DEN ypperlige mand, som v a r den foregivne kilde til Thomas Mores beretning om den bedste statsforfatning og om den nye ø Utopia (1. udga
ve 1516) kaldes R aphael H yihlo- deus. I note 3 til den dejlige udgave af Utopia, som . min gam le læ rer, Otto Foss, udgav i 1963, forklares H ythlodeus:
kyndig i a t vrøvle.
Man m å altid tvivle på, hvad en m and m ener, n å r han k a l
der sig selv eller sit andet jeg for et vrøvlehoved, ligesom m an m å væ re i tvivl om, hvad rt*?n k reten ser siger, som siger ar alle k reten sere lyver. V røv
le r han eller m ener han det, h an siger. L yver han eller ta le r han sandt. Det er et æ ld
gam m elt paradoks.
Når Thomas Morq kalder
den ø, hvor — ifølge fo rtæ llere n H ythlodeus — det ideale sam fund er etableret, for Uto
pia, ligger der naturligvis en ironisk distance heri,, idet U to
pia jo betyder: ingensteder.
Spørgsm ålet er nu, om More ikke alene mente, at et sådant idealsam fund endnu ikke eks
isterede på hans tid, m en om h an også m ente, at det v a r u ri
m eligt a t forestille sig, at det kunne komm e til a t eksistere.
D en alm indelige tolkning h a r vist nok v æ re t den, a t Thomas More ikke alene ironiserede over sin sam tids forhold, m en at han også troede på m ulighe
den af at indføre et idealsam fund. Spørgsm ålet e r dog, om d er ikke i fortæ llingen ligger e n dobbeltironi. A t h a n ikke
alene ironiserede ovar sin
sam tids forhold m en tillige iro niserede over de utopister, som tro r, a t m an ved sin fo rn u ft kan tæ nke sig til et idealsam fund, som vil bringe m enneskene lykke til alle tid er og på alle steder.
☆
I h v ert fald er det tan k e
væ kkende, at anden del af be
retningen som indeholder Rap
h ael H ythlodeus’ forunderlige b eretning om utopiernes ø, de
res byer, deres øvrighed, deres sam fundsorden og deres re li
gion, er skrevet å re t fø r 1. del, som indeholder den fingerede sam tale m ellem H ythlodeus, fo rfatteren og deres fæ lles ven P e te r Giles, som fø rer frem til beretningen om Utopia. Den sam tale tag er sit udgangspunkt
i diskussionen om
dødsstraffen i alm indelighed og dodsstraiTen f o r ‘ty v eri i sæ rdeleshed.Som hum anist er Thomas More en principiel m odstander af dødsstraffen. Som ju rist og politiker h a r han sv æ rt ved at se n y tten af en sådan straf, som alligevel ikke afsk ræ k k er de nødstedte fra tyveri. For, som h an siger, de h a r valget m ellem at sulte af alle k ræ fte r eller gå på rov af alle k ræ fter.
Som ju ris t arg u m en terer han også m ed det ufornuftige i at have sam m e stra f fo r ty v eri og røveri. N år straffen er den samme, k an m an jo lige så godt røve, som m an k an stjæ le.
Tyveri og røveri er med an dre ord sam fundsskabte fo r
b rydelser, og i stedet fo r først a t skabe tyve fo r d erefter a t
straffe dem, må man hellere,
som p o ly lerittern e (vrøvlehovederne), et folk i P ersien, dømme tyvene til strafarb ejd e, således a t de k an afbetale v æ r
dien af det stjålne. Men i øv
rig t er det altså, a t H ythlodeus henviser til utopierne, som Ra
dik alt h a r løst problem et om ty v eri ved a t afskafl'e eje n dom sretten. E fter hans m ening e r det den eneste m ulighed for a t opnå et retfæ rd ig t og lige
ligt sam fund, at den p riv ate ejendom sret afskaffes.
In d til dette p u n k t ly d er op
sk riften jo ganske m oderne: ¿¡1 forbrydelse er sam fundsskabt, og fo rb ry d elser k an kun ophæ ves, n å r årsag ern e til fo rb ry delserne ophæves, dvs. sam fu n d et m å laves fuldsUondk-.t
om, og den væ sentligste årsag til uligheden, den p riv ate ejen domsret, må afskaffes.
