egentligt på en ungdomsud-dannelse?
Generelt opleves uddannelsespraktikkerne positivt af de unge. De får afstemt deres forventninger til ungdomsuddannelsen, som for de fleste er noget, de har et ret uklart billede af. Mange understreger, at de gennem uddannelsespraktikkerne får en fornemmelse af undervisningens niveau, form og
ken at spille en rolle, dels ifht. at få stiftet bekendt-skab med en ny og fremmed sammenhæng, og dels at få be- eller afkræftet ønsker og forestillin-ger ifht. en bestemt ungdomsuddannelse. Generelt er det dog indtrykket, at de unge især bekræftes i deres oprindelige forestillinger og ønsker. Det er de færreste, der fortæller, at de gennem mødet med en ungdomsuddannelse, har skiftet grundlæg-gende perspektiv eller retning.
Men hvad er det for forskellige erfaringer, de unge gør sig på uddannelsespraktikkerne? Det vil vi foku-sere på i det følgende.
At blive fortrolig med det fremmede; ’Det har bare været SÅ hyggeligt’
Det at gøre sig konkrete erfaringer med mulige ungdomsuddannelser og erhverv synes at være en væsentlig del af afklaringsprocessen for de unge.
Og det er tydeligt, at det at blive fortrolig med en ny og fremmed sammenhæng, at komme til at føle, at man hører lidt ’til’, er en væsentlig del af de unges erfaringer med uddannelsespraktikken;
Altså nu har jeg lige været nede og besøge det der amtsgymnasium, og det har bare været SÅ hyggeligt. (…) Det blev sådan helt vildt hyg-geligt, og jeg havde næsten ikke lyst til at tage væk igen! Da vi var færdige dernede, sådan, ’ej, jeg kommer igen på mandag, og’... (…) Der var bare rigtig god stemning! (pige, 9. klasse)
Mange af de unge beretter, som pigen ovenfor, om deres oplevelser med uddannelsespraktik i termer som ’hyggeligt’ og fremhæver den ’gode stemning’.
For de unge, handler det (udover faglige interes-ser) i høj grad om at vælge en uddannelse med en spændende ungdomskultur, som man kan udfolde sig i.
Ungdomstiden er i udpræget grad den periode, hvor vi skaber os selv og vores identitet, og det gør vi ikke mindst gennem de sociale sammenhænge, vi indgår i. Derfor har ungdomsuddannelsernes mere uformelle miljø også stor betydning for de unges valg af uddannelse. Og det er gennemgå-ende, at de unge gennem uddannelsespraktikkerne også søger afklaring af, om kulturen og miljøet på ungdomsuddannelse er noget for dem.
Udover de almene træk ved de unges erfaringer med uddannelsespraktik, er der dog enkelte steder, hvor de unges erfaringer på de tekniske skoler24 skiller sig ud. Dem vil vi redegøre for i det følgende;
På teknisk skole: At lave noget, og bruge sin krop!
På de tekniske skoler er værkstedsfagene i fokus på uddannelsespraktikkerne. De unge får mulighed for
Det er tydeligt, at for mange af de unge, der søger mod teknisk skole, er det faget og det konkrete arbejde, som er drivkraften i deres uddannelsesori-entering. Det er dog påfaldende i de unges fortæl-linger om uddannelsespraktik på de tekniske skoler, at teori-arbejdet er næsten totalt fraværende. Og en lærer på en af de tekniske skoler, vi besøger, for-tæller, at man har valgt at fokusere på de praktiske fag, fordi eleverne ikke kan rumme at beskæftige sig med de teoretiske aspekter af uddannelsen i løbet af en uge eller 14 dage. Og meget af det de unge fremhæver som positivt ved de tekniske sko-ler, er netop fraværet af ’skole’, som de kender det fra grundskolen. De betoner især friheden til selv at bestemme og den kropslighed, de oplever præger de tekniske skoler;
En pige, som trives meget dårligt i grundskolen fortæller:
…jeg har faktisk aldrig vidst, hvordan en teknisk skole så ud. Jeg har aldrig været i nærheden af en.(…) Jeg troede det var sådan en skole, hvor man skulle have dansk og matematik og sådan noget. Jeg havde bare tænkt – en skole.
I: Så du blev overrasket over, man fik lov til at lave så mange ting?
