Nyhedsformidling via Facebook

Side 63 af 190

Hermed er det vist, at kommercialiseringen af Nyhedsmedierne har en effekt på både præsentationen og udvælgelsen af det journalistiske stof. Dertil kan det udledes, at der på bekostning af kommerciali-seringen sker en filtreringsproces, hvor brugerdata i form af interaktioner, i høj grad er med til at guide, hvilke historier der bringes, og hvordan disse præsenteres. Ovenstående giver anledning til at analysere, hvordan Nyhedsmedierne dernæst bruger Facebook, som distributionskanal.

Side 64 af 190

basics i forhold til hvad vi skal fortælle folk” (39.50 - 41.17). Af ovenstående kan der derfor rejses spørgs-målstegn ved, om Facebook alligevel, i Politikens tilfælde, også fungerer som en kanal til at opnå side-visninger: Det endelige formål med tilstedeværelse er at eksponere indhold til brugere, der kunne blive potentielle abonnenter (Stræde, 2020, 42.00 – 42.09). For at konvertere dem, er der behov for at drive dem ind på Politiken.dk. Netop derfor bliver Facebook, også i Politikens tilfælde, en platform der kan bidrage til trafikskabelse; dog ikke med et formål om, at eksponere brugeren for annoncer, men derimod at opfordre dem til, at blive abonnenter.

Facebook spiller også en central rolle hos TV2, hvor platformen som distributionskanal har til formål at drive trafik ind til hjemmesiden. Dette udtrykker Fonseca (2020) således: ”Man kan sige, vi hiver jo ret meget trafik ind via Facebook, og det er noget vi har sagt at vi gør (...) men vi har også Danmarks største Facebook side, så det er jo klart at det tænker vi” (24.20 - 24.41). Dette udtrykkes yderligere med følgende citat: ”Vi gør hvad vi kan for at stå stærkt på Facebook. Vores primære mål med at være tilstede på Facebook, det er at skaffe trafik ind til sitet. Det er vores primære mål. Fordi vi ligger ikke så meget på til debatter. Vores mål er ikke at udnytte Facebook til at skabe debat. Nogle gange stiller vi spørgsmål, fordi vi ved det virker. Det afføder noget. Nogle gange kan der også være noget politisk debat. Men som udgangspunkt bruger vi det kun til at skaffe trafik ind til TV2.dk.” (25.30 - 26.01).

Politisk debat kan karakteriseres som indhold der vækker stærke følelser hos brugerne. Fonseca (2020) udtalelse bekræfter dermed Eberholst og Hartley’s (2014) påstand om, at de nyheder der formår at skabe stærke følelser, både positive og negative, som udgangspunkt opnår en større rækkevidde, end de nyheder der ikke er i stand til at fremkalde de samme følelser hos modtagerne.

Nørgaard (2020) pointerer, at majoriteten af Ekstra Bladets brugere, og altså den trafik der bliver gene-reret på deres hjemmeside, kommer fra forsiden: ” (…) når der sker Breaking News så er det alle dan-skere. Af en eller anden grund går folk på Ekstra Bladet for at se, ’okay hvad er der sket’. Men når det ikke er breaking, så er det meget de samme. Der er mange der genbesøger os, og så besøger de os meget, og bruger rigtig meget tid hos os.” (05.35 - 05.51). På trods af den massive trafik Ekstra Bladet trækker ind via deres forside, benytter Ekstra Bladet ligeledes Facebook som distributionskanal til ny-hedsformidling. Desuden anses Facebook som den primære kanal, ud over hjemmesiden, hvor Ekstra Bladet er tilstede: ” (…) vi er tilstede på vores website, og Facebook. Vi har også en Twitter, og der eksisterer også et par Instagram konti, og en snap, tror jeg. Vi skal være til stede, men… det er Face-book primært” (Nørgaard, 2020, 12.28 - 13.03).

Side 65 af 190

5.1.3.2 Udvælgelse og Præsentation af nyheder på Facebook

Via empirien står det klart, at der eksister en række forudsætninger for, hvordan nyheder udvælges og præsenteres på Facebook. Fonseca (2020) udtrykker hvordan de (læs: TV2) er opmærksomme på, hvad de udkommer med, og hvordan det præsenteres på Facebook, grundet den indflydelse Nyheds-medierne har på det nyhedsbillede som brugerne efterlades med: ”Man ved jo godt, at mastodon-ter som os og DR og Ekstrabladet, vi har jo en stor magt. Fordi vi er dem som flest mennesker besøger.

