Kampen mellem Maas dg Mosel i April.
De sidste Dage af Marts og de første af April var i det Hele taget rolige. Hist og her lod de franske Kanoner deres Stemme høre og fremkaldte Svar fra tysk Side, uden at dette vakte nogen sær
lig Opmærksomhed. I den lige op til Pont å Mousson paa venstre Side af Mosel beliggende Bois de Prétre, hvor Franskmændene havde sat sig fast, søgte de at udvide deres Omraade og trængte ind i nogle af de forreste tyske Skyttegrave, men blev atter tvung
ne ud, saa at de af det erhvervede kun beholdt to Blokhuse. Ved Regniéville lidt længere Vestpaa gjorde Franskmændene et for
gæves Fremstød og ligesaa ved Boureuilles i Ardennerne. Ved Ypernkanalen fandt ogsaa nogle mindre Sammenstød Sted.
Længe skulde Franskmændene ikke forblive uvirksomme. Til at forsøge et Gennembrud udsaa man et nyt Punkt paa den lange Front, Egnen mellem Maas og Mosel.
Tanken havde sikkert længe været oppe og var ingenlunde tremmed for Tyskerne. I Virkeligheden havde den en Del fri
stende ved sig. Ved en Fremrykning i nordlig Retning mellem den østlige Skraaning af Cote Lorraine og Mosel kunde man haabe paa at tage St. Mihiel tilbage, endvidere at gennembryde Tyskernes Stilling, lette Trykket paa Verdun og endelig afbryde deres Forbindelsesvej over Metz. Kunde man paa fransk Side naa disse Maal, saa var i Sandhed meget vundet, thi det maa er
kendes, at her var et for den tyske Stilling yderst følsomt Punkt,
der desuden sandsynligvis vilde blive Udgangspunkt for et frem
get omstridte Bois de Prétre for den aldeles overvejende Dels Ved
kommende var forbleven i Franskmændenes Besiddelse.
Det er blevet sagt, at der til Udførelse af Angrebet var blevet dannet en helt ny Armé. Ledelsen af denne betroedes til første Armés Chef, General Dubail.
Efter forudgaaende livlig Virksomhed paa fransk Side og indledende Kampe paa forskellige Steder,' under hvilke de tyske Forposter trak sig langsomt tilbage, begyndte den egentlige Frem
rykning anden Paaskedag den 5. April paa flere forskellige Ste
der i Beis de Prétre, fra Toulforterne, ved de saa meget omstridte Steder Les Esparges og Combres samt fra Verdun mod Floden Orne. Skarpest blev Kampen den Dag paa den sydlige Del af Kampomraadet. I Skovegnene mellem Maas og Apremont naaede Franskmændene lige frem til de tyske Stillinger, før de standse
des af overvældende Ild fra disse. Øst for Flirey udviklede der sig et fuldstændigt Feltslag. De i Terrænet behændigt fremryk
kende franske Skytter fulgtes af stærke Reserver, der udsattes for det tyske Artilleris virksomme Ild.
Den 6. mislykkedes tre fornyede franske Angreb ved Flirey, og i Bois de Prétre tilbagesloges et fransk Angreb. Syd for Orne blussede Kampen atter op uden Held for Franskmændene. I Mid
ten førte Artilleriet alene Ordet. En fransk Fremrykning mod Conibres-Højden afsloges.
Natten til den 7. var rolig paa den vestlige Front, men paa den sydlige skød det franske Artilleri hele Natten, hviket frem
kaldte korte og heftige Svar fra tysk Side. Denne Ild vedblev hele Dagen, og i Løbet af denne samlede Franskmændene stærke Kræfter i deres Skyttegrave og ved deres Reserver, hvoretter gen
tagne Angreb rettedes mod de tyske Stillinger ved Mor I-Mare og lige ud i Bois de Prétre saavelsom i Bois d' Ailly (i Nærheden at St. Mihiel) uden Held. Combreshøjden blev hele Dagen beskudt
af svært fransk Artilleri. Franskmændene foretog imens flere In
fanteriangreb mod Les Esparges og erobrede og beholdt flere Dele af den forreste tyske Stilling. Længere Sydpaa i Linien Seuzey-Lamorville afsloges franske Angreb, efter hvad Tyskerne paastod.