Ja, og man kan bare, hvis man er ryger, bare ’ja, jeg skal lige ud og have en smøg’, altså nu er jeg jo selv ryger, så det synes jeg var fedt, ikk’. (…) Der var faktisk mange rygere derude, de bare kunne gå ud, så gik jeg da med, altså, det synes jeg faktisk, at de havde den frihed, de kunne, og så bare selv, de kunne selv lave noget. Det synes jeg var fedt. Og jeg ville også hele tiden lave noget. Jeg ville næsten ikke ryge, jeg ville hele tiden arbejde. Lave og lave. Det synes jeg var sjovt.
Og en dreng, der har problemer med de boglige fag i grundskolen, fortæller tilsvarende;
I: Hvordan kan det være, at det er sjovere end at gå i folkeskolen? Det er jo også en skole - tek-nisk skole…
Jamen, man laver jo mere på teknisk skole, der får man også lov til at arbejde og sådan noget ikk´(…) Så, hvor man bruger sin krop mere fysisk.
Det er sjældent (i folkeskolen, red.)
Disse unge får helt åbenlyst en positiv oplevelse med uddannelsespraktikken, og begge overvejer da også at starte på en teknisk erhvervsrettet uddan-nelse efter 9. klasse. Men samtidig giver manglen på teori på uddannelsespraktikkerne på de teknisk erhvervsrettede uddannelser et urealistisk billede af, hvordan en almindelig hverdag på teknisk skole
indtryk af i uddannelsespraktikken. Hvis de unge gennem uddannelsespraktikken får en oplevelse af, at man slipper for teori og ’skole’ på en teknisk erhvervsrettet uddannelse, risikerer man, at en række af de unge får problemer med at følge med, eller falder fra, fordi uddannelsen ikke var det de forventede. Omvendt kan fraværet af teori i uddan-nelsespraktikken også virke afskrækkende på nogle
af de unge, som både har en boglig og en erhvervs-faglig/praktisk interesse, og dermed bevirke, at de søger mod andre uddannelser. Det er således vigtigt, at man i uddannelsespraktikkerne på de teknisk erhvervsrettede uddannelser arbejder på at give et mere realistisk billede af, hvordan hverda-gen på disse ungdomsuddannelser tager sig ud.
Aktiviteter Erfaringer Anbefalinger
Uddannelsesdage og ung-til-ung vejledning
Uddannelsesdagene vurderes generelt positivt. Især fremhæves ung-til-vejledningen særdeles positivt pga. mulighed for identifikation og behov for rollemodeller
De gode erfaringer med ung-til ung vejledning peger på, at der er behov for i langt højere grad at tænke ung-til-ung vejledningen ind som en central del af
udskolingsaktiviteterne.
Uddannelses-messer
Vurderes som havende ringe effekt pga. af begrænset og uforpligtigende deltagelse
Hvis uddannelsesmesserne skal fungere bedre, er der behov for, at de arrangeres tættere på de unges (skole)hverdag, og med tættere opfølgning fra lærere og UU-vejledere.
Vejledning i klasserummet
Vurderes positivt. Sammenhængen mellem generelle introduktioner, individuelle uddannelsesbøger, uddannelsesønsker mv., synes at virke afklarende på de unge.
En kollektiv bearbejdning, af f.eks.
praktikoplevelser, kan almengøre de unges individuelle erfaringer.
Vejledning i klasserummet danner basis for at skabe helhed og sammenhæng i de unges erfaringer med
udskolingsaktiviteter – og er med til at sætte refleksioner i gang hos de unge omkring uddannelsesvalg og -ønsker.
Uddannelses-praktikker
Er i overvejende grad en succes pga.
muligheden for at afstemme forestillinger med
uddannelsesvirkeligheden
Uddannelsespraktikkerne giver dybde i de unges erfaringer med ungdomsuddannelserne.
Præsentationsdage har en mere tilfældig og uforpligtende karakter.
Opsamling
12. Introduktion til arbejds-markedet
Flere forsøgsprojekter har fokuseret på aktiviteter, der skal introducere til arbejdsmarkedet i form af praktik, virksomhedsbesøg, iværksætteri mm. I mange af forsøgsprojekterne lægger man vægt på arbejdsmarkedsrettede aktiviteter for at tilgodese gruppen af unge med ikke-boglige læringsstrate-gier. Det sker ud fra en forestilling om, at de kan blive mere afklarede gennem at gøre sig praktiske erfaringer med forskellige jobtyper, end via tradi-tionelle skoleaktiviteter såsom informationsmøder, læsning af vejledningsmateriale osv. Vi har i forbin-delse med arbejdet med undersøgelsen, besøgt en række unge i deres erhvervspraktikker, for at høre om deres erfaringer med denne form for udskoling.