I forbindelse med risikovurderingerne ( kapitel 4) blev det fundet, at ammunitionsrydning af UXO
7.4 Socioøkonomisk miljø
7.4.1 Skibstrafik og sejlruter
Østersøen er et af de mest befærdede have i verden og tegner sig for ca. 15 % af verdens fragttransport. Skibstrafik fra Nordsøen sejler ind i Østersøen via Kadetrenden, der befinder sig mellem Danmark og Tyskland, eller gennem Sundet mellem Danmark og Sverige. Skibstrafik som industri vurderes at have stor betydning, idet den har en høj økonomisk værdi og er vigtig bidragsyder til økonomien på nationalt og internationalt plan.
Eksisterende forhold
Det er ikke muligt at designe en rørledningsrute fra Danmark til Polen, som undgår alle sejlruter.
Den planlagte rute er dog designet med henblik på at begrænse længden over sejlruter med stort antal skibspassager. Trafikintensiteten i Østersøen baseret på data fra automatiske
identifikationssystemer (AIS) fra 2016 er vist i Figur 7-13.
Figur 7-13 Skibstrafikintensitet i den sydvestlige del af Østersøen, baseret på AIS-data (Søfartsstyrelsen, 2016), og de fire identificerede sejlruter A, B, C og D.
Som det kan ses fra Figur 7-13 følger det meste af skibstrafikken i den sydvestlige del af Østersøen forudbestemte ruter, som er i overensstemmelse med trafiksepareringssystemer
Document ID: PL1-RAM-00-Z00-RA-00022-DK 123/159
(TSS'er). I dansk farvand krydser den planlagte rørledningsrute fire sejlruter, som beskrevet i Tabel 7-3437.
Tabel 7-34 Sejlruter krydset af planlagt rørledning i dansk farvand, baseret på AIS-data (Søfartsstyrelsen, 2016).
Sejlrute Rutebeskrivelse Intensitet af
skibstrafik i
Denne sejlrute er den primære rute gennem Sundet, som passerer gennem TSS Falsterborev, der befinder sig ud for Stevns kyst i de svenske og danske EEZ'er.
Rute A bruges primært til fragt (33 %) og
passagertransport (25 %). Malmö-Lübeck-færgerne opererer i området, og krydser den planlagte rørledningsrute.
5.143 passager 6.344 passager
Rute B
Denne sejlrute er hovedindgangen til/-udgangen fra Østersøen gennem Femern Bælt. Den bruges af alle skibe, der sejler langs de primære ruter i Østersøen, og er derfor den mest intensivt trafikerede sejlrute i Østersøen. Sejlruten passerer gennem TSS
Bornholmsgat, vest for Bornholm inden for de svenske og danske EEZ'er.
Den planlagte rørledning krydser denne sejlrute syd for TSS Bornholmsgat, hvor skibe sejler gennem Sundet via Sveriges sydkyst, separat fra denne sejlrute.
Fragtskibe (53 %) og tankskibe (23 %) udgør mere end to tredjedele af skibstrafikken, der aktuelt bruger rute B.
27.587
passager 34.029 passager
Rute C
Denne sejlrute passerer syd for Bornholm og fletter sammen med sejlrute D vest for Bornholm inden for tysk farvand. For østgående trafik er den primære destination på denne rute Klaipeda-havn i Litauen.
Rute C bruges primært af passagerskibe (20 %) og mindre fragtskibe (51 %), som er i stand til at krydse den lave Rønne Banke.
1.902 passager 2.346 passager
Rute D
Denne sejlrute bruges af skibe, der passerer til/fra Gdynia og Gdansk i Poten, Kaliningrad i Rusland og Klaipeda i Litauen, og passerer gennem TSS Adlergrund.
Ruten fletter sammen med sejlrute B inden for den tyske EEZ, sydvest for TSS og nord for Rügen.
Rute D bruges primært af fragtskibe (62 %). Ud af de fire sejlruter, som krydses af den planlagte rørledning, er dette sejlruten, som bruges af flest fiskerfartøjer (14
% af skibstrafik er fiskerfartøjer).
6.342 passager 7.824 passager
Som det fremgår af Figur 7-13 og Tabel 7-34, er sejlrute B, som passerer nord for Bornholm gennem TSS Bornholmsgat med en årlig trafik på 27.587 passager i 2016, den største sejlrute, der krydses af den planlagte rørledning. De tre andre sejlruter, der krydser i dansk farvand, er markant mindre, rangerende fra ca. 2.000 til 6.500 skibsbevægelser om året. Den planlagte rørledning vil krydse alle sejlruter ved en vanddybde på mindst 20 m for at begrænse risikoen for, at skibe går på grund på rørledningssystemet.
37 Disse sejlruter er blevet identificeret som en del af risikovurderingen (Rambøll, 2018f).
38Antal skibe, der sejlede i sejlruten i 2016 på det punkt, hvor rørledningen krydser sejlruten.
Document ID: PL1-RAM-00-Z00-RA-00022-DK 124/159
Vurdering af påvirkning og grænseoverskridende påvirkning
Vurderingen i Espoo-sammenhængen udvider betydningen af "grænseoverskridende påvirkning"
således, at al væsentlig påvirkning, der kompromitterer sikkerheden og navigationsletheden i Østersøen, vil udgøre en international påvirkning, selvom den ikke kan tildeles ét enkelt påvirket land.
