Socialkonstruktivismens faldgruber - den manipulerende leder

Der findes altså flere faldgruber, som bør tages op til overvejelse og reflekteres over i indsatsen om at skabe en vinderkultur i Idébanken. Et af de helt

grundlæggende teoretiske greb i denne afhandling er, at ledelse ses ud fra det

108 socialkonstruktivistiske perspektiv. Afhandlingens anvendte litteratur udspringer fra netop denne tilgang, og derfor vil det også være relevant at forholde sig kritisk og reflektere over denne tilgangsvinkel. Socialkonstruktivismen – som anvendt i ledelsesteoretisk øjemed – har nemlig nogle begrænsninger, som betyder, at også selve analysen bliver farvet af disse. Det er beskrevet i afhandlingens teoriafsnit, at Alvesson & Spicer ser det som en faktor, at ledelse i det

socialkonstruktivistiske perspektiv både er alting og ingenting. Set i det lys bliver ledelse et udvandet, vagt og tvetydigt begreb, og ledelse er derfor næsten umulig at dechifrere og placere i en organisation. Det kan potentielt betyde, at alle er ledere, hvilket giver anledning til organisatorisk forvirring og fragmentering, der kan anspore rivalisering, og dermed være negativt for organisationens udvikling (Alvesson & Spicer, 2011, s. 9-10). Dette er der imidlertid taget højde for i afhandlingen, da det heroiske, visionære perspektiv peger på, at der aldrig bør være tvivl om, hvem der er leder, og hvem der er følger.

Vælger man at træde et skridt tilbage og se socialkonstruktivismen i et bredere perspektiv, er det værd at diskutere denne afhandlings tilgang til ledelse, da det anvendte approach opstiller nogle iboende begrænsninger. Her vil teoretikeren Hall være behjælpelig med sin kritiske stillingtagen til socialkonstruktivismens helt grundlæggende principper. Hall anfægter nemlig, at socialkonstruktivisme som koncept har visse fejl og mangler. Eksempelvis bør det tages op til

diskussion, at benævnelsen ”konstruktion” i sig selv peger på, at ledelse i et socialkonstruktivistisk perspektiv har rødder i manipulation og skuespil. Det vil sige, at ledere agerer på en særlig måde, i en særlig kontekst, med det for øje at fremtvinge en ønsket virkelighed – en virkelighed, der måske er ønskværdig for lederen selv, og som givetvis indfrier nogle organisatoriske mål, men som ikke nødvendigvis er til fordel for resten af organisationen. Hall beskriver the

vanguardist approach - et begreb, der italesætter, at der altid vil være en lederskikkelse, som danner fortrop i konstruktionen af betydninger, og dermed søger at manipulere en situation i en ønsket retning. Ifølge den betragtning efterlever ledelse i et socialkonstruktivistisk perspektiv ikke sine egne principper

109 om fælles forhandling af betydninger og virkeligheder. I denne afhandling er det beskrevet, at Thomas Heilskov skal indbyde til dialog med sine følgere i

skabelsen af en vision, for dermed at skabe en vinderkultur. Men ud fra Halls kritiske synspunkt vil denne dialog altså blot være et værktøj, der yderligere kan tildele magt og autoritet til lederen som organisationens fortrop. Dermed

anvender lederen social konstruktion som et manipulerende værktøj for at sætte sine egne ønsker på dagsordenen. Derved modarbejder den manipulerende leder selve hjørnestenen i socialkonstruktivistisk ledelse, og det er ikke hensigtsmæssigt for positiv forandring i en dynamisk organisation.

Ifølge Hall er ledelse i et socialkonstruktivistisk perspektiv altså - til en vis grænse - blot spil for galleriet, for der vil nemlig altid ligge skjulte agendaer og

manipulerende bagtanker bag ethvert forsøg på at sensemake omkring

situationer. Disse betragtninger er værd at have in mente for Thomas Heilskov i ledelsen af Idébanken, og de kan betyde, at han skal være opmærksom på, at ledelsesstilen Hverdagsvisionæren, på trods af sin kompleksitet, ikke skal være manipulerende og agendasættende. Ledelsesstilen skal rettere ses som en proces, hvor følgere inviteres til at italesætte en vision, der skal være

omdrejningspunktet i skabelsen af en vinderkultur (Hall, 1996, s. 13-20).

