Som det ses af Figur 27 nedenfor, oplever over 9 ud af 10 ledere i høj eller nogen grad, at der samlet set er en tilstrækkelig understøttelse af den faglige udvikling på området. Kun 7 % vurderer, det kun er tilfældet i nogen grad.
26
Det er klart for mig, hvor jeg kan finde nyeste viden på området?
(Sagsbehandlere)
Sagsbehandlerne sikres kendskab til den nyeste viden på området?
(Ledere)
Det er klart for mig, hvor jeg kan finde viden om nyeste lovgivning på området? (Sagsbehandlere)
Sagsbehandlerne sikres kendskab til den nyeste lovgivning på området?
(Ledere)
I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke
29
Der er mulighed for at trække på specialiseret viden fra fx jurister, psykologer, læger mv.
i behandlingen af særligt vanskelige sager? (Sagsbehandlere) Der er mulighed for at trække på specialiseret viden fra fx jurister, psykologer, læger mv. i behandlingen af særligt vanskelige sager?
(Ledere)
I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke
Figur 27: Samlet vurdering af den faglige udvikling
Kilde: Spørgeskema til ledere
Dette billede ses også i selvevalueringen, hvor 90 % af kommunerne har angivet, at de i høj eller nogen grad oplever, at der er en tilstrækkelig under-støttelse af den faglige udvikling på området, jf. Figur 28 nedenfor.
Figur 28: Samlet vurdering af den faglige udvikling (selvevaluering)
Samlet set er der dermed en generel tilfredshed med den faglige udvikling på området. Der er dog samtidig flere aspekter, der kan understøttes bedre, herunder oplæring af nye medarbejdere og kendskabet til nyeste viden på området. Samtidig er sagsbehandlerne generelt mindre positive i deres vur-deringer end ledelsen.
Konklusion
Kommunerne arbejder på forskellig vis med faglig udvikling af området. Det er dog kendetegnende, at der er betydelig forskel på fokusområder og priori-teringer, hvilket kan skyldes både lokale forhold og tilfældigheder.
Få kommuner har etableret rammer for kompetenceudviklingen i form af stra-tegier, og der er identificeret få eksempler på, at den faglige udvikling sam-mentænkes med de politiske målsætninger for området.
Der har været et stigende fokus på implementering af fælles faglige metoder og tilgange, og der har dermed været en tydelig retning i kompetenceudvik-lingen på området i de senere år, hvilket blandt andet indbefatter ICS og Signs of Safety. Herved skabes i stigende grad en fælles forståelse af
centra-45 47
7
0 1
I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke I hvilken grad oplever du, atder samlet set er en tilstrækkelig understøttelse af den faglige udvikling på området børn og unge med
særlige behov? (pct.)
Ledere (N=104)
39
51
5 0 5
I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke I hvilken grad oplever I samlet set, at der er en tilstrækkelig understøttelse af den faglige udvikling på området børn og unge med
særlige behov? (pct.)
Kommunernes besvarelse af selvevalueringsskemaet (N=79)
le begreber og fælles metoder, hvilket videnkortlægningen pegede på som væsentlige elementer.
Det er kendetegnende, at der er et begrænset samarbejde på tværs af kom-muner i forhold til faglig udvikling. Der er derfor umiddelbart et potentiale i tværkommunale samarbejder, da faglig udvikling dels kan være omkostnings-tungt og dels potentielt kan understøttes igennem en tværkommunal viden-deling og erfaringsudvekling.
Efter- og videreuddannelse og kurser anvendes oftest som med henblik på individuel opkvalificering af den enkelte medarbejder og leder. Samtidig ses i meget begrænset omfang en systematisk tilgang til, hvordan efter- og vide-reuddannede sagsbehandlere og ledere skal forankre og dele den nye viden, som de har opnået. Det er samtidig kendetegnende for den faglige udvikling, at der er et meget begrænset samarbejde på tværs af kommuner i forhold til fx kurser og efteruddannelse.
Der er en betydelig personaleomsætning på området. Således var der i løbet af perioden august 2013 til august 2014 udskiftning af hver femte sagsbe-handler og leder på landsplan. Derudover er der kun fokus på faglighed i et begrænset antal kommuner i forbindelse med oplæringen af nye medarbej-dere. Samtidig oplever en væsentlig andel af ledere og sagsbehandlere, at oplæringen af nye sagsbehandlere ikke er tilstrækkelig.
Videnkortlægningen pegede på vigtigheden af adgang til supervision og fag-lig sparring, og det er oplevelsen blandt både ledere og sagsbehandlere, at der er en god adgang dette.
Oplæringen af nye medarbejdere udgør dog et særligt opmærksomheds-punkt, da det opleves som en særlig udfordring af både ledere og sagsbe-handlere. En meget stor andel af sagsbehandlerne oplever således, at nye kolleger kun i mindre grad eller slet ikke får tilstrækkelig oplæring. Videnkort-lægningen pegede på netop oplæringen af nyansatte som et sårbart områ-det, og fremadrettet bør der således være et særskilt fokus på, hvordan nye medarbejdere introduceres til det faglige grundlag i kommunen.
Der er en forskelligartet praksis for videndeling på området. Nogle steder arbejdes der systematisk med videndeling, mens det i andre tilfælde er op til den enkelte sagsbehandler at holde sig ajour med ny viden og ny lovgivning på området. Samtidig oplever hver fjerde sagsbehandler, at det i mindre grad eller slet ikke er klart, hvor der kan søges ny viden. Der bør fremadrettet væ-re et fokus på, hvordan videndeling kan understøttes systematisk i kommu-nerne, hvilket samtidig er et afgørende skridt i retning af at skabe et fagligt læringsmiljø, som netop i videnkortlægningen blev fremhævet som et vigtigt element.
I den fremadrettede udvikling af en samlet model og redskaber til at under-støtte faglig ledelse bør der derfor være særligt fokus på følgende i relation til faglig udvikling af området:
Kobling mellem de politiske målsætninger i den enkelte kommune og kommunes arbejde med strategisk kompetenceudvikling på området.
Understøttelse af faglig udvikling på tværs af kommuner.
Redskaber, der kan understøtte tilstrækkelig oplæring af nye sagsbe-handlere.
Redskaber, der understøtter videndeling og forankring af ny viden fra efter- og videreuddannelse og kurser.