S TRATEGI 1: M USIKKENS OVERLEVELSE

Musikkens overlevelse er en afparadokseringsstrategi Kulturministeriet benytter til at flytte den paradoksale kommunikation om musikudvikling til en ny sag. Den nye sag handler om, hvordan man sikrer fremtidens danske musikproduktion. Musikkens overlevelse får dermed primat frem for valget mellem de modsatrettede hensyn i kommunikationen, og de tre for-skelle dansk/international, musiker/publikum og kunst/økonomi erstattes af en ny forskel:

overlevelse/endeligt. Kulturministeriet har skabt en ny valgsituation ved at vælge en masse alternativer fra og behøver dermed ikke bruge tid på at prioritere, om musikken skal i den ene eller anden retning. De mange hensyn, der er indlejret i kommunikationen i løbet af årene, bliver i stedet en strategisk ressource til at sikre musikkens overlevelse.

Vi iagttager, hvordan Kulturministeriet benytter digitaliseringen og globaliseringen i deres omverden som tvingende imperativ til at konstruere den nye sag: “Der har gennem de seneste år tegnet sig et stadigt mere tydeligt billede af, at dansk musik står over for en ny digitaliseret og

globaliseret virkelighed med store muligheder og udfordringer.” (Kulturministeriet, 2018, s.

17).

Kulturministeriet beskriver fremmedrefererende, hvordan omverdenen i form af digitalise-ring og globalisedigitalise-ring presser sig på. Musikkens overlevelse bliver på denne baggrund en nød-vendighed grundet den givne omverdenskonstruktion og skjuler dermed de tre paradokser i en ny sag.

Kulturministeriet benytter også temporal afparadoksering med Musikkens overlevelse. I oven-stående citat sættes en distinktion mellem en fortid, hvor man ikke kendte til digitalisering og globalisering, og en fremtid, der er uvis på baggrund af de nye muligheder. Man har således intet grundlag at spå om fremtiden ud fra. Man står derfor i en ny virkelighed, hvor man må sikre et grænseløst mulighedsrum, så man kan imødekomme fremtiden, uanset hvordan den tager sig ud.

Der konstrueres altså to fremtidsscenarier, hvor det ene virker mere tiltrækkende end det andet. Det ene fremtidsscenarie går på, at man formår at udnytte mulighederne, så musikken overlever. Det andet fremtidsscenarie går på, at man ikke gør. I den nye virkelighed iagttager Kulturministeriet, at dansk musik udfordres af internationale aktører, der presser det danske marked. Hvis ikke faren imødekommes, så vil diskussioner om, hvorvidt den danske musik skal have et dansk eller internationalt udtryk, om musikken skal udvikles på musikernes eller publikums præmisser, eller om musikken skal være en økonomisk vækstfaktor, være overflø-dige. Kulturministeriet skaber i tidsdimensionen et øjeblikkets alvor, som man er nødt til at reagere på: “På den anden side oplever vi, at dansk skabt musik og dansk repertoire er udfor-dret. Til trods for at streaming har været med til at skabe en markant vækst i musikomsætnin-gen siden 2011, så fortsætter omsætninmusikomsætnin-gen for dansk repertoire med at falde. Der er behov for, at vi ser nærmere på, både hvordan mulighederne kan løfte os videre, men også på hvordan ud-fordringerne kan imødegås.” (Kulturministeriet, 2018, s. 17).

Vi iagttager her, hvordan Kulturministeriet med deres konstruktion af tiden skaber et behov

internationalisering er netop det, der gør fremtidig kommunikation mulig. For nu er paradok-sets forskel erstattet af en ny: international nutid/dansk fremtid, og kommunikationen kan fortsætte.

Musikkens overlevelse fungerer på den måde som et grænseløst mulighedsrum, der lader Kul-turministeriet prioritere blandt deres indsatser. Den uvisse og faretruende fremtid håndteres ved at prioritere den ene side af forskellen over den anden, men blot for at sikre overlevelsen.

I Kulturministeriets taskforceinitiativ bliver internationaliseringen af dansk musik forudsæt-ningen for, at der i fremtiden overhovedet eksisterer dansk musik: “Taskforcen skal undersøge rammebetingelser, udfordringer og muligheder for dansk produceret musik i en international kontekst og komme med anbefalinger til, hvordan vi sikrer dansk produceret indhold, og hvor-dan vi bliver endnu bedre til at udnytte det aktuelle momentum for hvor-dansk musik i udlandet.”

(Kulturministeriet, 2018, s. 17).

Internationaliseringen bliver et nødvendigt onde for i fremtiden også at kunne udvikle det særlige danske. Distinktionen dansk/international er splittet op i en sekvensering af tiden, så der ikke længere er en modsætning mellem at ville udvikle musikken med et dansk udtryk samtidig med, at det danske udtryk skal findes i et streamingbaseret internationalt marked. I taskforce-initiativet iagttager vi også, hvordan Kulturministeriet afparadokserer En særlig dansk internationalisering i socialdimensionen ved at lægge ansvaret over på en ny aktør. Det er taskforcens ansvar at undersøge, hvordan dansk produceret indhold overlever, men også hvordan det aktuelle momentum udbygges i udlandet.

På samme måde kan strategien bruges til at afparadoksere En publikumsbestemt kunstnerisk frihed og En kunstnerisk vækstfaktor. Vi iagttager blandt andet, hvordan Kulturministeriet ak-tualiserer musikkens manglende rentabilitet i: “[...] så fortsætter omsætningen for dansk reper-toire med at falde.” (Kulturministeriet, 2018, s. 17), som det problem der skal håndteres, for at musikken kan overleve. Musikken skal først og fremmest gøres rentabel, så den kan overleve på markedet. Kulturministeriet prioriterer således økonomien over kunsten, men blot med henblik på, at musikken overlever. Herudover er en tredje fare ved den store internationale konkurrence, at publikum mødes af færre danske musikere. Denne fare håndterer

Kulturmi-nisteriet ved at flytte kompleksiteten frem i tiden, og i stedet kommunikere om, hvordan man sikrer en fremtidig musikproduktion, så der også i fremtiden er musik til publikum.

Musikkens overlevelse er opsummerende en strategi, der lader Kulturministeriet flytte den pa-radoksale kommunikation hen til en ny sag, hvor den fremtidige musikproduktion er den vig-tigste kulturpolitiske målsætning. I jagten på denne kan Kulturministeriet prioritere blandt de modstridende hensyn i kommunikationen og aktualisere det hensyn, der i den givne situation sikrer musikkens overlevelse.