Alternative offshoreruter

Især to offshoreruter blev overvejet; en svensk basisscenarierute (SE) og en tysk

basisscenarierute (GE). Foruden disse blev alternative justeringer af dele af hver rute overvejet (markeret med prikkede linjer i Figur 5-3); disse omtales som henholdsvis den svenske

alternative rute (SEA) og den tyske alternative rute (GEA). Hvert af disse forslag til offshore-alternativer beskrives skiftevis i de følgende afsnit. Nogle af de mest indflydelsesrige receptorer i processen med overvejelse af alternative ruter har været militærområder og Natura 2000-områder; disse er præsenteret i henholdsvis Figur 5-3 og Figur 5-4.

Figur 5-3 Militærområder.

Document ID: PL1-RAM-00-Z00-RA-00022-DK 66/159 Figur 5-4 Natura 2000-områder.

Tyske offshoreruter

Den tyske basisscenarierute og alternative rute følger den samme 70 km ruteføring inden for dansk farvand fra ilandføringsstedet til den tyske EEZ (Figur 5-1). Inde i den tyske EEZ følger de to rutemuligheder stort set den samme retning, men de afviger tæt på de svenske og danske EEZ-grænser, som resulterer i reducerede påvirkninger på en receptor og tiltagende påvirkninger på den anden. Især føres den tyske alternative rute længere mod nordvest, så den krydser en signifikant sejlrute mere vinkelret, hvilket fører til en lavere påvirkning på skibstrafikken. Den tyske alternative rute krydser imidlertid ind i NATO's øvelsesområde for ubåde, Bravo 2, hvilket undgås med den tyske basisscenarierute.

Når de to tyske rutemuligheder løber sammen igen, krydser resten af ruten andre signifikante skibsfartsruter så vinkelret som muligt, og ingen andre øvelsesområder for ubåde krydses. Men andre typer af militære øvelsesområder krydses af den tyske rute, blandt andet et

forskningsområde og et skydeområde.

Foruden trafikken til søs og militære øvelsesområder er adskillige andre samfundsøkonomiske og biologiske overvejelser blevet taget i betragtning i udviklingen af den tyske rute, herunder offshore-infrastruktur, indvindingsområder, erhvervsfiskeri og beskyttede områder.

Hvad angår infrastruktur, er den tyske rute blevet designet for at undgå planlagte

vindmølleparker, herunder nogle som for øjeblikket er under anlæg. Ruten krydser dog 25 kabler og Nord Streams rørledning (NSP) ved en lav dybde på 21,7 m. Krydsningen af NSP i så lavt

Document ID: PL1-RAM-00-Z00-RA-00022-DK 67/159

farvand ville være teknisk vanskelig pga. risikoen for grundstødning af skibe over stenlægningen, som er nødvendig for rørledningskrydset.

Påvirkningerne på andre samfundsøkonomiske receptorer er også blevet minimeret, fordi ruten undgår råstofindvindingsområder, og nedgravningen af rørledningen i erhvervsfiskeriets største fangstområder vil reducere risikoen, for at fiskeudstyr hænger fast i rørledningen.

Endvidere krydser ruten ingen habitatområder (SAC'er), og selvom ruteføringen gennem EF-fuglebeskyttelsesområder (SPA'er) er blevet minimeret i den grad, det er muligt, løber ruten ind i EF-fuglebeskyttelsesområde Pommerske Bugt. Ingen biologiske påvirkninger, som ikke kan afværges, er blevet identificeret under evalueringen af de tyske rutemuligheder.

Ved dialog med de tyske forsvarsstyrker i løbet af afgrænsningsprocessen blev det klart, at forekomsten af en rørledning ville være uforenelig med de løbende militæraktiviteter i NATO's øvelsesområder for ubåde og skydeområdet Pommerske Bugt. Derfor blev de tyske offshoreruter vurderet som ikke mulige (Ramboll, 2018h).

