Sammentænkning af finansieringen af energiprojekter

Kortlægning af praksis

Finansieringskilderne til energieffektiviseringer i kommunerne er mange – driftsbudgetter til vedligeholdelse, anlægsbudgetter til fx nybyg og renoveringer samt budgetter konkret øre-mærket til energiinvesteringer. Det er en overordnet og central pointe hos deltagerkommuner-ne, at alle finansieringskilder tænkes sammen, så man får mest muligt for pengene – både set i forhold til energioptimering og i forhold til vedligeholdelse af sine ejendomme.

Fokuserer man særskilt på finansiering øremærket energieffektiviseringsprojekter i kommunen, ses det, at syv ud af otte deltagerkommuner har øremærket puljer til investering i energieffek-tiviseringsindsatser. KORA har ikke kortlagt størrelsen på puljerne i deltagerkommunerne.

En af de syv kommuner – Rudersdal Kommune – har finansieret energieffektiviseringer i regi af et ESCO-samarbejde.

ESCO står for ”Energy Service Company”. I et ESCO-samarbejde indgår kommunen i et samar-bejde med en privat leverandør (fx et konsulentfirma eller en entreprenør). Den private leve-randør planlægger og gennemfører energioptimerende indsatser i de kommunale ejendomme.

ESCO-samarbejdet kan indholdsmæssigt udformes på forskellige måder. Særlig forhold vedrø-rende finansieringen af indsatserne og effekterne er relevante. Investeringen kan fx finansieres gennem de opnåede energibesparelser, som på den måde ”betaler” for energirenoveringen, af kommunen selv eller af den private leverandør. I forhold til effekten af de gennemførte indsat-ser vil formålet med ESCO-samarbejdet ofte være, at den private leverandør garanterer en på forhånd aftalt effekt. Ved samarbejdets start fastlægges således en baseline for kommunernes energiforbrug, og på baggrund heraf garanterer leverandøren en bestemt energibesparelse.

Andre formål med et ESCO-samarbejde kan være vidensdeling og udvikling i et samarbejde imellem kommune og privat leverandør. Igangsættelsen af et ESCO-projekt kan således være en fordel, hvis kommunen selv mangler viden og/eller ressourcer til at udvikle og implementere energieffektiviseringer.

To af deltagerkommunerne har henholdsvis erfaring med og vedtaget at igangsætte et ESCO-projekt. De to eksempler er kort beskrevet i den følgende boks.

Boks 4.5 ESCO-projekter – eksempler

Rudersdal Kommunes ESCO-samarbejde er et seksårigt projekt (2012-2016) på skoleområdet med NCC. Projektet inkluderer alle 12 skoler i kommunen. Projektets overordnede mål er en 20 % besparel-se på henholdsvis el, vand og varme. Det er estimeret, at to tredjedele skal komme fra indsatbesparel-ser ved-rørende installationer og tekniske løsninger og en tredjedele fra ændret brugeradfærd.

Hvidovre Kommune har vedtaget at igangsætte et ESCO-projekt. Økonomiudvalget har bevilliget en anlægsbevilling til ESCO-projektet på i alt 75 mio. kr. Hvidovre Kommune lånefinansierer således selv indsatserne i projektet i stedet for at få den private samarbejdspartner til at stå for finansieringen. Der forudsættes en tilbagebetalingstid på 25 år, samt at energieffektiviseringerne i projektet kan finansiere renter og afdrag på lånet. Projektet er afgrænset til udvalgte ejendomme, hvor der vurderes at være et særligt potentiale.

Ser man på de øvrige seks kommuner, som har afsat øremærkede midler til energieffektivise-ringer, er der flere forskelle i den konkrete udformning af finansieringen. Der fokuseres her på tre forhold: 1) Hvordan er finansieringen tilvejebragt? Dette har betydning for omkostningen ved finansieringen. 2) Hvad er den forudsatte tilbagebetalingstid for indsatser, der må finansie-res? Denne er afgørende for, hvilke typer af indsatser der kan finansieres med de afsatte mid-ler. 3) Følger der konkrete effektiviseringskrav med de øremærkede midler?

Til forskel fra finansieringen af ESCO-projekter, hvor det kan være andre aktører end kommu-nen, der tilvejebringer finansieringen, er det kun de seks deltagerkommuner selv, der finder midler øremærket til energieffektiviseringsprojekter. Projekterne er oftest enten selvfinansiere-de eller finansieret via lånoptagning hos Kommunekredit.

