Indledning
De personlige sk atter udgør sam men med ejendom sskatter, moms, afgifter og selskabsskatter m.v. det økonom iske grundlag, som velfærdssam fundet hviler på.
De indviklede skattelove, cirkulæ rer og bestem m elser om tales af borgerne ofte som en „jungle” og for at orientere om dette følger en beskrivelse af generelle skattem æ ssige forhold. Beskrivelsen om fatter ikke ligningsregler, som er beskrevet i vejledninger og populære udgivelser.
H envendelser om disse em ner og skatteforhold iøvrigt må rettes til den lokale skatteforvaltning.
A-indkomst og B-indkomst og aktieudbytte
Med indførelse af kildeskat i 1970 blev der foretaget en opdeling af indkom ster i henholdsvis A- og B-indkomst.
A -indkom st er bl.a. løn, feriegodtgørelse, tantièm e og andre vederlag i et tjenesteforhold samt pension og ventepenge i forbindelse med et tidligere tjenesteforhold. H erudover er A- indkomst: Folkepension, invalide- og enkepension samt f.eks. arbejdsløshedsunderstøttelse og visse honorarindtæ gter.
B-indkom st er hovedsagelig indtæ gter ved selvstændig virksomhed, renteindtæ gter og ydelser som bidrag fra tidligere ægtefælle, aftæ gtsydelser samt værdi af goder som privat benyttelse af arbejdsgivers bil, fri telefon m.m. Endvidere er vederlag til kunstnere, musikere og artister B- indkomst, såfrem t der ikke er tale om personligt arbejde i et tjenesteforhold.
Af A-indkomst skal d er tilbageholdes A- skat efter et skattekort. Den, der tilbageholder en A- skat (indeholdelsespligtig arbejdsgiver), skal afregne A- skatten til sta tssk a tted irek to ratet og udfærdige oplysnings
seddel over størrelse af A- indkom sten og den tilbageholdte A-skat.
Ved udbetaling af udbytte m.v. fra danske aktieselskaber, anpartsselska
ber, andelsselskaber m.fl. tilbageholdes 30 % som foreløbig skat.
Arbejdsgiverkontrol
Skattevæ senets arbejdsgiverkontrol registrerer de indeholdelsespligti
ge og fører kontrol med, at gæ ldende regler anvendes ved henholdsvis ' beregning, indeholdelse og afregning af A- skat.
Endvidere kontrolleres indsendelse og indhold af oplysningssedler fra de indeholdelsespligtige. Indsendelse af oplysninger og adgang til kontrol og eftersyn kan frem tvinges ved daglige bøder.
Arbejdsindkomst - se Æ gtefæ llebeskatning.
Arv
Almindeligvis er arv og arveforskudsbeløb ikke skattepligtige, men henhører under arveafgiftsreglerne.
Boopgørelse eller opgørelse over arveforskud er grundlaget for beregning af arveafgift. Boopgørelsen indsendes til skatteforvaltnin
gen, d er vurderer bobeholdningen. Arveafgift beregnes af skifteretten.
Ved ydelse af arveforskud skal anm eldelse indsendes til am ts
skatteinspektoratet for det om råde hvor giveren har sin bopæl.
Dødsfald
Skattepligten o p h ø rer ved dødsfaldet og overgår til dødsboet eller den efterlevende ægtefælle.
Valget af skifteform har indflydelse på hvorledes beskatning foretages efter dødsfaldet. De særlige regler herom adm inistreres af skatteforvaltningen d er bør kontaktes i forbindelse med anmeldelsen overfor skifteretten.
Eftergivelse af skat
A ndragende om eftergivelse af pålignet skat og skatterestancer indsendes til skatteforvaltningen, der foretager sagsbehandling i sam arbejde med am tsskatteinspektoratet.
Forudsætning for eftergivelse er, at den skattepligtige på grund af særlige forhold, såsom langvarig sygdom og i forbindelse med overgang til pension sam t i andre situationer med store økonom iske vanskeligheder, er uden midler til at betale skat af den pålignede størrelse.