Natten til den 8. tordnede Kanonerne hist og her, og saavel den Nat som næste Dag bølgede Kampen mere eller mindre hef
tigt paa alle Dele af den 10 Mil lange Front, hvor man i Forvejen havde kæmpet. Den franske Ledelse meddelte om erobret Jord og tagne Stillinger paa alle Dele af Fronten:
En Mørser bringes i Skudstilling.
Heftigst rasede Kampen den Dag om Højderne ved Les Es
parges og Combres.
I en officiel fransk Redegørelse omtales, at Tyskerne allerede i September besatte Les Esparges-Højden, hvor de paa den 1400 Meter lange Top opførte en stærk Fæstning med ikke mindre end fem Ildlinier, den ene højere end; den anden, og alle Foistæik-ningsforanstaltninger, som det var muligt at tage. Mod denne fæstningsagtige Stilling bragte Franskmændene talrigt Artilleri og de arbejdede sig frem, aabenbart gennem Skovegnene. Den 17. Februar skred de til Angreb imod den og bemægtigede sig
Belgisk Maskingevær med Hundeforspand.
3
efter fem Dages Kampe den vestlige Del af den i Øst og Vest væ
rende Stilling tilligemed et Stykke Skyttegrav, hvilket altsammen forenedes med den franske Linie. Den tyske Fæstning var saale-des hugget over i to Dele. Den 18. Marts foretoges et nyt Angreb, der indledede en Kamp, som varede til den 21., ved hvilken Fransk
mændene vandt 100 Meter paa deres højre, 350 Meter paa deres venstre Fløj.
Denne fæstningsagtige Stilling, hvis Besiddelse Tyskerne skul
de have tillagt en ganske særlig Betydning, blev ifølge officiel fransk Opgivelse stormet den 8. April, efter at de de foregaaende Dage havde arbejdet sig frem til Stillingen, forsøgt nogle Angreb, der var mislykkedes, og ladet deres Artilleri virke. Om Morgenen den nævnte Dag stormede to franske Regimenter og en Jægerba-taillon under hæftig Regn og i dyb Smuds med Bajonetten Høj
dens Top, hvorefter Fremrykningen fortsattes, tyske Modstød af
vistes. Hele Stillingen med Undtagelse af dens østligste Top var om Aftenen i Franskmændenes Magt og forblev der trods gentag
ne Forsøg fra Tyskernes Side i de følgende Dage paa at tage det tabte tilbage. General Joffre sendte Chefen en særlig rakskrivelse i Anledning af Les Esparges-Stillingens Indtagelse.
Naar man fraregner den omtalte Højde var der paa den øvrige Front Natten til den 9. gennemgaaende roligt. Næste Nat og For
middag var de franske Minekastere og Artilleri i Viiksomhed. Om Eftermiddagen foretog Franskmændene et Fremstød paa hele Li
nien mod Combres-Højden fra deres Skyttegrave og brød paa et Sted igennem indtil Egnen ved det sydlige Affald, inden Angre
bet blev brudt af Ilden fra Tyskernes andre Stillinger. Tyskerne forblev i Besidelse af Højden.
Den 14. satte Franskmændene sig Nord for Fleury efter en kraftig artilleristisk Forberedelse i Besiddelse af et 100 Meter bredt Stykke af de tyske Skyttegrave. En forbitret Kamp Mand mod Mand udspandt sig her og varede hele Dagen uden endnu om Al
tenen at være blevet afgjort. Paa øvrige Dele af Fronten fore
kom den Dag Artillerikampe og delvis ogsaa Sammenstød, endog med Haandgemæng.