Når man ser på den forudsatte tilbagebetalingstid, er der større forskelle kommunerne imellem.

Eksempler på tilbagebetalingstider er 5, 10, 15, 16 og 25 år. Der er således betydelige forskelle i deltagerkommunernes muligheder for at igangsætte energieffektiviseringsindsatser. En kom-mune arbejder ikke inden for en konkret tilbagebetalingstid på indsatsen, men i stedet med et rentabilitetskrav, der siger, at investeringen skal være tilbagebetalt, inden 75 % af indsatsens levetid.

Der er ligeledes forskelle kommunerne imellem i forhold til, om der følger konkrete effektivise-ringskrav med midlerne til energieffektiviseringer. Effektiviseeffektivise-ringskravene udmøntes som en relativ høj forudsat forrentning på effektiviseringen og i én kommune ved at forudsætte en relativ kort tilbagebetalingstid. Generelt skal effektiviseringsgevinsterne kunne finansiere inves-teringerne. Her er tilbagebetalingstiderne igen afgørende for, hvor stor udfordringen er. Korte tilbagebetalingstider betyder krav om hurtig implementering og hurtig effekt. Herudover skal enkelte af deltagerkommunerne hente yderligere effektiviseringsgevinster ved hjælp af de be-vilgede investeringer. Det kan være udmøntet som et konkret effektiviseringskrav eller som en forudsat høj forrentning af investeringerne.

Vurdering af praksis

De otte deltagerkommuner arbejder med forskellige finansieringsmodeller for deres energief-fektiviseringsindsatser. Fælles for kommunerne er det, at de igangsatte effektiviseringer skal generere en driftsbesparelse. Størrelsen af driftsbesparelsen beregnes ofte med udgangspunkt i en relativ høj forrentning og/eller korte tilbagebetalingstider, så kommunen sikrer sig, at der igangsættes indsatser, der medfører gevinster relativt hurtigt.

Deltagerkommunerne peger på, at man som hovedregel skal vælge den billigste finansiering af sine energiinvesteringer. Det vil oftest være selvfinansiering eller lånoptagning hos Kommune-kredit og altså sjældent finansiering via en ekstern ESCO-samarbejdspartner.

Deltagerkommunerne peger på, at det er vigtigt, at man ser finansieringen af sine effektivise-ringsindsatser i det ”rigtige” tidsperspektiv. Puljer til energieffektiviseringer har ofte relativt korte tidshorisonter i form af forudsatte tilbagebetalingstider på fx 5, 7 eller 10 år. Tilbagebeta-lingstiderne er afgørende for, hvilke indsatser der kan igangsættes og dermed for mulighederne for at indhøste gevinsterne inden for den forudsatte tilbagebetalingstid – fx har nye vinduer eller et nyt tag tilbagebetalingstider på mere end 10 år. Har en kommune allerede høstet (nog-le af) de (nog-letteste effektiviseringsgevinster – ofte med korte tilbagebetalingstider, kan det blive en reel udfordring at udmønte midler til energieffektiviseringer på en fornuftig måde.

For at håndtere udfordringen med korte tilbagebetalingstider nævner deltagerkommunerne, at øremærkede midler til energieffektiviseringer skal ses i sammenhæng med andre kommunale finansieringskilder – særligt vedligeholdelsesmidler. Vedligeholdelsesmidlerne kan bruges til finansiering af effektiviseringer med længere tilbagebetalingstider – fx vinduer og tage. Delta-gerne giver endvidere udtryk for, at det er god praksis, at en ejendom er i bedre stand efter gennemførelsen af energieffektiviseringer vedrørende ejendommen.

I en driftsorganisation er det endvidere vigtigt at tænke læring ind i den daglige drift. Hvordan bliver ejendomsadministrationen dygtigere og mere effektiv i sin opgaveløsning? Det kræver, jf. deltagerkommunerne, et mere langsigtet læringsperspektiv – også i forbindelse med gen-nemførelsen af energieffektiviseringsprojekter. Det er således nødvendigt, at ejendomscentret tænker strategisk og langsigtet i sin opgaveløsning – ikke kun på at plukke de lavthængende frugter.