Det skal understreges, at kildeskattesystem et tilsigter en samtidigheds- skat, der forbinder indkom st og skat i et om fang sådan at ovennæ vnte situation, der kan give anledning til eftergivelse af skat, m eget sjæ ldent forekom m er.
S k attedepartem entet er øverste myndighed, der behandler spørgsmål om eftergivelse af skat.
Ejendomsbeskatning Vurdering o g ejendom sskat:
For afle ejendom m e an sæ tter vurderingsm yndighederne en ejendom s
værdi. Den om fatter både bygning og grund. Vurderingen ansæ ttes ud fra statistikker over ejendom ssalg og oplysninger i bygnings- og boligregistret.
G rundvæ rdien, som altså er en del af ejendom sværdien, består for parcelhuse, ræ kkehuse og som m erhuse af en byggeretsvæ rdi og en arealværdi. For andre ejendom m e bliver grundværdien som regel fastsat ud fra værdien pr. m2 eller pr. ha. Der gæ lder særlige regler for landbrugsejendom m e og ejendom m e med blandet benyttelse.
37 Sæ dvanlig prioritering - kontantvæ rdi:
På vurderingsm eddelelsen står både vurdering ved sædvanlig prioritering og ejendom m ens kontantvæ rdi.
K ontantvæ rdien af en ejendom findes ved at gange den prioriterede værdi med en om regningsfaktor, som fastsæ ttes af ligningsrådet.
Ved sta tssk a tted irek to ratets foranstaltning foretages hvert år en regulering af k ontantansæ ttelsen under hensyn til den ændring i prisforholdene, d er er sket siden den seneste almindelige vurdering.
Reguleringen sker på grundlag af statistiske oplysninger om salgsprisen for ejendom m e af den pågæ ldende art og geografiske beliggenhed.
K ontantvæ rdiens anvendelse:
K ontantvæ rdien anvendes til beregning af ejendom sskatter fgrund
skyld) til kom m une og amt. S k attern e beregnes af kontantgrunavæ rdi- en minus k o n tantfradrag for eventuelle forbedringer. Ud over ejendom sskatterne kan o p kræ ves afgifter, d er påhviler ejeren, såsom vej- og kloakbidrag, renovation og skorstensfejningsafgift m.fl.
Kommunalbestyrelsen kan endvidere bestem m e, at d er skal betales dækningsafgift af den del af ejendom m en, d er anvendes erhvervsm æ s
sigt.
Samtlige ejendom sskatter og afgifter beregnes og opkræ ves af den kommunale forvaltning.
Lejevæ rdi:
K ontantejendom svæ rdien indgår i beregningsgrundlaget ved fastsæ t
telse af den årlige lejevæ rdi i de tilfælde, hvor denne skal indgå i den skattepligtige indkomst.
Formueopgørelse:
K ontantejendom svæ rdien m edregnes ved opgørelse af den skatteplig
tige formue, som blandt andet kan få betydning ved beregning af socialindkomsten.
Lån til betaling a f ejendom sskatter:
Efter særlige regler kan ejere, d er er fyldt 65 år eller m odtager forskud på pension, opnå lån til betaling af ejendom sskatterne mod tinglysning af skadesløsbrev til kommunen.
Forlods udbetaling af skat
Såfrem t den b etalte foreløbige skat væsentlig overstiger slutskatten, kan skatteyderen anm ode om at få udbetalt den overskydende skat forlods, altså inden årsopgørelsen foreligger for det pågæ ldende indkomstår.
Der kan stilles krav til dokum entation af såvel indkomst som betalt foreløbig skat, og den overskydende skat skal væ re af en vis størrelse.
Ved forlods udbetaling m ister skatteyderen retten til den særlige godtgørelse af beløbet.
Anmodning om forlods udbetaling indgives til skatteforvaltningen.
Inden udbetaling m odregnes evt. restancer i beløbet.
Formuebeskatning
Den skattepligtige form ue frem kom m er som forskellen mellem opgørelsens aktiver og passiver. Af den del af formuen, d er overstiger den fastsatte græ nse for beskatning, pålignes form ueskat i h.t. til den årligt vedtagne udskrivningslov.