Den 26. om Aftenen udsendtes følgende officielle franske Be
retning:
»Paa Højderne ved Meuse er Tyskernes Angreb paa 1 røn ten Les Esparges—St. Remy samt mod vore Skyttegrave ved
Ca-35
lonne fuldstændig mislykkedes. Trods voldsomme Kraftanstren
gelser fra Tyskernes Side er hele Stillingen ved Les Esparges for
blevet i vore Hænder. Den tilbagegaaende Bevægelse, vi i For-gaars foretog ved Calonne, under hvilken vi dog ikke mistede nogen Kanon, var af rent lejlighedsvis Karakter og efterfulgtes øjeblikkelig af vellykkede Modangreb fra vor Side. Tyskerne har foretaget deres Stormangreb med mindst to Divisioner.
Et engelsk Aeroplan styrter ned ved Ypres.
Lige til Maanedens Udgang kæmpedes der næsten daglig i Bois d' Ailly og Bois de Prétre, i hvilke to Skove Franskmændene gjorde gentagne Angreb.
Kampe i Nordfrankrig og i Belgien.
Paa den mellemste og den nordvestlige Del af den lange Front hengik Størstedelen af April i det hele taget roligt.
I Argonnerne indtraf Intet af Betydning, kun nogle efter Ty
skernes Opgivelse afviste franske Angreb, og næppe heller i Cham
3 *
pagne. Den 8. April beskød Tyskerne atter Reims. Samme Dag tog Tyskerne ved Beauséjour nogle Skyttegrave fra Franskmænde
ne, men rømmede dem Dagen derpaa, efter at de havde været ud
sat for hæftig Beskydning af fransk Artilleri.
Ved det meget omstridte Notre Dame de Lorette, beliggende paa den østlige Top af en aaslignende Højde mellem Béthune og Arras, udkæmpedes en Dyst den 15. April. Den omtales i den offi
cielle franske Beretning paa følgende Maade:
»Nord for Arras har vi opnaaet en glimrende Fremgang, der fuldstændiggør den sidste Maaneds Resultater. Hele den sydøst
lige Spore af Notre Dame de Lorette er bleven taget med Bajo
netten af vore Tropper, som nu har alle Skrænter i Sydøst lige til Skovbrynene ved Ablain St. Nazaire. Vi har taget 160 Fanger, hvoriblandt flere Officerer, tre Bombekastere og to Mitrailleuser.«
Længst mod Nord blussede Kampen op fra Tid til anden. Den 3. April besatte Tyskerne Byen Drie Grachen (ved Ypernkanalen, i Nærhedens af dens Udløb i Yser). Franskmændene overdæn
gede dem imidlertid med en saa vældig Artilleriild, at Tyskerne den 6. igen maatte rømme den.
Længere Sydpaa ved Ypern, hvilken By, for Størstedelen i Ruiner, ligesom Egnen nærmest Nord derfor lige til Byen Steenstraate var i Englændernes eller Franskmændenes Besid
delse, flammede Kampene atter op midt i Maaneden.
Den tyske Stilling gik her fra Kysten lige Øst for Nieuport gennem Dixmuiden i næsten stiksydlig Retning nær ind til og lø
bende næsten jævnsides med Yser- og Ypernkanalerne, hvilken sidste den naaede ved Drie Grachen, til i Nærheden af Ypernka
nalen ved Steenstraate, hvor den svingede Østpaa i en Bue over Langhemarck, Egnen om Poel-Capelle, Grafenstafel, Zannebeke, Nonne Bos og Vodde Hoek, i hvis Nærhed den naaede og gik over Kanalen, paa hvis anden Side en nylig erobret Højde ved St. Eloi udgjorde en Støtte. Linien fortsatte herefter Sydpaa til og forbi Ar-mentieres. Den tyske Stilling svingede saaledes omkring Byen Ypern, der stadig befandt sig i Englændernes Hænder og af dem var bleven forvandlet til en hel lille Fæstning, forsynet med stærke Befæstninger og svære Kanoner saavelsom en fuldt lilstiækkelig Besætning. Fra Ypern gik den af Englændere, Franskmænd eller Belgiere — de var her blandede mellem hverandre be
37
IBHMIBS |
Belgiske Soldater ved en Barrikade.
drer Fremkommeligheden. At iagttage Artilleriilden er i Alminde
hed kun muligt tra højt beliggende Punkter, som Kirketaarne eller Møller, hvortil kommer, at Luften sædvanlig er tung, fugtig og taaget.
