Adskillige A a r vare forlobne.
D a jeg lykkelig og vel var stuppen for den klosterlige Skoles T va n g , tilbragte jeg atter for forske G ang i lang T id nogle Uger af Efteraaret mine Foraldres Hus. A f alle mine Kammerater var
62
Christoph den eneste, jeg endnu fandt i den hjem
lige Rede — alle de Andre vare allerede flojne ud, og Fritz var blandt dem. Nogle levede det m untre S tu d e n te rliv , Andre tumledes om paa det vildene Hav, atter Andre vare havnede paa K jo b - mandskomptoirer, eller hvor nu ellers fr it V a lg eller Forholdenes M a g t havde drevet dem hen.
Christoph, der havde udviklet sig t il et ganske net, kraftig t u n g t Menneske, beredte sig ogsaa t il at drage afsted; han var bleven Svend og vilde nu vandre. M e n v i arbejdede dog forst endnu engang sammen i hans Faders Vcerksted, og en vceldig Tobakskasse, som skulde folge m ig t il Universitetet, var Resultatet af vore Anstrengelser.
A f m in M oder fik jeg at vide, at M adam Beauregard pludseligt var dod for et A a rs tid siden, og at hendes D a tte r kort efter var flyttet t i l den lille Universitetsby, hvor en gammel, u g ift Tante ved Testamente havde indsat hende t il Universal
a rving af sin lille Formue.
D e t lille H u s med Linden var efter Moderens D o d bleven solgt paa G run d as G jcrld, og den franske Skreeder kunde vcere glad, at han kunde tjene sit B ro d som S vend hos en anden Mester.
Cn S o ndag Efterm iddag tra f jeg ham paa
Kirke-63
gaarden, hvor han sad paa en B a n k henne i en Udkant. Hans Ansigtsfarve var bleven endnn mere gul, hans Kinder end mere indfaldne, vg hans sorte Haar var bleven stcerkt graasprcengt;
han hostede, men han syntes dog at befinde sig vel i S o len .
— „N e j se! er de't Dem, Monsieur P h ilip p !"
udbrod han, da han gjenkjendte m ig og rakte mig to Fingre af sin lange, magre Haand, medens de andre omsluttede den gamle, bekjendte Snusdaase.
„ D e t var rigtignok andre T id e r, dengang", ved
blev han og sukkede; „m in Gamle er nu flyttet ned med sin Menage under det sorte Kors der, og B a rne t, den lille Lore . . ." han rommede sig et P a r Gange, og tog en forsvarlig P r is .
„D e har vel hort, hvordan det gik til? H u n vilde ikke . . . hun vilde ikke forlade fin stakkels, gamle Fader; jeg maatte med M a g t flyde hendes smaa Hcender fra m ig - - men der var jo I n te t derved at gjore: det g ja ld t jo B a rne ts Lykke."
Han lod Hovedet synke, og flottede Hcenderne paa sine Kncee.
— „ J e g skal vise Dem hendes B re ve ," ved
blev h a n ; „ T e skal bare see, Monsieur P h ilip p ! . . . D e er jo en hel lcerd M a n d . . . A a h !
6 4
det er de nysseligste Bogstaver man kan tanke sig, og r ig tig t kjonne O r d ; en M arquise kunde ikke gjore det bedre." —
S a a d a n vedblev ban endnn en T id ; sna sagde jeg ham Farvel.
Jeg fik ikke den fransle Skrader at see mere;
thi nogle Dage efter rejste jeg bort, for at begynde mine juridisle S tu d ie r ved et udenlandsk Universitet.
Allerede efter et halvt A a rs F orlo b skrev m in M o d e r, hvem jeg havde fo rta lt om dette Kirke- gaardsmode, at M onsieur Beauregard, S onne- sonnen af Fyrboderen ved L u d vig den Sextendes Hof, nu ogsaa var la g t t il H v ile under det sorte K o rs.
