Undervisningen i de følgende Aar skal her kun kort berøres. For en stor Del vil den være afhængig af Lære
bøgerne, senere af Examensfordringer. I al Almindelighed vil de fleste af de i første Afsnit opstillede Regler ogsaa gælde den senere Undervisning.
For B o t a n i k e n s Vedkommende gør man sikkert rigtigt i at vente endnu et Aar med at bruge Bog. Under
visningen maa da fortsættes i samme Spor som i andet Skoleaar med Undersøgelse af Planter uden nogen syste
matisk Orden. Man kan nu give Børnene lidt sværere Opgaver end før; det vil saaledes more dem at opdage, at en Solsikke eller en anden stor Kurv bestaar af mange smaa Blomster. Fremdeles kan man udvide Omraadet ved at gaa ind paa forskellige biologiske Spørgsmaal, og endelig kan man i Modsætning til den delvise Behandling, som Planterne hidtil har faaet, gennemgaa enkelte lettere Planter fuldstændigt og saaledes samle en Del af Resulta
terne fra de tidligere Undersøgelser.
Af bi ol ogi ske Spør gs maal , som kan medtages paa dette Trin, anføres:
Ho n n i n g g e mme r . Honning findes i de medbragte Blomster. Det vises, hvordan den kan forekomme paa forskellige Steder i Blomsten, og hvordan den ligger be
skyttet mod Regn snart paa den ene, snart paa den anden Maade. Viol, Kejserkrone, Døvnælde, Syren, Ranunkel,
Ak-O
keleje er Blomster, som tydeligt viser de forskellige For
hold. — Opgave til Børnene: Hvem kan medbringe andre Blomster, hvori der findes Honning?
Be s t ø v n i n g . Forskel mellem Vind- og Insektbestøv
ning. Betydningen af Blomsternes Honning, Farve og Duft. (Det meste af, hvad der hører under Bestøvningen, maa opsættes til et senere Aar).
S p r e d n i n g af Fr ø og F r u g t e r (nogle faa morsomme Exempler; Mælkebøtte, Poppel, Løn, Gran, Burre, Snerre, Valmue, Storkenæb, Hyld hører til dem, der let kan skaffes).
Hvem kan finde flere Exempler?
P l a n t e r s F o r s v a r mod Dyr. (Se siden under:
Indbyrdes Forhold mellem Dyr og Planter).
S l y n g e n d e og k l a t r e n d e P l a n t e r . Planters Blade og Blomster søger op mod Lyset. De fleste Stængler er stærke nok til at bære sig selv; nogle maa dog holde sig oppe ved at støtte sig paa forskellig Maade. Ært, Bønne, Humle, Burre-Snerre, Vedbend, Vinranke er gode Exempler.
Find flere!
F o r m e r i n g u d e n Fr ø (vegetativ Formering). Ud
løbere (Jordbær), Kartofler (se S. 52), Løg (se S. 52), Vor
terod (især Yngleknopperne), Stiklinger. (Se ogsaa senere under: Vandplanter).
Som Prøve paa samlet Gennemgang af enkelte Planter kan tjene:
Valmuen. V. voxer paa Markerne, aldrig i Skoven;
den trænger til meget Lys og kan derfor ikke trives under Træerne. Men den kan jo ikke leve af Lys alene. Hvor
dan faar den sin Føde? Gennem Roden. Har den een Rod eller flere? Den har een stor Rod, og paa den sidder der mange mindre; de kaldes dens Grene. Naar der er mange Grene, kan Roden suge mere Næring op; den kan ogsaa bedre holde Planten fast. Næringen, som suges op, skal op til Blade og Blomster; men først maa den gennem den Del af Planten, hvorpaa Blade og Blomster sidder; den kaldes Stængelen. Stængelen kan ikke undværes; den løfter
Bl adene op, saa de ikke skygger for hverandre. Sidder der ikke andet paa Stængelen end Blade og Blomster?
Føl paa den! Jo, der sidder stive H a ar. De gør ogsaa Nytte; de vender alle Spidsen nedad, saa at Snegle og andre næsvise Dyr ikke saa let kan krybe op og æde af Bladene. Bladene breder sig, saa Solen kan skinne paa dem; hvordan kan de holde sig stive? Der er mange Sti
vere i, som holder dem udspændte. De kaldes Ribber*).