Den 22. April Kl. 6 om Aftenen gik Tyskerne pludselig og overraskende frem fra hele den udsvingede Del af deres Stilling, paa en Front af 9 km. Steenstraate, Het Sas og Pilkem toges i første Angreb, og Kanalen overskredes ved førstnævnte Steder.
Samtidig med at deres Linie saaledes paa nogle Kilometers Front flyttedes frem til og over Kanalen, fik dens nærmeste Fortsættelse Fronten lige mod Syd. Saavel her som langs den øvrige Del af Fronten beskæftigedes Modstanderne med hæftig Ild. Dagen efter søgte Franskmænd og Englændere at tage det tabte tilbage, dog satte Stilling Nordpaa over Pilkem og Het Sas til Steenstraate, hvor den naaede Kanalen, som den derefter fulgte et Stykke.
Begge Parter laa langs hele Linien ganske nær hinanden.
Denne Egn har et ejendommeligt Udseende og volder Kamp
ledelsen mange Vanskeligheder. Jordbunden er næsten vandret med kun svage Forhøjninger og grunde Fordybninger, tæt besat med vidtløftige Byer, Gaarde, Huse, Krat og Parker, der tillige
med Hække og Diger i høj Grad indskrænker Udsigten og
hin-med ringe Held. Nord for Ypern strandede et af Franskmænd udført Angreb. Det Omraade, som Tyskerne havde taget i Besid
delse paa den anden Side Kanalen, udvidedes med Byen Lizerne.
Den 24. om Morgenen afvistes et fransk Angreb ved Bixchoote, og i Dagens Løb tog Tyskerne med Storm Kerselaere, Grafenstafel og St. Julien, som forsvaredes af engelske Tropper.
Ved deres Fremrykning havde Tyskerne flyttet deres Linie frem over Ypernkanalen paa et Stykke mellem Steenstraate og Hoodt, hvorfra den fortsatte Østpaa Syd for St. Julien til i Nær
heden af Zannebeke, hvor den gik ind i den tidligere Stilling.
Franskmændene tilskrev Tyskernes Fremgang udelukkende Anven
delsen fra deres Side af Kastebomber, fyldte med kvælende Luft
arter.
Den 26. angreb Englænderne med stærke Kræfter, omtrent et Armékorps, den nu mod Syd vendte tyske Linie paa begge Sider af St. Julien. Det tyske Artilleri beskød de angribende en
gelske Tropper delvis i Ryggen, og deres Angreb blev brudt. Læn
gere til højre standsede engelske Tropper ganske Tyskernes Frem
rykning Østpaa mod Ypern. til Tilbagetog, hvorved de efterlod talrige Fanger. Samtidig her
med genoptog Englænderne Angrebet i Retning mod St. Julien.
Den 27. gik Englænderne atter til Angreb. Langs Vejen Ypern-Pilkem rykkede de frem og noget senere længere Østpaa. Tysker
ne nødtes til at rømme den vestlige Kanalside med Undtagelse at et lille Brohoved, som de var i Stand til at beholde ved Steen
straate. Den 30. erobrede Franskmændene nogle Skyttegrave.