Den foreløbige form ueskat opkræ ves som kildeskat. For A- skatteydere foregår dette ved at reducere fradraget på sk a tte k o rtet og for B- skatteydere er form ueskatten indeholdt i B- skatteraterne.
Den endelige form ueskat beregnes ved slutopgøret og indgår i det samlede skattetilsvar.
I opgørelsen skal ikke m edregnes privat indbo, smykker m.m.
Formueindkomst - se Æ gtefæ llebeskatning.
Forskudsregistrering
Kildeskatten, den foreløbige skat, beregnes forud for et kalenderårs begyndelse på basis af den skattepligtiges seneste ansæ ttelse af indkomst og formue. D ette grundlag reguleret m ed den årligt vedtagne procentberegning udgør den skattepligtiges forskudsregistrering.
Skatteyderne opfordres til at væ re opm æ rksom m e overfor den autom atiske forskudsregistrering og såfrem t den ikke svarer til de forventede forhold, da at æ ndre den ved indenfor en angiven frist at indsende et forskudsskem a med de forventede indkomst- og formueforhold. Endvidere kan skattem yndighederne foretage en forskudsregistrering på baggrund af foreliggende oplysninger. D ette foretages når der er næ rliggende grund til at antage, at den skattepligtiges indkomst- eller form ueforhold vil afvige væ sentligt fra
en forskudsregistrering, d er er autom atisk udskrevet eller begæ ret af skatteyderen.
Såfrem t der for en sk attey d er ikke foreligger en tidligere forskudsregistrering eller skatteansæ ttelse er denne skatteyder pligtig til at indsende et forskudsskem a med oplysning om de forventede indkomst- og form ueforhold. K om m unalbestyrelsen har udpeget en for
skudsregistrator til at v aretag e forskudsansæ ttelsen i kommunen, og ligningskommissionen fungerer som klageinstans vedrørende for
skudsregistrering.
Skatteyderne får m eddelt forskudsansæ ttelsen ved en forskudsopgø
relse og m odtager sam tidig herm ed sk a tte k o rt til den forventede A- indkomst og g iro k o rt til betaling af den forventede B- indkomst.
Gaver
Som hovedregel er en m odtager af en gave skattepligtig af værdien, hvad enten den gives i k o n tan ter eller naturalier.
Lejlighedsgaver ved f.eks. fødselsdag og bryllup er dog ligesom gavevæ rdien ved børns ophold i hjem m et almindeligvis fritaget for beskatning.
G aver imellem n æ rt beslæ gtede p ersoner bliver pålignet gaveafgift ved gavevæ rdi o ver 8.000 kr. i det år, gaven gives.
N æ rt beslæ gtede p erso n er er: Børn, børnebørn, oldebørn o.s.v., adoptivbørn, stedbørn og deres afkom, foræ ldre, stedforæ ldre og bedsteforæ ldre sam t enkelte andre.
Anmeldelse af gaveydelse skal foretages til am tsskatteinspektoratet på det sted, hvor giveren har sin bopæl.
Klagebehandling af en skatteansættelse
En skatteansæ ttelse, d er m edfører æ ndring af de selvangivne oplysninger, foretages for langt de fleste skatteydere efter drøftelse med sk attevæ senets personale.
Skattestyrelsesloven giver retningslinier for, hvorledes ansæ ttelse og klagebehandling skal foretages, såfrem t enighed ikke kan opnås på denne måde.
For det første skal skatteadm inistrationens indstilling om æ ndring begrundes over for skatteyderen, d er skal have lejlighed til at udtale sig.
Såfrem t d er ikke opnås enighed m odtager skatteyderen en m eddelelse om ændringen med k lageret inden 4 uger til ligningskommission.
Klagebehandlingen ved ligningskommissionen foretages efter fornyet behandling af sagen - skatteyderen skal igen have lejlighed til at udtale sig - og meddelelse udsendes med klageret til sk atteråd et inden 4 uger.
Skatterådets behandling foretages efter indhentning a fe n udtalelse fra ligningskommissionen - og såfrem t klagerens påstand ikke im ødekom mes fuldt ud - skal han have lejlighed til mundtlig forhandling med skatterådet. M eddelelse om resultatet og begrundelse for sk a tte an sæ t
telsen skal udsendes til klageren og skal ligeledes indeholde vejledning om klageadgang inden 8 uger til landsskatteretten.
