Skriftsprogets Forhold til Talesproget

29. Dersom ethvert Bogstav hortes i T alen, eller dersom ethvert O rd streves, ganske som det

u d ta lte s , vilde Retskrivningen ikke frembyde saa mange Vanskeligheder; men vi finde i vort Sprog en ikke ubetydelig U o v e r e e n s st em mel s e mellem S k r i f t - og T a l e s p r o g e t , storre end i det tyd­

ste, men mindre end i det franske og det engelste S p ro g .

V i ville forst betragte, hvad der i denne Hen­

seende er at moerke ved V o k a l e r n e .

30.

A , aa

^og

ee

beholde altid d e r e s egen Udtale. Ved de ovrige Vokaler forekomme derimod mange Afvigelser, idet de ofte gaae over i ven d y b e r e l i g g e n d e ( i —

e

^—

ce,

^{u —}

o — aa, y — o).

A n m . Denne O vergang finder efter Regelen dog kun S ted, naar Vokalen er k o r t , iscer foran

l, M, N,

^og

r eller en f o r d o b l e t Konsonant.

31. s, Z udtales saaledes i mange O rd som e ( E x . : stille, spille, S tilk , S ilke, grim , svim­

mel, G lim m er, S in d , V in d , Skind, S kin, T in g , R ing, svinge, bringe, virke, dirke, stirre, sidde, ligge, tigge, flippe etc.; i m ig , d ig og s ig lyder det som <r, naar g bliver til i ) ;

!>, e som ce ( E x . : vel, S kjel, Held, hellig, smelte, nem, frem, flem, hemmelig, men, hen, vente, vende, Ven, Dreng, Seng, Herre, her, der, med, redde, Leg, Steg — naar g bliver til i — , Tegn,

Regn, Hex, Vexel etc.);

o,

u

som

o

( E x . : H u l, N u l, sund, rund, tung, krum, S u m , S p u rv , K u rv , knurre, purre,

Suk, Buk e tc .);

<!, o

som

aa

( E x .: O ld , V o ld , om, som, from, tom, Konge, D ro n n in g , S to rm , S tork, Bog, S p ro g , og, dog, S o gn, V ogn, Lov, Lod etc.);

6,

y

som S ( E x . : skylle, hylle, ymte, S y n d ,

8

D yn d , synke, ynke, Hyrde, Byrde, Styrke, Frygt, brygge, trykke, flvtte etc.

A n n i. D har en d o b b e l t Lyd, en h o f e r e (som i S s , H o , sod, blod etc.) og en^ d y b e r e (som i o m , D ro m , fo r, D o r etc.) D e t vilde dog neppe blive t i l nogen Lettelse, om man derfor — som R a s k — vilde bruge to S k riftte g n fo r denne Vokal.

32. Denne Dobbelthed i Vokalernes Udtale gjor det vanskeligt for R e t s k r i v n in g en at und- gaae Forvexling. Ved Vokalen a er dog ingen Fejltagelse muelig, ikke heller ved

i, u

^og

y,

^naar

de have deres egen Udtale. Den ovenfor med- deelte Oversigt stal kun stjcerpe Opmærksomheden og saaledes lette Jndovelsen i Retstrivningen.

A n m . Opmærksomhed paa Ordenes A fstam ning, Slaegtsiab og B o in in g v il stundom kunne veilede, navnlig t i l r ig t ig B ru g a f

ae,

naar man nem lig i andre Form er a f det samme O rd , i beslægtede O rd eller i Stam m eordet finder

a

^eller

aa,

f. E r . : t a e l l e ( T a l) , v a e l g e (V a lg ) t oenke (Tanke), l a e g g e (lagde), soette (satte), Gj oeS (GaaS), M a e l e (M a a l) v r a e l e (V ra a l) etc. Saaledes veed man ogsaa, at Vokalen i S k r i f t , R i f t , T r i n er

i,

fo rd i denne V okal hores i s k r i v e , r i v e , t r i n e , og at Ordene r e n s e . Renselse, R e n s n in g sirives med

e,

^{fo rd i}

O rd e t r e e n har denne Vokallyd o. s. v .; men her giver dog A n m . under 30 en sikkrere V e ile d n in g .

33. D et s t u m m e e (efter en lydelig Ende­

vokal) bliver nu af Mange allevegne udeladt.

D et maa im idlertid ansees for rig tig t at beholde det, hvor det er B s i n i n g s m o e r k e .

