Teknisk retfærdighed

Side 86 af 131 dommeren som værende én, der begår fejl, hvor dette anses som en del af sportens DNA. VAR har dermed givet anledning til at udpege en subjektposition, hvor “den erfarne dommer” træder frem.

Subjektpositionen, som værende den erfarne dommer, indeholder kvaliteten af at kunne skønne og lave fejl, da spillet i sin nuværende form, iagttager vi, ellers ikke kan opretholdes. Denne iagttagelse artikuleres også i følgende udsagn:

“Jeg mener, at det vigtigste at informere folk om, er, at det ikke vil være 100 procent perfekt, for det eksisterer ikke. Jeg ved ikke, hvad der er 100 procent perfekt. Sporten er ikke sort og hvid og bliver ikke bare spillet med flere spilstop. Fodbold spilles med tempo, og der opstår situationer, hvor man må være subjektiv og gå med fornemmelsen.

Sådan vil det altid være ud fra de regler, der er i sporten og måden, dommeren leder kampen på.” (Udsagn: 71)

Her konstrueres fodbolden som værende ikke sort/hvid, da spillet spilles i et højt tempo, hvilket betyder, at der er et behov for en dommer, der kan dømme ud fra den umiddelbare fornemmelse og netop den måde at lede kampen på passer til den måde, at spillet skal udfoldes på, iagttages det.

Underforstået er der altså i spillet behov for den erfarne dommer, som dømmer med fornemmelse og subjektivitet.

Vi har nu præsenteret fire differentielle subjektpositioner i dette artikulatoriske felt, der alle tilskrives forskellige givne kvaliteter. Det diskursanalytiske blik har gjort det muligt for os at undersøge, hvordan artikulationen positionerer hhv. tilskueren, spilleren og dommeren på forskellige måder inden for samme kæde af meningstilskrivelse omhandlende den sportslige retfærdighed.

Side 87 af 131 retfærdig, skal man selvfølgelig bruge det. Men på den anden side fungerer det ikke i øjeblikket, for der er simpelthen for mange fejl.” (Udsagn: 190)

Vi kan iagttage, hvordan VAR-teknologien iagttages som noget, der bør bruges, hvis den kan gøre fodbolden mere retfærdig, men ikke så længe, der sker for mange fejl i kendelserne. Vi kan, underforstået, iagttage, hvordan teknologiens tekniske formåen ikke er dygtig nok og dermed ikke egner sig til sit formål om at rette klare og tydelige fejlkendelser. Yderligere kan vi iagttage, hvordan teknologiens måde at håndhæve reglerne på iagttages som værende “usikker og til grin”:

”Når man som VAR-dommer bruger to minutter på at fedte med TV-billeder for at finde en mulig offside på tre millimeter, bliver det til grin. Det bliver latterligt, for der er for mange usikkerheder.” (Udsagn: 84)

Dermed indeholder dette første element en konstruktion af teknologien som værende fyldt med fejl og usikkerheder, hvor det yderligere iagttages, hvordan fodbolden ses som værende noget, der ikke har brug for VAR, hvis teknologien ikke virker 100 procent korrekt. Dermed fremkommer elementet:

“Fejl- og usikkerhedsbehæftetteknologi”, da dette synes at orienterer sig mod en særlig form for retfærdighed i relation til det tekniske omkring teknologien.

Det næste element, som vi kan iagttage, orienterer sig mod teknologien som noget, der har spillet teknisk fallit. Dette iagttages, da udsagnene synes at konstruere teknologien på en måde, hvor dens tekniske formåen ikke stemmer overens med den forventning, der er til dens håndhævelse af reglerne i fodbold:

“Det nok største kritikpunkt har været marginale offsidekendelser. Gentagne gange har VAR underkendt mål, efter at et gennemsyn har vist, at angriberen måske var en storetå foran forsvareren - selv om kritikere vil mene, at den matematiske usikkerhed er alt for stor til at bedømme det præcist på et fastfrosset tv-billede, når bold og spillere er i bevægelse.” (Udsagn: 115)

“Grynede VAR-billeder med gule streger og blå prikker viste, at Castros tå muligvis var længere fremme end Andrew Robertson knæ i afleveringsøjeblikket. En tvivlsom og marginal offsidekendelse. Målet blev annulleret. Måske korrekt, måske ikke. Det var umuligt at afgøre ud fra de billeder, der blev vist.” (Udsagn: 151)

Side 88 af 131

Vi kan iagttage, hvordan det første udsagn artikulerer en kritik af den måde, hvorpå teknologiens tekniske anvendelse går i detaljer med situationer, hvor der ikke tages højde for den bevægelse, som spillet indeholder. Når teknologien yderligere iagttages som værende matematisk usikker, så kan vi iagttage, hvordan VAR slet ikke bør bedømme situationen. Det andet udsagn artikulerer, at billedkvaliteten iagttages som “grynet” og at kendelsen, som VAR frembragte alligevel fremstod som tvivlsom. Det er med VAR-teknologien ikke muligt at bedømme den pågældende situation, da dens tekniske formåen ikke leverer en nøjagtig og indiskutabel kendelse på baggrund af situationen, iagttages det. Elementet: “Matematisk usikkerhed og grynet billedkvalitet” fremkommer dermed ud fra ovenstående iagttagelser.

