materialer eller fibre i tøjdesign hos H&M?
- hvor langt er i i jeres recycling proces?
Kan designere bidrage til mindre påvirkning af miljøet og mindre spild ved hjælp af
‘recycling’?
End-of-use
Hvordan mener I bedst, at tøj håndteres efter forbrugeren er færdig med det?
- Ender det ikke bare hos jeres partnere?
-
Er det H&M, der har ansvaret for at mindske spild og miljømæssig påvirkning eller er det forbrugeren eller producenterne?
Opsummering:
Kan designere ændre måden fashion industrien opererer?
- Kan I i samarbejde?
- Hvordan?
Tak for din tid og for hjælpen.
E: Ja, så det er mere på at sikre, at de bliver opnået, de her mål?
M: Ja, det er det, det handler om og det handler om at få udbredt så hurtigt som muligt forståelsen af, at vi har travlt, fordi specielt klimamålet er ved at være ude af kontrol, hvis ikke vi handler nu.
E: Ja, okay. Yes, jamen det lyder rigtig godt. Jeg skriver mere specifikt om
verdensmål 12 og vil gerne høre lidt mere om det verdensmål. Vil du fortælle lidt om det. Det er det der hedder ansvarligt forbrug og produktion.
M: Ja, altså ansvarlig forbrug og produktion er jo at sætte fokus på den enkelte forbruger, den enkelte producent, den enkelte borgers mulighed for at bidrage til den der løsning ved at ændre sin måde at forbruge og investere på, ikke. Og det er jo en del af den samlede løsning. Der er en masse der har at gøre med at understøtte adfærdsændring fra politiske beslutninger, en ændret infrastruktur på energi og trafik, og byplanlægning og kampen mod… begrebet ’affald’ i det hele taget fordi, vi skal jo frem til en eller anden form for cirkulær økonomi, hvor der egentlig ikke eksisterer noget, der hedder affald, men hvor der er også teknologisk fundet løsninger på at genbruge, genanvende, alle ressourcer, ikke.
E: Ja, okay. Hvordan vil man sikre de mål, fordi jeg har set, at der er nogle delmål, men der ikke sådan specifikke tal eller sådan på den måde krav?
M: Nej altså, der er 169 delmål under de 17 hovedmål og det er jo sådan… Det er jo en vældig drejebog for i virkeligheden en helt anden måde og producere og forbruge og fordele på i verden… så det er… hvordan man skal virkelig gøre det, ja det er jo i virkeligheden et samspil mellem internationale for*** aftaler, ændrede rammer for produktion, adfærd… altså regulering af markederne, kan man sige… på en måde ikke altså ved... For eksempel ved hjælp af skattesystemet og gøre det der er bæredygtigt billigere. Det der ikke er bæredygtigt dyrere. Forbyde nogle ting. Støtte nogle andre teknologier og produkter. Og så er det jo i meget høj grad også lokale i byerne. Det er lokalsamfundene. Det er virksomhederne, der skal inddrages og se, at de kan have nytte af… også kan tjene penge på at opføre sig bæredygtigt. Og så er det os alle sammen og det er så mål 12 omkring bæredygtig produktion og
forbrug.
E: Okay. Vil man stille nogle konsekvenser op også altså, hvor at for eksempel dem, der ikke gør noget, at de sådan skal betale nogle ekstra skatter eller…
M: Jamen, det bliver man formentlig jo helt nødt til, altså for at tage det… et
hovedspørgsmål i klimadiskussionen, hvis man skal hurtigt udfase brugen af fossile brændstoffer; olie, gas, kul. Ja så bliver man jo nødt til at få prisen op på dem og prisen ned på… så sol og vind og andre energiformer bliver konkurrencemæssig bedre stillet.
E: Ja. Ja, okay. Så har jeg lige lidt til, hvordan virksomheder i Danmark… Hvordan tror du krav om bæredygtig produktion sådan vil påvirke danske virksomheder?
