Det kan tænkes, at forsøget i Køge Kommune har sat nogle processer i gang, som har bevir-ket, at flere kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere og flere sygedagpengemodtagere er ble-vet selvforsørgende, end det ville have været tilfældet uden forsøget. Forsøget kan have skabt en konkurrencesituation, som har skærpet personalets opmærksomhed på hurtigt at få mod-tagere på kontanthjælp eller sygedagpenge i arbejde. Vi har derfor sammenlignet udviklingen i Køge Kommune med udviklingen i kommuner med samme rammevilkår. Der er i Jobindsats (www.jobindsats.dk) en række kommuner, som har samme rammevilkår som Køge Kommu-ne, og hvor betingelserne for at borgere opnår beskæftigelse kan forventes at være nogenlun-de ens. Vi har valgt at sammenligne Køge Kommune med Faxe og Næstved Kommuner. De har samme rammevilkår som Køge Kommune og er geografisk beliggende tæt på Køge Kom-mune.
I figur 6.1 er vist, hvordan udviklingen i antal kontanthjælpsmodtagere har været primo i årene 2007-2010 i Køge Kommune, Faxe Kommune og Næstved Kommune, altså fra før for-søgets begyndelse i Køge Kommune til begyndelsen af 2010. Figuren viser et indeks for ud-viklingen, hvor niveauet i 2007 i de tre kommuner er sat til 100.
Figur 6.1 Indeks for antal kontanthjælpsmodtagere primo 2006, 2007, 2008, 2009 og 2010 i Køge, Faxe og Næstved Kommuner. 2007=100
Det fremgår, at den relative udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere har været meget paral-lel i Køge og Faxe Kommuner. I Næstved Kommune kunne ikke konstateres noget fald fra 2007 til 2008, men i forhold til 2007 er bestanden i Næstved Kommune på samme relative niveau i 2010 som de to øvrige kommuner.
I figur 6.2 er sammenlignet, hvor stor en andel borgere, som har påbegyndt start- eller kontanthjælp i et bestemt kvartal, fortsat modtager en offentlig ydelse (bortset fra SU) en vis periode senere. Andel borgere, som efter en vis periode fortsat modtager en ydelse i Køge Kommune, er beregnet som et indeks i forhold til andel borgere, som efter en vis periode fortsat modtager en ydelse i henholdsvis Faxe Kommune og Næstved Kommune. Analysen omfatter borgere, som har påbegyndt en ydelse i 3. kvartal 2006, 2007 eller 2008 eller 1.
kvartal 2009. Der er ikke valgt et senere kvartal, da der for disse kun ville kunne opnås data for korte forløb. Forløb, som er påbegyndt i 3. kvartal 2006, ligger før forsøgets start i Køge Kommune. Forløb, der er påbegyndt i 3. kvartal 2007 løber hen over forsøgets start, mens forløb der er begyndt i 2008 og 2009 ligger efter forsøgets start. Forløb, der er påbegyndt i 3.
kvartal 2006, er påbegyndt før etableringen af jobcentre, men en stor del af forløbet ligger efter.
0 20 40 60 80 100 120 140
2007 2008 2009 2010
Køge Faxe Næstved
Figur 6.2 Andel borgere med påbegyndt kontant- eller starthjælp i et bestemt kvartal, der fortsat modtager en offentlig ydelse (bortset fra SU) på et givet senere tidspunkt. Andel i Køge Kommune er beregnet som indeks af andel i hen-holdsvis Faxe Kommune og Næstved Kommune
Når man ser på udviklingen i ”overlevelse” på en ydelse for borgere, som har påbegyndt en ydelse i et bestemt kvartal, er der ikke en helt entydig udvikling I Køge Kommune sammen-lignet med Faxe Kommune og Næstved Kommune. Overlevelsen på en ydelse blandt dem, der har påbegyndt kontant- eller starthjælp i 3. kvartal 2006, er efter 30-52 uger lavere end i Fa-xe Kommune og på niveau med Næstved Kommune. Overlevelsen på en ydelse blandt dem, der har påbegyndt kontant- eller starthjælp i 3. kvartal 2007, er efter 30-52 uger højere end i både Faxe Kommune og Næstved Kommune. Der opnås altså et dårligere resultat i Køge Kommune. Blandt dem, der har påbegyndt kontant- eller starthjælp i 3. kvartal 2008. er overlevelsen på en ydelse i Køge Kommune efter 30-52 uger på niveau med både Faxe Kom-mune og Næstved KomKom-mune. Endelig er overlevelsen på en ydelse blandt dem, der har påbe-gyndt kontant- eller starthjælp i 1. kvartal 2009, større i Køge Kommune efter 26 uger end i Faxe Kommune, men på niveau med Næstved Kommune.
