Andante maestoso. P . J£. Rasmussen.
$ f = f = f
1. D an-m ark dei-ligst 2. A t des - sna - rer 3. E f - t e r O n -sk e
z = j = q r = p i = :
«■ - i — i
, , . , r r r f r
Vang ogV æ n-ge, lukt med B o l-g en blaa, fær-des kun - de V æ r-k e l med Be - hor, vox - te V ol - den, D an-ne - vir - ke kaldt,
Z f T - X - j 4----0----0 m
m
~F ~hv o r de vox - ne Dron-ning T liy -re som har man-gen
—
-jL
1 r
dan-ske D ren-ge lod fra Grun-de Tor-ning hol - den
r r T f 3 = ? = * :
kan i Le-ding rei - se, h v o r man
aae mod de n Kjor gjen-nem for den slet for - faldt. L e-det,
r
f io r
— n --- i 1
q — q
0 q : J 4J L-J m - P
—*---- , É ---4 t ø f r — t z z t —
q
— |= æ i z z i — 4—T T T - t ^ r - r r - r H t T T
Sa - xer, S la -v e r, V en-der, h v o r man dem paa Tog hen - sen - der;
Vol-den, sig en Bu - re, paa det Værk at ha - v e K u - re.
sag - de D ron-ning Tby - re, nar vi hæ ngt; Gud Vangen hy - re,
i r
j . - ±
*
' r
i
=ip *
een Ting m an g -ler slet sig No - get at den in - gen
m
= M - f f
for den Ha - v e : kun vil foi - e Frein-med bry - der,= »= = = fc= a= = =
i
J r
iL e - det er af un - der frem-med el - ler H o f-b u d
---1---^
---' __ — ...
-r -r r
L a ve.
Oi e.
by ....
der.
1
=q--- —4.
Dannem ark vi nu kan ligne V ed en frugtbar Vang
H egnet trindt omkring; Gud signe Det i N od og Trang!
Lad som K orn opvoxe K nægte, D er kan frisk mod Fjenden Fægte,
Og om Danebod end tale, N aar hun er i Dvale.
Efter C. 0. Rok af Oehlenschlåger,
Nr. 22.
Me l , H vo veed, h vor nrer etc.
( S e e N r . 1 3 . )
1.
Skjon er den Jo rd , som vi betræ de, Og Himlens lyse H vælving stærk, D og skal de ældes som et Klæde, Og falde hen som Afmagts Værk;
Men han, hvis Vink dem kaldte ud Af Intet, han er evig Gud.
2.
S ee, Solen stiger frem og daler, Og D age komme, D age gaae,
D e skjonne Blomster, V aaren maler, D e falme, visne hen, forgaae;
A lt hvirvles i O m vexlinger, Men evig Gud den Samme er.
3.
D u H erre v ar og er den Samme, D u hiiver uforanderlig;
Thi skal det Haab ei staae til Skamme, Som je g grundfæstet har paa dig;
D u signe kan og signe vil, H ar evig Magt og L y st dertil.
4.
Saa svinde kun al jo rd isk Glæde, S aa svige kun h v ert jo rd isk H e ld ! N aar Sorgen vil mit Oie væde, D a vaagner H aabet i min Sjæ l;
P a a Gud je g tor forlade mig, Thi han er uforanderlig.
Nr. 23.
M e l. F ra D ig, fr a Dig etc.
( S e e N r . 1 1 . )
1.
A lvidende, du kjender noie H ver Sjæl paa hele Jorderig, Og naadefuldt dit Faderdie
E r vendt mod dem, som elske dig;
E nhver Oprigtig er dig kjær
:|: B landt alle Jordens F o lk e fæ rd .:[:
2
.
Vi, dine B o m , saa kjærlig ledes A f dig ved Jesu Sandheds Ord, O, lad dets milde Lys udbredes B landt alle Slægter paa vo r J o rd ; Dets Lys er Liv, dets Bud er Held :|: Og Salighed til Liv og S jæ l! :[:
Nr. 24.
Me l . Hvo veed, hvor nier etc.
( S e e N r . 1 3 . )
1.
L æ r mig at tælle mine Dage, Og rettelig at bruge dem, Giv mig, i Viisdom at tiltage,
P a a From heds Vei at vandre frem, Giv mig, o Gud, ved Jesu Tro, I Afskedstimen Trost og Ro!
2.
Hjælp mig, i Tide at bevare Mit H jerte fra Letsindighed,
Giv mig, o Gud, ved Jesu Tro, I Afskedstimen Trost og R o !
3.
Lad alt det Gode, du vil give, Min Sjæl bestyrke I din F ry g t;
P aa Dig er al min L yst i L ive, P aa Dig mit H aab i D oden bygt;
Giv mig, o Gud, ved Jesu Tro, I Afskedstimen Trost og R o !
Nr. 25.
Mel, Vor Gud han er saa fa st en B o rg, (See N r . 15.)
2
.
V or egen Magt ei hjælpe kan, Let kan os Fjenden fælde,
Men med os staaer den rette Mand, Omgjordet med Guds Vælde:
D et er den H erre Christ, Og Seir faaer han vist;
Der er ei anden Gud, Han drager med os ud, Han Marken skal beholde.
3.
1 ' Og myldred D jæ vle frem paa Jord
• Og os opsluge vilde,
Vi frygte dog ei F are sto r, [ De deres Trusler spilde;
1 Lad rase Morkets D rot I Med Logn og Mord og Spot,
E t Ord ham nu kan fælde.
4.
D et Ord de vel skal lade staae, Og dertil U tak have,
Thi H erren selv vil med os gaae, Alt med sin A and og G ave;
Og tage de v o rt Liv, Gods, Æ re, B arn og Viv, L ad fare i Guds N avn, Dem bringer det ei Gavn, Guds Rige vi beholde.
Nr. 26.
Mel . N u takker alle Gud.
( S e e N r , 1 6 . )
2
.
D en eviggode Gud, Han give os herefter Til Legem og til Sjæl
F red , Sundhed, H eld og K ræ fter;
Men fremfor dette A lt H an give, at vi maae V ed Tro og Lydighed I N aade hos ham staae!
3.
Gud Fader evig skee L o v , Tak og P riis og Æ re, Guds Son og Helligaand H oilovet evig væ re!
D u K raftens, N aadens Gud, Som altid v ar og er,
V elsign al Jo rdens Slægt Og hv er a f os især.
Nr. 27.
M el. Vor Gud han er saa fa s t en B org.
( S e e N r . 1 5 . )
1.
Sign O rdet i de Unges Mund, D ets K raft i H jertet brænde, , A t de v o r Tro og Troens Grund U skrom tet maa bekjende!
Engang de bares frem, Vi bad e: sign du dem!
I dit N avn dobtes de, Med Haab til dig vi see, 0 , lad det Haab o p fy ld es!
2.
F orny med dem din N aadepagt, P ræ n t dem den fast i Sinde, Og lad det Ja, her vo rd er sagt, Dem aldrig gaae a f Minde;
Men svag er dog E nhver, D u ene mægtig e r:
S ty rk med din K raftens Haand E n h v er oprigtig A and,
Til Enden tro at blive!