M: Jamen jeg tror det inspirerer rigtig mange virksomheder, fordi Danmark har historisk set været forgangsland på en masse af de ting som resten af verden så
efterfølgende er kommet til at efterspørge, på sundhed, på vindmøller og så videre.
Og det har jo været resultatet af at vi satte store ambitioner op for os selv, for vores borgere om en omstilling som så blev rygstød for nogle virksomheder kunne gå ud og gribe de muligheder. Lave job ud af det og lave indtjening ud af det. Det er der rigtig mange virksomheder i Danmark, der allerede leverer til og der mange flere der gerne vil og de skal selvfølgelig også understøttes af det der med at det skal være mere attraktivt økonomisk at vælge det rigtige: de bæredygtige løsninger.
E: Okay, Jeg tænker også i forhold til nogle mere kreative virksomheder som for eksempel tøj virksomheder eller teaterproduktioner eller sådan… Tror du det vil have anderledes eller have anderledes konsekvenser end industrier hvor det sådan er mad og olie og sådan?
M: Altså det er jo klart at… du snakker om modebranchen, så taler vi jo i
virkeligheden også meget om vores vaner med hensyn til, hvor meget vi køber og smider ud og hvordan det bliver fremstillet. Og noget af det kan man jo, der kan man jo også bruge både reguleringer af prisen på det som, de ressourcer som
tøjproduktion bruger for mange af, havde jeg nær sagt. Hvad enten det er vand eller det er forurening, det skaber. Og det der selvfølgelig er vanskeligheden ved at bruge de instrumenter, det er at det meste af vores tøj bliver jo fremstillet i udviklingslande efterhånden, ikke. Altså, vi kan ikke direkte gå ind og stille de der krav, men vi kan selvfølgelig, vi kan selvfølgelig, hvad skal vi sige, holdningspåvirke om det og man ser jo altså også en ung generation som i stigende grad går ind for genbrug af tøj og der er også en vældig bevægelse om, at det vi andre smider ud; at det bliver anbragt på en måde, hvor der er andre mennesker der kan få brug af det, i stedet for at det bare bliver smidt ud.
E: Tror du man kan sætte lovmæssige krav overfor virksomhederne, sådan med, hvad de må… altså også i mængder måske og at de skal genbruge til en vis grad.
M: Ja det kan man jo… Man skal jo overveje det alt sammen. Jeg har ikke noget sådan bestemt forestilling om, hvad man kan gøre, men man skal jo overveje det alt sammen. Både det med priserne og det kan jo godt være at man er nødt til at gøre det dyrere at anskaffe nyt tøj for at tilskynde til at få det gamle til at holde lidt
længere for eksempel, ikke. Men det er en meget, meget indviklet problemstilling.
Virkelig indviklet, ikke. Fordi med den mobilitet, der er på folk, hvor de kan købe ind og så videre, så er der også grænser for, hvad det enkelte land kan gøre uden at handlen bare forsvinder over grænsen, ikke.
E: Jo. Jo. Det er rigtigt. Ja, okay. Nu hvor vi også snakket lige om pris for eksempel.
Så tænker også, hvordan ansvarligt forbrug og produktion går i spænd med for eksempel bæredygtighedsmål 8 om økonomisk vækst: Om du tror kravet om økonomisk vækst også øger produktionen eller…
M: Jamen økonomisk vækst er jo mange forskellige ting. Altså hvis man kan sige det meget, meget simpelt, så kan man sige, hvis du kan realisere målet om at holde op med at bruge fossile brændstoffer og du kan gennemføre en tæt, ved fuldstændig genbrugscirkel i stedet for at have affald, kan du jo godt have mere økonomisk vækst uden, at det går ud over bæredygtighed, ikke. Og du kan sagtens bruge flere kræfter på, at have folk til sundhed, børnepasning, ældreomsorg, undervisning uden,
at det er et miljømæssigt problem. Men svaret, det enkelte svar er, at man kan ikke fortsætte med den økonomiske vækstmodel man har nu og være bæredygtig. Man er nødt til at have de der helt grundlæggende forandringer i, hvad er det så man producerer – hvordan producerer man det.
