Subjektpositioner

I ovenstående artikulatoriske felt, hvor vi har iagttaget, hvordan nodalpunktet “Dommerens professionalisering” fremkommer, produceres samtidig også forskellige subjektpositioner.

Subjektpositionerne er forskellige, selvom de udpeges inden for samme artikulation, da de tilskrives forskellige kvaliteter gennem forskellige udsagn i det artikulatoriske felt. Dette betyder, at hver subjektposition tilbyder en identitet og position netop i relationen fra det uafgørbare i det diskursive felt til det fikseringsforsøg, der finder sted i artikulationen.

Den første subjektposition, som vi kan iagttage, der udpeges, tilskrives nogle særlige kvalifikationer hos dommeren på banen. Vi kan iagttage, hvordan VAR-teknologien har givet anledning til at indikere, at dommeren på banen bliver umyndiggjort:

“Nu har vi fået VAR-systemet, den store teknologiske overdommer, som nogle gange træder ind og vurderer - men som andre gange, ganske besynderligt, forholder sig passiv.” (Udsagn: 135)

Dommeren på banen får tilskrevet den kvalitet, at han undermineres ved at være underlagt en

“teknologisk overdommer” i form af VAR, hvor han ikke længere har samme autoritet som før indførelsen af VAR-teknologien. Denne underminering af dommeren, ses som noget, der finder sted tilfældigt, hvilket netop underminerer den autoritet, som dommeren ellers står garant for. Vi kan dermed iagttage, hvordan “den umyndiggjorte dommer” udpeges som en subjektposition indeholdende disse kvaliteter. Kvaliteterne fremkommer også i følgende udsagn:

“Og så synes jeg i øvrigt, at betegnelsen 'assisterende' er noget underspillet. For indtil nu har jeg kun oplevet systemet som en klar overdommer, der satte og sætter dommeren og hans fløjteri - eller mangel på indgriben - på plads. VAR er bossen.” (Udsagn: 130)

Side 49 af 131 Vi kan iagttage, hvordan dommerens position produceres som værende én, hvor dennes autoritet som

“bossen” og dermed som beslutningstageren på banen, forsvinder med brugen af VAR. En anden kvalitet, som den umyndiggjorte dommer får tilskrevet, iagttager vi i et udsagn, der artikulerer, hvordan dommeren bliver uforstående overfor kendelser, der træffes på banen. Disse kendelser træffes af VAR-teknologien, men de håndhæves af dommeren på banen, som dermed bliver reduceret til den umyndiggjorte dommer, der træffer VAR’s beslutninger. Vi iagttager, hvordan dommerens manglende forståelse af kendelser tilskrives subjektpositionen i følgende udsagn:

“Jeg tror ikke, dommerne forstår, hvad der foregår, og vi forstår ikke, hvad der foregår.

Vi burde have vundet kampen, så simpelt er det. Men vi forstår ikke beslutningen.”

(Udsagn: 80)

Indførelsen af teknologien har givet anledning til, at der udpeges en subjektposition i form af “den umyndiggjorte dommer”. Subjektpositionen iagttages indeholdende kvaliteter som værende undermineret af en teknologisk overdommer, hvilket har ført til et opgør med hoveddommerens autoritet, da han blandt andet i nogle tilfælde bliver uforstående overfor sine egne beslutninger, da disse træffes af teknologien. Vi iagttager dermed, hvordan dommerens professionelle position bliver produceret som en umyndiggjort dommer efter indførelsen af VAR.

Den næste subjektposition, der udpeges i det artikulatoriske felt, indikerer en anden dommer-identitet, da vi kan iagttage, hvordan teknologien giver dommeren mulighed for at se en situation igen på video i stedet for at dømme ud fra sin første indskydelse. Dermed kan dommeren afvente en situation i stedet for at tage en forhastet beslutning:

“Ser dommeren et straffe, så skal han fløjte straffe, men hvis han er lidt i tvivl. Er den der eller er den der ikke. Vi lader den køre, fordi dér ved jeg, at jeg bliver tjekket. Den havde jeg fløjtet for tre år siden, men jeg fløjter den ikke nu. For jeg ved, at jeg kan blive reddet - vi kan godt få den på plads.” (Udsagn: 42)

Vi kan iagttage, hvordan dommeren udpeges som en “afventende dommer”, der også udgør subjektpositionen. Indførelsen af VAR har gjort det muligt for dommeren at spekulere i at lade VAR

“redde” ham ved at afvente situationen, hvilket iagttages i følgende udsagn:

Side 50 af 131

“[Efter indførelsen af VAR, red.] [...] kan de [dommerne, red.] tage det stille og roligt.