D et maa saaledes b e h o l d e s :

a, i T i l l æ g s o r d e n e , naar de have d e t b e s t e mt e K j o n s o r d eller staae i F l e er t a l ­ le t ( E x .: den t r o e H u n d , den g r a a e K a t,

snue K a r l e , r a a e Soeder, f a a e Hoimodige e tc .);

I), i U d s a g n s o r d e n e s N o e v n e f o r m ( E x .:

at t r o e , g r o e , s t a a e , g a a e , f r ie , k ny eet x . ) ; e, i U d s a g n s o r d e n e s N u t i d i F l e e r - t a l l e t ( E x .: v i t r o e , m a a e — i Enkt. rettest:

m a a — , fa ae, s l a a e , d s e etc.)

A n m . Udsagnsordene at b i e , t i e , h u e * ) , skue, t r u e , g r u e ere Tostavelsesord, hvori

e

altsaaikke er stumt/

og i Tillægsordene f r i e og n y e (den boiede F orm ) udta­

les

e

as M ange, iscer i Foredrag.

D et bor derimod i kke s k r i v e s :

u, i H o v e d o r d e n e ( E x . : T r o , B r o , Troe, Loe, L y , B y , S k y e tc.);

I-, i T i l l æ g s o r d e n e s E n k e l t t a l , naar de i kke have det bestemte Kjonsord ( E r . : f r i , n y , t r o , r a a , sn u e tc .);

e, i U d s a g n s o r d e n e s B y d e f o r m ( E x . : t r o , st aa, g a a , kny, f ly etc.)

* ) D e t er vel oprindelig: huge.

A n m . I Hovedordene A lm u e , F o r m u e * ) , F r u e , S t u e , H u e , L u e , F lu e , T u e , S n u e er e ikke stumt.

D e og A a e skrives vel rettest med

e,

fo r at adskille disse O rd fra Bogstaverne O og A a , ligesom man vel ogsaa helst maa skrive S k o e og Kncr e i F l e e r t a l l e t . I S n e e , S k e e , V e e , Lee, Fee og i Bvdeformerne see, lee, t ee, synes det ogsaa rig tig s t at beholde det stumme e, der her ikke kan foranledige FeillcrSning, medens man derimod, naar det er borte, kan forledes t i l ikke at betone disse O rd (jfr. det fslgende Stykke).

34. Vokalerne e, i og u f o r d o b l e s , hvor de ere l a n g e , dog ikke gjerne i E n d e n af en

Stavelse eller foran

b, d, g

og

v

i samme Stavelse ( E x . : V i i n , M i i l , R iis , hiin, fim , G r e e n , Steen, M eel, reen, meer, H u n s , M u u r, snur e tc.,; men: V in e n , Grene, Huse, Reb, K lu d , Leg, L iv etc.)

A n m . 1. H e rfra undtages: skeete, see te, B r e e de.

V r i d e (der synes at burde sirives saaledeS), si ig , v i id ,

> v e e d ; ligeledes paa den anden S id e : m i n , d in , s in . A n m . 2. K un e kan fordobles i E n d e n a f O r ­ dene (E r.: Snee, Skee, Vee, see etc., jf r . A nm . under 33).

A n m . 3. D e r er forovri'gt nu M a n g e , som ganske forkaste Vokalernes F o rd o b lin g . Saalcrnge denne S krive - maade er ny og ualm ind elig, medforer den nogen Usikker­

hed i Låsningen, der tildeels vanskelig lader sig overvinde

* ) A f det forcrldede O rd M u e . H e ra f er ogsaa T illæ gs­

ordet m u e l i g dannet, der altsaa ikke, som det nu er a lm in d e lig t, bor sirives m u lig .

(naar ve d snart fla l betyde ved, snart veed, s i g snart s ig - snart s t i g , v i s s u a rt-v is , snart v i i s etc.). Jeg holder derfor endnn Paa den scedvanlige Skrivemaade.

35. De sieste K o n son a n t e r blive ofte f o r ­ d o b l e d e . H vor dette finder S t e d , v il O ret i Almindelighed kunne sige, hvis man da ikke lober vild i Valget af V o k a l e n og skriver: f ede for s i d d e , spe l e for s p i l l e , r oede for r e d d e , soke for sukke, t r o k e for t r y k k e etc. (jsr. 30, A n m .) Vanskeligere falder det at faae de K o n ­

sonanter med, som ikke h o r e s i Talen, hvilket ofte er Tilfoeldet med d og ikke sjcelden med g og h ,

og at undgaae Forvexling, naar Konsonanten ikke beholder s in egen Udtale, hvilket ikke sjcelden er

Tilfceldet med

b, g

og

v.

