Udvikling i kapitalstrukturen for danske og svenske SIFI banker i perioden 2002-2016

for vores undersøgelsesperiode, illustreret.

Side 28 af 174

Graf 5: Udvikling i BV TD/TA-ratioen for Danske Bank, Nordea, Jyske Bank og Sydbank i perioden 2002-2016 – egen tilvirkning

Danske Bank har de højeste gennemsnitlige BV TD/TA-ratioer i perioden, mens især Jyske Bank oplever væsentlige udsving. Jyske Bank oplever gennemsnitlige ændringer i deres BV TD/TA-ratio på 6,70%, hvil-ket er væsentlige højere end de resterende banker. Den samlede gennemsnitlige BV TD/TA-ratio er for un-dersøgelsesperioden på 0,39, hvilket er højere end for de amerikanske og europæiske, og er faldende for peri-oden. Såfremt vi analyserer udviklingen i MV TD/TA-ratioen kan vi ligeledes se, at denne er faldende og er på 0,38 for perioden. I graf 6 er udviklingen illustreret.

Graf 6: Udvikling i MV TD/TA-ratioen for Danske Bank, Nordea, Jyske Bank og Sydbank i perioden 2002-2016 – egen tilvirkning

Hvis vi undersøger BV D/E-ratioen er denne faldende for perioden og er på 8,77, hvilket er væsentligt højere end de amerikanske og europæiske banker. Vi kan se, at MV D/E-ratioen er mindre end BV D/E-ratioen, og

Note: Grafen angiver udviklingen Total Debt/Total Assets-ratio opgjort til markedsværdi (MV TD/TA-ratio) i perioden 2002-2016 for de fire danske SIFI-banker Danske Bank, Nordea, Jyske Bank og Sydbank. Ydermere er et samlet gennemsnit for de fire danske SIFI-banker angivet.

Kilde: Bloomberg 0

0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Gennemsnitlig MV TD/TA-ratio - Danske Bank Gennemsnitlig MV TD/TA-ratio - Nordea Gennemsnitlig MV TD/TA-ratio - Jyske Bank Gennemsnitlig MV TD/TA-ratio - Sydbank Gennemsnitlig MV TD/TA-ratio

Side 29 af 174 gennemsnitligt er på 8,29. Denne er højere end den amerikanske MV D/E-ratio, men lavere end den europæi-ske. Nedenfor er udviklingen i BV D/E-ratioen og MV D/E-ratioen for de danske SIFI-banker illustreret.

Graf 7: Udvikling i BV D/E- og MV D/E-ratioen for de fire danske SIFI-banker i perioden 2002-2016 – egen tilvirkning

Det kan ligesom for amerikanske og europæiske banker konkluderes, at finanskrisen, især i henhold til MV D/E-ratioen, har haft en væsentlig indflydelse. I bilag 4 er udviklingen i NASDAQ OMX Copenhagen 20 vedlagt, hvilket underbygger vores førnævnte tese.

Såfremt vi undersøger udviklingen i kapitalstrukturen for svenske SIFI-banker, kan vi se, at deres BV TD/TA- og MV TD/TA-ratio er på 0,47 og 0,46, hvilket er højere end de danske SIFI-banker, samt de ameri-kanske og europæiske banker. I graf 8 nedenfor er udviklingen i TD/TA-ratioerne illustreret.

Graf 8: Udvikling i BV TD/TA- og MV TD/TA-ratioen for de fire svenske SIFI-banker i perioden 2002-2016 – egen tilvirkning

Side 30 af 174 BV D/E- og MV D/E-ratioen er gennemsnitligt for perioden på 10,70 og 8,47, hvilket ligesom for BV

TD/TA- og MV TD/TA-ratioen er højere end for de danske SIFI-banker. Det skal dog bemærkes, at den gen-nemsnitlige MV D/E-ratio for europæiske banker er højere end de svenske SIFI-bankers MV D/E-ratio. I graf 9 er udviklingen i D/E-ratioerne illustreret.

Graf 9: Udvikling i BV D/E- og MV D/E-ratioen for de fire svenske SIFI-banker i perioden 2002-2016 – egen tilvirkning

Frank & Goyal påpeger at man i stedet for at anvende den samlede fremmedkapital, kan anvende den lang-sigtet fremmedkapital. Såfremt vi undersøger long-term debt/total debt-ratioen for danske og svenske SIFI-banker, kan vi se, at denne er på henholdsvis 0,60 for danske SIFI-banker og på 0,65 for svenske SIFI-ban-ker. Dette kan indikere, at der forekommer en forskel ved brugen af langsigtet fremmedkapital frem for den samlede fremmedkapital. Det skal yderligere bemærkes, at brugen af langsigtet fremmedkapital har været kraftigt stigende i perioden for svenske SIFI-banker, idet de oplever en stigning på 153,02%. Der er ligeledes forekommet en stigning i brugen af langsigtet fremmedkapital for danske SIFI-banker, men stigningen er kun på 69,72%.

En undersøgelse af egenkapitalen, opgjort til bogført værdi og markedsværdi i forhold til total assets, viser at disse udgør henholdsvis 4,93% og 4,44% for danske SIFI-banker og 6,93% og 6,73% for svenske SIFI-ban-ker. Ydermere er det samme inverse forhold for brugen af bogførte værdier og markedsværdier, som også forekom for amerikanske banker, ligeledes gældende for danske og svenske SIFI-banker.

Selvom det ud fra TD/TA- og D/E-ratioerne virker til at de svenske SIFI-banker er mere gearet end de dan-ske SIFI-banker, afhænger en banks risiko dog af dens evne til at kunne overholde sine forpligtelser, hvilket afhænger af hvor risikofyldt egenkapitalen og aktiverne er. En måde hvorpå dette kan måles er ud fra ande-len af common equity tier 1, som defineres på følgende måde: ”Under the Basel III agreements the ultimate form of loss-absorbing capital is Common Equity Tier 1 (CET1) capital…” (Miles et al., 2013, p. 8), og

Side 31 af 174 RWA, som angiver hvor risikofyldte aktiverne er. For at måle andelen af CET1 og RWA i forhold til egen-kapitalen og aktiverne, anvendes CET1/total equity og RWA/total assets. Data er hentet fra Bankscope, og der er for de danske og svenske banker kun data for årene 2011-2016, hvilket betyder, at vores undersøgel-sesperiode, i henhold til førnævnte ratioer, er væsentligt forkortet samt, at der kun er data for de bogførte værdier. De danske SIFI-banker har en CET1/total equity-ratio på 0,84, mens de svenske SIFI-banker har en CET1/total equity-ratio på 0,80. De svenske banker har dog en RWA/total assets på 0,27, hvilket er mindre end de danskes på 0,34. Det skal bemærkes, at hvorvidt en bank kan anses som velkapitaliseret bedst kan be-dømmes ud fra Basel III kapitalkravene.