T re A a r senere befandt jeg mig ved v o lt eget Universitet, hvor jeg skulde tilb rin g e det lov
befalede A a r for Examenen. Fritz, med hvem jeg sidste Semester havde boet sammen i Hejdelberg, tankte ikke paa at vende tilbage for t i l naste Cfteraar. M in Ven Christoph var derimod kommen tilU n ive rsite tsb ye n ; han var bleven ansat som F o r
mand paa et stort Meubelmagasin. Jeg traf ham
i en offentlig Have, hvor han sad alene med et stort K rus Lagersl foran sig, og ojensynligt i dybe Tanker pustede Rogen af sin Cigar ud i Luften. Hans store, lyse Kindskjceg og de fine Klceder, han havde paa, gjorde, at jeg ikke kjendte ham, for jeg var kommen ganske teet hen t il ham.
D a jeg uden at sige Noget lagde Haanden paa hans Skulder, vendte han sig h u rtig t og trodsigt om mod m ig ; thi, om jeg end ikke bar den rode Hue, var det tydeligt nok, at jeg horte t il de formoden
lig endnu bestandigt lige forhadte „L a tin e re ".
M e n nceppe havde han gjenkjendt mig, forend den gladeste Overraskelse ogsaa strax lyste ud af hans O jn e .
— „N e j, er det D ig , P h ilip p !" udbrod han og tog m in fremrakte Haand ncesten med altfor overdreven Beskedenhed; men saa trykkede han da ogsaa saa meget desto kraftigere.
V i talte lcenge med hinanden om vort Hjem, vore Foraldre, vore fordums Kamerater; vi kom da ogsaa t il at tale om den mindeværdige Historie fra Isen, og jeg spurgte n a tu rlig v is om vor falleds Flamme fra Drengeaarene.
Lenore opholdt sig endnu bestandigt i Huset hos sin S la g tn in g , en gammel Dameskraderinde,
hvem hun ledsagede paa S y n in g hos de sine Folk i B ye n. M e n Christoph blev stedse mere ordknap i sine S v a r paa alle mine S p o rg sm a a l om hende, og tilsidst sogte han med en v is J v rig - hed ak fore S a m ta le n hen paa andre T in g .
D e t lod til, at hans trofaste Hjerte endnu bestandigt laa i den smutte P iges Lcenker, som jeg troede, at jeg forlcengst havde afrystet samtidigt med S tu v e t fra m in Hjemstavn.
Jeg tog not alligevel fe jl heri. — Nogen T id efter havde jeg med flere D am er af m it Bekjendtflab aflagt et Besug paa den anden S id e af Havbugten, hvorved B ye n ligger, paa et den
gang meget yndet Forlystelsessted. Eftermiddagen var t i l Ende, og vi gik nu ned t il S tranden for at see os om efter et F a rto j, oer kunde satte os over.
T o Baade, der allerede vare ncesten helt op
tagne, laa fcerdige t il at tage afsted. Ved den ene af dem, der vel kunde ligge en tredive S k rid t fra os, stod en paafaldende smuk Kvinde
skikkelse, ved S iden af en aldre, svagelig Sypige, som jeg undertioen havde set i m in V a rts D a g lig stue. H un havde allerede sat Foden paa R a lin g e n af Baaden og syntes just i Begreb med at gaae
67
ombord; men hun betcenkte sig pludseligt, da hun vendte Hovedet om -mod os. T o morte O jn e hvilede paa mig med et ejendommeligt U dtryk;
det var lcenge siden, jeg havde set dem — men set dem havde jeg — jeg vidste nu, at det var Lenore Beauregard. H un var voxet, og den fu ld t
udviklede Jomfruelighed stod malet paa hendes morte K in d ; men endnu bestandigt var der i hendes Holdning denne yndige Drom m en, der allerede een Gang, uden at jeg selv vidste det, var loben af med m it Drengehjerte.