1-Også sam fundets m ålsætning, som det hedder i nutiden. ¡<;.n uden videre accepteres af n u ti
den. Statens forfatning h ar nem lig først og frem m est det m ål for øje, a t sam tlige in d byggere i det omfang, landels vel tillad er det, skal frigøres fra et legem ligt slid til fri a n delig idræ t. D eri b estår nem lig e fter deres m ening livets ly k ke.
Også styreform en synes a t sv are til nutidens næ rdem o
k ratisk e idealer. 30 fam ilier væ lger sig h v e rt år en em beds
m and, som de k ald er en phy- larch. I spidsen fo r 10 af disse stå r en protophylarch. Disse skal ved en hem m elig afstem ning væ lge en fyrste, dog b lan d t fire personer, sum fol
k e t h a r udpeget.
G anske v ist væ lges fy rsten ic r livstid, m en hv er 3. dn^
træ d e r han sam m en r.v d pro- topnylarch^rnc. r : r n ir.-:en som ved ror« r hele s in ten, kun algores fer efter 3 boha-icHin- I ger, og de vigtigste sager skal I gennem protophylarchernc og via phylarcherno b ,-inges til drjftc Ise på husm oder i ¿.amlli- ge husstande, og m eget vigtige sager skal lægges ud til fol
keafstem ning.
Oc;>a erhvervsudøvelsen i Utr.-yia kan sikkert vinde gen- kl m g i nutiden. K un landbrug og håndvæ rk er tilladt. G anske vist er der nogle få, som få r H ladolse til at beskæ ftige sig jned boglige sysler og at uduve de nødven di gu religiøse fu n k
57
t io n e r. Og f o r a t d e r ikke skal v æ r e tv iv l om, h v a d d e r er fi
nest, siges d e t u d tr y k k e lig t, at m a n ka ji k v a lif ic e r e sig ved f l ittig t h å n d e n s a r b e j d e til de boglige sysler, og a t m a n vecl a t fo r s ø m m e d e t ån d elig e a r b e jd e p å n y k a n s y n k e ned til h å n d e n s a rb ejd e. Å n d e n s a r b e jd e r e s k r i v e r ik k e ale n e h i
sto r ie n m en også u to p ie rn e!
D e r im o d e r h a n d e l og m ili
t æ r s t r e n g t fo rb u d t. Da d e r h e l l e r ik k e e r p lad s til a d els- m æ n d , m u n k e , n o n n e r og a n dr e d a g d r iv e r e og da alle d e r - i o r k a n v æ r e b e s k æ f t ig e t m ed n y t ti g t a r b e jd e , b e h o v e r m a n i k k e a t a r b e j d e m e r e e n d til s a m m e n 6 t i m e r h v e r t dogn.
R e s te n a f den v å g n e til v æ r e ls e tilb rin g es m e d leg og sk æ m t, m e d m u sik elle r passiar. T e r nin g sp il og a n d r e af d e n slags tåb e lig e og f o r d æ r v e l i g e f o r l y ste ls er k e n d e r de e n d ik k e af r.avn.
H v e r b y .er in d d e lt i fire kvr. r U r e r . og m id t i h v e r t k v a r i e r ligger d e r et t o r v for alio m u lig e v a r e r . H e r h e n te r alle, h v a d de h a r b r u g for, og all i a r m a n u d l e v e r e t u d e n p e n g e elle r a n d e n f o r m fo r b e taling. I l v a d g r u n d sk ulle d e r v a n e fo r a t n æ g te no g e n noget, da d e r e r ov erflo d på alt, og h v a d f a r e e r d e r fo r a t no g en ska l k r æ v e m e r e e n d h a n b e im v er? Og h v e m vil h e n te o w r f I o d i g e ting. n å r m a n ved, ai m a n a ld rig vil k o m m e til at mangle?
G risklied og b e g æ r o p stå r som b e k e n d t hos alle lev e n d e v æ s n e r af f r y g t f o r a t lide n od; k u n hos m e n n e s k e t e r d e r y d e r li g e r e en d r i v k r a f t , h o v m o d et, soni s æ t t e r e n æ r e i a t
k n e js e o v e r a n d r e v e d p r a n g e n og p r a l e n m e d overflø d ig l u k sus. Men d e n last e r d e r hos u t o p ie r n e o v e r h o v e d e t ikke nogen plads e ller g ro b u n d for.
D e e r alle a r b e j d s o m m e og nøj som me, b e s k e d n e og v æ r d i g e
H v e r fro k o st og h v e r m id dag in dledes m ed op læ sning, der kan h ø jn e s æ d e r og k a r a k te r , m e n k u n kort, for a t den ikke skal kede.
