Det overordnede billede, som viser, at samarbejdet i VEU-centrene er godt på vej, bekræftes, når vi spørger, om samarbejdet er blevet bedre eller dårligere i forhold til før oprettelsen af VEU-centrene.
47 % vurderer, at de arbejder mere sammen med kollegaer fra andre uddannelsesinstitutioner, end før de blev en del af et VEU-center. 46 % vurderer, at samarbejdet er blevet bedre. 50 % svarer, at omfanget af samarbejde er det samme som før, og 52 % siger, det kvalitativt hverken er blevet bedre eller dårligere. Kun 3 % svarer, at omfanget af samarbejde er blevet mindre, og kun 2 % siger, det også er blevet dårligere.
Dette resultat illustrerer, sammen med de øvrige resultater i dette kapitel, at samarbejdet i VEU-centrene er godt på vej. Institutionerne havde også i forløberen for VEU-VEU-centrene – voksenvejled-ningsnetværkene – et tæt samarbejde, hvilket forklarer, hvorfor en stor gruppe vurderer, at om-fanget og kvaliteten af samarbejdet er uforandret. Samtidig er det positivt, at det blot er en me-get begrænset gruppe, der vurderer, at samarbejdet var bedre eller mere intensivt, før VEU-centrene blev etableret.
Evaluering af VEU-centrene 55 I dette kapitel går vi fra at se på konsulenternes holdninger til konstruktionen og de øvrige insti-tutioner til at se på, hvordan samarbejdet fungerer i praksis. Kapitlet bygger som det foregående kapitel på resultater af spørgeskemaundersøgelsen blandt gruppen af VEU-konsulenter.
Kapitlet viser, at samarbejdet om én indgang er godt på vej. Et flertal af konsulentgruppen har kendskab til og fokus på det samlede udbud. Der er dog også en mindre gruppe, der endnu ikke indgår som en reel del af VEU-centret, og som i mindre grad samarbejder med de andre instituti-oner i VEU-centret. Et flertal i konsulentgruppen henviser kursister og virksomheder til andre insti-tutioner, og få konsulenter oplever interessekonflikter, når de skal afgøre, om en bruger skal henvises til en anden institution eller ej.
Kapitlet viser dog også, at samarbejdet endnu er begrænset, når det kommer til markedsføring af fælles udbud, udveksling af viden om og erfaring med vejledning samt udvikling af ideer til fælles uddannelsestilbud.
En central politisk ambition med VEU-center-reformen var at skabe én indgang til VEU-området – dvs. til grundlæggende almen og erhvervsrettet VEU. For at VEU-centrene kan fungere som én indgang til sektoren, er det essentielt, at VEU-konsulenterne har fokus på hele VEU-centrets ud-bud og ikke blot på deres egne uddannelsestilud-bud i deres kontakt med brugere.
Et godt kendskab til VEU-centrets samlede udbud af efteruddannelse er derfor en forudsætning for, at den ene indgang til sektoren kan fungere. Hvis ikke VEU-konsulenterne har både et godt kendskab til og fokus på det samlede VEU-udbud, kan de hverken informere brugere fyldestgø-rende eller henvise dem præcist til andre institutioner. I det følgende ser vi derfor nærmere på, om disse betingelser er opfyldt.
56 Danmarks Evalueringsinstitut 6.1.1 Høj grad af fokus på udbuddet
84 % af VEU-konsulenterne vurderer, at de i høj grad eller i nogen grad har fokus på det samlede udbud af voksen- og efteruddannelse i deres VEU-center, når de har kontakt med virksomheder.
Resultatet fremgår af tabel 4 og indikerer, at målet om én indgang er godt på vej til at blive reali-seret, om end der fortsat er plads til forbedring.
Tabel 4
Har du fokus på det samlede udbud af voksen- og efteruddannelse i dit VEU-center, når du har kontakt med virksomheder? (n = 175)
Procent Antal
I høj grad 43 % 76
I nogen grad 41 % 72
I mindre grad 14 % 25
Slet ikke 1 % 2
Total 100 % 175
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt VEU-konsulenter, EVA 2011.