De kan fløjte straffesparket, velvidende, at de kan blive reddet derude i vognen [VAR-dommerne, red.] eller de kan lade være med at fløjte det, og så ved de stadig, at de kan blive reddet.” (Udsagn: 34)

Vi kan iagttage, at der fremkommer en dommer-identitet efter indførelsen af VAR, som “den afventende dommer”. Denne dommer indeholder kvaliteter, hvor han forholder sig afventende i situationer, hvor han ved, at VAR-teknologien kan gribe ind. Vi kan dermed iagttage, hvordan dommerens professionelle position bliver produceret som den afventende dommer efter indførelsen af VAR-teknologien.

Den sidste subjektposition, vi kan iagttage i denne diskursive position artikuleres med udgangspunkt i følgende: “VAR har sin berettigelse og vil hjælpe vores udskældte dommere herhjemme.” (Udsagn:

48). Indførelsen af teknologien har, iagttages det, til formål at hjælpe dommere. Udsagnet, hvor dommerne, der tilskrives en kvalitet som værende “udskældte”, indikerer, at de har brug for hjælp til at håndhæve fodboldreglerne for dermed at undgå at være udskældte. Der er dog ikke tale om “en udskældt dommer” som subjektposition, da vi kun iagttager dette som en kvalitet ved den subjektposition, der konstrueres som en dommer, der har brug for hjælp. Vi vil i stedet argumentere for, at der i denne subjektposition er tale om “den hjulpne dommer”, da indførelsen af teknologien har skabt grobund for artikulering af dommerens identitet som værende én, der bliver hjulpet. I modsætning til “den umyndiggjorte dommer”, hvor en kvalitet blev tilskrevet som værende undermineret i sin beslutningstagning, så tilbydes der i denne position i stedet en kvalitet til dommeren som værende den, der tager beslutninger på banen med hjælp fra sine assistenter herunder VAR:

“VAR er ikke meget anderledes end da man på et tidspunkt opfinder nogle linjedommere, som skal assistere dommeren. Man har opfundet en fjerdedommer, som skal assistere dommeren, der var også nogle mållinje-dommere på et tidspunkt, som skulle assistere dommeren. VAR er en assistent, der bare sidder et andet sted. Han sidder i en vogn eller i et center et eller andet sted, så jeg ser det mere som en hjælp til dommeren. Det er dommeren, der skal tage den sidste beslutning.” (Udsagn: 37)

Side 51 af 131 Den hjulpne dommer tilskrives derfor en kvalitet som værende beslutningstager og dermed som én, der besidder den fulde autoritet ift. at have beslutningskompetence. Det er stadig dommeren på banen, der tager alle beslutningerne, selvom der bliver gjort brug af teknologien, som udelukkende hjælper og assisterer dommeren på niveau med resten af dommerassistenterne i udførelsen af dommerens arbejde. Dette understøttes yderligere i følgende udsagn: “VAR har ikke nogen beslutningskompetence. Det er ligesom en linjedommer, de har ikke en beslutningskompetence, de er alle sammen assistenter til dommeren.” (Udsagn: 10).

Det har været muligt at udpege tre differentielle subjektpositioner i det artikulatoriske felt, der alle tilskrives forskellige givne kvaliteter. Det diskursanalytiske blik har gjort det muligt for os at undersøge, hvordan artikulationen positionerer dommeren på forskellige måder inden for samme kæde af meningstilskrivelse. Generelt for de tre subjektpositioner vil vi argumentere for, at professionalisering af dommeren historisk set er blevet tilpasset og ændret flere gange jf. redegørelsen af dislokationen, hvor netop indførelsen af VAR ses som den begivenhed, hvor det sociale felt:

Håndhævelsen af Fodboldlovens regler genåbnes for hegemonisk kamp. Denne genåbning af det sociale felt iagttager vi som værende konstituerende for de subjektpositioner, der muliggøres for dommeren at indtage i fodboldspillet ift. hans professionalisering som følge af indførelsen af VAR.