Så v id t så godt. M indre til
fred s stille n d e vil det nok f o r e ko m m e -.mange i nu tid en, at alle oens 54 b y e r vel e r r u m me! ige og p ræ g tig e m en dog aldeles ens i sprog, sæ der, i n d re tn i n g e r og love. D eres belig
ge n h ed e r ens og ligeledes d e res yd re skikkei;^, så vidt t e r ræ n e t ti!!:-, d er det. Bi i ver der fer mangt.* m e n n e s k e r i en by.
fl y tt e r m a n b a r e o v e rsk u d d et ov er i en a n d en by. hv o r d«-r er ior få.
Bliver d e r for m ange på he!e øen. f ly tte r m an b a r e o v e rs k u d -
<:ei o ver på fastlandet, h v e r m a n le v e r i fred og f o r d r a g e lighed med de indfødte, m e d m in d r e de sk ulle finde på at m o d s æ t te sig u t o p ie r n e s koio
nisation. I så fald b liv e r de b a r e fo rd rev e t.
B yens b o r g e re d r a g e r på skift 20 m e d l e m m e r u d på l a n det til en toårig t je n e s te w d m a r k a r b e j d e . Sk o n t denne m ad e at ud v ek sle l a n d b e f o lk ningen på er fast og gam m el skik, bl. a. for at ingen mod sin vilje skal gå u n d e r det h å r d e
>iid for længe, e r d e r dog m a¡>
ge. som ø n sk e r og f a r f l e r å r ig t m a r k a r b e j d e , fordi de af n a t u ren h a r f o r k æ r l ig h e d for l a n d bruget.
Skulle m a n nu få vrøvl m ed de om b o en d e folkeslag, f. eks.
fo rdi de ikke frivillig t vil m o d tage o v e rs k u d sb e fo lk n in g e n f r a øen, le j e r m a n blot nogle sol
d a t e r på f a stla n d e t for det ov e r s k u d af guJd og sølv og p erle r, som u to p ie r n e ikke- selv
e r i n te r e s s e r e t i, fordi c ie iv s
s a m f u n d jo er pengeleM, < ' som lean b r r g e s til at beu-1»* r;.
omboende , d e r en d n u ik ke h a r r.aet u to p ie rn es s a m f u n d s n i veau. På s a m m e m åde sk a f f e r m a n sig også sla v er fra f a l landet. idet h v e r familie fast skal have til k n y t te t 2 s'.av*-r.
O v e r h o v e d e t f o r fami l i ar : e r d e n æl d. ' te. H u s t r u e r n e g å r d«.-- i v s m æ n d til h å n d e og b ø r n e n e d e r e s f o r æ l d r c . K o r t s a g t ile y n g s t e h j æ l p e r og a d l y d e r de æ l d r e . S a m l i v f e r æ g t e s k a b e t
?/.i - i. :t . ol: s y n d e h.-.- f a r o v e r h o v e d e t i k k e l ov t:i al g i f t e si g m e d m i n d r e d e r gi ve s d i s p e n s a t i o n .
Ved b o rd e t sid d e r p h y la r - chen og h an s kon e overst. d e r er i* c ; k o m m e r de ældstt.* og e v e n tu e lt p r æ s t e n og han*
kone. D e r e f t e r k o m m e r r e s i e n e f te r ald er. K v i n d e r m ed s m å b ø r n s id d e r dog i en stue for sig, og k v in d o rn o sidder n æ r m e s t do ren, f o r at de. n å r de e r ¿ravide. u d e n at b rin g e u o r den i r æ k k e r n e , h u r t ig t k a n fo r la d e d eres plads og gå u d til de a m m e n d e k v in d er.
S a m m e n m e d a m m e r n e sid
de r også alle s m å b ø r n på m i n dre er.d ä åv, de s tø r r e bø rn v a r t e r ente n op v e d b o rd e t olier, hvis de ik k e e r gamle no k til det. s t å r de op v e d b o r det, m e n f u ld s tæ n d ig tavse. De spiser, h v a d de få r r a k t af de voksne, m e n n o g e n a n d e n elle r
h a r søgt t je n e ste hos en fyrste, for g en n em sin råd g iv n in g at b e d re de uo m tv istelig t si«
fo rh o ld i v irk elig h ed e n s v e r den. H e rtil s v a r e r H y th lo d eu s ile r e ting, bl. a. at h a n a n se r det for a t v æ r e håblost at gure in d tr y k på de råd g iv ere, som alle på f o rh ån d h æ l d e r til den stik m o d satte sic!e.