L andsskatteretten foranlediger at klageren får en sagsfremstilling til udtalelse, og behandler derp å sagen, d er afsluttes med afsigelse a f kendelse. Såfrem t sagen indeholder et skøn, d er er udøvet a f de lokale ligningsmyndigheder, kan retten ikke foretage æ ndring af d ette skøn, medm indre d er foreligger oplysninger, der giver retten mulighed for at danne sig et selvstæ ndigt skøn. I visse tilfælde kan en kendelse fra landsskatteretten indbringes inden 6 m åneder for de almindelige domstole.
Skatteydere, d er vil klage, skal indsende en skriftlig og begrundet klage og skal dokum entere eller sandsynliggøre d et påklagede forhold.
Nedsættelse af skattepligtig indkomst
Efter indførelsen af kildeskat er d er ikke behov for bevillingsmæssig nedsæ ttelse af den skattepligtige indkom st i samme omfang som tidligere.
For skatteydere med nyetableret erhvervsm æ ssig virksom hed kan ligningskommissionen efter et skøn give nedslag i skatteansæ ttelsen.
Forudsæ tning for nedsæ ttelsen er, at den pågæ ldende i forbindelse med etableringen har p åtag et sig en gæld, d er m edfører sæ rdeles tyngende afdragsvilkår.
Enlige forsørgere for børn, d e r er under uddannelse og er fyldt 17 år ved begyndelse af kalenderåret, kan søge om to personfradrag. Betingelsen for imødekom m else er, at forsørgeren u d reder over halvdelen af den unges udgifter til underhold og uddannelse. Den unges bidrag af egne midler (indtæ gt, formue, lån) skal således væ re af en størrelse, d er er under halvdelen af udgifterne. S tørrelsen af udgifter til underhold fastsæ ttes g enerelt for hvert indkom står. A nsøgning om to personfradrag indsendes til ligningskommissionen.
38 Sambeskatning
Der er fortsat sam beskatning mellem æ gtefæ ller i en ræ kke skatteforhold. D et betyder, at beløb som indkom st eller fradrag overføres mellem æ gtefæ ller - og at skatteberegning foretages under hensyn til begge æ gtefæ llers indkom st og formue.
Sam beskatning mellem æ gtefæ ller indtræ der fra datoen for æ gteskabsindgåelse og o p h ø rer fra datoen for en separation eller skilsmisse, men først ved udgangen af k alenderåret i tilfælde af faktisk adskillelse.
Papirløse æ gteskaber kendes ikke i skattelovgivningen, og de to personer betragtes som selvstæ ndige skatteydere.
Se Æ gtefæ llebeskatning.
Selvangivelse
Alle skatteydere har pligt til at indsende selvangivelse. Hvis man ikke har m odtaget en selvangivelse, er d er pligt til at rette henvendelse til skatteforvaltningen herom.
Der findes en ræ kke forskellige form er for selvangivelse, herunder erklæringer, der skal udfyldes og underskrives af skatteydere med enkle skatteforhold.
Selvangivelsen skal indgives til skatteforvaltningen senest den 15.
februar hvert år. Såfrem t denne dato er en lørdag eller søndag forlænges fristen til næ rm este følgende hverdag.
Bogførings- og regnskabspligtige skatteydere kan indsende selvangi
velsen efter en årligt vedtaget tidsplan. Øvrige skatteydere kan ved henvendelse til skatteforvaltningen opnå henstand med indsendelsen, når særlige forhold taler derfor.
Bogførings- og regnskabspligtige skatteydere skal vedlægge selvangi
velsen et regnskab.
Børn er uanset alder ligeledes pligtige at selvangive en eventuel indkomst eller formue.
I mangel af selvangivelse foretages skatteansæ ttelsen skønsmæssigt, og skattebeløbene forhøjes efter skattekontrollovens bestem melser.