Den 29. indtraf en af disse Overraskelser, paa hvilke denne
39
ven opstillet i Klitterne et Steds i Egnen om Dixmuiden og aab-nede pludselig Ild mod Dunkerque. Flere Hundrede Mennesker dræbtes eller saaredes, Ildebrande udbrød, og den foraarsagede Skade var ret stor. Da noget over 150 Skud var blevet afskudte, ophørte Ilden. Sandsynligvis var Kanonen da opbrugt, thi de svæ
re Kanoner plejer ikke at kunne taale mere end 100—200 Skud, inden Løbet er udbrændt. Til Gengæld for dette Tyskernes Bom
bardement af en ubefæstet By foretog franske Flyvere en kraftig Beskydning fra Luften af Fæstningsværker og Kaserner ved Metz.
Belgiske Soldater har paa et Torv taget Opstilling bag en Bræddestabel.
Den 1. Maj gik franskmænd og Englændere efter en hæftig Artilleriforberedelse trem til Angreb mod den nye tyske Stilling paa den østlige Side af Kanalen, Nord for Ypern; Franskmænde
ne holdt sig paa den vestlige Side af Vejen Ypern-St. Julien, Eng-lændei ne paa den østlige. De førstes Angreb udførtes med megen Kraft, de sidstes derimod mattere, beskudte som de blev i Flan
ken af tysk Artilleri. Angrebet mislykkedes. Længere Sydpaa ved Zillebeke, angreb tyske Tropper uden Held en af Englænderne besat Højde, Punkt 60.
Natten til den 4. rømmede Englænderne deres mest fremskud
te Stilling Øst for Ypern og trak sig 2—3 km tilbage til en ny
Stilling, omtrent i Linien Stampers-Zillebeke, i den vestlige Ud
kant af den der værende Skov. Tyskerne fulgte efter, og i den følgende Uge kæmpedes der uafbrudt i den nye Linie, uden at Stillingen væsentlig forandredes.
Den 16. tilføjede Franskmændene Fjenden et Nederlag Nord for Ypern. De tog her nogle Skyttegrave udfor Het Sas og be
mægtigede sig den Del af Byen Steenstraate, der ligger Vest for Kanalen, og Broen over Kanalen. 3 Mitrailleuser og ca. 50 Fan
ger faldt i Franskmændenes Hænder. Tyskerne rømmede nu de
res Stillinger saavel ved Steenstraate som ved Het Sas og trak de derværende Tropper ind i deres Hovedstilling, som løb bag om og langs Kanalen.
Det Forsøg, som fra Tyskernes Side lige siden 22. April havde været rettet paa at indtage Ypern og trænge frem mod Dunker-que og Le Havre, var altsaa fuldstændig strandet.
*
afdeling var indgaaet i Hertugen af Wiirttembergs Armé. Denne er rimeligvis blevet skudt noget til højre for ikke at blive ud op til fire engelske og et indisk Armékorps tilligemed andre Trop
per, hvis Inddeling ikke kendes. Dens højre Fløj stod i Nær
heden af La Bassée, hvor 10. franske Armé under General Maud'huy tog fat, mulig under højere Ledelse af General Foch.
Hvilke og hvor mange franske Tropper der deltog i det Angreb, som sattes i Gang, ved man ikke; Tyskerne har anslaaet Styr
ken til fire Armékorps foruden de i første Linie staaende.
Den tyske Linie gik her fra Armentiéres Øst for Flairbaix,
Angrebet iværksattes fra fransk og engelsk Side Søndagen-den 9. Maj og udførtes med stor Kraft. Betydelige Troppemas
ser indsattes.
Franskmændenes Angreb rettedes den Dag dels mod La Tor-gette og Neuville, dels over Højden ved Ablain mod Carency og Souchez. Paa første Sted indsattes en Division, paa sidste et Armé
korps, om med hele Styrken kan man ikke vide.
