IAGTTAGELSER VEDRØRENDE DRIFTSMÆSSIGE FORHOLD

Kødproduktion baseret på ammekøer har ikke nogen lang tradition i Danmark, og erfaringsgrundlaget vedrørende produktionens drift og planlægning er derfor ret begrænset. På den baggrund er der i nærvæ-rende afsnit givet en beskrivelse af praktiske erfaringer, der i pro-jektet er indhøstet vedrørende staldindretning, fangefolde og skov-græsning; forhold som ikke er omfattet af de forsøgsmæssige registre-ringer.

Staldbygninger

De stalde, der har været anvendt i projektet, kan inddeles i tre typer (planløsninger i appendix H ) :

I. I Mols Bjerge blev der i de første vintre benyttet et "pla-stictelt". Teltet tjente til overdækning af en gødningsmåt-te, der fungerede som hvileareal, mens foderbordet ikke var overdækket.

II. Stalden i Frøslev Plantage blev taget i bru^r i vinteren 1974/75. Den er tegnet af konsulent M. Boesgaard, Åbenrå, og i vid udstrækning opført af distriktets eget mandskab.

Stalden har to åbninger til den ene side ocr en hæk til stråfoder langs væggen i den anden langside. Der er hvi-leareal med dybstrøelse samt et udendørs, overdækket fo-derbord med kirkestoleforværk.

III. Løsdriftsstaldene i Mols Bjerge og Løvenholm er taget i brug i henholdsvis 1976 og 1975. Begge stalde er lukkede, uisole-rede og uden mekanisk ventilation. De har hvileareal med dyb-strøelse og foderbord med fanggitre under samme tag, og dyre-ne har haft fri adgang til udendørs motionsarealer.

Der er ikke gennemført danske undersøgelser over ammekøers byg-ningskrav i vinterhalvåret. Det er dog den almindelige erfaring, at køer af kødrace kan overvintre helt uden bygninger. I en ny og ret omfattende canadisk undersøgelse (Jordan et al., 1977) erdet imid-lertid vist, at der kan spares 400-500 f.e. pr. ko ved at gå fra læskærm til en åben, overdækket stald som i Frøslev Plantage, mens

der ifølge resultaterne fra Canada kun i ringe omfang opnås yderli-gere besparelser ved at have hvileareal og foderbord i en lukket stald som i Mols Bjerge og Løvenholm.

Staldenes placering i terrænet er vigtig. For at sikre en fast og tør bund med et naturligt af løb er det nødvendigt, at stalden pla-ceres forholdsvis højt og gerne på et svagt hældende terræn. Der-næst må der tages hensyn til sol og vindretning, således at motions-plads, foderbord og eventuel åben staldside i videst muligt omfang orienteres i læ og sol. Endvidere vil det være formålstjenligt med en støbt bund ved indgang til stald, foderplads og vandingssted.

En adskillelse af hvileareal og fo&erbord medfører en renere liggeplads og et lavere forbrug af strøelse. Montering af fanggitre ved foderbordet er en relativt kostbar foranstaltning, som imidler-tid indebærer flere fordele. Det giver mulighed for en styring af kraftfodertildelingen, ligesom det er en stor hjælp ved dyrlægebehand-ling, mærkning, inseminering, drægtighedsundersøgelse m.v.

Inden kælvningssæsonen starter,bør der i den ene ende af hvile-arealet indrettes et kalveskjul, hvor kalvene kan ligge ugenerte i tør halm og med adgang til hø af en god kvalitet. Derved undgås, at køerne træder på kalvene, som også bliver mindre udsatte for lunge-betændelse, diarre og andre sygdomme.

Fangefolde

En rigtigt udformet fangefold i græsningsarealerne er arbejdsbe-sparende, ligesom den reducerer risikoen for, at dyrene stresses og beskadiges ved indfangning.

Fangefolden placeres med fordel i et hjørne af folden, hvor dy-rene hyppigt opholder sig- ved vandingssted og foderplads, og helst nær fast vej.

Planløsningen kan være som vist i appendix I. Der skal være mu-ligheder for vanding og fodring- i ydergården, og løbegangen må ikke være mere end 80 cm bred, da dyrene ellers vil forsøge at vende sig i deri.

Græsning i nåletræskulturer

I Mols Bjerge blev der gennemført et mindre forsøg med køernes bidning/trampning af nysåede/nyplantede nåletræer, og resultaterne herfra er omtalt i kapitel 4.

I Frøslev Plantage blev der i årene 1974 til 1979 afgræsset et stigende areal nåletræskulturer, fortrinsvis tilplantet med Rødgran (ialt ca. 100 ha 6-15 årig Rødgran og 3h ha 10-årig Nobilis). Erfa-ringerne herfra omtales i det følgende.

Græsning bør ikke indledes før 2-3 år efter plantning på grund af faren for nedtrædning. Med rigelig græsvækst mellem planterne i kulturen har der ikke været bidskader på topskud. Græsningen har væ-ret gennemført med en væ-ret svag belægning, idet køerne blev flyttet, inden græsset var helt nedbidt. Køerne holdtes væk fra grankultura-realerne i perioder med sne og frost, da der under sådanne er iagt-taget tendens til bidning.

For at undgå barkskrælning må græsningen i kulturarealerne op-høre, når træerne er ca. 12-15 år gamle (forstlig bonitet 3 ) , idet stammerne da ikke mere er nåleklædte. På dette tidspunkt er græs-væksten også stærkt begrænset.

Græsning i ældre bevoksninger af nåletræ må frarådes, da køer-ne skræller barken og æder den, når de uhindret af grekøer-ne og nåle kan få mulen helt ind til stammerne. Med ovenstående forholdsregler over-holdt, har græsningen ikke medført skader på nåletræskulturerne,når der ses bort fra et vist slid på terræn og træer, hvor dyrenes færd-sel har været særlig intensiv (led, vandingssteder m . v . ) . Disse ulem-per er imidlertid mere end opvejet af græsningens positive effekt.

Køerne har årligt hentet ca. 500 f.e. pr. ha. og græsningen har med-ført, at nåletræerne ikke skulle konkurrere med græsset om lys, vand og næring. Græsningen har også reduceret brandfaren i tørre perioder, ligesom der er iagttaget færre frostskader i de afgræssede kulturer.

Sidstnævnte effekt begrundes med mindre varmeudstråling fra den af-græssede bund, idet fjernelse af græs og anden vegetation betyder en mindre overflade og dermed en mindre varmeafgivelse.

Iagttagelserne i Frøslev Plantage understøttes af en række uden-landske undersøgelser vedrørende skovgræsning med får og kvæg (re-view af Adams, 1975).

KAPITEL 4