Svenske offshoreruter

Fra ilandføringsområdet følger den svenske basisscenarierute og den svenske alternative rute den samme ruteføring, som løber mellem råstofindvindingsområder i Faxe Bugt, nord for Kriegers Flak-vindmølleparken og ind i svensk EEZ. Inden rutemulighederne igen løber igennem det danske EEZ sydvest for Bornholm, deler de sig i to hovedalternativer: basisscenarieruten, som følger en mere sydvestlig bane i den danske EEZ , før den krydser det omstridte område og løber ind i polsk farvand; og den svenske alternative rute, som løber ind i dansk territorialfarvand sydvest for Bornholm, før den krydser det omstridte område længere øst for den svenske basisscenarierute. Den væsentligste forskel mellem de to svenske rutemuligheder er, at den svenske alternative rute undgår at krydse Natura 2000-området “Adler Grund og Rønne Banke”, som krydses af den svenske basisscenarierute.

Begge rutemuligheder krydser betydelige internationale sejlruter i to spor, der løber langs grænsen mellem de svenske og danske EEZ'er. Den svenske basisscenarierute krydser TSS Bornholmsgat, den mest trafikerede sejlrute i Østersøen, mere vinkelret end i det svenske alternativ.

Hvad angår militære øvelsesområder nær den danske EEZ-grænse, krydser ruten den nordlige kant af Bravo 4, øvelsesområdet for ubåde, og herfra deler den svenske alternative rute sig fra den svenske basisscenarierute. Begge ruter løber igennem Bravo 5, øvelsesområdet for ubåde, og den svenske basisscenarierute, som igen er passeret igennem dansk farvand, krydser derefter hjørnet af det militære skydeområde Ruegen (sektor C). Den del af de svenske alternative ruter, som løber langs Bornholms kyst, føres sydvest om skydeområdet Raghammer Odde.

Hvad angår offshore-infrastruktur, er begge svenske ruter blevet designet for at undgå eksisterende og planlagte vindmølleparker, herunder nogle som for øjeblikket er under anlæggelse. Begge rutemuligheder krydser 13 kabler, væsentlig færre end de tyske

rutemuligheder såvel som NSP-rørledningerne. NSP-rørledningerne krydses ved en vanddybde på 45,7 m, som er meget dybere end for den tyske rute og udgør en mere sikker mulighed, hvad angår risikoen for grundstødning af skibe.

Begge svenske rutemuligheder undgår så vidt muligt aktuelt aktive råstofindvindingsområder, og potentielle fremtidige steder for ressourceindvinding.

Document ID: PL1-RAM-00-Z00-RA-00022-DK 68/159

Begge ruter krydser et minebælte fra Anden Verdenskrig såvel som det britiske minefelt Pollack nær f Bornholms kyst. Den alternative rute krydser midt igennem minefeltet, hvorimod

basisscenarieruten kun krydser det udvidede minefeltområde. Dette udgør en risiko for at støde på CWA og UXO. Lokal omdirigering kan dog iværksættes, hvis der identificeres UXO og CWA langs ruten.

Biologiske overvejelser var også vigtige under rutens designproces, og de beskyttede områder blev undgået, hvor det var muligt. Den svenske rutemulighed krydser ind i svensk EEZ inde i Natura 2000-område “Sydvästskånes Utsjøvatten”, men ruten undgår den udpegede habitattype rev. Rutemulighederne deler sig tæt på den danske EEZ -grænse, og når den er løbet igennem dansk farvand, krydser den svenske basisscenarierute Natura 2000-området “Adler Grund og Rønne Banke”, hvor krydsningen af den udpegede habitattype rev ikke kan undgås. Den svenske alternative rute er designet for bl.a. at undgå at krydse dette Natura 2000-område, da revet med stor sandsynlighed vil blive ødelagt pga. anlæg eller tilstedeværelse af rørledningen.

Opsummering

På baggrund af ovennævnte overvejelser og dialog med myndighederne blev militære øvelsesområder og Natura 2000-områder anset som de vigtigste emner i udvælgelsen af den foretrukne rute. De tyske forsvarsstyrker blev kontaktet vedrørende krydsningen af Bravo 4 og Bravo 5, øvelsesområder for ubåde. Mens omdirigering af de tyske ruter ikke var mulig, var undgåelse af disse øvelsesområder ved at omdirigere mod nord mulig i det svenske alternativ.

Dette første til udviklingen af den svenske omledte rute, en variation af den svenske alternative rute, som løber 550 m nord for Bravo-områderne. På dette grundlag er den svenske alternative rute med omledningsvarianten blevet udvalgt som den foretrukne offshorerute, da den undgår militærområder og Natura 2000-området “Adler Grund og Rønne Banke” i dansk farvand.