Angrebet mod La Torgette forberedtes med hæftig Artille
riild og det varede ikke længe, før Franskmændene havde erobret Stillingen. Herfra fortsatte de Angrebet mod Neuville, 1 km Øst for Chausseen fra Arras til Béthune. Efter en yderst hæftig Kamp fra Hus til Hus lykkedes det Angriberne henimod Aften at sætte sig i Besiddelse af en Del af Byen. Ved Carency havde Tyskerne en Mængde Værker af betydelig Styrke. Her bølgede Kampen længe frem og tilbage, men det lykkedes Franskmændene at træn
ge frem til Chalusséen og til Byen Souchez. Franskmændene stormede frem med stor Tapperhed, og tiere Regimentschefer og en Brigadechef faldt her i Spidsen for deres Tropper. Fransk
mændene trængte fra 2—4 km frem i Tyskernes Stillinger, tog tre Centralpunkter i disse, gjorde 1900 Fanger og tog seks Ka
noner — alt udført med en uforlignelig »élan«, et Mod og en Dødsforagt, lagt for Dagen af alle Aldere, opildnede af Førere, af hvilke desværre mange faldt, siger en fransk Beretning.
Paa deres Fløj angreb Englænderne ved Festubert (Vest for til Chausséen Arras-Béthune. Antallet af tyske Fanger naaede op til 3000, hvoriblandt 40 Officerer og 1 Oberst. Paa den engelske Front omtaltes den Dag kun Artillerikampe.
43
Om Aftenen den 10. bemægtigede Franskmændene sig først Kirkegaarden og senere Resten af Byen Carency, der forøvrigt var fuldstændig sønderskudt. løvrigt kæmpedes hist og her langs hele Fronten.
Den 11. var en hed Dag, og Franskmændene naaede godt frem. Ved Loos (Nordvest for Lens) erobrede de en stor tysk Skanse og et helt System af Skyttegrave paa begge Sider af Vejen
Jj-L'
4Ws
MåM
_
Kong Albert af Belgien i Samtale med Chefen for det 7. franske Regiment.
Loos-\ ermelles. »Længere Sydpaa har vi,« siger den officielle franske Beretning, »ved Angreb taget den store Befæstning og Kapellet i Notre Dame de Lorette. Vi trængte om Eftermiddagen ind i denne Stilling, som Tyskerne Maaneder igennem saa haard-nakket har forsvaret, og som de har omdannet til et ligefrem Fort, og erobrede den. Vi fortsatte uden Afbrydelse vor Offen
siv, idet vi energisk trængte ind paa Fjenden mellem Kapellet i Notre Dame de Lorette og Ablain St. Nazaire. Alle de tyske Skyt
tegrave Syd for Kapellet faldt efterhaanden i vore Hænder, og vi fandt i dem flere Hundrede Faldne. Tyskerne foretog derpaa fra Ablain St. Nazaire et Modangreb, som dog fuldstændig gjor
des til Intet. Vi genoptog straks Offensiven og vandt Teræn i Ret
ning mod Souchez. I Carency er Kredsen omkring den tyske Stil
ling bleven stedse tættere. Vi har erobret flere Stillinger i den østlige Del af Byen og taget 50 Fanger, hvoriblandt 1 Officer, og vi er rykket frem mod Skoven Øst for Byen. Forbindelsen mel
lem Carency og Ablain-Souchez bliver stedse vanskeligere for Fjen
den. Efter en hæftig Kamp har vi taget Kirkegaarden i Neuville
sattes Kampen, under hvilken Franskmændene afslog tyske An
greb mod Linien Carency-Ablain. Nord for Carency havde Fransk
mændene inden Dagen var gaaet til Ende erobret tre Rækker ty varede hele Natten. Om Morgenen var vi fuldstændig Herrer over Firkanten, efter at vi havde tilføjet Fjenden store Tab. I Nattens Løb har vi ogsaa med Storm taget hele Byen Carency og Skoven Nord for Højden 125 mellem Souchez og Neuville. Byen og Sko
ven holdtes besatte af en Bataillon af 109. Infanteriregiment samt en Bataillon bayerske Jægere og seks Kompagnier Pionerer paa
45
300 Mand. Disse Tropper havde af Carency og Højde 125 dan
net en frygtelig Forskansning, og skønt Fjendens Stridskræfter
net en frygtelig Forskansning, og skønt Fjendens Stridskræfter