Højest paa Stængelen sidder Bl oms t en; den har en Stilk, som løfter den højt i Vejret. Før Blomsten springer ud, er den en Knop. Knoppen bøjer Hovedet, som om den ikke brød sig om, at man skulde finde den. Pil en Knop itu! De to grønne Blade yderst kaldes Bæg e r b l a d e . Hvilken Nytte mon de gør? De beskytter det af Knoppen, som er indenfor, indtil det er stort nok til at bryde frem.
Men saa en Morgen, naar Solen skinner, skilles Bæger
bladene og falde til Jorden, og fire store højrøde Blade folder sig ud. Det er Kr o n b l a d e n e . De er først krøl
lede, fordi de er meget større end Bægerbladene og derfor har været foldede sammen. Naar Blomsten springer ud, retter Stilken sig, og nu kan man se den røde Valmue
blomst langt fra som et Flag, der vajer paa sin Flagstang.
Saa kan vi let finde den. Men vi faar maaske ikke megen Glæde af at plukke den, for Kronbladene falder let af. Køer og Heste kan ogsaa let finde dem; men de æder ikke gerne Valmueplanter, fordi der er en hvid Mæl k e s a f t i dem, der smager bittert. Derimod kommer Bierne flyvende, naar de ser, at Valmuen blomstrer. De farer paa Hovedet ned i Blomsten og kommer op helt mørke af Støv. Hvor har de faaet det? Det kommer ud af Spidsen paa de mange smaa Traade, der sidder lige inden for Kronbladene; disse Traade kaldes derfor St øvdr a ger e. Støvet tager Bierne med hjem og æder det. Inden for Støvdragerne, midt i Blomsten, sidder en tyk, grøn Klump med en Stjerne
oven-*) Har man i Klassen en — helst storbladet — Plante i Urtepotte kan man ved en Dag at lade være at vande den vise, at det frem
for alt er Vandet, som afstiver Bladet.
paa. Den hedder St øvvej en. Det er ikke, fordi der er Støv i den. Lad os skære den over; saa ser vi en Mængde smaa hvide Gryn. De smaa Gryn skal blive til Valmuens Fr ø ; og hvad kan Valmuefrø blive til? Men Frøene kan ikke blive modne, hvis der ikke kommer noget Støv paa den lille Stjerne øverst paa Støvvejen. Det kan der jo let komme; men for at Frøet skal blive godt, maa Støvet helst være fra en anden Valmueblomst; og hvem skal bringe det? Ja, det gør Bierne. Naar en Bi kommer fra en Valmueblomst til en anden, har den altid noget Støv paa sig, og lidt af det bliver siddende paa Støvvejen. Paa den Maade gør Bierne Nytte til Gengæld for det Støv, de tager med hjem. Og hvilken Nytte gør Kronbladene?
— Naar Frøet er modent, bliver Støvvejen tør og haard;
saa kalder man den Valmuens F r u g t (hvilke andre Frugter kender I? Der er Frø I dem alle); den bliver siddende paa Stilken, længe efter at Kronblade og Støvdragere er faldne af. Men Frøene skal jo i Jorden, hvis de skal spire; og Frugten revner ikke, saa at de kan falde ud.
Hvis den gjorde det, vilde Frøene falde paa samme Sted, og det vilde ikke være heldigt. Hvorfor ikke? Saa kunde de smaa Planter ikke komme til for hverandre. Frøene kommer ud paa den Maade, at Stjernen løfter sig lidt i Vejret, saa der kommer smaa Huller under den. Kan Frøene da falde opad? Nej, men naar det blæser, saa ry
ster Vinden den tørre Frugt paa den lange Stilk, og Frøene rystes ud af Hullerne ligesom Peber af en Peber
bøsse, nogle til højre, andre til venstre; paa den Maade spredes de til alle Sider. Naar det er sket, er der kun den visne Plante tilbage; den falder til sidst om og raadner op. Men Frøene ligger i Jorden til Foraaret.
Døvnælden (og Nælden). (Materiale: Exemplarer af begge Planter; af Døvnælde en Plante til hver Elev). Naar D. er opkaldt efter Nælden, skulde man tro, den kunde brænde. Prøv det! Nej, den brænder ikke. Men prøv at tage paa denne Plante! Den brænder, det er en rigtig
Nælde, »Brændenælde«. Hvorfor mon da D. er opkaldt efter Nælden? De to ligner hinanden saa meget, at man let kan forvexle dem, naar de voxer sammen. De har begge f i r k a n t e t St ængel og m o d s a t t e Blade. Bladene har omtrent samme Form, og de er f j e r r i b b e d e og t a k kede. Men D. har bløde H a a r paa Bladene, Nælden der
imod stive Br æn d e h a a r . Og saa har D. hvide Bl o ms t e r , medens Nældens Blomster er grønne og smaa. Mange af jer kender de hvide Blomster. I har suget Saft af dem.