Blodet bankede stcerkt i mine Aarer, og jeg havde ncer glemt Damerne, jeg havde med m ig ; thi disse sorte O jn e syntes at stirre paa m ig med et bonfaldende Udtryk. Jeg horte, hvorledes den gamle Modehandlerinde sagde nogle O rd t il hende, og hvorledes Færgemanden, ikke just i den hofligste Tone, anmodede dem om at tage P la d s, men endnu bestandigt stod den stanke Pige ubevcegelig, som om hun dromte, og med D jn e n e vendte mod mig.
S o m dreven af en hemmelighedsfuld N a tu r
magt havde jeg allerede gjort et P a r S k rid t ned mod B aaden; men jeg gjenvandt Herredommet over m ig selv; jeg tcenkte paa Christoph — det var
5 *
68
mig, som om hans cerlige, blaae O jn e pludseligt saae paa m ig.
— „ V i faae nappe alle P la d s i den B a a d ", sagde jeg t il D a m erne ; v i gik da langs med S tra n d e n hen t il det andet F a rto j.
Jeg ma atte oog endnu engang see m ig om efter L o r e ; hun havde ladet Hovedet synke ned paa sit B ryst, og steg netop nu langsomt over R a lin g e n og tog P la d s i Baaden, der vuggede sig paa det klare Vand i Aftensolens gyldne S k ja r.
Jeg sad tilro rs , da vi sejlede hjem — jeg va r taus, og m it S in d var i det starkeste O p ro r.
M in e O jn e maae vel undertiden have hvilet paa den anden Baad, der roede i temmelig lang A f
stand fra os — nok er det, de unge D am er be
stræbte sig forgjaves for at drage mig ind i deres m untre Snak.
— „ N e j, idag er D e dog u ta a le lig !" sagde den E n e ; „det var nok vor smukke S yp ig e , som har g jo rt D em stum."
— „ C r Lore Deres S y p ig e ? " spurgte jeg endnu h a lvt i Tanker.
— „ L o r e ! H vor veed D e dog, at hun hedder L o re ? "
— „ J o v i ere fra samme B y ; da jeg gik
6 9
til D a nds, var det saamcen med hende, jeg forste G ang dandsede M azurka."
— „ S a a - a a . . . ja , hun s til nok endnu scette stor P r is paa en S vingo m med S tu d e n te r."
V o r S a m tale om Lore standsede; men jeg vidste nu, hvorfor Christoph ikke havde v ille t tale med mig om hende.
Jeg saae ham dog flere Gange senere i Vinterens Lob sammen med Lore paa offentlige Forlystelsessteder, for det meste i Selskab med „den lamme M a rie " eller en gammel Person, der ikke kunde vcere nogen Anden end denne Tante, som hun skulde arve, og som havde berovet den stakkels Skrceder sin Djesten kort for hans Dod.
V i vare komne et P a r Uger ind i det nye A ar, da jeg en Aften, medens jeg sad i m it Vcerelse, horte S t o j paa Gaden. D a jeg aabnede Vinduet, saae jeg i de Hobe, der droge forbi, hist og her rode S tudenterhuer; ved Lygtens S k in fik jeg endelig D je paa et bekjendt Ansigt — det var en as vore Pedeller.
70
— „ D o s e !" raabte jeg ned t il ham ; „hvad er der i V e je n ? "
— „ D e r har vanker K lin , H r. D o k to r!" — Dose kaldte m ig altid H r. D o ktor, af en speciel G ru n d , som kun han og jeg kjendte.
— „ S a a ! . . . det har vel ig jen varet paa
„B a lh u s e t" ?"
— „ J o ! hvor skulde det ellers va re ? "
„B a lh u s e t" var et offenligt Dandselokale, hvor det nedarvede Fjendskab mellem S tudenter- og Haandvarksstanden af og t il kom t il Udbrud.
