• Ingen resultater fundet

Tyrenes alder ved prøvens begyndelse

In document Afkomsprøver med tyre (Sider 26-29)

I nedenstående oversigt findes en gruppering efter tyrenes alder ved prøvens begyndelse for de sidste 3 år.

Alder i år

Tyrenes alder ved prøvens begyndelse.

1968—69 1967—68 1966—67 antal pct. antal pct. antal pct.

under 4 4 6,5 1 1,4 1 1,3 4-5 42 67,7 41 58,6 46 59,7 5-6 14 22,6 22 31,4 27 35,1 6-7 2 3,2 6 8,6 3 3,9 over 7 -I alt 62 100,0 70 100,0 77 100,0

46 af de 62 tyre, som afprøvedes i 1968-69 var under 5 år ved prøvens begyndelse. I 1968-69 var de afprøvede tyre lidt yngre end i de nærmest foregående år.

B. Afgangsårsagerne.

Sundhedstilstanden var god, og mange af holdene gennemførte prøven, uden at der blev udsat nogen af kvierne. Det må dog oplyses, at hvis en blodtypebestemmelse viser, at en kvie ikke kan være datter af den afprøvede tyr, betragtes vedkommende kvie ikke som udsat, selv om blodtypebestem-melsen først foreligger, efter at kvien er ankommet til stationen. Den slags kvier hører ikke med til de pågældende afkomsprøvehold, og de tages ud af holdet uden at indgå i beregningen af udsætterprocenten. Det kan endvidere forekomme, at en kvie returneres til ejeren efter ankomsten til stationen, men sådanne kvier medregnes heller ikke ved beregningen af udsætterpro-centen, hvis kvien ikke har kælvet eller kastet. Det gælder endvidere, at der hvert år ankommer enkelte kvier til stationerne, som ikke er drægtige, og den slags kvier medregnes heller ikke ved beregningen.

Der har gennem årene været anlagt den betragtning ved udarbejdelse af nærværende afsnit, at en kvie skal kunne anses for at være datter af den tyr, som afprøves, og den skal tillige kælve eller kaste på stationen for at kunne medregnes til afkomsprøveholdet. Kvier, der kaster, vil i reglen blive udsat af afkomsprøveholdene og få følgende betegnelse: kælvning før tiden.

Følgende oversigt giver oplysning om afgangsårsagerne for hovedpar-ten af kvierne:

31 blev udsat på grund af yverlidelser 2,6% mod 3,2% sidste år 4 » » » » » streng kælvn. og børbet. .. 0,3% » 0,9% » » 9 » » » » » kælvning før tiden 0,7% » 0,5% » » 3 » » » » » bughindebetændelse 0,2% » 0,0% » » 2 » » » » » benlidelser 0,2% » 0,4% » » 2 » » » » »lungeinfektioner 0,2% » 0,1% » » 2 » » » » » hormonale forstyrrelser .. 0,2% » 0,4% » » 1 » » » » » mave- og tarmlidelser . . . . 0,1% » 0,1% » » 1 » » » » »hjertelidelser 0,1% » 0,1% » » 5 » » » » » andre årsager 0,4% » 0,5% » « Der udsattes i alt 60 kvier, og det svarer til 5,0 pct., hvilket er en meget lille udsætterprocent, idet den har været højere i de nærmest foregående

16 år.

Det var som sædvanligt yverlidelserne, der gav anledning til den hyp-pigste afgangsårsag, og ca. halvdelen af de 60 kvier blev udsat på grund af yverlidelser. Der var kun 4 kvier, som blev udsat på grund af streng kælv-ning og børbetændelse, og procentisk er det væsentlig mindre end i de nær-mest foregående år. 9 kvier blev udsat på grund af kælvning før tiden, men det er normalt, at enkelte kvier kælver, før den normale drægtighedstid er udløbet, og for enkelte af kviernes vedkommende er der næppe tvivl om, at de kælvede efter at have været udsat for et kraftigt stød. Der var kun to kvier, der blev udsat på grund af benlidelser. Der blev udsat 2 kvier med

hormonale forstyrrelser, og heraf var den ehe efter Dybbøl Atlas, medens den anden var efter Randers Høj. Disse to kvier kunne eller ville ikke lægge mælken ned. Gruppen andre årsager omfatter kun 5 kvier.

