Af Thade Petersen.
Sønderjylland h ar vel nok Æ ren af at væ re den danske evangeliske Salmesangs Vugge. Det var i Haderslev, Claus Mortensen Tøndebinder og Hans Olufsen Spandem ager fra Malmø læ rte „danske V iser“ at kende. Men det blev alligevel ikke her, den første danske Salmebog kom frem. Skønt Søn
derjylland fostrede en af vore største Salmedigtere, og det var i Tønder, „Den yndigste Rose“ blev funden, besad det ingen sær
lig Evne for Salmesamling. Ganske vist var der i det 18. A ar- hundrede en sønderjydsk Præ st, Æ g i d i u s i Varnæs, der ud
gav en Salmebog, efter sit Trykkested kaldet „Flensborg-Sal- mebog“, men den fik ringe Betydning, brugtés kun i et P ar Sogne. Til Gengæld h ar Sønderjyderne holdt des fastere ved de Salmebøger, de engang havde læ rt at kende. Vor Salme
historie bliver derfor noget anderledes end Kongerigets. For
skellen blev truk ket endnu stæ rkere op, idet ogsaa Salmebo
gen efter 1864 var udsat for at blive et Led i Fortyskningsbe
stræ belserne — ikke saa meget ved det, der blev optaget i den, som ved enkelte Salm er eller Salmevers, der blev strøget eller æ ndret noget.
F ra Tiden før Reformationen véd vi ikke stort hernede fra saa lidt som fra det øvrige Land. Vi h ar Helgenviser og sligt, men Salm er i vor Forstand h ar Forskere som B randt og Helveg ikke fundet. Salm etonen træ ffer vi først i Reformationstiden, og da staar Sønderjylland ingenlunde tilbage for det øvrige Danmark. Sem inarielæ rer Dr. N i e l s M ø l l e r peger i sit
*) F.. S. Materialet til denne Afhandling har Th. Petersen indsam
let for adskillige Aar siden. Da han i1 Foraaret 1943 vilde give det fra sig, lod han mig gennemse det. Det viste sig da, at der var for man
ge Gentagelser. Jeg paatog mig at maskinskrive og sammendrage hans Arbejde, konfererede det med de originale Arkivafskrifter, af
sluttede det og har læst Korrektur. Fr. Schrøder.
grundige A rbejde „Salmesprog og Salm etyper i Reformations- aarhundredet“ Gang efter Gang paa Ejendommeligheder, der leder Tanken hen paa Sønderjylland og især paa Haderslev, hvorfra M alm øreform atorerne som næ vnt hentede „danske Viser“.
I Aarenes Løb kom Salmebogsforholdet slem t i Ulave her
nede. V æ rst blev det i Tiden efter 1864. Paa et saa lille Land- omraade som de nuvæ rende 112 nordslesvigske Sogne var der syv højst forskellige Salmebøger i Brug, hvoraf nogle v ar i den Grad forældede, at jæ vne K irkegængere tit havde ondt ved at forstaa M eningen af de Ord, der blev lagt dem paa Tungen.
Den ældste v ar K i n g o s fra 1699. Ikke stort yngre v ar Æ g i d i u s ’ af 1717. D erefter fulgte P o n t o p p i d a n s af 1740, hvis Ophavsmand i en A arræ kke havde v æ ret P ræ st paa Als. Den næ ste er E v a n g e l i s k - c h r i s t e l i g S a l m e b o g , der omkring 1800 blev listet eller tvunget ind i Sogne, der laa under Ribe og Fyns Stifter. Dog havde, man i en Del af disse Sogne senere faaet Roskilde Konvents Salmebog ind
ført.