Denne G ang maatte det nok vare gaaet varre t i l end sa d va n lig ; thi Dose gjorde for T yd e lig - heds S kyld en overordenligt kraftig Bevagelse med sin knyttede Haand.
— „H vem er det da, der har faaet K lo ? "
D e n Gam le holdt Haanden for M unden og hviskede t il m ig :
— „ D e t er kommen paa rette S te d , H r.
D o k to r!"
E n B e kjen dt, der gik forbi og hsrte vor S a m tale fojede t i l :
— „ D e t er „der R a u g ra f", hvem man har betalt et lille Afdrag paa hvad han har t il Gode."
D e n saakaldte „R a u g ra f" var en ligesaa
smuk som ilde berygtet ung M a n d , som man kun sjeldent kunde trceffe ved Professorernes Forelæs
ninger, men hyppigt paa Fcegtesalen og regel
mæssigt Paa Knejpen; det var en af dem, der spille en Rolle ved Universiteterne, og som da senere hen r Livet sporlost forsvinde. Han var ligesaa forhadt af de unge Haandvcerkere, hvem han vilde stikke ud hos deres Kjcerester, som han var Gjenstand for et S la g s fkrcekblandet B eundring fra de fleste yngre Studerendes S ide. Efter at han havde besogt en hel Mcengde andre Universiteter og tildels ved Relegation var bleven nodt t il at forlade dem, fandt han for godt ogsaa engang at prove v o rt; det varede ikke lcenge, for der cirku
lerede de mangfoldigste Rygter om de store Vexler han havde lobende, og om hans endnu storre Gjceld. Titelen „R a u g ra f", som han havde bragt med sig, passede for saa vidt godt paa ham, som han mindede om Nceverettens Tider og ia lfa ld ganske syntes at have arvet de gamle Junkeres P rinciper, om at man hensynslost kunde benytte de Svagere t il Opnaaelsen af sine P laner.
D a jeg ikke kjendte noget synderligt t il ham og ikke heller folte nogen Interesse for hans Person, lukkede jeg Vinduet og begav mig t i l Ro
72
uden at tcenke videre over, hvad der var fore
faldet.
Nceste D a g s Efterm iddag fluide jeg im id lertid paany bringes t il at tcenke derpaa. — Jeg havde netop drukket m in Kaffe og sad i m in Sopha med en Pandekt-Kontrovers for m ig, da oer blev banket paa m in D o r.
Jeg raabte „K o m in d ! " , og m in Ven Chn- stophs smukke Skikkelse viste sig for m ig ; forsigtigt og tovende traadte han ind i Vcerelset t il mig.
— „ E r D u alene?" spurgte han.
— „ J a , det ser D u nok, C hristoph!"
Han tav et D je b lik .
— „J e g maa endnu taften bort herfra P h ilip p ! la n g t bort t il m in M orbroder ved R h in e n ; han er svagelig og kan behove en Svend, der kan vcere ham t il lid t Hjcelp. M e n . . . jeg troer ikke, jeg har Penge nok t il Rejsen — og fcegte . . . det forstemer jeg ikke."
Jeg var allerede gaaet hen t il m in P u lt og havde la g t en lille S u m hen paa Bordet.
— „ E r det nok, Christoph?"
— „T a k , P h ilip p !"
Han stak om hyggeligt Pengene i sin P u ng, og jeg saae, at den allerede indeholdt en lille
S u m i G uld- og S olvm onter. Forst nu lagde jeg M a r te til, at han stod sor m ig i sin sorte Sondagsdragt.
— „M e n - D u er jo i fuld P u d s ," sagde je g; „h vo r har D u dog varet henne?"
— „ J o — o ! " sagde han og strog eftertank
somt Haanden hen over sin brede P a nde; „jo , ser D u : jeg kommer lige fra P o litie t."
„N a a , D u har allerede hentet D it P a s ? "
— „J a v e l . . . m it Lobepas."
Jeg saae forundret paa ham.