36. B udtales saaledes i nogle O rd som

v

( E x . : Reb, at rebe, Greb, Scebe, Vibe, Kobber, pibe, slibe, lobe ete.)

A n m . I hoiere S t i i l og i R iim beholder

b

^dog

gjerue sin egen Udtale.

37.

D

h o r e s i kke i Enden af en Stavelse efter l, r, og r ( E x . : m ild, v ild , V o ld , Voeld, M u ld ; M a n d , Land, V and, V in d , in d , ond.

S y n d ; O rd , J o rd , Voerd, Svoerd, Oaard etc.).

A n m . H e rfra undtages: lc rrd . B y r d , H i r d og Bydeformen a f Udsagnsordene: v o r d e , j o r d e , m y r d e ,

o m g j o r d e , o mg j c e r d e , p a a b y r d e (vord etc.)

38. N aar d begynder en ny Stavelse efter

l og n , lydeV id som l l og n d som „ n (E x . milde, vilde. Bolde, Lande, Vande, inde, onde).

Dog h o r e s D her stundom ( E x .: celdre, For- oeldre, stildre, vceldig, heldig, vandre, forandre, sondre, myndig, fyndig, syndig etc.). Efter r

hores d i dette Tilfcelde oftere ( E x . : vorde, fcer- des, H yrde, B yrd e, voerdig etc.), og i alvorlige Foredrag kan det i enkelte O r d , hvor det ikke hores i daglig T a le , udtales, uden at det stoder O re t ( E x . : O rdet, Zorden, Border, Svoerdet, Voerdet etc.)

A n m . 1. D e t gaaer dog ikke an allevegne, hvor man horer

II

^og

NN,

at slutte, at det ene

l

^og

n

^{er et}

hensmeltet d , der maa komme fre m , naar O rd e t sirives;

man vilde da skrive mange O rd , h vo ri d ikke findes, u r ig ­ tig ( E r .: alle, v ille , skulle — i D a tid e n : vilde, skulde — , tcette, tra lle , K olle, K y llin g , B o lle , forskjellig, h e llig ; kunne

— naar det ikke er D a tid e n — , skinne, skjonne, S onner, B o n n e r etc.)

A n m . 2. F y e n b o e r n e have iscer deres N od med Bogstavet d , som de ikke kunne udtale uden i Begyndelsen a f et O rd eller en Stavelse, og Vanskeligheden forogeS derved, at de heller ikke gjerne indlade sig paa at udtale

N

inde i eller i Enden a f O rd . M a n d , L a n d , V i n d etc. b live r da t i l M a e , Lae, V e i — 2 Stavelser — med den ejendommelige Naselyd, der antyder

n.

39.

V

h o r e s i kke foran s og

t

( E x . : M ads — Navnet — , T ro d s , K ry d s , bedst, sidst,

smudsig, pudsig, jydst, tydsk; godt, blodt, rodt,

* *

B rcedt, M id te , et c. ) , u n d t a g e n naar s er E i e f o r m e n s Mcerke ( E x . : G u d s , B ods,

Baads, Raads, M ads etc.), og i s a m m e n s a t t e O rd , naar s eller t begynder den folgende Deel deraf ( E r . : Madskab, Redstab, fredsoel, adstille, udsoette; udtroekke, lodtage, rsdtoernet, B lodtab, Kjodtroevl etc.)

A n m . I enkelte O rd bortfalder

d

i daglig Tale ( E r . : lad, lade, lader, hvad, med, vid — Tillæ gsordet — , svide, gnide etc.)*)

40. O m f er kun at moerke, at det i F or-

z

holdsordet

af

b o r t k a s t e s , men bliver t il

u,

l ? hvor dette O rd forekommer i Sammensætninger

> ( E x . : aftage, afgive, Afgang etc.)

41. g bliver i adskillige O r d , tildeels dog

l kun i daglig T ale, ikke u d t a l t ( E x . : tage, sige,

! skrige, lige, S tige, bruge, suge, stryge, flog, jog,

> og etc.)

A n m . I s a g d e og l a g d e bortkastes i daglig Tale l baade

g

og V.