Tilsvarende forhøjelse af skattebeløbene foretages i tilfælde af, at selvangivelsen indsendes efter afleveringsfristens udløb. løvrigt kan en selvangivelse frem tvinges ved hjælp af dagbøder.
Selvangivelsen skal væ re underskrevet for at væ re gyldig.
Skatteberegning
Beregning af personlige indkom stskatter foretages på grundlag af den skattepligtige indkom st opdelt i arbejds- og form ueindkom st.
Såvel den foreløbige skat som slutskatten opkræ ves som eet beløb, men er sam m ensat af flere sk attearter.
Statsskatten beregnes efter en skala og en udskrivningsprocent, der årligt vedtages i udskrivningsloven. Alle skatteydere betaler et folkepensionsbidrag og bidrag til dagpengefonden.
Disse bidrag beregnes med et procentbeløb af den skattepligtige indkomst.
H erudover beregnes indkom stskat til kom m unen og amtskom m unen samt kirkeskat for m edlem m er af folkekirken efter årligt vedtagne udskrivningsprocenter.
Form ueskat beregnes til staten m ed en udskrivningspromille af den skattepligtige formue.
De beregnede skattebeløb n edsæ ttes med skattevæ rdien af personfradraget, hvilket vil sige med en procentdel af det årligt vedtagne personfradrag for sta t og kommune.
Den samlede skatteudskrivning skal holdes inden for et skatteloft, der angives gennem sæ rlige regler i udskrivningsloven,
Skattebetaling
De beregnede forskudsskatter opkræ ves på grundlag af forskudsregi
streringen for indkom ståret.
For m odtagere af A-indkom st foregår betalingen gennem skattetræ k ved enhver udbetaling.
B-skatteydere skal selv indbetale skatten via giroindbetalingskort over 10 månedlige rater.
Skatteydere, der har både A- og B- indkomst, betaler så vidt muligt begge dele gennem ska tte træ k k e t, men må eventuelt selv indbetale fi
skat ud over sk a tte træ k k e t i A-indkomsten.
For betaling af udbytteskat gæ lder sæ rlige regler.
Aftaler om betalingsordning vedrørende B- skatter, restsk atter m.m.
adm inistreres af kom m unens opkræ vningskontor. Ved manglende eller for sen indbetaling frem sender sta tssk a tted irek to ratet restancelister til videre behandling i kommunen.
Skattekort
I forbindelse med den årlige forskudsregistrering udskrives skattekort i form af et hovedkort, d er indeholder træ k p ro cen t og fradragsbeløb samt et bikort, der kun indeholder træ kprocent.
H ovedkortet afleveres til den arbejdsgiver, hvorfra den største A- indkomst udbetales af hensyn til udnyttelsen af fradragene. Bikortet skal ikke afleveres, men forevises ved hver udbetaling af A- indkomst fra andre arbejdsgivere.
Såfrem t udbetaling af A -indkom sten foretages af flere arbejdsgivere, således at fradragene ikke kan udnyttes hos en enkelt, kan man b egæ re et skattekort med b ru tto træ k p ro cen t. Værdien af fradragene er indregnet i brutto træ k p ro cen ten .
Hvis den forventede indkom st er m indre end det forventede beløb for fradrag og personfradrag, udskrives et frikort. På frikortet er anført det beløb, der kan indtjenes uden skattetræ k, samt den træ kprocent, der skal anvendes ved evt. indkom st ud over beløbet.
Enhver udbetaling af A-indkom st til en skatteyder, der ikke har afleveret sk a tte k o rt eller forevist bikort eller frikort, m edfører sk attetræ k med 50 pro cen t uden fradrag.
Et skattekort, d er udstedes i løbet af året, har virkning fra den påførte gyldighedsdato og anvendes første gang for den lønperiode, der begynder efter gyldighedsdatoen.
Skattem yndighederne kan m eddele den indeholdelsespligtige de oplysninger, d er frem går af hovedkortet, bikortet eller frikortet.
Indeholdelse af A -skat skal da foretages på grundlag af disse oplysninger.
En lønm odtager kan begæ re, at hans arbejdsgiver indeholder A-skat med en større procent end angivet på skattekortet.
