Med udgangspunkt i ovenstående litteraturgennemgang, vil dette speciale bidrage til forskningsfeltet ved at undersøge, hvad der forudsætter filtreringsprocesserne i nyhedsformidling via Facebook og hvor-dan disse påvirker nyhedsbilledet på Facebook. For at besvare specialets problemformulering, er der udarbejdet 3 underspørgsmål, der vil guide analysens tredelte struktur: Nyhedsmedierne, Facebook og Nyhedsbilledets påvirkning. I det følgende afsnit ønsker vi at uddybe hvordan vi agter at besvare de 3 underspørgsmål ved at operationalisere den valgte teori og empiri i analysen, for i sidste ende at være i stand til at besvare specialets overordnede problemformulering. Nedenstående model har til formål at konkretisere og illustrere specialets teoretiske udgangspunkt:
Model 5, Kilde: Egen tilvirkning
2.2.1 Nyhedsmediernes filtreringsprocesser
Med første del af analysen søger vi, at besvare underspørgsmål 1: Hvilke filtreringsprocesser gør sig gældende i Nyhedsmediernes formidling på Facebook? Denne del af analysen tager sit teoretiske ud-gangspunkt i en række litterære værker, herunder Aske Kammers bog ’Digital Journalistik’ fra 2018, Karin Wahl-Jørgensen og Thomas Hanitzsch litterære artikel: ’The commercialization of News’ fra 2009, og afslutningsvist Yngve Hågvars værk ’News Media’s Rhetoric on Facebook’ fra 2019. Disse teorier testes op imod den indsamlede empiri om de udvalgte Nyhedsmedier: Politiken, Ekstra Bladet og TV2.
Med afsæt i både Kammer (2018) og Wahl-Jørgensen & Hanitzsch (2009) undersøges først kommerci-aliseringens påvirkning på Nyhedsmediernes virke, i takt med den digitale omstilling. Vi kan udlede af litteraturen, at kommercialiseringen og digitaliseringen af Nyhedsmedierne påvirker Nyhedsmediernes
Side 29 af 190
udvælgelsesproces, og præsentationen af nyheder. Dette vil vi med empirien undersøge, om gælder for de udvalgte Nyhedsmedier. Til sidst analyseres Nyhedsmediernes tilstedeværelse på Facebook. Her vil vi tage teoretisk udgangspunkt i Hågvar (2019), for at danne en bedre forståelse af, hvad der påvirker udvælgelsen af de nyheder der formidles på Facebook, herunder hvilke incitamenter der ligger til grund for Nyhedsmediernes tilstedeværelse på platformen.
2.2.2 Facebooks filtreringsprocesser
I anden del af analysen søger vi, at analysere filtreringsprocesserne på Facebook, og dermed besvare underspørgsmål 2: Hvordan er nyhedsindhold, distribueret via Facebook, underlagt platformens algo-ritmiske filtreringsprocesser? Igen sætter vi den indsamlede empiri fra de kvalitative Ekspert interviews og den kvantitative rapport fra DR Medieforskning (2020) op imod teorien, for derigennem at undersøge hvordan Facebooks algoritmiske filtreringsprocesser behandler det nyhedsindhold der formidles på platformen.
Med afsæt i Tarleton Gillespie, Pablo Roczkowski og Kirsten Foots videnskabelige rapport ved navn
”The Relevance of Algorithms” fra 2014 og Siva Vaidhyanathans ”Antisocial Media: How Facebook Disconnects us and undermines democracy” fra 2018, analyseres først de algoritmiske filtreringspro-cesser der gør sig gældende på Facebook. Dernæst dykker vi ned i de personaliserede newsfeeds der opstår som konsekvens af filtreringen, hvortil vi bruger teori fra Kristian Selchs omfattende undersøgelse af Facebooks algoritmiske nyhedsfiltrering fra 2016, samt DR Medieforsknings Medieudviklingsrapport (2020). Ved at analysere dette i henhold til den indsamlede empiri, opnår vi en indsigt i de ranking signals Facebook benytter sig af, hvilket vil sige de faktorer der afgør algoritmens prioritering af indhold. Til sidst bruger vi Eli Parisers bog ”The Filter Bubble” fra 2014 som grundlag for at analysere fænomenet filter-bobler, der opstår som den sidste konsekvens af de personaliserede newsfeeds på Facebook, og som af flere eksperter bliver anset som en af de største trusler mod det deliberative demokrati.
