Evaluering af specialpædagogisk støtte på ungdomsuddannelserne Udbytte af SPS i uddannelseshverdagen
det har været muligt for ham at øve det mere praktiske, der har været vanskeligt for ham i under-visningen. Det handler i dette tilfælde konkret om at lægge fliser, hvor eleven har fået stort udbytte af, at støttegiver har taget sig tiden og hjulpet eleven med at få principper ind på rygraden. Både elever og fagprofessionelle fremhæver i denne sammenhæng, at det udbytterige for eleverne er at have mulighed for at arbejde med deres udfordringer ved at øve sig på forskellige opgavetyper, hele tiden med læring og fremadrettede kompetencer for øje.
5.2.3 SPS styrker elevers præstationer i prøve- og eksamenssituationer
SPS giver på forskellig vis elever bedre muligheder for at præstere godt i prøve- og eksamenssitua-tioner. Det handler ifølge eleverne dels om, at støttegiver kan hjælpe dem med, hvordan de kan gribe eksamenssituationen an, dels om at støttegivers tilstedeværelse kan hjælpe eleven med at finde ro til at fokusere på sin præstation. Herudover stiller skolerne særlige rammer til rådighed for SPS-elever i forbindelse med eksamen.
Elever får støtte til hvordan de kan gribe eksamen an og ro i situationen
SPS hjælper nogle elever ved at klæde dem mentalt på til eksamen. Fordi mange SPS-elever har det svært med eksamen, intensiveres støtten for nogle elever i perioden op til – og under – eksa-men.
Flere elever fortæller, at deres støttegiver på forskellig vis har klædt dem på til at præstere bedre i eksamenssituationen. Det gælder både elever med ordblindhed og elever med psykiske vanske-ligheder. Støtten i eksamenssituationer handler fx om at have en dialog om, hvordan eleven kan gribe eksamen an eller om at tale om nogle af de tekster, en elev skal til eksamen i. Eleverne peger i den forbindelse på, at det er hjælpsomt for dem at øve eksamenssituationen og opleve, at de fak-tisk godt kan svare på spørgsmål, som de i første omgang kan gå i panik over, når de bliver stillet.
Andre elever har haft brug for at tale om deres nervøsitet eller for at vide, at deres støttegiver ven-tede uden for eksamenslokalet. Det gælder særligt elever med psykiske vanskeligheder. Denne form for støtte handler meget om at hjælpe eleverne til at håndtere presset både i forberedelsen op til eksamen og som moralsk opbakning i selve eksamenssituationen. En elev med psykiske van-skeligheder på stx beskriver det på følgende måde:
Vi skulle op i en matematikprøve […] Jeg kan huske, at jeg ikke havde forberedt noget, for jeg kunne slet ikke overskue det, og jeg følte ikke, at jeg kunne finde ud af det. Men så dagen før, der skrev jeg med [støttegiver], og hun skrev, at jeg skulle komme derned, så vi kunne forbe-rede nogle noter, og hun sagde, at hun gerne ville stå uden for lokalet, hvis jeg havde brug for det. Jeg fik mere mod på det. Jeg var ikke så nervøs for at tage til prøven efter, at jeg havde væ-ret ved [støttegiver] […] Hun stod ude foran [lokalet efter eksamen]. Hvis jeg ikke havde haft noterne, så var det gået helt galt.
FIGUR 5.3
Forskellige måder, hvorpå SPS styrker elevers deltagelse
Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut.
5.3.1 SPS giver elever overskud til at deltage i undervisningen
SPS giver elever større overskud til at deltage i deres undervisning. Det handler dels om, at ele-verne oplever at have fået støtte til at møde op i skole, dels om, at de oplever at være blevet bedre til at bede om den hjælp, de har brug for. Det er desuden et perspektiv fra eleverne, at de grundet møder med deres støttegivere er blevet mere fagligt sikre og derfor oplever, at de har mere at byde ind med i undervisningen.
Elever bliver bedre til at møde op til undervisning
Deltagelse kan for nogle elever også handle om fremmøde, hvor støtten også kan bestå i at hjælpe eleverne til kunne møde op på skolen. Nogle elever fortæller, at de i perioder har haft behov for hjælp til at komme hjemmefra om morgenen. Selvom SPS-midler ikke må bruges til at yde støtte til elevers personlige udfordringer afkoblet fra elevernes uddannelseshverdag, såsom morgenvæk-ning, vurderes det af både elever og fagprofessionelle som en hjælp, der i nogle tilfælde er afgø-rende for, at eleverne kommer i skole og deltager. Herudover har det ikke været et fokus i evalue-ringen hvilke midler, de besøgte skoler har brugt til at finansiere denne støtte.
En ordblind eud-elev med psykiske vanskeligheder fortæller følgende om hendes støttes betyd-ning for, at hun møder i skole og deltager:
Vi snakker meget om det skolearbejde, som er svært. Men vi snakker også om nogle personlige ting. Her i december har jeg fx haft svært ved at komme op og tage i skole, så der har jeg været meget hjemme. I den forbindelse har jeg snakket med [støttegiver] om, hvordan jeg kan tackle at komme op om morgenen, men også hvordan jeg kan være lidt aktiv med de andre fra klas-sen.
Elever bliver bedre til at bede om hjælp
I løbet af elevernes forløb med en støttegiver oplever en del elever, at de er blevet bedre til at have en dialog med deres undervisere om deres behov i undervisningen.