Skattepligt
Der er fuld skattepligt for personer med bopæl her i landet og for personer, som har opholdt sig her i mindst 6 måneder.
H erudover er d er fuld skattepligt for et antal personer med særlige forhold som: tjeneste på skibe med hjem sted her i landet, ophold i udlandet i statens tjen este eller tidligere bopæl her i landet inden for de sidste 4 år.
Skattepligten kan dog udelukkes af forskellige forhold såsom bopæl i udlandet, beskatning til et andet land m.m.
G rønland og F æ røerne b etragtes skattem æ ssigt som udland.
For personer med bopæ l her i landet indtræ der skattepligten med fødslen- og for tilflyttere fra udlandet fra det tidspunkt, hvor de tager ophold her.
Skattepligten o p h ø rer ved død. Ved fraflytning til udlandet gæ lder særlige regler for skattepligtens ophør.
Skattevæsenets organisation S kattevæ senet er opbygget således:
Ligningskom m issionen fo retag er sam men med den kommunale skatteadm inistration skatteansæ ttelse og behandler klager som første klageinstans.
39 4 Skatterådet, der d æ kker en del af kom m unerne inden for am tet, er
klageinstans efter ligningskommissionen.
A m tssk a tte in sp ekto ra te t fungerer som statssk atted irek to ratets afde
ling på am tsplan. In sp ek to ratet fører tilsyn med ansæ ttelsen af indkomst og formue.
Am tsligningsrådet kan e fter indstilling fra statssk atted irek to ratet eller am tsskatteinspektøren æ ndre ligningskommissionens og skatterådets ansættelser.
Ligningsrådet og statsskattedirektoratet udgør i forening den ø ver
ste lignings- og vurderingsm yndighed. D irek to ratet udøver den daglige administration, m edens rådet giver direktiver og fastlægger retningslinier vedrørende skatteforhold.
Ska tted ep a rtem en tet hø rer under skatte- og afgiftsministeriet og dets hovedopgave er at virke som sekretariat for ministeren samt at udarbejde forslag til skattelove.
Landsskatteretten fungerer som øverste klageinstans i skatteorgani
sationen. De af landsskatteretten afsagte kendelser danner praksis for ligningsmyndighederne, indtil kendelsen eventuelt er blevet æ ndret af lands- eller højesteret. L andsskatterettens kendelser kan under visse betingelser indankes for de ordinæ re dom stole.
Socialindkomst
Socialindkomsten er et grundlag for beregning af de offentlige ydelser, der er afhængig af indkom stforhold.
O pgørelsen baseres på den skattepligtige indkomst reguleret med nogle indtæ gter, der sædvanligvis ikke indgår heri, fordi de ikke er skattepligtige og nogle sæ dvanlige fradrag, d er ikke anvendes som fradrag i socialindkom sten sam t et formuetillæg.
Den socialindkomst, d er herved frem kom m er, skal udtrykke et økonomisk behov for m odtagelse af offentlige ydelser og borgernes økonom iske mulighed for at betale for serviceydelser fra det offentlige.
S tatsskattedirektoratet skal op g ø re en socialindkomst og foranledige udsendelse til borgerne.
Skattem yndighederne vejleder i opgørelse af socialindkomsten.
Ægtefællebeskatning
Hver æ gtefælle b eskattes af sin indkom st og form ue og er berettiget til den del af de samlede fradrag, d er ved rø re r den enkelte person.
Der foretages en opdeling i arbejdsindkom st og form ueindkom st.
Ved opgørelse af arbejdsindkom st indgår:
- løn, pension og anden A -indkom st
- overskud eller underskud af selvstændig virksom hed - udenlandsk indtægt, lønm odtagerfradrag
- udgift til forsikring eller pensionsordning - underholdsbidrag og løbende ydelser.
- fradrag efter lov om etableringskonto og investeringsfond - m.m.
Overskud af selvstændig virksom hed m edregnes hos den af ægtefællerne, d er har drevet virksom heden. Form ueskattepligten vedrørende virksom heden påhviler også denne ægtefælle.