Og vi kan også se, at der er mange der rykker ud på Facebook (…) jeg tror meget af det falder tilbage på indholdet som vi udkommer med” (07.24 - 07.52). Fonseca (2020) fortsætter: ”I de her Corona dage er vi også meget varsomme med, hvad vi poster på Facebook. Måske er der ingen der overlever eller et eller andet – vi sørger for at vi ikke unødvendigt, kommer til at gøre noget som lyder for alvorligt”

(07.54 - 08.01). Trods bekymringen for at præsentere historierne forkert, og skabe unødvendigt panik blandt brugerne på Facebook, distribuerer TV2 majoriteten af deres journalistiske nyhedsindhold via Facebook: ”Hvis vi siger at vi er nede på 80 artikler om dagen, så tror jeg det er 60 af dem, eller sådan noget, der bliver postet på Facebook. Meget af det kommer ud. Så nogle gange er der lige noget med sportsindhold osv. Vi ser det primært som en eller anden form for nyhedskanal, og vi ser da også helst at det skal kunne noget. Og der er også nogle historier hvor vi tænker, det kan måske ikke noget”

(Fonseca, 2020, 26.52 - 30.06).

Der eksisterer dermed klart et incitament om at drive trafik ind til TV2s hjemmeside, når de distribuerer nyheder via Facebook. Det påpeges, at det er TV2s primære formål med at være tilstede på platformen.

Dette har også indflydelse på den måde TV2 præsenterer deres nyheder, når de distribueres på Face-book. Hågvar (2019) peger på, at det journalistiske indhold på Facebook, både skal skabe et incitament for at trykke videre (kliks), men det skal også lede op til reaktioner og delinger på Facebook. Netop dette har TV2 som forudsætning, når de tilpasser deres nyhedsindhold til Facebook: ”Vi har et ud-gangspunkt når vi deler nyheder på Facebook der hedder, at vi godt vil have folk til at komme ind på sitet. Så det er jo selvfølgelig lidt i den catchy ende. Det skal lokke, men vi behøver ikke afsløre alt. Vi havde faktisk et eksempel med hvor folk ikke vidste at et terrorangreb var i udlandet, og ikke engang et større angreb, så folk tænkte: Hvor fanden i Danmark er det det her er sket?! Man skal ikke snyde brugerne. Men vi tager den langt nogle gange, fordi vi vil gerne have, at folk kommer ind. Og så kører vi systematisk efterkritik” (Fonseca, 2020, 32.00 - 31.03). Dog mener Fonseca (2020) ikke, at der er tale om clickbait, hvilket Blom og Hansen (2015) beskriver som overskrifter med såkaldte fremadrettede referencer, hvor man som bruger først, forstår den fulde kontekst, når man klikker sig ind på nyheden.

Selvsamme beskriver Fonseca (2020) som ’suspense’ med værdi i sidste ende: ” (…) så gået væk fra

Side 66 af 190

det som mange ville kalde clickbait til at være mere åbne, men stadig med suspence. Vi har faktisk et suspense format hvor vi siger hvis vi har lavet noget sindssygt, en historie som vi har brugt en måned på, der er en super god fortælling, den er knaldhamrende god, så gør det ikke noget vi har en rubrik med: han forsvandt for 18 år siden og pludselig ringede telefonen. Der gør det ikke noget fordi man får et pay-off. Man får faktisk en pisse god velfortalt historie som er underbygget med det hele (08.03 - 08.34).

Som Hågvar (2019) argumenterer, har det journalistiske indhold også et ønske om at skabe interaktio-ner og delinger på Facebook. Også denne tendens, er at finde i empirien; Fonseca (2020), siger herom, at interaktioner på Facebook er en vigtig KPI, og såfremt en historie der vurderes som værende god, ikke har fået nok interaktioner på Facebook, så bliver den postet igen (34.50 - 35.23). Ligeledes nævnes det, hvordan TV2 har observeret at blive belønnet af Facebooks algoritme, når engagement raten er høj: ”Nogle gange har vi kunne se, at hvis det er en historie som har meget mere pondus, så er det som om vi bliver løftet. Nogle gange ser vi på EB og BT hvordan de har delt en historie som vi også har delt.

