Tabt stats- stats-provenu, 2030 1

Mia. kr.

Ca. 23 mia. kr. (21-25) 5-7 mia. kr.⁵

1,0-1,5

0,9-1,1

0,5-0,7

0,0-0,1

0,4-0,6

16,0-19,0

0,8-1,0

~0

~0

~0

~0

0,0-0,2 0,0-0,2

0,4-0,6 0,2-0,4

98

fossile brændsler og fossildrevne teknologier. Staten opkræver i dag ca. 30 mia. kr. fra fossile brændsler og yderligere lidt over 30 mia. kr. fra den fossildrev-ne person- og varetransport. I takt med omstillin-gen vil en betydelig del af indtægterne fra afgifter på de fossile brændsler og fossildrevne køretøjer, der anvendes i dag, falde bort.

Konkret forventes det tabte statsprovenu, under an-tagelse af at der ikke ændres på afgifterne, at blive ca. 23 mia. kr. i 2030, jf. Figur 36.

Det tabte statsprovenu kan imødegås skattemæs-sigt på mange forskellige måder. Det største en-keltstående bidrag til tabt statsprovenu forventes at være omstillingen til el- og hybridbiler, som er forbundet med et tab både ved en lavere registre-ringsafgift på el- og hybridbiler og ved faldende indtægter fra afgifter på benzin og diesel. Det forventes, at en del af tabet gradvist kan indhentes gennem gradvis øget beskatning af el- og hybrid-biler, i takt med at de opnår prismæssig ligestilling med de fossile biler, men ikke det hele. Analysen viser dermed, at regering og Folketinget i forlængel-se af 70%-målsætningen må indstille sig på et årti, hvor beskatning af privatbilisme kommer til at bi-drage mindre til statens indtægter, end det historisk har været tilfældet.

Med tiden vil man også kunne beskatte grøn energi, hvis de grønne energikilder fastholder konkurren-ceevnen over for deres fossile alternativer. Det vil også være muligt at hæve afgifterne på fossil energi under behørig hensyntagen til særligt erhvervslivets konkurrenceevne. Endelig kan man vælge at ompri-oritere inden for det offentlige forbrug eller omfor-dele skatten, så mindre skattebetaling ved køb af bil eller over energiregningen erstattes af øget beskat-ning på andre områder.

6.3.2.2. Staten skal bidrage aktivt til at få den grønne omstilling til at ske

Realiseringen af 70%-målsætningen kræver, at der udvikles ny teknologi, og at både eksisterende og nye teknologier spredes. Energi- og forsyningssek-toren og energikunderne behøver støtte til denne udvikling. Selvom fx infrastrukturen og en del af de grønne brændsler skal betales af energikunderne over deres energiregning, vil det ikke i sig selv være

tilstrækkeligt, hvis et stærkt erhvervsliv, en stærk energisektor og en fortsat fair social balance i det danske samfund skal bibeholdes, som beskrevet i klimaloven som forudsætninger for vejen til 2030.

Samfundet som helhed kommer derfor til at bære nogle af omkostningerne gennem omfordeling via statskassen.

For det første vil investeringer i forceret udbyg-ning af vedvarende energi på nogle områder kræve tilskud. Det handler primært om fortsat tilskud til biogasproduktion og nye tilskud til skalering af CO₂ -fangst og til Power-to-X-brændsler.

For det andet er der behov for risikodeling i udbyg-ningen af vind og sol. For denne elproduktion er den største udfordring, at prisen på el afhænger af, om elektrificeringen af både Danmark og EU forløber efter de erklærede hensigter eller ej. Udbygges pro-duktionen uden en tilsvarende forøgelse i elforbru-get, vil elprisen falde og derved udgøre en risiko for rentabiliteten i udbygningen. Da elektrificeringen af både Danmark og EU de kommende 10-20 år i høj grad er drevet af politiske beslutninger, er den risiko vanskelig at løfte alene for privat kapital. Der er derfor behov for reguleringsmodeller, hvor sam-fundet tager en del af risikoen, fx gennem udbuds-ordninger, hvor investorerne kompenseres ved lave elpriser.

For det tredje vil der være behov for en offentlig indsats knyttet til ”byggemodning” af pladser til elbil-ladestandere i det offentlige rum, i tyndt befol-kede områder, langs motorveje osv.

