at være med til at give dem en oplevelse af at have reelle valgmuligheder! Og her udgør uddannelses-bogen tilsyneladende ikke et redskab, som kan hjælpe dem i deres afklaring.
Samtidig er der en klar tendens til, at uddannelses-bogen først for alvor opleves som meningsfuld for de unge i 8. og 9. klasse, hvor uddannelsesvalget trænger sig på, mens de giver udtryk for, at de ikke synes, de har kunnet bruge den til noget tidligere i skoleforløbet. Det rejser således flere spørgsmål ifht. brugen af uddannelsesbogen i 6. og 7. klasse;
dels hvordan den introduceres og anvendes kon-kret, men også om de unges udsagn er et udtryk for, at en individualiseret tilgang til spørgsmål om uddannelse og arbejde giver mening så tidligt i skoleforløbet. Som sagt har uddannelsesbogen til-syneladende kun slået igennem for nogle grupper af unge. Men hvilken konkret betydning har uddan-nelsesbogen ifht. uddannelsesvalget? Det vil vi gå tættere på i det følgende.
Uddannelsesbogens
51%
56%
44%
49%
50%
49%
44%
43%
43%
42%
57%
57%
59%
57%
51%
49%
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Andet Snak med vejledere En individuel samtale
med en vejleder Informationsmateriale
At prøve forskellige uddannelser Besøg på forskellige
uddannelser Mere erhvervspraktik
Besøg på forskellige virksomheder
Ja, kan huske udd.plan Nej, kan ikke huske udd.plan
Figur 9. Illustrerer hvad de unge mener, kan hjælpe dem til at træffe et uddannelsesvalg i forhold til, om de kan huske, at de har lavet en uddannelsesplan.
Materialet peger således i retning af, at uddannel-sesbogen kan være med til at spore de unge ind på konkrete uddannelses- og jobønsker, der kan være
med til at give mere retning og fokus i de unges udskolingsaktiviteter.
Noter
18) Kontorchef, Steffen Jensen, UVM. Citat hentet fra Undervis-ningsministeriets hjemmeside; under ’presse’ og overskriften
”eget univers på ug.dk”
19) Mens 35% af de afklarede unge ønskede yderligere hjælp til valget af ungdomsuddannelse.
20) Jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv; lov nr. 298 af 30/042003
20) Bekendtgørelse nr. 1319 af 14/12/2004 kapitel 2
21) I undersøgelsens endelige afrapportering vil vi gå tættere på forskellige grupper af unges behov for vejledning.
22) Mens 15% oplever valget som en udfordring, og andre 15%
anfører, at de ikke tænker over det.
Aktiviteter Erfaringer Anbefaling Individuel
vejledningssamtale
Vejledningssamtalerne forløber efter en stram tidsplan og struktur, og der fokuseres ensidigt på de unges uddannelses- og erhvervsvalg.
Det er vigtigt at fastholde et bredt perspektiv på de unges liv i
vejledningssamtalerne. Det er vigtigt at yde en større grad af fleksibilitet ifht.
uafklarede og usikre unge.
Unge med ’særligt’
behov
En gruppe af de unge bokser med store problemer, og har brug for voksenkontakt og støtte, der ligger udover vejlederrollen.
Der er brug for mentorer og kontaktpersoner, der har tættere kontakt til de unge i deres hverdagsliv.
Hvad efterlyser de unge ift. deres uddannelsesvalg
Ifht. yderligere afklaring vedr. valg af uddannelse efterspørger de unge især erhvervspraktik og uddannelsesbesøg.
Uddannelses- og erhvervspraktik bør - set ud fra de unges perspektiv - vægtes frem for (flere) vejledningssamtaler.
Uddannelsesbogen Samlet set vurderes uddannelses-bogen som et værdifuldt redskab for godt halvdelen af de unge.
Materialet viser dog, at den især appellerer til de bogligt stærke unge, mens de unge, som står fagligt svagt i skolen eller har en umiddelbar orientering mod arbejdslivet, ikke har taget uddannelsesbogen til sig i samme grad.
Der bør arbejdes målrettet med de unges ejerskab over uddannelsesbogen.
Uddannelsesbogen er ofte løsrevet fra andre udskolingsaktiviteter. For at give uddannelsesbogen relevans og mening, er det vigtigt, at den inddrages aktivt ifbm andre skole- og
vejledningsaktiviteter.
Uddannelsesbogen og de sårbare og udsatte unge
For de unge, der reelt set har meget få eller stort set ingen valgmuligheder ifht. uddannelse og arbejde kommer uddannelsesbogen til at virke uvedkommende og tendentielt umyndiggørende.
Uddannelsesbogens form og konkrete brug bør genovervejes således, at f.eks.
ikke-skriftlige unge får større anvendelsesmuligheder.
Uddannelsesbogen som redskab i 6.
og 7. klasse.
Uddannelsesbogen fremstår, ifølge de unge, i højere grad som meningsfuld for de unge i 8. og 9. klasse, frem for i de yngre klasser.
Der er behov for en undersøgelse af, om uddannelsesbogens individuelle form, er velegnet til brug i 6. og 7. klasse, eller om det vil være mere hensigtsmæssigt med andre former.
Opsamling
11. Introduktion til ungdomsud-dannelserne
En række af forsøgsprojekterne har som fokus at skabe en mere fyldig introduktion til ungdomsud-dannelserne. Formålet har blandt andet været at give de unge et bedre overblik over de forskellige muligheder, der ligger i ungdomsuddannelserne – og dermed gøre det lettere for dem at træffe det rette valg. Ser man på resultaterne fra undersøgel-sens spørgeskemadel, er der godt belæg for dette fokus. Som nævnt i afsnittet om unge og uddannel-sesvalg, mangler de unge i 8. klasse overblik over de muligheder, der er efter 9. klasse. De synes at mangle viden om sammenhængen mellem de for-skellige uddannelsesretninger og erhverv.
Udover et mere generelt fokus på ungdomsuddan-nelserne, er der i flere af forsøgsprojekterne fokus på den store gruppe af unge, der vælger gymnasiet.
Vejlederne her oplever, at mange unge vælger gym-nasiet, bl.a. fordi det er den almene tendens og trend blandt deres kammerater i skolen, og at en del af disse unge, måske i virkeligheden ville trives bedre på andre ungdomsuddannelser og deres chancer for at falde fra mindskes. Målet er således at søge at skabe en mere ’realistisk’ og bredere søgning til de forskellige ungdomsuddannelser gennem mere intensiv information og introduktion til ungdomsuddannelserne.
Overordnet arbejder man i forsøgsprojekterne med tre forskellige (delvist overlappende) tilgange, der sætter fokus på introduktion til ungdomsuddan-nelserne;
• Uddannelsesdage/uddannelsesmesser, hvor de unge har mulighed for at blive introduceret til en
• Vejledningsbaseret undervisning, hvor vejlednin-gen om ungdomsuddannelser, arbejdsmarked mm. finder sted i klassen som en mere eller min-dre integreret del af undervisningen.
• Uddannelsespraktikker (præsentationskurser), hvor de unge i en længere periode får mulighed for selv at prøve kræfter med undervisningsform og -indhold på forskellige ungdomsuddannelser.