Saften findes i Bunden; man kan tage den hvide Kr o n e af og suge Saften ud. I har maaske ogsaa set Bier stikke Hovedet ind i Kronen; de vil ogsaa suge Saft for at lave den til Honning. I andre Blomster søger Bierne Støv; men det kan de ikke faa meget af her, da der kun er fire St øv
dr ager e. De sidder godt dækkede af Kronen, saa at Støvet ikke kan blive vaadt, naar det regner. Kronen ligner en aaben Mund med en Ov e r l æb e og en U n d e r læbe; hvilken af dem beskytter Støvet? Underlæben hjælper
Bierne, naar de suger Honning. Hvordan? Der er. ogsaa en Tunge i Munden; den ender med to Spidser ligesom Slangernes. Det er det øverste af St øvve j e n. Naar man tager Kronen af, bliver Støvvejen siddende; men Støvdragerne følger med Kronen. Støvvejen sidder fast nede i Bæge
ret. (Find Bægeret paa en Knop; hvilken Nytte gør det?) Det nederste af Støvvejen er en lille Knude, som er delt i fire Dele. Af hver Del kommer der et F r ø , som modnes og falder ned, spirer og bliver til en Plante. Døvnælderne voxer næsten altid mange sammen; men det er ikke, fordi der engang er falden mange Frø paa eet Sted. Der kan komme nye Planter paa en ganske anden Maade. Lad os se paa det af Planten, som har været under Jorden. Det er ikke Rod altsammen. Det meste er en Stængel, som har ligget vandret i Jorden; den er bleg (hvorfor?) og har ingen rigtige Blade. Fra den gaar der saa tynde R ø d d e r dybere ned. Den underjordiske Stængel kaldes en J o r d stængel. Den kan, som vi ser, skyde Skud ud til Siden, og disse Skud gror saa op over Jorden og bærer grønne
r
Blade og hvide Blomster. Fordi Jordstængelen skyder mange Grene ud til Siderne og disse igen andre Grene, kommer der til at staa mange Planter sammen. Det er maaske en eneste, stor Familie. Nælder (o: de store N.) voxer paa samme Maade. De grønne Skud visner efter- haanden bort;.men Jordstængelen bliver ved at leve under Jorden og skyder ny Skud op. Paa den Maade voxer
mange Planter, f. Ex. Anemoner og Skovmærker.
I det følgende meddeles Udkast til et Par Samtaler om Emner, der egner sig bedst for en senere Alder, men ligger lidt uden for Lærebøgernes sædvanlige Ramme, og som derfor har enkelte Synspunkter fremme, som i de. fleste Skolebøger træder i Baggrunden.
Indbyrdes Forhold mellem Dyr og Planter (Disposition).
I n d l e d n i n g . Der er tre Slags levende Væsener paa Jorden: Mennesker, Dyr og Planter. Vi kan ikke undvære Dyr og Planter; de kan derimod godt undvære os (dog hvor
dan vilde det gaa Husdyr og dyrkede Planter uden o s‘/).
Planter og Dyr kan ikke undvære hinanden.
I. D y r e n e ha r N y t t e af P l a n t e r n e .
a. Planterne tjener Dyrene til Føde. Alle de forskellige Dele af Planterne kan ædes: Frugter, Frø, Saft, Rod, Ved, Bark, Blade — hvem kan nævne Exempler herpaa?
b. Planterne tjener til O p h o l d s s t e d og S k j u l e s t e d for Dyrene. Exempler! [Herunder om Beskyttelseslighed.]
C. Planterne leverer B y g g e m a t e r i a l e for Dyrene.
[d. Planterne s k a f f e r et N æ r i n g s m i d d e l (Kul) t i l v e j e , som Dyrene ikke kan undvære
II. P l a n t e r kan værne si g mod Dyr.
Planterne tager ikke altid Skade af, at Dyrene benytter Dele af dem; men ofte gør Dyrene dem dog stor Fortræd.
(Exempler paa begge Dele!) Mod Dyrenes Angreb kan Plan
terne værne sig paa forskellig Maade:
a. Ved giftige eller andre ubehagelige Stoffer; saadanne Planter har ofte en hæslig Lugt. (Exempler!)
b. Ved Torne. (Exempler!)
c. Véd Brændehaar. (Exempel!)
d. Ved anden Haarbeklædning, især nedadrettede Haar.