42. I mange O rd udtales g som

i

^{( E x .:}

l jeg, mig, dig, sig, bleg, at blege, Leg, at lege, ) Steg, B og, Log, Rog, S ogn, D ogn, Tegn, l Regn, Vegne, Vcege, blegne, segne etc).

A n m .

1.

I de anforte Erem pler l

y

d e r baade

i

^og

* ) D e t Sam m e er Titfcrldet med t i Stedordet og KjonS- ordet

det

^{og med}

l

^og

n

i skal og ka n .

ir som lk . D e t er nem lig kun efter d e n n e og d e n d y b e r e O - L y d , at

g

udtales som

i.

N aar man her stundom horer g , hores ogsaa e og

i

med deres egen og o med sin h o i e r e Lyd ( E r : bleg. Leg, S te g , m ig, dig, sig. B o g , Log, R o g ).

A n m . 2. I S o g n , V o g n og R o g n udtales

g

som

u.

43. H u d t a l e s ikke foran j * ) og

v

( E x . : Hjerte, H jo rd , H jo rt, H jerne, H jcelp; hvo, hvis, hvem, hvad, hvilken, hvor, hverken, hvid, hvas, hvine, Hvede, H verv, Hvcelving etc.).

A n m . 1. J y d e r n e udtale dog dette

h,

^men

v

^lyder

da som u (eller som det engelske w ). E n J y d e 'ta g e r a l­

drig fe il af h v i d og v i d , h v i s og v i s . H j o r d og J o r d og g jo r a ld rig H j a s k t i l J a s k .

A n m . 2. I ah, a a h , ih , t h i , et T h in g og i ad­

skillige fremmede O rd , som Theologi, R hetorik etc. hores h ikke heller.

44. V udtales i adskillige O rd som rr (E x .:

N a vn , G avn, H avn, Hcevn, S s v n , Revne, Lov, H ov, H av, G ra v , sov etc.) I H a r v e , K u r v , S p u r v , T o r v , T o r v , f o r d c e r v e sammen­

smelter v med r , saa at man horer et f o r d o b - l e t v (med Tillceg a f et e i de 4 mellemste O rd ).

A n m . 1. I nogle afledede O rd er

v

^foran

t

^baade

* ) Jeg anseer.det fo r rig tig s t at beholde

j.

A t ombytte det med t, hvad nogle Forfattere gjore, bliver let fo r­

vildende (f. E r. S t i e r n e o : S t j e r n e ) . Andre F o rfa tte re , skrive j fo r i e f t e r en anden Vokal.

i Tale og S k r ift blevet t i l

f

^{( E r . :} S k r ift, R if t , Lofte etc.) I h a v t beholdes

v,

sijondt Udtalen har

f,

^{hvorim od}

det maa ansees fo r en uhjemlet Rettelse, naar nogle F o r­

fattere skrive: S k riv t, Lovte etc

A n m . 2. I b l i v e r og g i v e r bortkastes

v

^{i dag­}

lig Tale.

45. Bogstaverne q og z behove vi ikke; de kunne i alle danske O rd erstattes af k og s. V i

vilde vel ogsaa snart kunne vcenne os til at see ks troede i Stedet for x .

46. V o rt Sprog har optaget en Moengde f r e m m e d e O r d af forstjellige S p rog . Kjoer-

lighed til vort Modersmaal v il loere os at und­

lade Brugen af saadanne O rd , hvor det Samme kan siges med danste. Forsaavidt man im idlertid bliver nodt t il at bruge fremmede O r d , anseer jeg det for rig tig t, at vi efterhaanden noerme os til, saavidt mueligt, at skrive dem, som vi udtale dem.

A n m . I ethvert Tilfcrlde gjor man bedst i at vogte stg fo r den Forfængelighed, at ville spoekke sin Tale og S k r ift med fremmede O rd , som man ikke kan magte.

Hi. Skilletegnene.

47.

Punktum

kalde vi b a a d e den Prik ( . ) , hvormed vi afslutte en fcerdig Scetning eller en storre eller mindre S a m lin g af Scetninger, og denne Scetning eller S a m lin g selv (et kort, et langt Punktum ).

