Trykprøvning og idriftsættelse af gasrørledning

Inden den etablerede rørledning kan sættes i drift er det nødvendigt at gennem-føre en række tests og undersøgelser af rørledningssystemet. Dette gøres med henblik på at sikre, at rørledningen ikke har lækager og at svejsninger mm., er korrekt udført.

Der etableres en midlertidig grisemodtager på PLEM’en og ved ilandføringen, som muliggør denne proces. Processen forventes at foregå på følgende måde:

1) Rørledningen ligger luftfyldt på havbunden. Inde i rørledningen vil der være svejsestøv og andre efterladenskaber fra installationsprocessen. Dette vil blive fjernet ved, at der sendes en eller flere rensegrise igennem rørledningen, med henblik på at opsamle dette. Disse rensegrise sendes ude fra PLEM’en og ind mod land, hvor grise og det svejsestøv der kommer med op tages ud og ren-ses.

Der vil samtidigt blive sendt en eller flere grise igennem rørledningen som skal opmåle rørledningens indre diameter, og identificere rørledningens integritet efter udlægning. Disse grise vil efter modtagelse ved den midlertidige modta-gelsesanordning ved ilandføringen, blive inspiceret. Formålet med opmålingen er at bekræfte, at røret har en acceptabel indre diameter til transport af gas og til at muliggøre gennemstrømning af grise. Opmålingen skal endvidere indi-kere, om rørledningen har fået buler under oplagring eller har fået væsentlige lokale ændringer i tværsnittet eller krumninger på rørledningen under installa-tion.

Grisene skubbes fremad af filtreret havvand, som skal være med til at sikre at rørledningen ligger stabilt på havbunden. Havvandet kan blive tilsat et farve-stof der senere skal være med til at identificere eventuelle lækager.

2) Såfremt det øvrige rørsystem, dvs. den landbaserede rørledning mellem Blå-bjerg Plantage og Nybro modtagerterminal, samt denne terminal, ikke er klar til trykprøvning inden for 60 dage, skal havvandet inhiberes. Dette betyder at der vil blive tilsat nogle stoffer, som skal sikre, at rørledningen ikke ruster el-ler at der vil komme begroning på indersiden.

3) Når systemet er klar til trykprøvning, sættes rørledningen under tryk. Det gø-res ved at pumpe yderligere vand ind i røret indtil der opnås et tryk, der sva-rer til cirka 150 % af trykket under drift. Det yderligere vand vil blive pumpet ind i systemet ude ved PLEM’en.

Figur 4.23: Viser en principskitse for trin 3 ovenfor. Der pumpes yderligere filtreret havvand ind i rørledningen, hvormed rørledningen kommer under tryk. Ved at måle på trykket i rørledningen kan man se om der er nogle lækager. Ved at inspicere linjeføringen visuelt vil man kunne finde eventuelle lækager, da havvandet kan være tilsat farvestof.

4) Når trykprøvningen er overstået, skal rørledningen tømmes og tørres. Indled-ningsvist vil der sættes op mod fem grise ned i rørledningen fra Nybro, som drives fremad af f.eks. nitrogen. Mellem de fem grise vil der være glykol (MEG), som vil opfange rester af det vand, som har været i rørledningen un-der trykprøvningen. Havvandet og glykolen vil blive udledt ved PLEM’en.

Figur 4.24: viser principskitse for trin 4 som ovenfor.

PLEM’en vil blive tryktestet separat, men ved brug af samme principper som be-skrevet ovenfor.

Vandmængden til at fylde rørledningen vil være cirka 49.000 m³.