(Særlig mod mindre Dyr: Snegle og Insekter).
e. Ved klæbrige Stoffer (Tjærenellike, ligeledes mod Smaa-dyr).
III. P l a n t e r h a r o g s a a Ny t t e af Dy r e ne .
a. Insekter og andre Smaadyr b e s t ø v e r en Mængde Blomster. Hvilke Midler bruger Planterne til at lokke saa
danne Dyr til sig?
b. F r u g t e r og Fr ø s p r e d e s af mange Dyr. Exempler!
Hvad kan det gavne Planten, at dens Frø spredes?
c. E n k e l t e P l a n t e r n æ r e r s i g af Dyr (insektædende Planter).
d. D y r e n e gør J o r d e n f r u g t b a r ved deres Arbejde (Begnorme) og deres Gødning.
e. Dyrene kan gavne ved at æde Overskud af Frø eller Planter, saa de øvrige faar bedre Plads (sml. Udhugning i
Vandplanter.
Vand er dels Saltvand, dels Ferskvand. Det ferske Vand er dels stillestaaende, dels rindende. I Havet er der forholds
vis faa Planter, flest nær ved Kysten (Tang)*). I rindende Vand er der ikke saa rig en Plantevæxt som i stillestaaende Vand (hvorfor?). De fleste Planter voxer, hvor Vandet er lavt.
Planter i fersk Vand kan deles i to Grupper:
*) Ligger Skolen ved Stranden, vil det være naturligt at tale lidt mere om denne Vegetation.
I. P l a n t e r med f l y d e n d e Bl ade.
Andemad (vises i Akvariet). Hele Planten som en lille kresrund Baad; dog med Bødder, som dels suger Vand ( Rod
ha ar vises), dels holder Planten rolig som et Slags Anker.
Formeringen foregaar ved, at den ene Plante voxer ud fra den anden og løsriver sig. Ofte voxer A. saa tæt, at Vandet dæk- kes med dem som med et Tæppe. A. voxer kun i stille Vand (hvorfor?). Mellem Planterne findes mange Insekter, Snegle og andre smaa Dyr. Det er vist mest dem, som Ænderne søger, naar de snadrer i A. Overvintring sker ved smaa Planter, som er tungere end de andre, fordi der ikke er saa megen Luft i
dem, og som derfor synker tilbunds; om Foraaret dannes der mere Luft i dem, saa at de stiger op.
Frøbid (vises i Akvariet), Til Forskel fra Andemad har Planten tydelig adskilt Stængel og Blade (med lange Stilke), Rødderne naar ikke Bunden, men de holder Planterne i en be
stemt Stilling og forhindrer, at de let kan flyde bort. Bladet hviler altid paa Vandfladen (hvad kunde let ske, dersom det brede Blad med den tynde Stilk ragede op over Vandet?). F.
har smukke, hvide Blomster, men formerer sig ved Ranker (Udløbere, sml. Jordbær) under Vandet. Navnet kan ikke komme af, at Frøerne bider af dem (hvorfor ikke?); men Frøernes La r v e r æder gerne af de raadnende Blade. Mellem Rødder og Grene gemmer mange Dyr sig. Overvintring ved smaa Knop
per, som synker tilbunds (sml. Kartofler).
Hvid Aakande (Nøkkerose). Bladene ligner Frøbids; de flyder paa Vandet og kan ikke undvære Vandets Støtte. Aa.
voxer paa Bunden og har Rødder ned i Dyndet. Den vand
rette Jordstængel er omtrent saa tyk som et Haandled. Hvor lange maa Bladstilkene være? Aa. kan bedre end de fore- gaaende voxe i sagte rindende Vand (hvorfor?); dens Navn tyder ogsaa paa rindende Vand. De hvide Blomster minder om Frøbids; de lukker sig om Natten. Dyreliv paa Under
siden af Bladene; navnlig fæstes her Æg af Snegle, Igler (Hunde
igler) o. a .; Vandet er jo varmest i Overfladen, og Bladene giver Fæste og Skjul. Oven paa Bladene, der er saa store som Tallerkener, færdes Insekter og Edderkopper; ja selv Smaa- fugle kan de bære. Om Vinteren dør de flydende Blade bort (der er tynde Blade nede paa Bunden). Formering dels ved Jordstængelen, dels ved Frø (Frugten sænker sig under Van
det, aabnes ved at Arret løsnes; Frøene er omgivne af Luft og flyder om, til Luften gaar bort, synker saa tilbunds). I andre Lande er der endnu større Aakander; Victoria i Amazonfloden har Blade saa store som Borde (indtil 3 Alen i Tværmaal) og Blomster som Tallerkener (over 1j2 Alen i Tværmaal).
