3. Strategisk analyse
3.2 Porters Five Forces
3.2.4 Truslen for substituerende produkter
Ved at tage substituerende produkter i betragtning, er det relevant at analysere, hvilke behov det er, vindmøllerne dækker. Som tidligere nævnt, er det primære formål at få dækket behovet for klima-venligenergi.
Der er imidlertid andre måder at få energi på, hvilket danner grund for gennemgang af andre mulige energiformer, som f.eks.51
Vandkraft, bølge-, havstrøm og tidevandsenergi Solenergi
Geotermisk energi Fossile brændstoffer A-kraft.
3.2.4.1 Vandkraft, bølge-, havstrøm og tidevandsenergi
Vandkraft bliver allerede brugt og må betragtes som en vigtig ressource. Overordnet fungerer det ved, at større anlæg bliver placeret i en flod, hvor vandet har mulighed for at løbe igennem en turbi-ne, som er sat til en generator, der producerer strøm. Bølge, strøm og tidevand er stadig på et forsk-nings niveau, og man har endnu ikke gjort det rentabelt nok til at udnytte.52
Det vurderes, at der er en vækst på disse energikilder er på ca. 2 pct. om året. En af de største ud-fordringer er pålidelighed og prisen på energien. Dertil er det en energi form, som kan have kan væ-re vanskeligt at få placevæ-ret grundet lovmæssige barrievæ-rer. Det er vurdevæ-ret, at vandkraft i 2030 poten-tielt set kan stå for 16 pct. af den globale energiproduktion, og bølge vil kunne levere 10 pct..
50Megawatt, d. 3. september 2009, Dong Energy i offshore offensiv. side 7 af Maj Held Sallingboe og Rune Birk Nielsen
51Dette er ikke utømmelig liste.
52Illustreret videnskab, nr. 16/2009, side 69, Vi skal deles om den vedvarende energi, af Ib Salomon.
Vandkraft stod for 16 pct. af den globale energiproduktion i 2007, hvorimod de andre stod for nul.53 Herved kan det udledes, at vandkraft vil være en mulig substitut til vindenergi.
3.2.4.2 Solceller
Solceller var i 2005 var dette et meget hurtigt voksende marked, og dette forsatte i 2006. Den gen-nemsnitlige vækst på dette marked er årligt 40 pct. En af de større udfordringer er at få reduceret omkostningerne og få forlænget levetiden af solcellerne. Den samlede globale energiproduktion var 0,1 pct. i 2007, i 2030 har solcellerne en potentiel energi produktion på 1-2 pct. af den samlede glo-bale energiproduktion. De væsentligste ulemper ved solceller er de indeholder skadeligt produkti-onsmateriale, som der er høje bortskaffelses omkostninger ved, og at solceller i forhold til andre energiformer har en ringe udnyttelse af de arealer, som de skal sættes op på.54
Det vurderes på baggrund heraf, at solceller vil være en relativ ringe substitut, da dens potentiale for at producere energi ikke er på et tilfredsstillende niveau.
3.2.2.3 Geotermiskenergi
Geotermiskenergi kan udnyttes de steder, hvor der så meget varme i undergrunden, at man kan op-stille geotermiske kraftværker. Varmen kan omsættes både til opvarmning af huse og produktion af elektricitet. Teknologien og potentialet for at udnytte denne energiform er fornuftig, og den gen-nemsnitlige vækst er omkring 20 pct. om året. Der ligger dog en del udfordringer ved at udnytte ressourcerne i større dybder. Det er blandt andet nødvendigt, at der opbygges en fornuftig infra-struktur, for at udnyttelsen bliver optimal. Herudover er der ikke så mange steder i verden, hvor un-dergrunden kan benyttes til geotermiskenergi, hvilket begrænser udbredelse af den alternative ener-gi form. Den samlede globale enerener-giproduktion var 0,4 pct. i 2007, i 2030 har Geotermiskenerener-gi potentiel energi produktion på 2 pct. Der er yderligere den ulempe omkring geotermiskenergi, at der er en større risiko for CO2 udslip ved udvindingen af de underjordiske ressourcer.55
Den geotermiske energi har lidt af det sammen problem som solenergien. Den har ikke et stort nok potentiale til at udgøre en reel trussel.
