• Ingen resultater fundet

SUNDHEDSFORHOLD OG AFGANGSÅRSAGER

3.6, AMMEKALVENES VÆGT OG TILVÆKST

3.9. SUNDHEDSFORHOLD OG AFGANGSÅRSAGER

Litteratur og problemstilling

Ammekøernes og kalvenes sundhedstilstand er en produktionsøkono-misk vigtig faktor, idet sygdomme i en ammekobesætning foruden dyr-lægeomkostninger kræver en forholdsvis stor arbejdsindsats, ligesom subklinisk syge dyr ofte vil have nedsat tilvækst, dårlig foderudnyt-telse og forringet frugtbarhed.

Sygdomsfrekvensen i ammekobesætninger ligger normalt på et lave-re niveau end i malkekvægbesætninger. I en omfattende amerikansk un-dersøgelse var dèn gennemsnitlige frekvens af sygdomsramte og veteri-nærbehandlede dyr i kødkvægbesætninger kun 2%. De hyppigst forekom-mende sygdomme var diarré, tarmbetændelse, lungebetændelse og trom-mesyge (Neumann, 1977).

Parasitinfektioner kan også være et problem hos græssende ungdyr (Michel et al., 1972, og Sejrsen et al. 1975). Derfor kan det være nødvendigt med et systematisk bekæmpelsesprogram mod løbe-tarmpara-sitter.

Der har i forbindelse med skovgræsning været tilfælde af dødsfald forårsaget af agernforgiftning (Cederwall et al., 1973, Melin 1976).

Formålet med undersøgelserne omtalt i det følgende har været en generel beskrivelse af sundhedsforhold og afgangsårsager i forsøgsbe-sætningerne. Desuden er der foretaget specielle undersøgelser vedrø-rende infektion og forekomst af løbe-tarmparasitter.

Afgangsårsager og sygdomme

Alle sygdomsbehandlinger med veterinær assistance er indberettet, ligesom der er registreret afgangsårsager for døde og slagtede dyr.

Resultater og diskussion

Af de 204 hundyr, som blev indsat i forsøget, var der 97 tilbage ved forsøgets ophør. lait 24 er døde i løbet af de 6 forsøgsår, 3 er udsat på grund af sygdom, mens 80 blev slagtet på grund af manglende drægtighed eller mistet kalv. Afgangsårsagernes fordeling på race er vist i tabel 51, og bortset fra en relativt lav afgangsprocent hos

SIM synes der ikke at være forskelle mellem racerne, Der døde ialt 17 kalve i ammeperioden, hvilket svarer til 3% af de fødte.

I tabel 51 ses en opgørelse over de registrerede sygdomme med veterinær assistance. For køernes vedkommende er der tale om sygdom-me registreret fra og sygdom-med 28 måneders alderen, d.v.s. umiddelbart før 1. kælvning. For kalvenes vedkommende er der kun tale om sygdomme i ammeperioden. Hos køerne har behandlinger vedrørende reproduktions-sygdomme (tilbageholdt efterbyrd, børbetændelse m.m.) udgjort næ-sten halvdelen af de registrerede sygdomme. Den næsthyppigste gruppe er fordøj el ses sygdomme , som især har omfattet vomforstyrrelser, frem-medlegemer og forgiftninger.

Hos kalvene har næsten 40% af de registrerede sygdomme været for-dø jelsesforstyrrelser. I såvel Mols Bjerge som Frøslev Plantage har der været en epidemilignende infektion af virus diarre, som muligvis blev indført i besætningerne af indkøbte erstatningskalve. Lidelser-ne i lemmer og klove er fortrinsvis klovbrandbylder, og de har lige-som luftvejsinfektionerne fortrinsvis ramt de spæde kalve inden ud-binding på græs.

Parasitkontrol

Med henblik på parasitkontrol blev der i Mols Bjerge udtaget 238 græsprøver. Prøverne blev hvert år udtaget i perioden fra begyndelsen af maj til slutningen af november. I 1976 blev halvdelen af prøverne udtaget i umiddelbar nærhed af gødningsklatter, men dette blev søgt undgået i de øvrige forsøgsår.

Endvidere er der fra 1974 til 1978 i Mols Bjerge udtaget ialt 445 gødningsprøver. Fra ammekalvene er der udtaget 24 6 prøver 6-8 uger efter udbinding, ca. 1. august og ved fravænning midt i november. De øvrige prøver er udtaget fra 152 Fl-kviers første og anden græsnings-sæson samt fra 4 7 ammekøer. Prøverne er på Statens Veterinære Serumla-boratorium analyseret efter en metode beskrevet af Henriksen (1974) .

Resultaterne fra græsprøverne er udtrykt ved antal levedygtige larver pr. kg tørret græs (L3) . Fordelingen var imidlertid meget skæv, hvorfor der blev foretaget en logaritmisk transformation, hvor LOGL,

= log1 Q(L3). Effekten af afdeling og udtagningssted er analyseret ef-ter modellen:

(18) Y = yU + AFD + INTENSITET + STED + b>x(dag i å r e t )1"3 + REST.