Under kritikpunkter af socialkonstruvistisk ledelse er det også værd at bemærke, at selv om det i teorien kan være fordelagtigt at bruge denne tilgang, er

konceptet abstrakt og derfor omstændigt at implementere i en organisation. Det skal derfor stå Thomas Heilskov klart, at han i implementeringen af den nye ledelsesmodel kan møde modstand fra sine følgere. Her er det vigtigt, at han selv har været igennem en kognitiv sensemaking-proces omkring, hvad det vil sige at være en Hverdagvisionær, for dernæst at kunne igangsætte en

sensemaking-proces hos følgerne. Hverdagsvisionæren er, som forklaret i et tidligere afsnit, centreret omkring dialog og inkludering, og det vil yderligere hjælpe følgerne i Idébanken med at forstå Thomas Heilskov og støtte op om hans ledelse.

110 5.5 Afrunding af diskussion

Afhandlingens diskussion er et forsøg på at tilføre analysen og de dertilhørende konklusioner en modvægt og yde kritisk refleksion. Undervejs i diskussionen er det blevet forsøgt at tage kritisk stillingtagen til, hvorvidt afhandlingens analyse stirrer sig blind på ledelse og falder i leaderism-fælden. Først kunne det

konkluderes, at Thomas Heilskov bør være årvågen overfor leaderism og den mørke side af ledelse – herunder the shadow of charisma. Her blev det dog understreget, at der ikke var tegn på, at Thomas Heilskov havde et glorificeret forhold til ledelse, hvilket af den grund mindskede risikoen for at havne i denne faldgrube. Dernæst blev Thomas Heilskovs todelte arbejdsopgave diskuteret.

Her blev der argumenteret for, at dette var nødvendigt at diskutere i fællesskab, for derved at kunne kortlægge om denne todeling havde en negativt effekt intet i Idébanken. Begrebet essentialization var diskussionens næste punkt. Her blev det tydeliggjort, at det var vigtigt, at Thomas Heilskovs sensemaking-proces omfattede alle komplekse og krogede nuancer af Hverdagsvisionæren, eftersom et forsimplet og reduceret budskab ikke ville kunne favne Idébankens kontekst, og dermed ikke være medvirkende til at skabe en vinderkultur i Idébanken. Til sidst i diskussionen blev der gjort et forsøg på at anskue det

socialkonstruktivistiske syn på ledelse i fugleperspektiv for at synliggøre nogle af de faldgruber, der opstår, når der analyseres igennem den

socialkonstruktivistiske linse. Set i lyset af afhandlingens brug af teori var det nemlig hensigtsmæssigt at forholde sig kritisk og reflektere over brugbarheden og validiteten af afhandlingens delkonklusioner. I den kritiske refleksion over det socialkonstruktivistiske perspektiv blev det beskrevet, hvordan begrebet

”konstruktion” synliggør, at denne tilgang kan fordre manipulerende tendenser hos ledere. Der vil nemlig altid være ledere, der går forrest med deres egne udlægninger og fortolkninger, hvilket kan misbruges og anvendes i lederens favør frem for at gavne hele organisationen. Derved modarbejder den

manipulerende leder et af knudepunkterne i ledelse i et socialkonstruktivistisk

111 perspektiv, og vedkommende kan potentielt sætte en stopper for positiv

forandring i en organisation.

Det skal dog slås helt fast, at afhandlingens resultater peger på, at der kan skabes en vinderkultur ved hjælp af ledelse. Derfor er denne diskussion også blot en kritisk refleksion, der skal synliggøre blinde vinkler ved den anvendte videnskabs- og ledelsesteori.