— „ D e t er i Anledning af den tossede Historie paa „B a lh u s e t"."
N u gik der et L y s op for mig.
— „S a a det var D ig ! " udbrod je g ; „det var dog underligt, at det ikke strax faldt mig in d ."
„ J o , jeg var der rigtignok, P h ilip p ! "
— „Lenore var vel med D ig ? "
Han nikkede.
— „ ^ 3 laa har D u banket G reven?"
E t S m il, som udtrykte tilfredsstillet Had, lagde sig om hans Lceber.
— „ J o , efter hvad der paastaaes, saa er det nok mig, der har givet ham P r y g l," svarede han.
Gymnasiasternes gamle Fjende udtalte dette
i en saa in d e rlig tilfre d s Tone, at jeg ikke mere kunde vcere i T v iv l om, hvorledes Sagen egentlig forholdt sig.
Jeg bristede ud i en Skoggerlatter.
— „N e j h o r! D n maa da fortcelle mig, hvordan det gik t il. "
— „N a a , P h ilip p ! . . . ja D u veed jo nok, at jeg har et O je t il Lore?"
— „E re I da enige med hinanden?"
— „ J a , saa om trent," svarede han; „hun er en flink Pige, og, naar den gamle Tante doer, b live r der a ltid en K la t t il hende."
Jeg saae smilende paa ham.
— „N a a , Christoph! hun er da heller ikke saa ilde at see t i l ; ellers havde D u vel ikke flaaet t i l med en saa overbevisende K r a ft!"
Han saae et D je b lik hen for sig.
— „J e g veed knap, hvordan det gik t i l ; v i havde stillet os op, Lore og jeg — det var kun for at gjore hende en Fornojelse, at jeg var gaaet derhen: saa kom den lange, blege K a rl, der har gaaet lcenge nok og monstret hende, og som har snakket med en Anden derom; saa kommer han, siger jeg, lige hen t i l hende og v il dandse extra med hende."
— „ V a r han da uforskammet mod D in D am e?"
— „Uforskammet? — er hans Ansigt maaske ikke uforskammet nok?"
— „O g Lore?" spurgte jeg og saae stift paa m in V e n ; „hun vilde vel gjerne have dandset med den smukke Kavaleer?"
Han rvn^de Panden, og jeg saae, hvorledes en mork Sky lagde sig over hans Ansigt.
— „D e t veed jeg ikke," sagde han h a lv h o jt;
- - . „ d e t var siet ikke godt, at I dengang tog P ig e barnet med paa Jeres latinske Dandseovelser, fordi I ikke kunde faae fat i nogen Anden."
Han rakte m ig Haanden.
— „Lev vel, P h ilip p !" sagde han;- „Pengene skal jeg nok sende D ig ; men ellers maa D u ikke vente at hore Noget fra m ig. N aar Aaret er omme, da er jeg her vel igjen, om Gud v il, eller ogsaa hjemme i vor egen B y ."
Han gik. — Jeg sogte forgjceves at fordybe mig i m it afbrudte Arbejde; en ubestemt Bekym
ring for Barndomsvennens Frem tid havde sneget sig ind i m it Hjerte. Jeg havde altfor vel op
daget, hvad hans O rd ikke havde v ille t robe, at hans Phantasie var aldeles optagen af denne Pige,
76
og at dette flinke Menneske af alle sine Krcrfter arbejdede paa at forene sin Skjcebne med hendes.
S n a r t efter gik jeg ned t il min Vcrrt, ved hvis B o rd jeg dengang spiste t i l M id d a g . D e t var vel for tid lig t; th i In g e n af F a m ilie n var endnu kommen; men i S tu e n ved S id e n af tra f jeg den lille S yp ige , „den lamme M a rie " , der sad i en S ky af hvidt T o j, og som arbejdede flittig t med Naalen. D a jeg ofte havde set hende i Selskab med de to Mennesker, hvis Skjcebne nu laa mig saa stcerkt paa Sinde, fortalte jeg hende, hvad der var forefaldet ig a a r, i det Haab, at jeg skulde faae noget Ncermere at vide om Aarsagen dertil.