E: Okay. Jeg har egentlig også i forhold til det mål der hedder at skabe mere innovation. Det kan vel også påvirke lidt produktion?
M: I høj grad. Altså, vi ved – sagt lidt simpelt – at halvdelen af de redskaber vi skal bruge for at nå de her mål er ikke opfundet endnu. Vi ved også, at der er en vældig opfindsomhed. Der sker voldsomt teknologisk udvikling. Det har vi oplevet de sidste 15 år. Det vil vi også opleve de næste 15 år og det vil sige, vi skal gøre, hvad vi kan for i samarbejde med virksomhederne og målrette forskning, produktudviklingen til de løsninger som er bæredygtige.
E: Ja, men jeg tænker; kan det ikke også skabe mere produktion, at vi finder på flere ting?
M: Øh, jo. Alt er jo muligt, men det er også derfor, du er nødt til ligesom at sige; det du støtter fra statens side af forskning og udvikling, det skal være meget
koncentreret om, at det er mere bæredygtige teknologier, at det er mere
bæredygtige produkter der kommer ud af det. Også fordi, så kan vi som land faktisk også få mange flere job og meget bedre indtjening ud af det. Altså hvis vi lægger os i spidsen, hvis vi har højere ambitioner selv, høje krav selv til det danske
hjemmemarked, så kan vi også blive ledende på verdensmarkedet på de her ting.
E: Ja, så man går foran.
M: Ja.
E: Jeg kunne godt lige tænke mig at vende tilbage til… fordi du sagde det var svært sådan at stille direkte krav. Er det sådan mere som motivation så, at verdensmålene er lavet eller… hvordan eller…
M: Jo, men jeg mener godt, at man kan stille krav. Man kan stille mange forskellige typer af krav. Der er noget man kan forbyde, der er noget man kan subsidiere, der er noget man kan sætte en højere afgift på, der er noget man kan sætte en lavere afgift på.
E: Ja selvfølgelig.
M: På den måde kan man jo sagtens.
E: Ja, okay. Okay, så lige til sidst, så vil jeg lige spørge, hvorfor verdensmålene er vigtige? Bare helt kort forklaret.
M: Fordi det i virkeligheden er sammenfatningen af den eksistentielle udfordring, vi står med som menneskehed. Vi er blevet så mange og vi er blevet så grådige - i gåseøjne - med at bruge af klodens ressourcer, at vi med sikkerhed kommer til at
påvirke civilisationens grundvilkår og menneskers, dyrs og planters levevilkår, at dramatisk uheldigt, hvis ikke vi handler nu.
E: Ja, okay. Super! Det lyder rigtig godt. Jeg tror ikke lige jeg havde noget mere specifikt lige nu. Jeg ved ikke om du lige har mere du vil tilføje?
M: Nej, det er fint, det er fint. Jeg håber at du får noget sjov ud af din opgave.
E: Ja, jamen det skal jeg nok. Det var nogle gode ting lige at få med i hvert fald.
Mange tak for hjælpen. Tak.
M: Held og lykke med det.
Interview with Marie Christine Nielsen: 5th of April 2019
Marie (M), Emilie (E)
E: Nå, men den er startet nu. Så. Jamen bare lige for at få nogle ting på plads først, så skal jeg bare lige høre, hvad din stilling hedder og hvad din baggrund er.
M: Yes, jamen jeg arbejder som mens wear designer og denim designer for Won Hundred, og er ansvarlig for alle herre kollektioner og herre/dame på denim og min baggrund ligger i TEKO, som uddannet fashion designer på bachelor.
E: Yes fedt, det lyder godt. Okay og så bare lige, kan du fortælle kort om Won Hundred – hvad det er for en virksomhed.