R esu lta tet a i den ku r. du d e r mig til, siger ha n. viiie ik ke blive andet, end at jeg i m in str æber, e lt e r at h elb red e a n d r e s i o r r y k t h c d selv ville k om m e i sa m m e da rek i.'"
KnU n vil jeg sl emm e mod sa • a t de andre-, hvilke? k o m m e r ud på det s a m m e som ingen st e m m e at have, elle r jeg vil st e m m e for og skubbe bat;
d å rs k ab e n . ..Alt i alt. . . hv o r de r er p riv at ejendom , og hv«.r a lt reg n es om i penge, d e r t r o r je g det e r u d e lu k k e t, at nov,en sta t k a n triv es i r e tf æ r d ig h e d og lykke. .
H e r t il s v a r e r T h o m a s More, ,,at i en lille fo rtro lig v e n n e k r e d s e r d e t i o r n o je l ia ; al d r ø f te d e n n e a b s t r a k t e filosofi, m e n i f y r s t e - og s ta ts r å d , h v o r vigtige a fg ø re ls e r u n d e r s t o r t j a n s v a r tr æ f f e s , e r den sikker; ,
ik k e på sin plads:
. . . Blot ikke d enne a b s t r a k t e filosofi, som m en er, at hv ad som h els t e r på sin plads h v o r
; so m helst, m e n d e r e r cn an-
! d en m e r e b o rg e rl ig filosori.
som k e n d e r sin sk u e p lad s orr i n d r e t t e r sig d ír .'f t e r , og som skø n so m s t og m ed a n s t a n d
m a n g l e r og vild fa relse r, som er f o r a n k r e t i skik og b ru g — så dan som din bedste o v e r b e v is
ning k r æ v e r det — bo r du ikke de r fo r ve n d e sta ts sa g er r y g gen; du m å ik k e la de folk i stikken, som et skib, der er i havsnød, blot fordi du ikke h a r m ag t til at d æ m p e sto rm og bolger, h e lle r ikke sogn at in d b a n k e ganske u v a n te og f r e m m e d a r te d e te o r ie r hos í oll-:, det ikke vil gore fj e r n e s t e in d try k på. fordi de e r o v e rb ev ist om det modsa tte! Nej. du skal p r o ve at laven» og k rydso dis trem og s.eite al ri in v '■.•ne ind på. så vidt det stå r til dig, at.
finde en passende m ellem v ej;
n å r m a n ikke k a n v en d e alt til clet gode. må m an i det m i n d ste a fv en d e do v æ r s t e on der.
Thi at alt, ski.i blive såre god1., er håblost, sa iæ n g e a lk m e n n e sk e r ikke e r s å re gode. Og ciet t r o r jeg, vi k o m m e r til at ven te tem m elig læ n g e på!"
Mon ikke det e r h e r h u m a n i sten, j u r is te n og r e a lis te n T h o m as More tale r. Mon ik k e dei e r n e r h a n t a g e r a fstand fra P la to n s d ik ta to ris k e k o m m u nisme. som H y th lo d eu s p å b e r å b er sig til stotie for sit Utopia.
A t T h o m a s More selv h a v d e s t ø r r e h u m o r is tisk ss n s end de højtidelige utopi ere. f r e m g å r ogsa af hans a f slu tte n d e b e m æ r k n in g :
..Mens han talte, kom jeg i ta nko om ikke så få i n d v a n d i n ger mod det, jeg h o rte om u t o piern e s s æ d e r og love, og som
skuelser, d e r gik på t v æ r s af han s — is aT h u sk e d e jeg pa h a n s n e d sæ tte n d e y t r in g om d*.
folk, som v a r bange for a t- r e g nes for blåojede, hvis de ikke str a k s k u n n e s æ t t e ind m i . d k ritik og finde ø m m e p u n k t e r i an d r e s forslag — i b e tra g tn in g h e r a f in d s k r æ n k e d e jeg mig til nogle ro sende ord om u t o p ie r nes fo r f a tn in g 0‘j hans ( t ^ n l ori ælling.