For det fjerde skal meromkostningen for nogle af energikunderne håndteres med støtte. Behovet for støtte til at håndtere meromkostningerne for energikunderne vil indgå som element i de øvrige 12 klimapartnerskabers køreplaner. Energi- og forsy-ningssektoren har i denne sektorkøreplan ikke vur-deret det behov. Men energi- og forsyningssektoren anerkender den alvor, som rammer enhver virksom-hed, der mødes af en meromkostning, som ikke kan dækkes tilsvarende på indtægtssiden. Udfordringen er den samme for energi- og forsyningssektoren.

Det er derfor en opgave for regering, Folketing og Grønt Erhvervsforum at vurdere det samlede støt-tebehov.

Støtte til omstillingen kan konkret finde sted, ved at en del af meromkostningen for borgere og virksom-heder løftes kollektivt af staten igennem tilskud eller målrettede afgiftslettelser (fx på overskudsvarme og el), der fremskynder og lemper omstillingen, igen-nem støtte til udvikling, skalering og spredning af teknologier samt ved investeringer i den forskning, som er nødvendig, for at de nødvendige teknolo-gier kan modnes. Behovet for kollektiv finansiering af omstillingen kan begrundes både af fordelings-mæssige og konkurrencefordelings-mæssige hensyn. Forde-lingsmæssigt, så det er muligt for alle borgere at være med til det grønne teknologiskifte. Konkur-rencemæssigt, så erhverv, der opererer under inter-national konkurrenceudsættelse, såsom transport, industri og landbrug, får hjælp til at gennemføre omstillingen, uden at det forringer konkurrence-evnen.

Hvor store udgifterne bliver for statskassen, kan kun estimeres med en fuldt gennemregnet plan baseret på alle klimapartnerskabers anbefalinger, hvor alle virkemidler fastlægges. Samtidig er kombinationen af virkemidler et politisk valg.

Samlet set viser analyserne af de økonomiske konsekvenser af 70%-målsætningen, at regering og Folketing sideløbende med valg af strategisk ret-ning, handling og virkemidler også må forholde sig til en samlet finansieringsplan for rejsen til 2030.

100

Udgangspunktet for denne sektorkøreplans arbejde har været Energistyrelsens Basisfremskrivning, der årligt estimerer det fremtidige energibehov med henblik på at vurdere, hvordan sektoren forventes at kunne udvikle sig under gældende regulering. Der findes således et myndighedsestimat over, hvilke tiltag energisektoren kan gennemføre uden nye rammevilkår. Basisfremskrivningen viser også med al tydelighed, at der skal mere til for at komme i mål med 70%, forstået som ny regulering, nye strate-giske beslutninger i dansk erhvervsliv, herunder energi- og forsyningssektoren og hos hver enkelt dansker.

70%-målsætningen kan nås, hvis alle bidrager med kapital, viden og strategiske beslutninger. Danmark har i mange år nydt godt af en bred politisk enighed om regulering af energi- og forsyningssektoren, som har affødt grønne investeringer og grønt, industrielt lederskab. Energi- og forsyningssektoren ser frem til fortsat at bidrage til Danmarks grønne omstilling og til regeringens og Folketingets 70%-målsætning.

En grøn samfundskontrakt bygger på politik, der er konsistent med 70%-målsætningen

Den strategiske retning frem mod 2030 står soleklar;

al energi skal bruges effektivt, og fossilt brændsel skal erstattes med grøn energi – grøn energi i form af el fra sol og vind suppleret med biogas. Den danske produktion af vedvarende energi skal derfor øges markant. Elinfrastrukturen skal udbygges, gassystemets rolle forandres, fjernvarmen skal gennemgå store forandringer, og energikunderne skal tage ny teknologi til sig. En stor del af udviklingen vil blive drevet af direkte elektrificering i form af elbiler og varmepumper eller via biogas, som vil erstatte kul og naturgas. Men direkte elektrificering kan ikke tage Danmark hele vejen til 70% i 2030 eller fuld klimaneutralitet i 2050.

Nye, avancerede, brintbaserede brændsler lavet på CO₂-fangst eller biogas skal ikke bare snarest ud-vikles, men også tages i anvendelse i industrien og i transporten. Der skal åbnes op for, at CO₂-lagring er en strategisk mulighed for at reducere Danmarks udledning, og CO₂-indholdet i det affald, som brændes af for at producere varme, skal nedsættes

7.0 En grøn samfundskontrakt om vejen mod klimaneutralitet

Et nyt partnerskab mellem privatsektor, regering og Folketing skal sikre de nødvendige