Sønderjyllands m est udbredte Salmebog var uden Sam
menligning Pontoppidans. Den brugtes indtil 1890 i 52 Sogne, altsaa om trent Halvdelen af Nordslesvig. H vornaar den er ble
ven indført, vides ikke. Maaske h ar B randt og Helveg Ret i deres Formodning om, at den „har uden Vanskelighed, lidt ef
te r lidt, afløst den Kingoske, som den indeholdt saa godt som hel, i de Menigheder, hvor P ræ sterne gjorde sig lidt Umage derfor, det var jo kun et, rigtignok stort, Tillæg, Pontoppidan havde besørget“.1) Hvis den Formodning slaar til, h a r Span
det og Brøns Sogne drevet det videst i R etning af Troskab mod Kingos Salmebog, idet de holdt fast ved den helt op til først i 90’erne, da den nordslesvigske Salmebog afløste den. Men da var den ogsaa bogstavelig slidt op! D er opgives, at der i Span
det kun var et eneste Eksemplar af den i hele Sognet, og det var slemt medtaget!
’) Den Danske Psalmedigtning II pag. LV.
Den sønderjyclske Salmebogs Historie. 47
Ifølge en Fortegnelse, som G eneralsuperintendenten sendte Konsistoriet i Kiel over Brugen af Salmebøger ved A ar 1880 (se næ rm ere S. 77 f) blev Evangelisk-christelig Salmebog med Tillæg brugt i 27 Sogne, den Pontoppidanske som næ vnt i 52, Roskilde K onvent i 20, Meyer-Boesen i 7, Kingo og Æ gi- dius hver i 2. Trods sit velklingende Navn var den Evangelisk- christelige Salmebog uden al Berettigelse, hvad kristeligt Ind
hold angaar, og desuden blottet for Poesi.
Forsøg paa at raade Bod paa Salmenøden.
Det er næppe tæ nkeligt andet, end at m angen P ræ st tit h ar følt Savnet af bedre og m ere forstaaelige Salm er end dem, de havde at vælge imellem Søndag efter Søndag. Alle
rede 1833 blev der gjort et Forsøg paa at raade Bod paa For
holdet. Tanken opstod i d e t h a d e r s l e v s k e P r æ s t e - k o n v e n t , antagelig hos Pastor Nissen i Øsby. A aret efter valgte K onventet et Udvalg bestaaende af Nissen, L autrup i Haderslev, Boysen i S tarup og Erichsen i Hejis (den sidste blev ved Sygdom h ind ret i at tage Del i A rbejdet, i hans Sted valg
tes Pastor Paulsen i Sommersted). G eneralsuperindendent A d l e r lovede at støtte Foretagendet paa det kraftigste. Det fandt desuden hurtig t Støtte hos Provsterne i Aabenraa, Tøn
der og Sønderborg (Tørninglen nævnes ikke).
Udvalgets Opgave var nu „at levere Forarbejde til en Sam
ling af gode danske Salm er“. Dem vilde det hente i den Pon
toppidanske og den Evangelisk-christelige Salmebog og desuden af nyere Salm er f. Eks. af Boye, Ingemann, Timm o. a. Af de Pontoppidanske Salm er skulde nogle omarbejdes og foran
dres. Gode tyske Salm er skulde M edlemmerne enten selv oversætte, eller m an vilde bruge dem i andres Oversættelse.
Udvalget arbejdede fra April 1834 i halvtredie Aar paa at samle Stof. Da døde G eneralsuperintendent Adler. Derved blev Situationen helt anderledes. Man havde regnet med, at det kongelige Forbud, der var udstedt mod et nyt Oplag af
Pontoppidan, før eller senere vilde gøre en ny Salmebog nød
vendig, men dette Forbud blev nu ophævet i 1837, og A aret efter lod Regeringen trykke et n y t Oplag paa 2400 Eksem plarer af Pontoppidan. Forbudet imod den h ar sagtens haft til Form aal at faa Evangelisk-christelig Salmebog indført, men Interessen derfor v ar nu kølnet. U nder disse Forhold ansaa Udvalget det for un yttigt at arbejde videre paa den ny Salme
bog, men for at dets Daad ikke skulde gaa i Glemme, lod det 35 Pontoppidanske Salm er og 8 nydigtede Salm er renskrive og fint indbinde med Redegørelse for, hvad der var tilsigtet og naaet.2)
Som Eksempel paa, hvad vi kunde have ventet os af den
ne Komité, hidsættes sidste Halvdel i om arbejdet Form af det Vers, hvorm ed Brorson sluttede sin herlige Salme om „denne søde Ju letid “:
Bryd ud i Jubeltones Klang
Vor Christenfryd — lad Glædens Sang Til Himlens Hvælving stige!