Et andet element produceres i relation til en iagttagelse af teknologiens indførelse:

“Det synes at være den måde, man i fodboldens verden nu vil sikre retfærdighed: Hvis vi laver en lov, der ser bort fra spilleres intentioner og faktiske situationer, så kan vi med naturvidenskabelig præcision afgøre, om der er straffespark, mål, rødt kort, frispark eller ingenting.” (Udsagn: 127)

Det iagttages, hvordan fodbolden konstrueres som værende noget, der har fået tilføjet retfærdighed med indførelsen af VAR, men denne tilføjelse er sket på bekostning af det menneskelige skøn i de enkelte situationer. Udsagnet konstruerer teknologien som værende noget, der tilfører spillet

“naturvidenskabelig præcision”, da VAR kun har øje for det tekniske og dét at følge loven fuldstændigt. Vi kan på denne baggrund iagttage, hvordan elementet: “Naturvidenskabelig præcision” produceres.

Det sidste element, der fremkommer i dette artikulatoriske felt, orienterer sig mod retfærdighed i relation til teknologiens manglende tekniske formåen:

“Så længe der ikke er nogen teknologi, der viser, hvornår bolden har sluppet foden, og så længe der ikke er et kamera på den bageste mand, synes jeg, at det er en katastrofe.”

(Udsagn: 94)

Vi kan iagttage, hvordan udsagnet artikulerer, at VAR-teknologien ikke lever op til forventningerne om, hvad den teknisk skal kunne vise. Dette iagttages som værende en katastrofe, da der på denne

Side 89 af 131 baggrund, kan iagttages, at der netop ikke kan være retfærdighed i nogen forstand. Teknologien iagttages her som spillende teknisk fallit, og dette kan vi i nedenstående udsagn også iagttage:

“Når det nu er nærmest umuligt at afgøre de føromtalte kendelser fra den seneste uge med det blotte øje ud fra VAR-billederne, kan man så overhovedet stole på, at man helt sikkert får den rigtige afgørelse med VAR-systemet, når man overlader det til computeren?” (Udsagn: 156)

Teknologien sammenlignes i dette udsagn med noget, der muligvis er lige så korrekt, som kendelserne dømt ud fra det blotte øje. Vi iagttager dermed, hvordan teknologien konstrueres som noget, der er overflødigt, da den ikke formår at give en tydeligt mere korrekt bedømmelse. Disse udsagn iagttager vi derfor som værende i relation til teknologiens tekniske forventninger, hvor elementet: “Manglende teknisk formåen” fremkommer.

Vi har i ovenstående fremanalyseret fire elementer i dette artikulatoriske felt, som alle orienterer sig mod en meningstilskrivelse af retfærdighed på en særlig måde.

Det første element konstruerer VAR-teknologien som værende indeholdende fejl og usikkerhed i sin håndhævelse af Fodboldloven, når den kommer frem til sine kendelser. Dette anses som værende noget, der ikke er brug for i sporten, da teknologien ikke fungerer som den skal.

Det andet element orienterer sig mod teknologien som værende matematisk usikker, da den ikke lever op til sin tekniske formåen, da vi iagttager, at teknologien iagttages som spillende teknisk fallit.

Yderligere iagttages der i elementet endnu et teknisk aspekt af teknologien, hvor dens billedkvalitet artikuleres som værende grynet, hvilket dermed ikke bidrager til en fuldstændig korrekt bedømmelse af tvivlsomme situationer.

Det tredje element synes at iagttage retfærdighed ud fra et teknisk perspektiv, hvor naturvidenskabelig præcision tilskrives som værende noget VAR-teknologien indeholder. VAR ser dog bort fra intentionen bag de forseelser og situationer, der opstår i fodboldkampen, da den kun kan bedømme ud fra en teknisk præmis.

Det fjerde og sidste element iagttager teknologien som værende noget, der indeholder mangler og der iagttages en tvivl om, hvorvidt VAR giver en mere kvalificeret kendelse end den, som dommeren på banen dømmer ud fra det blotte øje allerede tilbød.

Side 90 af 131 Dette artikulatoriske felt synes dermed at orientere sig mod en retfærdighed, der konstrueres ud fra et perspektiv om teknologiens tekniske formåen og brug. Elementerne iagttager alle teknologien ud fra, hvordan den håndhæver reglerne i Fodboldloven i relation til det tekniske og hvilke kendelser, der på denne baggrund dømmes. Dermed træder “Teknisk retfærdighed” frem som nodalpunkt og binder elementerne i dette felt sammen. Dette nodalpunkt iagttager vi som noget, hvor retfærdighed kun kan opnås i det omfang, som teknologiens tekniske formåen rækker til. Elementerne bindes sammen i en ækvivalenskæde, der meningstilskriver teknisk retfærdighed og fremstår dermed som momenter i forsøget på meningsfiksere.