M: Ja. Jamen altså Won Hundred er en dansk virksomhed stiftet af Nikolaj Nielsen tilbage i 2004, så vi har godt og vel 15 år på bagen nu og Nikolaj havde baggrund i denim-verdenen som sælger og er egentlig ikke rigtig uddannet inden for, hvad skal man sige, mode som sådan, men kommer fra salgssiden og det startede som et denim brand i sin tid og lavede herre og dame jeans og nu er det så over tid blevet til full range collections. Så det går lige fra, ja, outerwear til sko, access’, jerseys, strik og så videre… Så vi laver sådan set alt til herrer og damer. Ja og vi bor inde i Ny Østergade inde i byen, hvor vi har hele det her, vi kalder det et studio house, hvor vi er kontor oppe på første sal med alle funktioner og så er vi butik i stueplan. Vores
’flagshipstore’ sammen med Depanneur café for eksempel og så har vi showroom nede i kælderen og så ligger vores lager ovre i Randers. Så vi har sådan næsten alt integreret under et tag og det er bare super fedt sådan i den forstand, at vi kan bruge hinanden rigtig meget. Vi er ikke en så stor virksomhed igen. Vi er heller ikke en lille virksomhed, men vi er cirka 20 mennesker på kontoret og så har vi derudover godt og vel 15 butiksansatte fordelt på vores flagshipstore og vores ’container’, som ligger her på Nørrebro, som er vores, hvad skal man sige, sample og outlet butik.
E: Den der ligger i Guldbergsgade?
M: Guldbergsgade, ja. Hvor vi sælger tøj fra tidligere kollektioner og så videre. Hvad skal jeg mere sige… Vi har cirka 350 kunder rundt omkring i verden.
Prima-markeder; Benelux, hvad hedder det, Tyskland. Selvfølgelig Danmark også og så
Sverige og Norge. Vi har også accounts i Asien og jeg tror også lidt i USA stadigvæk og så har vi også store ’onliners’. Det er virkelig det næste store. Det har det været længe, men ja. Så det er sådan lidt faktuelt, tror jeg hurtigt om os.
E: Ja, så kommer i også vidt omkring. Det er da fedt.
M: Det gør vi. Ja.
E: Sejt. Jamen så går jeg lige lidt direkte på. Tror du at branchen kan blive mere bæredygtig og sådan, hvordan? Bare i korte træk. Hvilke dele i værdikæden sådan…
M: Uha…
E: Den er meget bred…
M: Det er et meget bredt spørgsmål. Altså det tror jeg på man kan, men det tror jeg på man kan inkorporere i hele værdikæden. Vi ser det allerede i dag i visse ting og dele. For eksempel, når vi laver vores denim, hvor man bruger primært bomuld.
Bomuld bliver snart en svær ressource at trække på. Det bliver i hvert fald dyrere.
Her har man et koncept, som hedder BCI Cotton, som simpelthen tager fat om hele værdikæden omkring det at producere bæredygtig bomuld. Som jo er alt lige fra og uddanne landmanden i hvilke kemikalier og hvordan han skal passe sine afgrøder på en bæredygtig måde til, hvordan man behandler sine ansatte ordenligt og logistik og så videre og spinderiet og sådan noget. Altså på den måde med det koncept, kan man jo også godt blæse det op til, hvordan en virksomhed skal klæde sig på til at være bæredygtig, men det handler om… Altså vi ser det for eksempel i sådan en virksomhed som Blanche. Startet fra nul med en integreret bæredygtighedsprofil. Det er helt klart nemmere at starte op i dag fra en bæredygtig tankegang, fordi så kan du ligesom selv få lov til at forme alle afdelinger og dele i værdikæden, hvorimod sådan en virksomhed som os; det er lidt mere udfordrende. Du kan ikke bare lige gå fra den ene dag til den anden. Så vi er nødt til, at tage en ting ad gangen. Vi har været nødt til at tage en afdeling ad gangen og produktmæssigt starter det jo i design, men det er et samarbejde, som man skal… ja, dele med hinanden. Så, men jo for sådan lige at komme lidt tilbage til spørgsmålet, man kan sagtens tænke bæredygtighed ind i værdikæden i virksomheden. Det er bare en udfordring for etablerede virksomheder.