Vi har på samme måde sammenlignet udviklingen i sygedagpengemodtagere, og i figur 6.3 er vist udviklingen i antalsygedagpengemodtagere primo årene 2007-2010. Figuren viser et indeks for udviklingen, hvor antal sygedagpengemodtagere primo 2007 er lig med 100.
0 20 40 60 80 100 120 140
3. kv 2006 Faxe 3. kv 2006 Næstved 3. kv 2007 Faxe 3. kv 2007 Næstved 3. kv 2008 Faxe
Figur 6.3 Indeks for antal sygedagpengemodtagere primo 2006, 2007, 2008 og 2009 i Køge, Faxe og Næstved Kommuner. 2007=100
Udviklingen i antal sygedagpengemodtagere i Køge Kommune adskiller sig fra de øvrige ved, at stigningen fra 2007 til 2008 ikke har været så kraftig som i de to øvrige kommuner. I Køge Kommune har der endvidere været en faldende tendens i antal sygedagpengemodtagere fra 2008 til 2010, og antallet i 2010 var lavere end i 2007. I Faxe Kommune har der ikke været nogen klar tendens, og selv om der efter 2008 har været et fald i antal sygedagpengemodta-gere i Næstved Kommune, var antallet i 2010 højere end i 2007. Køge Kommune adskiller sig altså ved en særlig gunstig udvikling specielt i 2009.
I figur 6.4 er sammenlignet, hvor stor en andel borgere, som har påbegyndt at modtage sygedagpenge i et bestemt kvartal, fortsat modtager en offentlig ydelse (bortset fra SU) en vis periode senere. Andel borgere, som efter en vis periode fortsat modtager en ydelse i Køge Kommune, er, ligesom ovenfor, beregnet som et indeks i forhold til andel borgere, som efter en vis periode fortsat modtager en ydelse i henholdsvis Faxe Kommune og Næstved Kommu-ne. Analysen omfatter borgere, som har påbegyndt en ydelse i 3. kvartal 2006, 2007 eller 2008 eller 1. kvartal 2009.
80 85 90 95 100 105 110
2007 2008 2009 2010
Køge Faxe Næstved
Figur 6.4 Andel borgere med påbegyndt sygedagpenge i et bestemt kvartal, der fortsat modtager en offentlig ydelse (bortset fra SU) på et givet senere tidspunkt.
Andel i Køge Kommune er beregnet som indeks af andel i henholdsvis Faxe Kommune og Næstved Kommune
Blandt borgere, der er påbegyndt at modtage sygedagpenge i 3. kvartal 2006, er andelen der modtager en ydelse 26-52 uger senere lidt lavere i Køge Kommune end i de to andre kommu-ner. Blandt borgere, der påbegyndte sygedagpenge i 3. kvartal 2007, er andelen, der fortsat modtager en ydelse 26-52 uger senere markant højere end i Faxe Kommune og Næstved Kommune. Dette ændrer sig igen et år senere, og blandt borgere, der har påbegyndt sygedag-penge i 3. kvartal 2008, er andelen, der fortsat modtager en ydelse 26 – 52 uger senere, lidt højere end i Faxe Kommune men på niveau med Næstved Kommune. Dette mønster gentager sig for dem, der har påbegyndt sygedagpenge i 1. kvartal 2009. Her er andelen, der modtager en ydelse 26-39 uger senere højere i Køge Kommune end i Faxe Kommune men på niveau med Næstved Kommune.
Køge Kommune adskiller sig altså primært fra Faxe og Næstved Kommuner omkring det tidspunkt, hvor arbejdsmarkedsforsøget iværksættes, og her synes nye sygedagpengemodta-gere at modtage ydelse i en lænsygedagpengemodta-gere periode.