g s o c i a l e t i s k b<

g r u n d e ls e . I p r a k s i s h a r d e t fø til en m a n g l e n d e s a n s fo r øk<

n o m i. H v o r f o r sk a l m a n f .e k b e h a n d l e p a t i e n t e r i h j e m m e n å r d e g r a ti s k a n in d læ g g e s p h o s p i t a l ? H v o r f o r s k a l patiei t e n ulejlige sig til l æ g e n , n;

denne får en rigeL¿, kompensa­

tion for at komme til patienten?

Skattesystemet er som anty­

det inflationsskabende, aktivi- tetshæmmende og opsparings- fjendtligt. Det var rimeligt i en tid, da den samfundsmæssige værdi i århundredets begyn­

delse skiftede fra den statiske formueværdi til den aktive ind- tægtsværdi. Det var også rime­

ligt at sætte skatten i relation til skatteevnen i form af progres­

sion. Ethvert system indeholder

— som allerede Hegel indså — kimen til sin egen ødelæggelse.

Når forholdene, som motive­

rede systemet, ændrer sig, ædes systemet op indefra.

I dag er alle og ikke blot de rige blevet ramt af progressio­

nen, og trækprocenterne er ble­

vet ekstreme. Systemet er der­

med blevet ødelagt, også fordi fradragsmanien fører til et cir­

kus a la Glistrups, og fordi den oprindelige risiko ved at be­

skatte arbejdet er blevet aktua­

liseret gennem aktivitetsflugt.

Den oprindelige sociale og humanistiske ideologi bag de forskellige former for støtte til boligen har efterhånden udvik­

let sig til sit eget vrængbillede.

Den sociale boligsektor har ikke anvendt sine subsidier til at bygge billigt, men til at for­

bedre standarden, samtidig med at huslejetilskudsordnin- gerné i væsentlig grad har eli­

mineret de prismæssige virknin­

ger. Parcelhuskøberne har på samme måde kunnet finansiere en stigende standard over de of­

fentlige budgetter gennem ren­

tefradragsretten.

Man må håbe, at den smalle regering og dens snedige chef vil få held til at gennemføre nogle af sine kendte planer.

Vigtigst er naturligvis ændrin­

gen af skattesystemet. Reduk­

tionen af indkomstskatterne med 10 milliarder finansieret af offentlige besparelser og moms- forhøjelse for hver en halvdel er

ikke alene en rigtig, men en nødvendig foranstaltning. Skat­

tegrundlaget bør i en tid med mangel på arbejdskraft ikke være indtægten, men forbruget, idet opsparingen holdes skat­

tefri og aktiviteten fremmes.

Problemet med rentefradrag og andre fradragsspekulationer gøres mindre. Fristelsen bliver mindre for de skrøbelige kar.

Socialdemokratiet må se at komme over sin skræk for si­

tuationens generalstab og dens agitation mod de asociale for­

brugsafgifter.

Kun ved en aktiv medvirken af Socialdemokratiet kan man sikre de nødvendige sociale kompensationer, også med hen­

syn til offentlige besparelser.

Her må man ætte ind på de langsigtede virkninger af auto­

matikken og gratisprincippet og sikre en samfundsmæssig kon­

trol med, at den forøgede vel­

færd står i forhold til udgiften.

Der må i systemerne sikres overensstemmelse mellem bes­

lutningskompetence og ansvar for kvalitet og rentabilitet i vel- færdshenseende.

Kan man desuden afløse de statslige automatiske refusions- systemer med bloktilskud, vil det sikkert vise sig, at behovene i de enkelte kommuner var væ­

sentligt mindre end man troede.

Der er vel grund til at tro, at regeringen fortsat kan udnytte det kaotiske folketing, de para­

lyserede partier til højre og til venstre og den fælles interesse i at undgå valg til at lirke og true sin politik igennem. Og så er de andre partier jo også fri for at få urene hænder.

Lykkes det ikke at dæmpe il­

den, vil der meget hurtigt komme en brand. Indsatsen er ikke alene vor økonomi, men tillige tilliden til det politiske system og den herpå grundede tro på retfærdigheden.

Ikke den højere men den jo r­

diske, som er samfundets ce­

ment.

In document UDFORDRINGER Stig Jørgensen (Sider 62-67)

RELATEREDE DOKUMENTER