\
II. P l a n t e r , s o m r a g e r op o v e r Va nde t .
Siv (Kogleax). Lange, trinde, ugrenede; bøjelige og lette (luftfyldte), saa at de ikke let knækker (Fortællingen om Egen og Sivet i Stormen). Mellemstok, der grener sig i Dyndet;
derfor staar altid mange Siv sammen. Blomsterne i smaa, brune Duske. Anvendelse: Maatter, Sivsko.
%
Tagrør. Høje, trinde,, hule, bøjelige. Lange, flade, seige, Blade, som ikke knækker eller rives itu i Blæsten; Skederne beskytter de skøreste Dele af Stænglerne. Mellemstok, der gre
ner sig stærkt. Blomsterne i brune Toppe (men ikke modent Frø). Børsangeren bygger mellem Rørerne. Anvendelse i Byg
ninger og til Pile.
(Dunhammer kan ogsaa medtages, hvis den kan skaffes, mest for sin ejendommelige Blomsterstands o g . Frøsprednings
Skyld).
Alle disse Vandplanter voxer lige ved Bredden og danner tætte Krat, hvor Vandfugle skjuler sig, Svaler hviler ud i
i
store Flokke, Insekter færdes, Guldsmede kryber ud af Larve
huden o. s. v. Det er forholdsvis nemt, naar man har kulørt Kridt, at tegne et Billede af en Søbred med Siv, Rør, Dun
hammer og Skærmplanter.
Naar man begynder at bruge Bog, kommer strax baade i Zoologi og Botanik det Spørgsmaal op, h v o r l e d e s ma n s k a l g e n n e m g a a Le kt i e r ne . Dette Spørgsmaal kan ikke besvares med et Par Ord, overhovedet slet ikke besvares i al Almindelighed. Besvarelsen afhænger først og fremmest af, hvilken Bog der bruges, dernæst af Elevernes Alder og Standpunkt. Hovedregelen bør være, at man maa sætte Børnene i Stand til uden fremmed Hjælp at kunne læse og forstaa den Lektie, de faar for. Paa den anden Side er det sikkert ingenlunde nødvendigt, heller ikke øn
skeligt, at der gives en fuldstændig Gennemgang i den For
stand, at Børnene, naar de skal læse Lektien, slet intet nyt finder, saa at Lektien egentlig kun er for de Børn, der har fulgt daarligt med i Timen. (Herfra bør dog maaske und
tages de første Timer, indtil Børnene ere bievne vante til den ny Bog). En fuldstændig Gennemgang gør let Bogen kedelig og tager et gavnligt Arbejde fra Børnene; hvad Bo
gen giver i en for Eleverne fuldt forstaaelig Form, behøver som Begel ikke at gennemgaas. Hertil hører navnlig en stor Del af det, der meddeles om Dyrenes Levevis. Hvad man vil tilføje her, kan i Regelen opsættes til Overhørings
timen, med mindre man ved Gennemgangen vil benytte et enkelt lille Træk (helst en Oplevelse) til at vække Interesse for den ny Form. Derimod maa alle ny Vanskeligheder som Regel forklares forud. Dette gælder baade ny Gloser og ukendte Forhold ved den ny Forms Bygning. Meget ofte kan Øjet aabnes for den ny Form gennem en Sam
menligning med en anden, som Børnene kender (ofte den sidst læste). Børnene maa da selv finde de vigtigste Ulig
heder og maaske derfra slutte sig til et og andet med Hen
syn til Dyrets Liv.
Har man f. Ex. lige læst om Insekter og skal give Lektie for om Edderkopper, kan man ved Hjælp af et Bil
lede faa Børnene til at finde, hvilken Forskel der er mel
lem et Insekt og en Edderkop. At E. har otte Ben, Le
gemet delt i to Dele, uleddet Bagkrop og ingen Vinger, vil Børnene let selv finde. Mangelen paa Følehorn, de to
Par Munddele, de usammensatte Øjne maa man maaske hjælpe dem med. Naar man saa har forklaret Giftkrogens
Bygning (af Giftkrogene sluttes, at E. lever af Rov), maa Spindet omtales. Har et af Børnene set, hvordan det dan
nes, og hvordan Nettet væves, lader man ham fortælle, retter hvad der er galt og forklarer Spindevorternes Byg
ning. Skal Skorpionerne medtages, lader man f. Eks. Bør
nene efter et Billede besvare følgende Spørgsmaal: Til hvilke Dele hos Edderkoppen svarer S.’s Klosaxe? Hvor
ledes er den Del af S.’s Klosax bygget, som S. klemmer med? Hvor begynder S.’s Bagkrop? Hvordan ender den?