4 8 . Brugen af P u n k t u m er ikke r e g e l ­ b u n d e n . I Almindelighed gjcelder det, at man

scetter Punktum, naar Meningen er h e e l t u d e , eller en Roekke noermere forbundne Scetninger a f­

s l u t t e t ; men her medforer Forfatterens Ejen­

dommelighed og S tile n s In d h o ld en stor For- stjellighed. Nogle Forfattere bruge helst korte Punktumer ( f. E x .: H e i n r . M u l l e r , hvis

oversatte opbyggelige S krifte r ere almindelig bc- kjendte), medens andre gjerne sammenkjcede mange Scetninger i eet Punktum (f. Ex. G r u n d t v i g ) . Korte Punktumer tjene til at gjore S tile n let og liv lig ; de lange kunne gjore den tungfoeldig, men ville ikke let kunne undgaaes ved den dybere Ud­

vikling og noiagtigere Begrebsbestemmelse.

A n m . Uovede s tilis te r gjore bedst i hyppig at bruge P unktum og undgaae lange S æ tningsbygninger (P e rio d e r);

de udsatte sig ellers let fo r ester en tangere F o rfa tn in g at glemme E ftersatningen eller paa anden Maade at falde ud as S tile n .

49.

Komma

( , ) bruges de el s til at ad, stille de enkelte S c r t n i n g e r i et Punktum eller e n k e lte *O rd , som folge i Rcrkke efter hinanden uden at vcere forbundne med o g , d e e l s til at

indeslutte O rd , som forklarende stilles ved Siden af eet eller flere foregaaende. (Apposition).

Erem-pler: 1) see den her opstillede Regel om Komma eller et hvilketsomhelst fleerleddet Punktum; 2)

„Aandens Frugt er Kjcrrlighed, Gloede, Fred, Langmodig­

hed, Mildhed" etc.; 3) Frederik den 7de, Danmarks Konge;

Abraham, „Guds Ven".

50. D a ethvert t i l b a g e v i s e n d e S t e d or d (der gjerne-kan have et Forholdsord foran sig), drager en scerstilt Scetning efter sig, maa der alt- saa soettes K o m m a foran og efter en saadan Mellemscetning. Ligeledes maa en a f h c r n g i g s p o r g e n d e Scetning indesluttes af 2 Kommaer.

T r e m p l e r : „den, som har B ruden, han er B ru d ­ gom m en"; vidste dn dog, H v o r g o d t der er derinde, blev du ikke udenfor.

A n m . 1. N aar saadanne S letninger begynde eller ende et P u n k tu m , fslg e r det a f sig selv, at kun det ene Komma kan komme t i l Anvendelse.

A n m . 2. Foran

hvad

bruge adskillige Forfattere ikke Kom m a (E r.: „g iv e r Keiseren h v a d Keiserens er, og Gud h v a d Guds e r " ; „g iv h v a d du befaler, og befal h v a d du v il" ) , u n d t a g e n naar det er s p o r g e n d e ( E r . : jeg veed ikke, h v a d jeg skal tanke derom) eller begynder en i n d s k u d t S le tn in g ( E r .: det danske Folk er, h v a d v i ikke maae glemme, et Hjertefolk), i hvilke T ilfa ld e den

S a tn in g , det forer med s ig , ogsaa maa afsluttes med et Kom m a eller andet S killetegn.

51. B i n d e o r d sammenknytte efter Uegelen fuldstændige S c e t n i n ger , hvilke da hver for sig blive at indeslutte af 2 K o m m a e r , forsaavidt de ikke begynde eller ende e t P u n k t u m , og forsaavidt Sætningsbygningen ikke krcever K o l o n eller S e ­ m i k o l o n foran eller efter samme (see 53, 54 og 5 5).

E r e m p e l : n a a r i j e g bruger Tiden, haaber jeg, om G ud v i l , at naae hjem, f o r M orket falder paa.

A n m . 1. N a a r

baade, og, enten, eller

^{kun fo r­}

binde O r d e llrrS c rtn in g e r m ed s a m m e S u b j e k t , bruges in te t S killete gn ( E r .: han staaer op med S ole n og arbeider tro lig t i l sildig A fte n ).

A n m . 2. N aar

at

er Udsagnsordenes Maerke i deres Ncrvneform , har det ikke Kom m a foran sig, m ed m i n d r e Sæ tningen ligesom u d p e g e s ( E r .: den gamle franske M ode, at gaae med pudret H aar).