D e r p å greb jeg h a n s h å n d o c:
bod h a m in d e n f o r til middag m ed en b e m æ r k n i n g om, at d- r nok ville komm*' et s e n e r e t id sp u n k t lil at dyi,•>.:*. ti:
b unds og i lie re e n k e l t h e d e r d ro fte med h am alt. hvad h a n h av d e ta lt om. Gid det o.^s.i m å tte lyk kes mig! Xuvt.l. s e l v om jeg foreløbig ikke kan s i m le mig til alt i h a m - ¡ r e n v i ; i - ling. hv o r dygtig l den « m.i bu fo relagt os af en m and, lu i/
læ rd o m og m en n e s k e k u n d s k a b er lige f r e m r a g e n d e , så i n d r ø m m e r jeg gerne, at der i u to p ie rn es si ai e r mangfoldige in d retn in g er, som j- g gerne så v ir k elig g jo r t i v o :v egn<* stater.
Dog, dette e r sn a r e r e el o m r end el hair*.
Kn e k stra ironi er det.
More jo i bogstaveligste i n stand tabte hove det, da hai n ere som l o r d k a n s le r gl em :e at k ry d se sig irom og at find-*
en passend e m ellem vej, da
H e n rik d. 8.. som cr velk endt fra TV', senere o t v k ' d e at sk il
le sig af med sir. k o t'
59
IN F LATIO NS BÅLET
H v o in tet v o v e r , in tet v in d e r ! V in d e r e n i s a m t i d e n s ø k o n o m is k e g a lo p e r in f la t io n s r y tt e - re n , si d d e n d e p å g æ l d e n .
D e t n o r m a l t f o r n u f t ig e m e n n e s k e e r d e n , s o m til s t a d i g h e d b e l å n e r sin e s t i g e n d e in fla tio n s- g e v in s te r p å reelle v æ r d i e r , d e r o m s æ t t e s til et l ø b e n d e f o r b r u g , d e r vel e r f o r b u n d e t m e d en s t i g e n d e r e n t e u d g i f t , m e n so m til g e n g æ ld e r s k a t t e f r i k a p i t a l f o røgels e. R e n t e r n e k a n til g e n g æ l d fuldt ud f r a d r a g e s o g d e r m e d a n v e n d e s til y d e r li g e r e s k a t t e n e d s æ t t e l s e r .
T a b e r e n e r d e n e n fo ld ig e s m å b o r g e r e ller a f s m å b o r g e r lige d y d e r in f ic e r e d e b e d s t e b o r g e r a f d e n lidt æ l d r e d e g e n e r a t io n , so m p å tr o d s a f al s u n d fo rn u ft s t a d ig e r t r o e n d e . S o m t r o r p å s p a r s o m m e l i g h e d e n og re tf æ r d i g h e d e n . D e n fo rm for r e t f æ r d i g h e d , so m b e s t å r i f o r h o l d s m æ s s ig h e d m e llem i n d sa ts og b e lø n n i n g , o g so m f o r u d s æ t t e r tillid en til, at a f k a l d p å et ø je b lik k e lig t f o r b r u g b æ r e r l ø n nen i sig selv i fo rm a f en f r e m t i dig b e lø n n in g .
D e r e tf æ r d i g e m å leve a f d e res a lm in d e lig e i n d t æ g t e r , s o m de b e s k a t t e s så ru n d e lig t af, h e r u n d e r o g s å a f d e r e s r e n t e r , d e r e f te r alle ø k o n o m i s k e b e re g n in g e r at d ø m m e d e r f o r gi
ver en n e g a tiv i n d tæ g t p å ca. 5- 6 p c t. O g de h a r e f t e r h å n d e n s v æ r t v ed at få i n d t æ g t e r n e til at h o ld e trit m e d u d g if te r n e .
B liv er d e n n e f o r v e n t n i n g a lt s å ik k e a le n e s k u f f e t , m en e r s t a t t e t a f en a n s k u e l s e s u n d e r visn ing i d e n b i b e l s k e r e t f æ r d i g h e d : A t d e fø rste sk a l v æ r e de sid ste , o g de sid ste sk a l v æ r e de fø rste — k o r t s a g t , at g ev in s te n ta g e s h jem a f d e m , so m ingen indsats h a r g j o r t , så f ø r e r d e n n e o p lev e lse ik k e a le n e til f o r v i r ring o g v r e d e o v e r at blive til
grin for sine e g n e p e n g e . H a n g å r n e m lig hen o g g ø r li
ge så .