Hvis begge æ gtefæ ller har d eltaget i virksom hedens drift henregnes overskuddet hos den af æ gtefæ llerne, d er i overvejende grad har drevet virksomheden.
Har ingen af æ gtefæ llerne deltaget i driften, m edregnes .overskuddet som form ueindkom st hos den af ægtefæ llerne, d er ifølge æ gteskabslov
givningen har den retlige rådighed over aktiverne.
Den anden æ gtefæ lle kan som m edarbejdende ægtefælle overføre halvdelen af et overskud (med en årlig begrænsning) til sin selvangivelse.
Ved opgørelse af fo rm u ein d ko m st indgår:
- rente- og udbytteindtæ gt
- renteudgift, der ikke v ed rø re r selvstændig virksomhed
- overskud eller underskud for en - eller - tofamiliehuse, ejerlejligheder, fritidshuse, grunde
- overført underskud, negativ arbejdsindkom st - fradrag for gaver
- m.m.
Form ueindkom st m edregnes for den af ægtefællerne, der efter ægteskabslovgivningen har rådighed over formuen eller hæ fter for betaling. Form ueskattepligten påhviler denne ægtefælle.
Skatten af æ gtefæ llernes arbejdsindkom st beregnes for hver ægtefælle, mens skatten af form ueindtæ gter og form ueudgifter beregnes hos den, der har den største arbejdsindkom st. Fordelingen af form ueindtæ gter og -udgifter og formuen har ingen betydning for den samlede skat.
U udnyttede personfradrag og underskud overføres mellem æ gtefæ l
lerne, når de er sam levende ved indkom stårets udgang. For 1983 og 1984 gæ lder en overgangsregel i de tilfælde, hvor hustruen har den højeste arbejdsindkom st.
Æ ndring af forskudsregistrering
Den skattepligtige kan i løbet af indkom ståret forlange forskudsregi
streringen æ ndret, såfrem t det kan sandsynliggøres, at det faktiske indkomst- eller form ueforhold afviger væ sentligt fra den foretagne registrering.
Skattem yndighederne kan på tilsvarende grundlag ligeledes foranledi
ge en æ ndring af forskudsregistreringen foretaget med virkning for den fremtidige skattebetaling.
Skatteyderen kan i nogle tilfælde ved æ ndret forskudsregistrering anm ode om tilbagebetaling af betalt forskudsskat.
Årsopgørelse
På baggrund af den reviderede selvangivelse beregnes Slutskatten, der sammenholdes med den foreløbige skat.
R esultatet m eddeles skatteyderne i en årsopgørelse, der udsendes i året efter det pågæ ldende indkom står.
S katteyderne kan senest 4 uger efter m odtagelse af årsopgørelsen påklage grundlaget for beregningen over for vedkom m ende ligningskommission.
Såfrem t de foreløbige sk a tte r overstiger slutskatten, vil skatteyderne i tiden 1/10-1/12 få tilbagebetalt den overskydende skat med tillæg af en skattefri godtgørelse på 5 °/o.
I de tilfælde hvor slutskatten overstiger den foreløbige skat, opkræ ves restskat på det m anglende beløb tillagt 8 °/o, der ikke er fradragsberettiget.
Restskat (incl. tillæg af 8 °/o) på under 5.000 kr. vil blive opkræ vet sammen med den foreløbige skat i året efter den ordinæ re udsendelse af årsopgørelsen. For A -skatteydere foregår d ette over skattekortet, medens B -skatteydere b etaler via giroindbetalingskort i 10 rater.
Restskat (incl. tillæg af 8 °/o) på 5.000 kr. eller derover opkræ ves særskilt i rater i m ånederne januar, februar og m arts i året efter den ordinæ re udsendelse af årsopgørelsen.
Frivillig indbetaling af forventet restskat kan indbetales af skatteydere senest den 1. juni efter indkom ståret. H erved undgås procenttillæ g til restskatten, og d er opnås mulighed for ved en betaling af en del af restskatten at nedbringe beløbet til under 5.000 kr. og herved undgå særskilt opkrævning.
O verskydende skat kan i visse situationer udbetales forinden den ordinæ re årsopgørelse foreligger.
Se under »Forlods udbetaling«.