52. Undertiden soettes K o m m a blot for T y d e l i g h e d s S kyld, hvor det ellers ikke skulde vcere.

E r e m p e l : „g iv e r Keiseren hvad Keiserens e r , og G nd hvad Guds e r " ; ligeledes det forste Komma i denne V e illd n in g S forste Stykke.

53. S e m i k o l o n ( ; ) tjener t il at a d s k i l l e de s t o r r e U n d e r a f d e l i n g e r i et lcrngere Punktum og til at a f d e l e en fortlobende Rcekke af O rd , saaledes at de ncermest sammenhorende

samles i G r u p p e r . Paa det S i d s t e v il Lcr- seren kunne finde hyppige Exempler i denne V e j­

ledning, hvor en Negel oplyses med en Rcekke a f Erem pler; paa det F o r s t e findes oplysende Ep- empler i 1 Cor. 4, 10. 2 Cor. 4, 7 — 10. 6,

8 - ¹⁰ .

A n n i.

Men

^og

thi

begynde ofte en ny A fd e lin g

i

et Punktum og have da S e m i k o l o n foran sig. K n ytte r

men

derimod kun en nfuldstcrndig S a tn in g uden n y t S u b j e k t og P r o e d i k a t t i l det Foregaaende, eller forbinder det kun enkelte O r d med hinanden, har det kun K o m m a foran sig. D et Sam m e er T ilfa ld e t med

thi,

^{naar det}

kun knytter en e n k e l t kort S a tn in g t i l det Foregaaende.

54.

Kolon

( : ) bruges, naar man v il t il l i g e f r e m (uden

at)

at an f o r e hvad der er

toenkt, sagt eller skrevet ved en anden Lejlighed (her bruges da gjerne tillige A n f o r s e l s t e g n e t ) e l l e r at f r e ms c e t t e en R e g e l , et Exempel, en Erklcering, en B on eller en Form aning e l l e r at o p s t i l l e en Rcekke af Gjenstande, der da ad­

stilles med K o m m a og maastce tillige inddeles i Klasser med S e m i k o l o n .

T r e m p l e r : Herren siger: „de Karske have ikke L a ­ gen behov, men de, som lide ild e ".

Jakob havde folgende 12 S o n n e r: Ruben, S im e o n , Levi, J u d a ; D a n , N a p h th a li; Gad, Aser; Zsaschar, S ebn- lo n ; Joseph og B enjam in.

(Laseren v il. ved enhver Regel i denne V e jle dning, der er oplyst med T r e m p l e r , finde et Kolon foran disse).

55. K o l o n scrttes ogsaa mellem en lcengere F orsee tn i n g, iscer naar den bestaaer af flere, med S e m i k o l o n adskilte Led, og E f t e r s æ t ­ n i n g e n ; ligeledes foran et O rd eller en Soet- ning, sont s a m m e n f a t t e r og f o r k l a r e r hvad der er sagt i det Foregaaende, eller angiver en vcesentlig F s l g e deraf, opstiller R e s u l t a t e t .

E r e m p l e r : N a a r Kongen a f Neapel hal! overgivet sin sidste Fcrstning; naar Paven ikke mere er en italiensk Fyrste ; naar Ita lie n s Konge boer i R om efterat have u d ' lost Venetien a f fremmed V o ld : da har Folkets S a g vundet en fuldstændig G e ir , da er Ita lie n s Eenhed gjen- nem fort.

V i staae ved Udlobet a f Advent og ved Enden a f den korteste D a g : J u le n er ncer.

„H e r staser je g ; jeg kan ikke A ndet: G ud hjasipe m ig ! A m e n !"

56.

Anførselstegnet

( „ " ) er i Forbi- gaaende noevnet og tilveel- forklaret (5 4 ). Her stal kun tilfsie s, at det ogsaa kan forekomme uden Forbindelse med K o l o n , naar et eller flere be- kjendte O rd af andre Udsagn eller S krifte r i n d ­

f l e t t e s i S tile n .

E r e m p e l : A t G uds Barm hjertighed er „n y hver M o rg e n ", det er m ig en dyb og sod Trost.

A n m . AnforselStegnet bliver stundom f o r d o b l e t , naar der inde i et dermed betegnet A fs n it finder en ny A n - forelse S te d .

57.

Sporgsmaalstegnet

( ? ) scettes efter

en l i g e f r e m spsrgende (ikke akhcengig) S crtn ing , der d a , dersom den ikke begynder et Punktum, bar K o l o n foran sig.