Der var stor forskel på, hvor mange kvier der blev udsat på de forskel-lige hold, hvilket fremgår af følgende oversigt:

På 27 hold er ingen afgået under prøven

» 17 » » afgået 1 kvie pr. hold

» 12 » » » 2 kvier » »

» 5 » » » 3 » » »

» 1 » » » 4 »

På holdene efter Rødding Sø, Randers Eg, Dybbøl Atlas, Arup Vestfyns Haka og Franko blev der udsat 3 kvier pr. hold, medens der blev udsat 4 kvier på holdet efter Årup Vestfyns Ring. Næsten halvdelen af holdene gennemførte prøven med samtlige kvier, hvilket er usædvanlig fint, og der var kun 18 hold, hvor der blev udsat mere end 1 kvie pr. hold.

Udsætterprocenten for de forskellige racer blev følgende:

RDM 5,2% mod 8,2% sidste år SDM 3,5% » 6,0% » » Jerseyrace 5,9% » 3,4% » »

Jerseyracen har ofte haft den laveste udsætterprocent, men i det for-løbne prøveår havde den en højere udsætterprocent end de to øvrige racer.

Udsætterprocenten blev lavest for SDM, men dette var også tilfældet i prøveårene 1966—67 og 1963-64. RDM har ofte haft en høj udsætterpro-cent, men den blev dog kun 5,2 i det forløbne prøveår.

C. Kælvetiden.

Kvierne skal efter reglerne kælve fra 15. september til 31. oktober, men som det ses af følgende oversigt, er der en del, der har kælvet uden for de i reglerne fastsatte kælvningsdatoer.

Før Efter

IS. september 31. oktober I alt

Antal kvier i 1968-69 223 129 352 Procent» »1968-69 19,5 11,3 30,8

» » »1967-68 19,1 11,7 30,8

» » » 1966-67 17,3 12,4 29,7

» » » 1965-66 14,5 14,0 28,5

» » » 1964-65 11,6 15,6 27,2 30,8 pct. af kvierne kælvede uden for det i reglerne fastsatte kælvnings-interval, men det skulle være muligt at få reglerne betydeligt bedre overholdt med hensyn til kælvningstidspunktet. Det ses af den sidste kolonne, at der er

foregået en meget uheldig udvikling, idet der procentisk har været en stig-ning fra år til år siden 1964-65 med hensyn til kvier, som har kælvet uden for det fastsatte tidsinterval. I 1964-65 var der 11,6 pct., der kælvede før 15. september, men i 1968-69 var man oppe på 19,5 pct. Racemæssigt var der ikke ret stor forskel med hensyn til overholdelse af de fastsatte kælv-ningstidspunkter. For SDM kælvede 72 pct. af kvierne i det rigtige tidsrum, for Jerseyracen 70 pct. og for RDM 67 pct.

På holdene efter Samsø Gorm og Skive Frans kælvede alle kvierne inden for det tidsrum, som er angivet i reglerne, og på begge hold gennemførtes prøven med 20 kvier. Holdene fra såvel Samsø Kvægavlsforening som Skive-egnens Kvægavlsforening har i reglen ligget fint med hensyn til kælvnings-tidspunktet.

Følgende hold havde mindst 50 pct. af kvierne, som kælvede uden for det i reglerne fastsatte kælvningsinterval: Nordfyns Top, Fåborg Kærv, Bjerringbro Aks, Randers Eg, Give Ejlekær, Elm Nordvest og Skærup Gibs.

Af disse 7 hold var de 5 af RDM og de 2 af Jerseyracen.

In document Afkomsprøver med tyre (Sider 26-29)