3.2.2.4 Fossile brændstoffer
Fossile brændstoffer som olie, kul og naturgas er i dag den største energikilde. Den største ulempe ved at bruge de fossile brændstoffer er, at de udleder en meget stor mængde CO2 set i forhold til,
53Cop15 Copenhagen, Det handler om energi, d. 24-06-2009 af Michael von Bülow, link: http://da.cop15.dk/news/view+news?newsid=1604
54Cop15 Copenhagen, Det handler om energi, d. 24-06-2009 af Michael von Bülow, link: http://da.cop15.dk/news/view+news?newsid=1604
55Cop15 Copenhagen, Det handler om energi, d. 24-06-2009 af Michael von Bülow, link: http://da.cop15.dk/news/view+news?newsid=1604
hvor meget energi de producerer. Disse brændstoffer står for ca. 85 pct. af den samlede menneske-skabte udledning.
Figur 3.4.2.4.a: Fordeling af energiproduktion I 2007. Øvrige består bl.a. af vindenergi og andre vedvarende energi former:
Kilde: http://da.cop15.dk/news/view+news?newsid=1604
Som man kan se ud fra diagrammet udgør de fossile brændstoffer stadig størstedelen af energi pro-duktionen Det skal dog nævnes, at disse råstoffer ikke kan genbruges, og de derfor slipper op inden-for en årrække.56
Jf. figuren nedenfor fremgår det at olie, som står for størstedelen af energiproduktionen, vil der i fremtiden ikke blive opdaget mange nye oliefelter. Men, som det ses af figuren, vil forbruget af olie være stigende.
Figur 3.4.2.4.b: Graf over nuværende olie fund samt estimat og fremtidens fund: Kilde:
http://www.nanovidensbank.dk/sw38771.asp?usepf=true
Det fremgår yderligere af figuren at der i fremtiden vil opstå et problem, da olien langsomt slipper op, og man derfor må søge alternativer og være mindre afhængig af olien.
56Cop15 Copenhagen, Det handler om energi, d. 24-06-2009 af Michael von Bülow, link: http://da.cop15.dk/news/view+news?newsid=1604
Ifølge ovenstående må det konkluderes, at de fossile brændstoffer må betragtes, som en substitut da de stort set leverer alt globalt energi. Det skal dog bemærkes, at disse råstoffer ikke er vedvarende, hvilket betyder, at de med tiden ikke længere vil være en substitut.
3.2.2.5 A-kraft
A-kraft også kaldet fissionskraft udnytter radioaktivt materiale til at danne energi. A-kraft er helt CO2 neutralt, da det kun udleder vanddampe. I 2007 stod a-kraft for 16 pct. af den globale elektrici-tet, og det forventes, at a-kraft i 2030 potentielt vil stå får 10 pct. af den globale energi produktion.
Det er dog en rimeligt dyr og ikke helt ufarlig metode. På trods af, at a-kraft ikke udleder CO2, er det affald, der bliver udledt, radioaktivt, og må betragtes som meget farligt. Dette betyder, at der er høje omkostninger ved at håndtere det farlige affald. Der er også dansk politisk modstand mod at anvende a-kraft, netop på grund af det farlige affald. Der vil derfor kunne opstå politiske komplika-tioner, hvis denne energi kilde anvendes.57
A-kraft kunne være en mulig substitut, da udledningen af drivhusgasser ikke er høj, og der derved ville være en relativ stor fordel ved at anvende den som energikilde. Det kan på baggrund af oven-stående konkluderes, at der er tre substitutter til vindenergi; Vandkraft, fossile brændstoffer og a-kraft.
Hvorvidt en substitut, kan betragtes som en substitut afhænger også af, hvilket land, der ageres i. I Danmark vil det f.eks. ikke være muligt at anvende a-kraft, på grund af den politiske modstand, hvorfor a-kraft ikke vil være en substitut der.
I lande, der ikke har noget klimamål, vil de fossile brændstoffer højest sandsynlig udgøre den væ-sentligste substitut til vindenergi.