Halleluja! Halleluja!
Omvendt fra Synd vi gaae herfra Engang til Himmerige!
Med sligt for Øje forsoner m an sig nok med Tanken om, at endnu et Slægtled godt og vel m aatte træ kkes med den Sal- ir ebogselendighed, der efterhaanden v ar bleven vor Lod her i Sønderjylland.
I det næ ste A arti blev der atter gjort Forsøg paa at af
hjæ lpe Nøden. P ræ sterne U. S. B o e s e n i Oksenvad (den senere Biskop i Flensborg) og C. W. M e y e r i V ilstrup sam
lede 1844 en Salmebog med 715 Salmer, der 26. 2. 1847 blev autoriseret af Christian VIII til Brug for de Menigheder i Søn
derjylland, der ønskede den. De to Udgivere tilhørte begge den gam m ellutherske Retning. Bogen var forsynet med „et Register over 332 Psalmer, som ogsaa findes i den Pontoppi
danske Psalmebog, for at den, om m an vil, kan bruges ved Si- *)
*) Dette Dokument har Biskop Noack fundet i Bispearkivet og velvilligt overladt mig til Brug i nærværende Arbejde.
Den sønderjydske Salmebogs Historie. 49
den af denne“. D er var optaget nogle Salm er af danske Dig
tere — Ingemann, Boye, Timm m. fl., men Udgivernes Syn paa G rundtvig v ar saa ensidigt, at d er af ham kun var optaget det lille Daabsvers: „H erren stræ kker ud sin A rm “. Resten var i Hovedsagen Bearbejdelser af tyske Salmer, for det meste ved den tyskfødte Meyer, hvis Sprogsans kunde tilstede saadanne Form er som: „Sørge, Fader, sørge du / Sørge, naar jeg spør
ger, / Sørge siden, sørge nu, / For det jeg adspørger“. Denne Støtte for den allerede da alderdomssvage Pontoppidan maa der væ re gjort ret ud strakt Brug af, da den allerede 1861 ud
kom i 5. Oplag. Da har den dog forbedret sig en Del. I et Tillæg af 36 gode Salm er findes bl. a.: „Vær velkommen H er
rens A ar“, „Tag det sorte Kors fra G raven“, „Guds Menighed syng for vor Skaber“, „Hyggelig rolig“, „Guds Kirkes Dør er i vor D aab“, „At sige V erden re t F arv el“, „Rejs op dit Hoved“
Selv G rundtvig er altsaa nu bleven opdaget!
Salmebogsspørgsmaalet blev ganske naturligt forhandlet paa flere K onventer i de første Aar efter 1851, og Ønskerne gik, som let forklarligt, ud paa at faa Del i langt mere af den danske Salmeskat. Man frygtede — vist med Grund
— at Antagelsen af Meyer-Boesen vilde blive en ny Hin
dring for at opnnaa dette og bevirke en længere Udsættelse.
Resultatet blev, at det store F lertal bestem te sig for indtil vi
dere at holde fast ved Pontoppidan og im idlertid søge de v æ r
ste Savn afhjulpet ved Tillæg, der ligesom Adlers3) kunde for
bindes med Brugen af Pontoppidan. Saaledes samlede Præ sten A n d r e a s L e t h i A abenraa 1852 et Tillæg til Pontoppidan, som vandt megen Yndest baade der og andetsteds. Det bragte nemlig nogle af „de ypperste Salm er af Grundtvig, Ingemann, Boye m. fl.“ og desuden „ikke saa faa ældre af Kingo og B ror
son, hvilke Pontoppidan h ar forbigaaet, men som ere saa dej
lige, at det var Synd og Skam, dersom de skulde være udeluk
kede fra den kirkelige G udstjeneste“. Leth havde ved de æ l
dre Salmer, „navnlig ved Kingos, taget sig større F riheder“, 3) Se nedenfor s. 51.