E r e m p e l : D e rfo r sagde Jesus t i l de T o lv : e,ville I ogsaa forlade m ig ? "

58.

Udraabsteanet

( ! ) soettes efter et Udraabsord og den Soetning, det drager efter sig.

T r e m p l e r : „A k ! vidste du d o g --- , hvad der tjener t i l din F re d !"

„ O ! R igdom s D yb baade paa .Guds V iis d o m og Kundskab!"

A u m > Nogle bruge ogsaa UdraabStegnet efter en b y d e n d e og en onskende S oetning, uden at denne er a n fo rt a f noget Udraabsord ( E r .: See dig vel f or ! M aatte det dog lykkes!).

59.

Tankestregen

( — ) bruges stundom til at skj cer pe O p m æ r k s o m h e d e n for det Folgende, eller naar Talens Sammenhoeng er a f b r u d t , som naar en heftig Sindsbevægelse udtaler sig i korte ufuldendte eller losrevne Soet- ninger

E r e m p e l : Pagten med G ud aabner oS H im le n ; men — s t a s e r du i Pagten?

A n m . 1. F l e r e Tankestreger (eller Prikker) efter hinanden betegne, at der er u d e l a d t Noget (see det forste Erempel under 58)

A n m . 2 . A t et enkelt Bogstav, navnlig Vokalen e, er udeladt, angives ved A p o s t r o p h t e g n e t ( ' ) , f. E r.

moegt e d' istedenfor mcegt ede ( i Poesi).

60. T a n k e s t r e g e n kan ogsaa bruges foran og efter i n d s k u d t e O rd eller Scetninger (en Parenthes) istedenfor det sædvanlige Parenthes- tegn ( ) . Parentheser forekomme i Mcengde i dette lille S k rift. '

61.

Bindetegnet

( - ) scettes ved Enden af en Linie, naar et O rd er dee l t . Det bruges ogsaa t il at f o r b i n d e to (sjcelden flere) O rd i i l eet Begreb uden at sam m men scette dem ( E x .: Landhuusholdnings - Selskab) og til at

o p l o s e et O rd i dets Stavelser ( E x .: Net-skriv-ning) eller et sammensat O rd i dets enkelte Bestanddele ( E x . : Land - Huus - H oldning ) . S a m m e n s a t t e O r d , som have det s i d s t e O rd i Sammensætningen t i l f c e l l e d s , kunne forbindes med Bindetegn (samt Bindeordet

og,

ogsaa

eller),

efterat dette Fcelledsord er u d e l a d t af det eller de fsrste Or d ( E x . : Kirke- og Un-derviisningsvcesenet; Konge-, Kirke- og Prceste- tiende; Torden- eller Lynafleder). Sjceldnere skeer dette, naar Feelledsordet er det f o r s t e O rd i Sammensætningen ( E x .: Silkekjole,- H a t og - Kaabe).

A n m . De saaledes forbundne O rd behandles, und­

tagen i det sidst anforte sjældnere Tilfcrlde, som et s a m ­ m e n s a t O rd , hvis K jon og T a l bestemmes a f Fcel l e ds-

o r d e t i Enden ( jfr . 28). E r e m p e l : det danske

Kirke-cg Nnderviisningsvssen horer under samme^ Ministe­

rium.

62. Efter P u n k t u m begyndes der altid med ct s t o r t B o g s t a v . S p o r g s m a a l s t e g n e t

og U d r a a b s t e g n e t afslutte oste et Punktum og have da et s t o r t Bogstav ester sig. De ov- r i g c Skilletegn forekomme altid inde i et Punk­

tum og krave saaledcs ikke et stort Bogstav efter sig. Dog fc-lgcr stundom et stort Begyndelses­

bogstav ester K o l o n , naar det nemlig er et ta n ­ gere A f s n i t , bestaaende af flere Punktumer, der anfores, hvormed man da gjerne begynder en n y

L i n i e .

T r e m p l e r : H vor staaer det S k rifts te d : „med H jer- - tet treer man t i l Retfærdighed, men med M unden bekjen-

der man t i l S a lig h e d "? I B revet t i l Romerne 10, 10.

Kong Agrippa sagde til Paulns: „det tilstcrdes dig at tale for dig". Da udrakte Paulns Haanden og forsva­

rede sig saaledeS:

„Angaaende alle de Ting, for hvilke jeg anklages af Joderne" etc.

In document Digitaliseret af | Digitised by (Sider 27-44)