Sikring mod indvendig korrosion

Både fersk vand og havvand indeholder ilt, som kan lede til korrosion af stål og ophobning af korrosionsprodukter. Dette betyder af rørledningen skal renses før brug. Udsættes rustfrit stål for chlorid- og iltholdigt vand som havvand, er der ri-siko for korrosion i form af punkt- og spalte korrosion, som kan medføre dybe lo-kale angreb i løbet af begrænset tid. Korrosionsprocessen i havvand vil forbruge ilt og resultere i anaerobe forhold, som kan medføre Mikrobiel Induceret Korrosion (MIC) forårsaget af sulfatreducerende bakterier (SRB) på indersiden af rørlednin-gen. Såfremt rørledningen skal ligge vandfyldt i mere end 60 dage vil der blive til-sat kemikalier til vandet i rørledningen for at forebygge korrosion. Typen af kemi-kalie og doseringen af kemikemi-kaliet vil afhænge af sammensætningen af vandet, rør-ledningsmateriale, vandtemperatur og varighed for udsættelse for havvand.

Anvendelse og udledning af kemikalier

Anvendelse og udledning af kemikalier vil ske i henhold til Miljøstyrelsens og de lo-kale myndigheders regler. Offshore kemikalier klassificeres i henhold til OSPAR's retningslinjer for pre-screening af kemikalier. På baggrund af disse retningslinjer har Miljøstyrelsen inddelt offshore kemikalier i forskellige farvekategorier; sort, rød, gul og grøn, som giver en indikation af dette kemikalies påvirkning af havmil-jøet. I henhold til OSPAR er det i dag ikke tilladt at udlede sorte kemikalier, og ud-ledning af røde kemikalier kræver en særskilt begrundelse, hvor det eftervises, at anvendelse og udledning af dette kemikalie ikke kan erstattes af brug og udled-ning af et gult eller grønt kemikalie. Det er tilladt at udlede grønne og gule kemi-kalier til havet under forudsætning af, at den nationale myndighed, som her er Mil-jøstyrelsen, har givet tilladelse til udledningen.

Miljøstyrelsen har oprettet og vedligeholder en liste over grønne og gule kemika-lier, som er godkendt til at anvende og udlede til havet i den danske del af Nord-søen. Der vil også kunne søges om at anvende grønne og gule kemikalier, som ikke for nuværende står på disse lister for godkendelse af Miljøstyrelsen. Miljøsty-relsen baserer sin godkendelse på datablade om kemikaliet (HOCNF – Harmonised Offshore Chemical Notification Format) og på baggrund af en gennemført pre-screening.

Projektet vil kontinuerligt forsøge at minimere forbrug og udledning af kemikalier til havet. I tilfælde af, at der bliver behov for at anvende og udlede kemikalier, vil det være kemikalier fra Miljøstyrelsens lister over godkendte kemikalier. Grønne kemikalier vil blive foretrukket frem for gule, hvis disse kemikalier kan leve op til de påkrævede funktionskrav. Det vil endvidere blive foretrukket at udlede kemika-lier i det åbne hav frem for den kystnære zone, da miljøpåvirkningen normalvis kan antages at være mindre til havs. Derfor vil der kun blive udledt kemikalier i forbindelse med idriftsættelse af rørledningen ude ved PLEM’en.

Kemikalier til test, præservering og tørring af rørledningen vil som nævnt i de for-udgående afsnit kunne gennemføres med kemikalier, som er på Miljøstyrelsen liste over godkendte kemikalier. I Tabel 4.8 er givet eksempler på kemikalier, som kan anvendes.

Tabel 4.8: Oversigt over kemikalier som forventes brugt i forbindelse med idriftsættelse af Baltic Oxygen Scavenger (OR-13) Grønt 200 15.000 L

Biocid (MB-5111) Gult 500 37.200 L

Farvestof (RX-9022) Gult 100 6.300 L

MonoEthylenGlycol (MEG) (100 %)

Grønt n/a 800.000 L

Retningslinjer i forhold til brug og udledning af kemikalier vil blive specificeret i ud-budsmateriale til entreprenørerne.

4.3 Driftsfasen

Driften af gasrørledningen indebærer som udgangspunkt ingen fysiske aktiviteter.

Gasgennemstrømningen overvåges 24 timer alle årets dage fra Egtved kontrolcenter.