4
hvor han troede det fornødent. Endelig havde han „vovet at o m a r b e j d e enkelte af de Pontoppidanske Salm er i en tækkeligere F orm “.
Et større, meget om fattende og respektabelt Forsøg blev gjort af Pastor E n g e 11 i Graasten, der fremkom med en helt ny Salmebog paa 732 Numre, men den fik ingen Betydning for de andre Menigheder, da de iforvejen havde tru ffet deres A f
gørelse i Sagen.
Ogsaa efter 1864 var der flere af Præ sterne, der søgte at afhjæ lpe Nøden ved at udarbejde et Tillæg. En af dem prø
vede det i større Stil, men desvæ rre paa en saa k ejtet Maade, at det, som Forholdene laa, selvfølgelig m aatte mislykkes.4) Det var Provst V a l e n t i n e r i GI. Haderslev, som 1876 ud
gav „Ny revideret Udgave“ af Den Pontoppidanske Salmebog.
Han gjorde det efter Tilskyndelse af G eneralsuperintendent Godt og har sikkert ikke gjort det for egen Regning. Han hav
de v æ ret P ræ st i Rinkenæs og i Tyrstrup, fra 1850 til 64 et P a r Steder i Tyskland, derefter i Tønder, i Flensborg og atter i Tyrstrup. 1876—92 var han i GI. Haderslev, hvor han tillige var Provst og Leder af det nordslesvigske Præstesem inarium . Han havde saaledes h aft Lejlighed nok til at læ re sønderjydske Salmebogsforhold at kende.
Da V alentiners ikke synderligt lange „Forord“ giver god Oplysning om hans Arbejdes K arakter og samtidig om de da
værende sønderjydske Salmebogsforhold i det hele, skal her gengives et større Afsnit:
»Denne Udgave indeholder alle Psaimer af den gamle Pontoppi- dan, som kunde synges og være Menighederne særdeles kjære, nemlig 316 Psaimer, uforandrede, og desuden 51 Pontoppidanske Psaimer.
som her gives med samme Indhold, men i forandret Form, saa at de alle kunne synges, i alt 367 Psaimer, som ogsaa findes i den gamle Psalmebog.
Istedet for de øvrige 183 Psaimer i Pontoppidan, som sikkert kunne siges at være ei mere i Brug, hverken i Kirken eller i Hjem- *)
*) Jfr. C. D. Møller i Theol. Tidsskr. for den Danske Folkekirke 1894. Møller var Præst i Vonsbæk 1851—61, derefter i Hoptrup, til han blev fordrevet af Prøjserne, siden i Fakse.
met, ere lige saa mange og desuden et Tillæg af 50 Psalmer, især af nyere danske Digtere, ialt 233 Psalmer optagne, enten efter Meyer- Boesen eller efter den Roskilder Convents- og andre prøvede danske Psalmebøger.
Bogen kan saaledes straks bruges ved Siden af den gamle Pon- toppidan, da Numrene og Overskrifterne stemme overens, og den kan, saafremt man i Kirken vil anvende dobbelte Nummertavler, og- saa uden videre benyttes ved Siden af Meyer-Boesens Psalmebog, med hvilken den har 445 Psalmer tilfælles, mens de Vers, som Meyer-Boe- sen ved enkelte Psalmer udelader, findes indklamrede i denne nye Bog. Hvor Bogen bruges ved Siden af Meyer-Boesen, synges ikkun de Vers, som ikke ere indklamrede; hvor den bruges ved Siden af den gamle iPontoppidan, synges alle Vers, som høre til vedkommende Nummer.