Eleverne fortæller, at det handler om, at det er blevet tydeligere for dem, hvilken hjælp de har be-hov for, og om at vænne sig til at bede om hjælp. Det kan fx for en ordblind elev handle om at bede en lærer om at OCR-behandle et dokument, så det bliver muligt for eleven at konvertere en PDF-fil til en redigerbar tekst og fx farvekode eller på anden vis gøre brug af forskellige læsestrategier. Det
Evaluering af specialpædagogisk støtte på ungdomsuddannelserne Udbytte af SPS i uddannelseshverdagen
kan også handle om at tale med en underviser om sine forbehold ved at læse højt i undervisningen grundet ordblindhed eller bekymringer ved at skulle fremlægge.
Herudover er der elever, der fortæller, at de aktivt bruger deres støttegiver som mellemmand til de-res undervisere, fx i forhold til at forklare lærerne dede-res udfordringer eller ændre en deadline, hvis behovet opstår. Der er også elever, der fortæller, at de beder deres støttegivere om hjælp i forhold til, hvordan de selv kan formidle spørgsmål eller forespørgsler til deres lærere på en god måde.
Elever får mere mod på at deltage aktivt i undervisningen
SPS kan hjælpe eleverne med at finde modet frem til at være aktiv i undervisningen. Fordi mange SPS-elever af forskellige årsager kan have svært ved at deltage i undervisningen, handler en del af støtten om at klæde eleverne på til at turde markere og sige mere i timerne. En stx-elev med psyki-ske vanpsyki-skeligheder fortæller, at hun har fået nemmere ved at deltage i undervisningen:
Jeg ved egentlig ikke helt hvordan, det er sket, men jeg er bare blevet mere tryg ved at række hånden op. […] Jeg tror, vi snakkede mest om det [med støttegiver] til at starte med. At jeg skulle lære det og bare begynde stille og roligt. Ja, og så også lidt øve mig i, at jeg ikke behøver at have en helt gennemtænkt, velformuleret sætning i mit hoved, før jeg rækker hånden op, men nogle gange bare prøver mig frem.
I interviewene peger eleverne på, at de igennem deres forløb med en støttegiver i stigende grad deltager aktivt i undervisningen. Eleverne fortæller, at den større deltagelse hænger sammen med, at deres støtteforløb har hjulpet dem fagligt, så de føler sig bedre i stand til at bidrage i undervis-ningen. Det gælder særligt for ordblinde elever og elever, der går på stx eller hf.
Flere elever fortæller, at de tidligere har været passive i undervisningen, fordi de ikke har følt, at de kunne formulere sig godt nok eller har været bange for, at det, de ville sige, var forkert. For de ele-ver har møder med støttegiele-ver gjort, at de har fået øvet sig og opleele-ver at være blevet bedre fagligt.
Nogle elever beskriver, at det har gjort dem mere selvsikre at få støtte og givet dem mod og lyst til at deltage mere aktivt i undervisningen. En stx-elev med psykiske vanskeligheder beskriver det på følgende måde:
Jeg har måske ikke følt mig sådan helt god nok, fordi jeg ikke følte, at jeg var god nok til de fag.
Særligt matematik. Men jo mere jeg er gået derovre [til støtte], jo bedre er jeg også blevet, og så føler jeg mig også mere selvsikker i det. Det har også gjort, at jeg har turde markere mere i klas-sen og sige mere.
5.3.2 SPS giver elever overskud til at deltage i gruppearbejde
Elever får desuden generelt større overskud til at deltage i gruppearbejde med andre elever som led i et forløb med en støttegiver. Særligt elever med psykiske vanskeligheder fortæller, at SPS har styrket deres overskud til at deltage i gruppearbejde. Det handler dels om, at nogle elever oplever at få et større fagligt overskud af SPS, dels at de har fået et større overskud på et personligt plan.
Blandt elever, der oplever et større fagligt overskud til at deltage i gruppearbejde, handler det om i højere grad at føle sig sikker fagligt og turde læse op og deltage i gruppearbejdet.
Blandt elever, der oplever at få bedre overskud til det sociale, der ligger i gruppearbejde, handler det om en oplevelse af, at støttegiver ikke kun hjælper til med det faglige, men også i sociale situa-tioner og hverdagen på en skole. Det handler først og fremmest om elevernes relationskompe-tence i klasserummet, blandt andet i forbindelse med gruppearbejde, men støtten kan også
handle om at styrke elevens relationer til klassekammeraterne mere generelt samt deres evne til at håndtere konflikter. Eleverne fortæller fx, at deres støttegiver har hjulpet dem med at være i hver-dagsrelationer, smalltalke eller med greb til, hvordan man kan reagere, når forskellige situationer opstår. En hf-elev med psykiske vanskeligheder fortæller, at han får tips til at indgå i gruppearbejde af sin støttegiver:
Hvis vi snakker om sociale relationer, kan det fx være, hvis jeg synes, at det går skidt i noget gruppearbejde. Så kan jeg sige, at jeg synes, det er skide irriterende, at den her person ikke la-ver noget, og hvad skal jeg lige gøre ved det. Så kan hun sige, at hun synes, at jeg skal prøve at tage initiativet og gøre sådan her. Så hun kan ligesom give råd og være en støtte. Hvis ingen ta-ger styringen, så må man ligesom bare gøre det og sige, hvad man synes, der skal laves i dag.
Og fordele opgaver eller noget i den stil.
Samtidig peger eleverne på, at bare det at have en støttegiver til at vende personlige tanker og fø-lelser med kan give det nødvendige overskud til i det hele taget at have energi til at indgå i gruppe-arbejde.