Og hvis de er gået fuldstændig clickbait så har de ikke fået særlig mange interaktioner. Så vi kan godt se at vi bliver straffet, hvis ikke der er substans bag historierne, og hvis vi clickbaiter for meget. Så engagement-rate påvirker det” (Fonseca, 2020, 33.20 – 34.12). Dette er også en tendens der kan identificeres i den måde Ekstra Bladet præsenterer nyheder: ” (…) det er Sociale Medier redaktionen der afgør hvad der kommer på Facebook. De rør’ overhovedet ikke ved produktet. Det eneste de gør er, at de ændrer rubrikken så den passer til Facebook.” (Nørgaard, 2020, 25.32 - 25.53). Også her, taler indholdet ind i de muligheder for eksponeringer i form af engagement, som platformen udgør: ”Jeg ved, at vi har mange delinger og interaktioner derinde (læs: Facebook), men også mange tosser. (…) vores indhold føder jo lige ind i det platformen (læs: Facebook) står for” (Nørgaard, 2020, 43.59 - 44.25).

Hos Politiken gælder det, at udvælgelsen og nyhedsformidlingen på Facebook, afhænger af hvad der vurderes som værende relevant for den brede befolkning: ” (…) der var en gang hvor man sagde det her er noget der har traction på social. Det tror jeg faktisk ikke de gør så meget mere. Nu ligger de mere de ting ud som de synes er relevante at ligge ud til mange” (Stræde, 2020: 47.40-48.06). Som nævnt, kan der i analysen af hvad Politiken distribuerer på Facebook, ligeledes identificeres et sekundært formål med deres tilstedeværelse: Politiken er primært tilstede for at komme i kontakt med nye brugere. Derfor er der fokus på, at de nyheder der distribueres på Facebook, er dem, der kan bidrage til nye abonne-menter. Netop her nævner Stræde (2020), at Facebook bliver brugt som distributionskanal til de histo-rier hvor de, via dataindsigter, kan se at salgspotentialet er stort: ” (…) og så kan man sige oppe i salg,

Side 67 af 190

så når vi laver noget så kan vi se at den her artikel har noget traction i forhold til salg, så blæser de den jo ud på deres kanaler, for den kan vi se, den er der bid i. Men det handler om at vi kan se, at en artikel vi rent faktisk gerne vil skrive, genererer salg, så blæser vi den stort ud” (33.45 - 34.13). Det er i over-ensstemmelse med processen i Politikens abonnementsservice, hvor step 1 er at få dem over på hjem-mesiden, så de kan registrere sig som brugere, og derefter kan blive eksponeret for indhold der forklarer Politikens forskellige produktpakker (34.15 - 34.33). Når Politiken har været i kontakt med potentielle abonnenter, bliver Facebook ligeledes brugt som kanal til at ramme dem med den type indhold som de, via data, kan se brugerne viser interesse for: ” (…) vi har også fundet ud af, at når vi har haft noget berøring med folk, så er Facebook en god kanal at vise dem mere indhold, af det som er relevant for dem, til at konvertere. Men på den måde, så man kan sige det vi konverterer fra Facebook, er fordi vi har haft en eller anden form for kontakt, har fået deres e-mail på en eller anden måde, og så ligesom kan spytte en masse artikler at det vi har en fornemmelse af kunne være vigtigt for dem, så de ser mere af det, og på den måde bliver mere opmærksomme på, at Politiken er relevant for dem” (Stræde, 2020;

42.30 - 43.01).

Med afsæt i ovenstående kan det udledes, at der eksisterer en overensstemmelse mellem empirien og de tendenser der i teorien identificeres om Nyhedsmediernes tilstedeværelse på Facebook. Både Poli-tiken, Ekstra Bladet og TV2 anerkender, at Facebook er en vigtig distributionskanal, grundet den trafik der kan genereres på platformen (Hågvar, 2019). Nyhedsmedierne benytter dermed Facebook som nyhedsdistributionskanal med incitamentet om at generere konverteringer til hjemmesiden, og samtidig opnå bred rækkevide på Facebook via reaktioner og delinger på det delte indhold (Trilling, Tolochko, &

Burscher, 2017). På den måde indgår de to formål, med nyhedsdeling via Facebook, i et forstærkende gensidigt påvirkningsforhold. Hvis nyheder på Facebook opnår høj rækkevidde, øges chancen for at generere konverteringer til Nyhedsmediernes hjemmesider, hvilket betyder at de kan tiltrække flere an-noncører (TV2 & Ekstra Bladet), eller potentielle abonnementer (Politiken). Derved kan Facebook som distributionskanal bidrage til en øget indtjening for Nyhedsmedierne, og tilstedeværelsen herpå bunder i et fundamentalt ønske om at øge profitten.