— og saa giver man Lektien for.
I et Tilfælde som dette, hvor man gaar over fra en Dyreklasse til en anden, maa Gennemgangen jo være for
holdsvis fyldig. I andre Tilfælde kan den være kortere.
Om det enkelte Tilfælde kan der strides; et daarligt Hold trænger til mere Gennemgang end et dygtigt; et yngre til mere end et ældre. Princippet maa imidlertid altid være det at lade Børnene selv gøre, hvad de kan. Derfor maa Gennemgangen heller ikke væsentlig bestaa i Foredrag af Læreren. Børnene har bedre af selv at prøve deres Kræf
ter, og det morer dem. Tager denne Maade end noget mere Tid, lønner den sig dog sikkert. I Naturhistorien gælder det maaske mere end i de fleste Fag, at Hastværk er Lastværk. Kun naar Eleven arbejder med sin Forstand, ikke blot med Hukommelsen, bliver Faget udviklende.
I Botaniken gælder det langt mindre end i Zoologien, at man som Regel kan nøjes med en delvis Gennemgang.
Dels spiller det biologiske en noget mere tilbagetrængt Rolle end i Zoologien; dels — og navnlig — kræver det biologiske Stof, som medtages, en Forklaring (og Forsøg) for at blive fuldt forstaaeligt. I Botanikundervisningen gælder det ogsaa at benytte Lejligheden, naar man har de levende Planter. Og er man saadan stillet (hvad der i København oftest er Tilfældet), at man kun kan faa en Plante i et større Antal Exemplarer i een af Timerne, da maa man ubetinget lade dette være Gennemgangstimen.
Ved Repetitionen bliver der Lejlighed nok for Eleverne til at arbejde hjemme med Bogen.
Et andet Spørgsmaal, som ved den senere Undervis
ning kommer til at spille en Rolle, er den s a m m e n h æ n g e n d e Beskr i vel se. Denne er næppe paa sin Plads i den første Undervisning (se S. 7); her maa Beskrivelsen som Regel kun omfatte Enkeltheder. Efterhaanden som Børnene vinder Forstaaelse af disse, udvides Beskrivelsen saa til at gælde hele Dyret eller Planten. Naar man ind
øver en saadan Beskrivelse, maa man særlig for Dyrenes Vedkommende passe paa, at den ikke bliver noget for sig ved Siden af Læren om Dyrets Liv, men at de Ejendom
meligheder, som ses og beskrives, saa vidt muligt ogsaa forstaas. Derfor gør man rigtigt i at lade den sammen
hængende Beskrivelse være Slutningen paa Undervisningen om vedkommende Dyr, ikke Begyndelsen. Fremdeles maa man efterhaanden vænne Børnene til, naar de beskriver et Dyr (eller en Plante), da at f r e m h æ v e det væs ent l i ge, saaledes at ikke en Mængde uvæsentlige Detailler forstyrrer det Billede, som Beskrivelsen skal give. Til en god Be
skrivelse hører paa det senere Trin lige saa godt at forbigaa, hvad der skal forbigaas, som at medtage, hvad der skal medtages. En enkelt eller et Par s k r i f t l i g e Be s k r i v e l s e r vil hjælpe Børnene til at samle og ordne deres Tan
ker. I Botaniken er det langt sværere gennem Beskrivel
sen at vise hen til Livet. Beskrivelsen maa her mere end ved Dyrene (hvor dette Hensyn ogsaa maa tages) stilles i Forhold til den systematiske Bestemmelse. Derfor bør den ikke indøves, før Plantebestemmelsen har aabnet Øjet for dens Værd. Som en Forberedelse til Plantebeskrivelsen kan det ofte være praktisk at skr i ve op p a a d e n st or e Tavl e de S p ø r g s ma a l , som ma n ø n s k e r be s va r e de a f Bør nene. Disse undersøger da hver sit Exemplar af
Planten og nedskriver Svarene. Til sidst samles saa Re
sultaterne.
Naar Talen ved Botanikundervisningen er om at lade Eleverne arbejde selv, bliver Spørgsmaalet ogsaa, om man