2.2.3 Påvirkningen på nyhedsbilledet
Med sidste del af analysen søger vi, at besvare underspørgsmål 3: Hvorledes præger samspillet af filtreringsprocesserne for nyhedsformidling via Facebook nyhedsbilledet? Her ønsker vi først og frem-mest, at analysere samspillet mellem de filtreringsprocesser, som vi har identificeret via de forrige ana-lyseafsnit, hvilket udgøres af de to aktører: Nyhedsmedierne og Facebook. For til sidst, at analysere filtreringsprocessernes påvirkning på nyhedsbilledet på Facebook.
Side 30 af 190
Til den første del beror vi på i forvejen gennemgået teori fra den øvrige analyse, og involverer desuden Peter Bro og Fillip Wallbergs værk: ’Digital Gatekeeping’ fra 2014, med henblik på at undersøge, hvor-ledes filtreringprocesserne for nyhedsformidling på Facebook, og den brugerdata der genereres her, understøtter Bro og Wallbergs (2014) tanker om en ny generation af gatekeepers. I den sidste del af analysen undersøger vi hvordan både Nyhedsmedierne og Facebooks filtreringsprocesser præger ny-hedsbillede på Facebook. Hertil inddrages en række forskellig teori omhandlende Offentligheden, Deli-berativt Demokrati og mediers indflydelse på dannelsen af Offentligheden, herunder; Jürgen Habermas’
’Borgerlig Offentlighed’ fra 1961, Katharina Esau, Dennis Friess og Christiane Eilders’ ’Design Matters!
An Empirical Analysis of Online Deliberation on Different News Platforms” fra 2017, Manuel Castells’
“The New Public Sphere: Global Civil Society, Communication Networks, and Global Governance’ fra 2008, samt Niels Ole Finnemanns’ artikel ‘Demokratiet, civilsamfundet og de nye medier’ fra 2006. For at forstå, hvordan nyhedsbilledet på Facebook præges af filtreringsprocesserne, er det essentielt for os at forstå, hvordan både Nyhedsmedierne og Facebook, er med til at udgøre og forme Offentligheden.
Den nye digitale Offentlighed analyseres i dybden her, sammen med Nyhedsmediernes og Facebooks filtreringsprocesser for nyhedsformidling, for på den måde at kunne forstå hvordan nyhedsbilledet på Facebook præger offentligheden.
Ved den løbende besvarelse af de 3 underspørgsmål via analysen, må vi være i stand til endegyldigt at kunne skrive konklusionen, hvori vi besvarer problemformuleringen: Hvad forudsætter filtreringsproces-serne i nyhedsformidling via Facebook, og hvordan påvirker disse filtreringsprocesser nyhedsbilledet på Facebook?
Side 31 af 190
3 METODE
Side 32 af 190
3 METODE
I følgende afsnit præsenteres de metodiske valg og overvejelser for specialet. Først bliver den viden-skabsteoretiske tilgang, Socialkonstruktivisme, og Kritisk Realisme gennemgået, samt hvordan vi med disse videnskabsteoretiske perspektiver anskuer verden og indsamler viden. Derefter præsenteres de valgte fremgangsmåder for dataindsamling, herunder kvalitative dybdegående interviews og kvantitative rapporter, med løbende grundig argumentation af validitet og reliabilitet ved de anvendte metoder.