Resultater og diskussion

Resultaterne er anført i tabel 52. Forskellen mellem afdelinger-ne var stærkt signifikant med den højeste parasitforekomst i Bogens og Troldhul afdelingerne. Begge disse afdelinger indeholder lave om-råder med en ret kraftig græsvækst, mens de øvrige afdelinger udeluk-kende har højtliggende arealer med en tyndere græsbevoksning. Der er ikke fundet forskelle som følge af græsningstrykket, men derimod en tydelig effekt af udtagningsmetoden. Græsprøver udtaget nær gødnings-klatter indeholder mere end dobbelt så mange levedygtige larver som græsprøver udtaget tilfældigt.

Parasitinfektionen er endvidere stærkt afhængig af årstiden, og som det ses i figur 15 er niveauet lavest i juni - august. Stignin-gen i efterårsmånederne er svagere, end hvad der sædvanligvis iagt-tages (Henriksen, 1975). Det kan skyldes, at de tørre somre har for-sinket de udskilte ægs udvikling til infektionsdygtige larver, lige-som de hyppige foldskift utvivllige-somt har dæmpet stigningstakten. En-delig er det værd at bemærke, at selv arealer, som har ligget ugræs-sede i årtier, indeholder infektionsdygtige larver. Det er især den naturlige vildtbestand som bærer ansvaret herfor. Ifølge Clausen

(1976) er den gennemsnitlige parasitinfektion hos råvildt 70 æg/g gødning, og hos råvildt i Sønderjyllands amt helt op til 470 æg/g gødning.

De indsendte gødningsprøver er analyseret for antal æg pr. g gød-ning, der betegnes EPG. Resultaterne fra tællingerne er opdelt i tre grupper, således at 0-5 EPG betegnes som lav infektion, 6-100 EPG som middel og mere end 100 EPG som høj infektion.

Resultaterne for de undersøgte F,-hundyr er vist i tabel 5 3. Den registrerede infektion er på et lavt niveau og uden nogen praktisk betydning for tilvækst og sundhedstilstand.

Resultaterne for ammekalvene er anført i tabel 54. Infektions-graden er tilsyneladende højest hos den gruppe kalve, der har været ældst ved udbinding, hvilket kan begrundes med, at de ældste kalve har optaget de største mængder af græs og dermed også de fleste pa-rasitlarver. Infektionen har ikke være større, end at kalvene har

væ-4.2

3.6

3.O

2.4

10

12

x Observeret værd!

X X X X

XX X X X X X X X X X X X X X X X I I

X X

1 5 1 7 4.9 144 D a "to

Figur 15. Årstidsvariation i antal infektionsdygtige larver- log(L3)-fra græsprøver.

ret i stand til at opbygge en vis resistens i løbet af sommeren, og dermed er den voldsomme stigning i antallet af udskilte æg i løbet af eftersommeren undgået. Alligevel vil en systematisk ormekur ved fravænning være tilrådelig.

Agernforgiftning

I efteråret 1976 døde 3 kalve i Frøslev Plantage efter kun få da-ges forudgående sygdom. Dødsårsagen kunne ikke umiddelbart fastslås, men resultaterne fra undersøgelser på Statens Veterinære Serumlabo-ratorium pegede på agernforgiftning som den eneste sandsynlige mulig-hed, og dyrene havde netop græsset arealer med egekrat og store mæng-der nedfaldne agern.

Risikoen for agernforgiftning er størst i "agernår", hvor nedfal-det af umodne agern kan være meget omfattende. I sådanne år er nedfal-det nødvendigt at isolere dyrene fra egekrat såvel i det aktuelle efter-år som i det efterfølgende forefter-år.

Konklusion og sammendrag

1. Materialet omfatter sygdomsregistreringer hos 513 årskøer og 495 ammekalve. Endvidere er der med henblik på parasitkontrol udtaget og analyseret 238 græsprøver og 445 gødningsprøver.

2. Dødeligheden i kobesætningerne har været ca. 2.4% og blandt amme-kalvene ca. 3%.

3. Sygdomsfrekvensen (antal sygdomme med veterinær behandling pr.

100 årskøer) var relativt høj. I kobesætningerne 12.9% og hos am-mekalvene 31.5%.

4. Hos køerne var den hyppigste årsag til veterinærassistance re-produktionsproblemer, mens det største problem hos kalvene var virus diarre og klovbrandbylder. De hyppigste sygdomstilfælde forekom i de to sidste måneder før udbinding.

5. I Mols Bjerge var forekomsten af løtarmparasitter relativt be-skeden. Undersøgelsen viste, at i tørre og højtliggende arealer som i Mols Bjerge er ammekalve kun i begrænset omfang belastet af parasitinfektion i ammeperioden. En ormekur i forbindelse med fravænning bør alligevel foretages.