E f t e r h å n d e n , so m flere o g flere s t å r p å i n f la t io n s v o g n e n , k ø r e r d e n h u r t ig e r e o g h u r t i g e r e n e d a d b a k k e n , o g d e t e r sa m ti d i g b e g y n d e l s e n til e n d e n . N å r u d v ik lin g e n ik k e l æ n g e r e k a n fin a n s ie r e s a f u d e n l a n d s k e s m å s p a r e r e , vil o m k o s t n i n g s n i v e a u e t stige m e d en e n d n u vil
d e r e fa rt e n d d e n a ll e re d e k e n d te .
R e s u l t a t e t m å n ø d v e n d ig v is blive en k r a f t i g ø k o n o m i s k o p b r e m s n i n g , so m d e n Italien h a r m å t t e t g e n n e m f ø r e . O r d e t d e flatio n h a r en e n d n u m e r e ilde k l a n g e n d infla tio n.
En let d e f la ti o n e r so m n a t t e f r o ste n i m a j , d e r s v i r p e r de s a r t e s te v æ k s t e r . D e , so m h a r s p æ n d t d e r e s ø k o n o m i e f te r in
f la t i o n s v o g n e n , h a r s v æ r t v ed at h o ld e sig o p r e j s t , n å r d e n b e g y n d e r a t k ø r e b a g l æ n s .
M e n n e s k e n e h a r altid u a f h j æ lp e l ig t t r o e t p å en h ø j e r e r e t f æ r d i g h e d , s o m i v æ r s t e fald i en k o m m e n d e v e r d e n k u n n e u d lig n e d e t u n d e r s k u d p å l y k k e n s k o n t o , s o m u f o r t j e n t e r o p s t å e t i d e n n e , e lle r s o m i b e d s t e fald i d e n n e v e r d e n k a n s t r a f fe d e u r e t f æ r d i g e o g b e l ø n n e d e r e tf æ r d i g e .
Selv o m d e t e r r i g tig t, at e g et h e ld e r g o d t , o g at a n d r e s u h e ld h e ll e r ik k e e r d å r l i g t , o g selv o m d e t u tv iv lso m t e r r ig tig t, at s k a d e f r y d e r d e n b e d s t e a f a lle , så e r d e t alligevel en f o r m for r e t f æ r d i g h e d s s y g e , so m m a n e r ly k k elig st f o r u d e n .
F o r vel e r d e t s å d a n , at d e f l a t io n e n f a r e r h å r d e s t f r e m m o d de u r e t f æ r d i g e , m e n h v a d h j æ l p e r d e t , n å r d e r d o g t r o d s alt e r tale o m et fæ lle s s k i b b r u d . M a n sk a l n ø d ig s t å sig selv i v eje n i sin iver fo r at f r e m m e retfåer- d i g h e d e n .
D e , so m m å t t e v æ r e i tvivl o m i n fla tio n e n s o g d e n e f t e r f ø l g e n d e d e f la ti o n s ik k e a le n e s k a d elig e m e n o g s å d e m o r a l i s e r e n d e v i r k n i n g e r , k a n p r ø v e at læ se R e m a r q u e s g a l g e n h u m o r i s t isk e b o g : D e n s o r t e o b e lis k . De k a n f o r r e s te n o g s å p r ø v e at læ se d e n ø k o n o m i s k e o g p o l i tis k e h isto rie i m e l l e m k r i g s t i d e n .
N a tu r lig v is e r d e r i høj g r a d tale o m et i n t e r n a t i o n a l t p r o b l e m , s o m h a r sin å r s a g i fæ lle s v a n s k e l i g h e d e r fo r d e m o k r a t ie r n e i at s ty r e f o r v e n t n i n g e r n e o m ø g e t v e lf æ r d i en p e r io d e m e d s t ig e n d e r å v a r e - o g e n e r g i k r i s e r o g fuld b e s k æ f t ig e l s e .
H e r i l a n d e t h a r m a n i m i d l e r tid v æ r e t tilb ø jelig e til at ville sl u k k e i n f la t io n s b å l e t m e d b e n zin. B e n z i n e n h a r h a f t f r e m t r æ d e ls e s f o r m a f u sty r lig e o f f e n t lige u d g i f t e r , et a k t i v i t e t s h æ m - m e n d e s k a t t e s y s t e m o g en u r e a listisk b o l ig p o litik . H e r o m e r alle k y n d ig e en ig e.
