Dette afsnit viser, i hvilket omfang elever, der modtager SPS, overgår til videreuddannelse eller be-skæftigelse på lige fod med andre elever. Afsnittet viser desuden forskellige billeder på typer af va-rigt udbytte, som elever oplever at få af SPS. Afsnittet bygger både på resultater fra den registerba-serede kortlægning (EVA, 2019a) og det samlede kvalitative datamateriale fra interviews med ele-ver.
4.3.1 SPS-elever overgår til videregående uddannelse på lige fod med andre elever
Overordnet set viser den registerbaserede undersøgelse, at elever, der har modtaget SPS på de gymnasiale uddannelser, har den samme eller lidt større sandsynlighed for at overgå til videregå-ende uddannelse end elever, der ikke har modtaget SPS, hvis man tager højde for relevante bag-grundsfaktorer. Det gælder både på de treårige gymnasiale uddannelser og på hf. Elever, der har modtaget SPS på baggrund af ordblindhed, har en lidt større sandsynlighed for at påbegynde en videregående uddannelse (4 procentpoint) sammenlignet med elever, der ikke har modtaget SPS i løbet af deres uddannelse, når man kontrollerer for relevante baggrundsfaktorer (p < 0,001). Blandt elever, der har modtaget SPS på baggrund af psykiske vanskeligheder, er der ingen statistisk signi-fikante forskelle i overgange til videre uddannelse mellem SPS-modtagere og ikke-SPS-modtagere, hverken på de treårige gymnasiale uddannelser eller hf.
SPS-elever på eud overgår i mindre grad end andre elever til beskæftigelse
På erhvervsuddannelsesområdet viser registerundersøgelsen, at elever, der har modtaget SPS, har mindre sandsynlighed for at komme i beskæftigelse efter endt erhvervsuddannelse (eud) sammen-lignet med end andre elever, også selvom man tager højde for relevante baggrundsfaktorer. Det gælder i særdeleshed elever, der har modtaget SPS på baggrund af psykiske vanskeligheder. Deres sandsynlighed for at overgå til beskæftigelse er 16 procentpoint lavere end elever, der ikke har modtaget SPS (p < 0,001). Den tilsvarende forskel blandt elever, der har modtaget SPS på bag-grund af ordblindhed, er 3 procentpoint (p < 0,001). Disse fund er således parallelle med resulta-terne vedrørende praktik (afsnit 4.1.5).
4.3.2 Elever oplever selv, at de får et varigt udbytte af SPS
Eleverne oplever generelt at få et udbytte fra SPS, der rækker ud over den konkrete faglige kontekst på en ungdomsuddannelse.
Elever fortæller, at de gennem deres støtteforløb har lært teknikker, som har mere generel anven-delse, og som de derfor dels kan anvende i andre fag, men også forventer at komme til at bruge fremadrettet i deres liv. Andre elever fortæller, at de på tværs af fag og også i fritiden bruger teknik-ker til at skemalægge deres tid. En stx-elev med psykiske vanskeligheder fortæller, at hun efter at have afsluttet gymnasiet stadig bruger de redskaber til at planlægge sin tid, som hun fik fra sin støttegiver, på et tidspunkt, hvor hun havde det svært og ofte sad og arbejdede om natten, fordi hun ikke kunne vurdere, hvornår en aflevering var god nok:
Jeg bruger stadig de der redskaber med skemalægning. Det er mest inde i mit hoved, men så skemalægger jeg det, jeg skal, time for time, fordi det er den eneste måde, jeg kan overskue det på. Så det er helt klart det største redskab, jeg har fået. Det der med at skemalægge tingene vir-ker bare super godt for mig.
Nogle elever fortæller desuden, at de greb, de har tilegnet sig fra deres støttegive med hensyn til at formidle bedre og blive bedre til grammatik, også er nogle, de tager med sig fremadrettet. En stx-elev med psykiske vanskeligheder fortæller:
Evaluering af specialpædagogisk støtte på ungdomsuddannelserne Elevers overordnede udbytte af SPS
Han viste mig jo vejen hen til de hjælpemidler [den information], jeg havde brug for. Og det hjalp så. Og de hjælpemidler kan jeg så også bruge fremadrettet. Sådan lidt omkring, hvordan man skal skrive essays, formuleringer og kommatering og ja, alt muligt. fx det der med mit danskessay. Det kommer jo også til at hjælpe mig fremadrettet med alle de næste danskessays, jeg skal skrive. Eller samfundsfagsessays eller engelskessays. Fordi der lærer han mig jo noget, som jeg næsten altid kan bruge til essays. Så jeg synes, det har været meget dejligt at have en mentor, der gør, det også giver en fremadrettet løsning.
Der er også elever, der fortæller, at de har fået en personlig selvtillid, som de vurderer har betyd-ning for, hvordan de håndterer udfordringer. Denne selvtillid betyder for nogle elever, at de har let-tere ved at acceplet-tere deres udfordringer og bede om hjælp helt generelt. For andre betyder det, at de har fået en mere positiv tilgang til de udfordringer, de møder på deres vej, og en tro på at de kan løse dem. Det handler fx om at bruge et mindmap til at tømme hovedet, så man kan fokusere igen eller at fokusere mindre på, hvad andre mener og om at have tiltro til, at man kan det meste, når man øver sig.
5 Udbytte af SPS i
uddannelseshverdagen
Mens det forrige kapitel viste, at elever, der modtager SPS, klarer sig godt i forhold til deres faglige og sociale udgangspunkt, har dette kapitel fokus på, hvordan SPS konkret bidrager til elevernes udbytte, og hvori dette udbytte består.
Kapitlet udfolder, hvordan der kan være forskellige udfordringer knyttet til elevernes uddannelses-hverdag, bl.a. afhængig af hvilken funktionsnedsættelse eleven har, graden af vanskeligheder, og hvilken ungdomsuddannelse eleven går på. Derfor kan støtten også være rettet mod forskellige di-mensioner af elevernes uddannelseshverdag. Konkret viser kapitlet, at SPS giver elever udbytte in-den for følgende dimensioner af deres uddannelseshverdag: 1) faglige kompetencer og opgaveløs-ning, 2) deltagelse, samt 3) planlægning og prioritering – og på et personligt plan: tanker og følel-ser. Desuden er det en pointe, at elevers udbytte i større eller mindre grad kan være på tværs af di-mensioner, og at særligt elever med psykiske vanskeligheder oplever en meget bred støtte. Herud-over viser analysen, at støtte rettet mod udfordringer i én dimension ofte har positiv indvirkning på andre dimensioner.
Kapitlet viser også, at det kan være svært for skolerne at manøvrere i forhold til regler om brugen af SPS og elevers støttebehov, særligt hvad angår støtte til elevers personlige udfordringer uden for en uddannelseskontekst.