Anlæg af Baltic Pipe-projektet kan forstyrre skibstrafikken i dansk farvand under både anlæg og drift. Se Tabel 7-35 for at få et overblik over potentielle påvirkninger.
Tabel 7-35 Potentielle påvirkninger af søfart og sejlruter.
Potentiel påvirkning Anlæg Drift
Sikkerhedszoner X X
Beskyttelseszone X
Følgende kilder til påvirkninger er blevet screenet fra:
• Fysisk forstyrrelse over vand (anlæg): Øget skibstrafik forårsaget af projektrelaterede fartøjer, der ikke kræver sikkerhedszoner, kan screenes fra, da disse skibe vil sejle ved normal hastighed og overholde samme navigationsregler som kommercielle skibe, og vil derfor have en ikke væsentlig påvirkning.
• Tilstedeværelsen af rørledningen på havbunden (drift): Ingen sejlruter vil krydses i dansk farvand på lavere dybder end 20 m, og for at beskytte rørledningen mod nedsænkning og slæb af ankre, vil rørledningen blive gravet ned og tildækket i alle sejlruter. På hele ruten vil rørledningen være begravet i havbunden i områder med mindre end 20 m vanddybde, så der vil ikke være nogen rørledningsrelaterede forhindringer på lavt farvand. Potentielle påvirkninger fra tilstedeværelsen af rørledningen kan derfor screenes fra, da der ikke forventes nogen begrænsning af skibstrafik.
• Beskyttelseszone (drift): Påvirkningen fra en permanent beskyttelseszone på 200 m på hver side af rørledningen kan screenes fra, da ankring allerede er forbudt i sejlruter.
Sikkerhedszoner Anlæg
Etableringen af midlertidige sikkerhedszoner omkring rørlægningsfartøjer og sikkerhedszoner for andre fartøjer med begrænset manøvredygtighed (fx plovningssfartøjer og stenlægningsfartøjer) er en kilde til potentiel påvirkning ved anlæg af den planlagte rørledning. Det forventes, at sikkerhedszonen omkring ankerlæggeprammen vil have en radius på 1.000-1.500 m, mens sikkerhedszonen omkring DP-rørlægningsfartøjet vil have en radius på ca. 1.000 m. For alle andre fartøjer med begrænset manøvredygtighed vil der blive implementeret en sikkerhedszone på 500 m. Ingen ikke-projektrelaterede fartøjer vil få adgang til sikkerhedszonerne, og fartøjer må derfor planlægge deres rute uden om sikkerhedszonerne i forbindelse med
anlægsaktiviteterne. Farvandene omkring sejlruterne, der krydses af den planlagte rute, er tilstrækkeligt dybe til, at de mange skibe, der benytter sejlruterne, ikke støder på grund, og det forventes, at skibe kan navigere udenom anlægsfartøjerne. Følsomheden vurderes derfor til at være lav.
Bygherren vil i samarbejde med entreprenøren og Søfartsstyrelsen annoncere de planlagte perioder for anlægsaktiviteter.
Påvirkningen fra etableringen af sikkerhedszonerne vil være lokal, umiddelbar og med lav intensitet, da der ikke vil forekomme nogen permanente ændringer. Kombineret med en lav
Document ID: PL1-RAM-00-Z00-RA-00022-DK 125/159
følsomhed vurderes denne påvirkning til at være af mindre alvorlighed og derfor ikke væsentlig samlet set.
Drift
I løbet af driftsfasen vil der blive udført planlagte inspektioner og vedligeholdelsesaktiviteter langs rørledningen med en lav hyppighed (fx 1-2 gange om året i løbet af de første år og én gang hvert 5. år derefter). De fartøjer, der udfører inspektioner, vil også have en sikkerhedszone, som der vil være forbud for alle andre skibe mod at sejle ind i. Inspektions-/vedligeholdelsesfartøjerne er mindre og bevæger sig hurtigere end rørlægningsfartøjerne og vil derfor kun kræve en
sikkerhedszone med en radius på 500 m. Påvirkningen fra etableringen af denne sikkerhedszone vil være lokal, umiddelbar og med lav intensitet. Kombineret med den lave følsomhed vurderes denne påvirkning til at være af ubetydelig alvorlighed og derfor ikke væsentlig samlet set, Tabel 7-36.
Tabel 7-36 Betydning af påvirkningen af søfart og sejlruter fra sikkerhedszonen under anlæg og drift.
Følsomhed Påvirkningens størrelsesorden Påvirkningens
alvorlighed Betydning Intensitet Skala Varighed
Sikkerhedszoner
De potentielle påvirkninger af søfart og sejlruter som et resultat af anlæg og drift af den planlagte rørledning i dansk farvand er opsummeret i Tabel 7-37. Overordnet forstyrrelse af internationalt vigtige sejlruter vil være kortvarig og geografisk begrænset, og væsentlig påvirkning kan udelukkes.
Tabel 7-37 Overordnet betydning af påvirkningen for søfart og sejlruter.
Potentiel påvirkning Påvirkningens
alvorlighed Betydning Grænseoverskridende
Sikkerhedszone (anlæg) Mindre Ikke væsentlig Nej
Sikkerhedszone (drift) Ubetydelig Ikke væsentlig Nej
7.4.2 Erhvervsfiskeri