D e r i m o d e r d e t m å s k e ik k e så a lm in d e lig t a n e r k e n d t , at, disse k l u m p e r i ø k o n o m i e n h a r en fæ lle s å r s a g o g en v i r k n i n g , so m lig g er l a n g t u d o v e r de e g e n tlig e ø k o n o m i s k e s k a d e ^ v i r k n in g e r .
D e n fæ lle s å r s a g m å sø g e s i en m a n g e l p å s t y r i n g i d e s y s t e m e r , so m o p r i n d e l i g h a r v æ r e t, v e lm e n te o g v e l e g n e d e , m e n so m h a r u d v i k le t sig p å en s å d a n m å d e , at p o l i t i k e r e o g a d m i n i s t r a t o r e r h j æ lp e l ø s t m å o p t r æ d e i t i l s k u e r e n s rolle . S o m t r o l d m a n d e n s læ r lin g .
I d e o f f e n tlig e b u d g e t t e r e r d e t i s æ r s o c i a l - , u d d a n n e l s e s - og s u n d h e d s v æ s e n e t ( S U S ) , so m k o s t e r d e s t o r e p e n g e . P å t r o d s a f sine b e v id s te p r o v o k a t o r i s k e o v e r d r i v e l s e r h a r J ø r g e n D i c h m e d sin b o g o m D e n h e r s k e n d e k la s se s a t sin p æ d a g o g is k e p e g e f i n g e r p å et p a r c e n
t r a l e t r æ k i S U S - k a r t e l l e t : 1) d e u m å l e li g e b e h o v o g ^ ) e k s p e r t e r n e s e g e n in te r e s s e i og in d fly d e lse p å d e n p o l itisk e b e s l u tn i n g s p r o c e s .
F o r di sse o f f e n tlig e v æ s e n e r , hvis g o d h e d alle k a n f o r s t å , h a r m a n hidtil k u n i b e g r æ n s e t o m fa n g f o r e t a g e t s å k a l d t e c o st-b e- n efit a n a l y s e r , dvs. a n a l y s e r af d e n f o r ø g e d e v e l f æ r d i fo rh old til d e a n v e n d t e o m k o s t n i n g e r . I st e d e t e r d e r in d b y g g e t en a u t o m a t i k e ll e r en b e s l u t n i n g s p r o c e s , s o m o fte b e t y d e r , at k o m m u n a l e i n s t a n s e r b e s l u t t e r m e d e n s s t a t e n b e t a l e r r e g n i n gen.
En t il s v a r e n d e p r o b l e m s t i l ling g ø r sig g æ l d e n d e in d en fo u d d a n n e l s e s - o g s u n d h e d s v æ s e n e t. In d e n fo r d e n h ø j e r e ud d a n n e l s e h a r p o l i t i k e r n e i ø v rig f u l d s t æ n d i g s l u p p e t k o n t r o ll e i m e d r e s s o u r c e r n e s anvendeis*
o g m e d k v a li t e t e n i f o r sk n in g e i o g u n d e r v i s n i n g e n , idet k o m p e te n c e n fuldt u d e r lagt i h æ n d e r n e p å l æ r e r - o g s t u d e n t e r i n t e r e s s e r , s o m k u n ved en til fæ l d i g h e d vil fald e s a m m e n me<
s a m f u n d e t s . F o r s k n i n g og un d e r v is n in g for f o lk e t h a r udvik let sig til at blive f o r s k n i n g o u n d e r v is n in g v e d f o l k e t v e d det tes a n s a t t e r e p r æ s e n t a n t e r .
P å s a m m e m å d e s o m c o g n a e f t e r si g e n d e s k a l v æ r e de p o l s k e n a t i o n a l d r i k , d e r nyde a f f o l k e t v e d d e t t e s v a lg te re p r æ s e n t a n t e r .
I n d e n fo r s u n d h e d sv æ s en « h a r g r a t i s p r i n c i p p e t e n menn<
s k e k æ r l i g o g s o c i a l e t i s k b<
g r u n d e ls e . I p r a k s i s h a r d e t fø til en m a n g l e n d e s a n s fo r øk<
n o m i. H v o r f o r sk a l m a n f .e k b e h a n d l e p a t i e n t e r i h j e m m e n å r d e g r a ti s k a n in d læ g g e s p h o s p i t a l ? H v o r f o r s k a l patiei t e n ulejlige sig til l æ g e n , n;