Og størrelsen af virksomhederne også.
E: Ja det er jo klart. Yes. Spændende. Den næste er, hvad er den største
problematik sådan ved at blive bæredygtig? Du sagde noget med små… Altså hvis man er et lille brand, så…
M: Ja. Største udfordring… ja, det er jo nok, blandt andet, det at være en lille virksomhed. Ikke at kunne stille høje nok krav til sine leverandører. Ikke at kunne opnå minimums på kvantiteter, både på metervarer og produktion. Men det er også lige så meget at blive oplyst. Oplyse sin leverandør og stille kravene og sige: ”Hey, vi vil squ gerne have det her”. Hvordan kommer vi i mål med at lave en bæredygtig produktion og recycled og organic…
E: Men det er fordi bestiller for få ting eller kvantiteter eller hvordan?
M: Jamen det er en kombination, ikke, fordi altså… I Kina kan alt lade sig gøre for eksempel. Det plejer man at sige: I Asien kan alt lade sig gøre. Men vi producerer primært i Europa. Vi har også produktion i Kina, men primært Europa og det er dyrere selvfølgelig og der er ikke nogen tvivl om, at jo mere du producerer, jo mere kan du forhandle med og jo større krav kan du sætte. Omvendt ved at lave de små produktioner, så kan man også godt styre det bedre. Det er nemmere for os at tage ud og besøge leverandøren og følge op og så videre men det er helt klart en
udfordring og være lille. Så det synes jeg da…
E: … Er det på grund af transport, at i har valgt at gøre det i Europa eller er det bare?
M: Det er vores produktionsmetoder. Vi skelner mellem det der hedder CMT og ’full business’. CMT betyder cut, make and trim, som står for produktionsmæssigt, at vi sørger for at samle hele pakken, altså vi vælger selv vores metervarer og vores trim, vi laver selv vores mønstre. Vi samler sådan set pakken og sender ud til
leverandøren. På den måde, så syr de så tøjet eller producerer de så tøjet. Det er en nem måde for os at styre produktionen på. At vi selv kan gå ud og vælge de ting, vi gerne vil have: hvor bæredygtigt skal det være. Kontra ’full business’, hvor det er leverandøren, der selv har det hele. Hele set-up’et er hos dem. Så vi vælger
metervarer ud fra det de har og trim ud fra det de har og det er primært produktioner, der foregår i Kina for os. Og også lidt i Europa med jersey-sweat produktion. Nu kom jeg lige væk fra, hvad spørgsmålet var.
E: Bare den største problematik…
M: Ja, ehh… og små og jo som designer har det i en årrække været lidt udfordrende at finde spændende nok materiale at arbejde med. Det er blevet meget bedre nu over de seneste par år, men det har været sådan ret kedeligt, ikke. Altså bomuld og sådan lidt det man tænker… ikke særlige flotte farver, fordi det hele er sådan lidt naturagtigt…
E: Ja, for netop at gøre det bæredygtigt eller økologisk?
M: Ja på en eller anden måde. Og det er de kommet meget bedre i mål med.
E: Okay, så det har været svært at være kreativ eller sådan?
M: Jeg synes det har været svært at være kreativ tidligere. Plus, at prisen også har været rigtig høj faktisk. Det er jo også en udfordring, men ikke lige så meget i dag.
Det er ved at sådan jævne lidt mere ud. Stadig, kan stadig være dyrere at producere bæredygtigt.
E: Okay, så det har været sådan, hvad hedder det, design-for-cost eller I er nødt til at gøre det til en vis pris, så det er det, der har været…
M: Ja, det er altid en overvejelse stadigvæk i dag om, hvad skal vægte højere: pris eller bæredygtighed? For det er også lige så meget forbrugerens tankegang og krav og sådan noget…