Selvom resultatet overordnet er positivt, er det påfaldende, at der fortsat, to år efter at VEU-centrene blev etableret, er 15 % af VEU-konsulenterne, som kun i mindre grad eller slet ikke har fokus på det samlede VEU-udbud i deres virksomhedskontakt. Grundtanken bag VEU-centret var netop, at konsulenterne i alle sammenhænge skulle have fokus på det samlede uddannelsesud-bud. Set i det lys er resultatet fortsat et stykke fra de politiske målsætninger.
En forklaring på dette kan være, at overgangen fra konkurrence til partnerskab endnu ikke er slå-et helt igennem på trods af gode intentioner. En anden – beslægtslå-et – forklaring kan findes i den måde, nogle VEU-centre har valgt at strukturere deres samarbejde på. En VEU-center-chef næv-ner fx under et telefoninterview, at de primært samarbejder om kontaktskabelse til mindre virk-somheder, mens der fortsat overvejende hersker konkurrence om mellemstore og store virksom-heder.
Gennem nærmere analyser af vores data kan vi se, at der faktisk er en sammenhæng mellem holdningen til de andre institutioner og fokus på det samlede udbud. Blandt de konsulenter, der i begrænset omfang ser de øvrige skoler som samarbejdspartnere, er der væsentlig flere, som slet ikke eller i mindre grad har fokus på udbuddet. Det tyder altså på, at der er en sammenhæng mellem holdninger og praksis. Dette vender vi tilbage til i næste kapitel.
Evaluering af VEU-centrene 57 6.1.2 Godt kendskab til hinandens udbud
80 % af konsulenterne vurderer enten i høj eller nogen grad, at de kender uddannelsesudbuddet hos de øvrige institutioner i VEU-centret, jf. figur 7.
Figur 7
I hvilken grad kender du uddannelsesudbuddet hos de øvrige institutioner i VEU-centret? (n = 192)
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt VEU-konsulenter, EVA 2011.
Overordnet set tyder tallene på, at de fleste konsulenter er godt på vej til at kende VEU-centrets samlede udbud.
Ud fra de politiske mål med VEU-centrene kan det dog også ses som en udfordring, at blot 21 % vurderer, at de i høj grad kender de øvrige institutioners udbud. Samtidig er det problematisk, at 20 % kun i mindre grad eller slet ikke har overblik over det samlede udbud. Denne gruppe kan ikke siges at kunne repræsentere hele VEU-centrets udbud eller kompetent henvise brugere til andre institutioner.
En nærliggende forklaring på, at 20 % kun i mindre grad eller slet ikke har overblik over det sam-lede udbud, kunne være, at VEU-konsulenterne sjældent mødes og udveksler erfaringer. Vores undersøgelse underbygger dog ikke, at konsulentgruppen generelt har en lav mødefrekvens. 64
% af VEU-konsulenterne vurderer, at de mødes minimum fire gange om året. Heraf vurderer 22
%, at de mødes mere end 12 gange årligt. 10 % af konsulenterne har slet ikke haft møder med andre VEU-konsulenter i løbet af året.
0 10 20 30 40 50 60 70
Slet ikke I mindre grad I nogen
grad I høj grad
58 Danmarks Evalueringsinstitut Der er imidlertid en sammenhæng mellem, hvor ofte man mødes, og hvor godt man kender hin-andens uddannelsesudbud. Jo oftere man mødes, jo bedre kendskab. I gruppen, der mødes mere end seks gange om året, har 94 % i høj eller nogen grad et godt kendskab til udbuddet på de andre institutioner. Blandt konsulenter, der mødes seks gange årligt eller mindre, er det tilfældet for 69 %. De VEU-konsulenter, der ikke mødes så ofte, har altså behov for at skærpe fokus på at lære hinandens udbud at kende i VEU-centret.
Samlet set peger resultaterne på et behov for en diskussion i VEU-centrene af, hvor godt et kend-skab man som VEU-konsulent skal have for at kunne informere og henvise brugere, samt hvor-dan man sikrer, at alle VEU-konsulenter når dette niveau.
I VEU-centrenes udviklingskontrakt med ministeriet indgår ”samordnet vejledning og rådgivning til virksomheder og ansatte” som indsatsområde. I det følgende ser vi derfor på, i hvilken grad VEU-konsulenterne vurderer, at de samarbejder med en eller flere institutioner i deres VEU-center om det virksomhedsopsøgende arbejde eller om vejledningen af kursister.