— „ D e t har jeg v e n te t!" sagde hun og pressede de tynde Lceber sammen; „Snedkeren kan vel vcere et flinkt Menneske i det Hele taget . . . men han er a ltfo r eftergivende mod P ig e n ;
— hvad vilde han med hende paa „B a lh u s e t"? "
Jeg frittede hende ncermere ud.
H u n rvddede noget af T o je t bort fra en S to l, for at jeg kunde komme t il at sidde ned.
Jeg fulgte hendes V ink, og hun begyndte da at fortcelle:
— „ D e kjender jo nok det lille H u s i
7 7
Klerkegade; Lores gamle Tante har for flere A a r siden kjobt det af Hestehandleren ved S id e n a f;
men Scelgeren har dog forbeholdt sig Gaards- pladsen bag ved — for han maa have stor P la d s t il sin Forretning — og den gaaer nu i C t med hans G a a rd ; m idt i Gaarden, paa en lille Grces- plaine, har den Gamle dog Lov t il at lcegge sit Vadfletoj nd t il T o rrin g og B le g n in g , saa v id t den strcekker. H un er m in salig M oders Søskende
barn, og siden jeg blev konfirmeret, er jeg ofte gaaet ud at sye med hende.
Jeg flulde troe, at det var kort for S t . Hansdag forrige A a r; strax efter at jeg havde spist t il M iddag, gik jeg hen t il Tanten, thi v i havde just en stor Silkevadst. Undervejs moder jeg Snedkeren, der allerede var begyndt at svcerme for Lore. V i talte et P a r O rd med hinanden, og da jeg gik, raabte han leende efter mig, at han vilde komme og hjcelpe os med at satte Klemmerne op, naar han kom fra Arbejde. Jeg sagde det ogsaa t il Lore, men det lod ikke til, at hun agtede videre derpaa.
S e n t paa Eftermiddagen, da v i vare foerdige inde i Huset, gik vi ud for at hcenge T o je t op
78
mellem Stolperne, der staae udenfor paa Grces- plainen.
Lore havde bundet sin K jole op over sine Halvstovler, og med det sorte Haar stroget bag D re t gik hun nu fra den ene S to lp e t il den anden med sin lille Trappestige. D e n Gamle havde sat sig t il at sove inde i sin Lcenestol; jeg . . . ja , jeg er jo ikke synderlig hoj og kunde derfor ikke hjoelpe hende videre med dette Arbejde — "
og M a rie sogte at rette sit stakkels Legeme saa meget som m u lig t —
. . . „je g havde netop sat m ig paa en Afviser ved S id e n af Vadsketojskurven, og saae paa, hvorledes Naboens K a rl striglede en Rodfux uden for S talden.
Jeg»holder grumme meget af Heste, maa D e vide;
thi m in Fader var Fragtm and. — D e t var et prcegtigt D y r , og, naar den stak Hovedet frem i S o le n , saae dens S kin d ud som M e ta l; men jeg saae nok paa dens fine B e n to j, at det ikke var nogen af de Krikker, som Naboen lejer ud. —
- - „ „ H v i s er den H e s t? "" spurgte jeg Lore, der just havde sat sin lille Trappestige hen ved S id e n af mig, ved den sidste S tolpe.
— „„H e s te n ? "" sagde hun og stillede sig paa Taaspidsen for at kaste T o je t over Tvcertrceet; „„d e t
79
er den fremmede S tu d e n ts ; jeg veed ikke, hvad han hedder.""
Jeg saae op paa hende; men hun vendte ikke Hovedet og var endnu bestandig besijceftiget
Jeg saae op paa hende; men hun vendte ikke Hovedet og var endnu bestandig besijceftiget