Ligesom i alle ældre Oplag af den Pontoppidanske Psalmebog har man ogsaa i denne nye Udgave, dersom nogen Psalme er bleven oversat efter tysk Original, bemærket Originalens Begyndelse ved Psalmens Overskrift, og derhos Forfatterens Navn under selve Psal- men, for at bevidne, hvorledes den Lutherske Kirkes Fædre af for- skjelligt Tungemaal, om det saa var Morten Luther og Paul Gerhardt eller Thomas Kingo og Hans Adolf Brorson have levet, sjunget og bedet i samme Aand, Tro og Haab.
Den danske iPsalmeskat, som ved Siden af sine særdeles mange herlige Original-Psalmer er bleven beriget med de fortrinligste Over
sættelser af tyske Kjærnepsalmer, idet Mænd som Ægidius, Rostgaard og Brorson m. fl. i deres Oversættelser saa aandrigt gjengive Origi
nalens Indhold og Skjønhed, udmærker sig saaledes ved en overor
dentlig stor Mangfoldighed, hvoraf denne nye Udgave søger at frem
byde det bedste fra Kirkens ældre og nyere Tid.«
Da Pontoppidans Salmebog udkom i 1740, indeholdt den 550 Salmer. I en Udgave fra 1798 v ar der paa Foranledning af G eneralsuperintendent A d l e r tilføjet et T i l l æ g paa 200 Salmer af samme flade A rt som dem i evangelisk-christelig Sal
mebog, det gaar under Navnet: „Den nye Psalmebog, indehol
dende Lov-, Takke- og Tids-Psalmer, saavelsom Psalm er til H uusandagts-Befordring“. Ad denne Vej h a r A dler søgt at liste Rationalismen ind. Den Pontoppidanske Psalme-Bog tillige
med den „Nye Psalme-Bog“ er oplagt af V ajsenhuset saa sent som 1883. Dette Tillæg h ar Provst V alentiner selvfølgelig strø
get.
Blandt de nyere danske D igtere synes han især at have Den sønderjydske Salmebogs Historie. 51
4'
sat Pris paa Ingemann. Derimod havde han ikke nogen som helst Forstaaelse for G rundtvig og hans Betydning, hvad hans kum m erligt lille Udvalg af G rundtvigs vældige Salmeskat viser.
I en lille Pjece, som V alentiner skrev nogen Tid efter til Forsvar for sit Værk, hedder det:
»For fem Aar siden kunde man i flere slesvigske Menigheder i længere Tid ikke faa nogen ny Psalmebog, fordi Forlæggeren af Meyer-Boesen, uagtet gjentagen Opfordring dertil, vægrede sig ved at besørge et nyt Oplag, da Bogen, som var udsolgt, efter hans Me
ning ikke fandt Kjøbere nok. Desaarsag blev det mig nu paalagt at udarbejde en revideret Udgave af Pontoppidan, hvor kun de Psal- mer maatte udelades, som ikke kunde synges, eller som vare saa forældede, at de vare gaaet ud af Brug. De øvrige skulde s a a l i d e t s o m m u l i g t f o r a n d r e s for at skaane Menighedernes Pie
tet for deres kjæreste Andagstbog. Ny Psalmer i de udeladtes Sted skulde jeg om muligt tage af Meyer-Boesen, for at den reviderede Udgave kunde bruges baade ved Siden af den sidstnævnte og ligele
des ved Siden af den gamle Pontoppidan. I Henhold dertil har nu den reviderede Bog 367 IPsalmer tilfælles med Pontoppidan, derimod 472 tilfælles med Meyer-Boesen.
Forsaavidt der var Rum tilovers, optoges ogsaa Psalmer af Con- ventspsalmebogen og andre danske Samlinger. Den indeholder, for
uden mange andre, af Thomas Kingo 75, af H. A. Brorson 50 danske Original-Psalmer, og dertil et stort Antal af Brorsons herlige Over
sættelser, dernæst nyere danske Psalmer: af N. Bruun 4, af Grundt
vig 5, af Ingemann 13, af Timm 5, af Hjort 4, af Birkedal 1, af Wexels 4 m. m. Et Par enkelte Missionspsalmer ere optagne af Brø
dremenighedens Psalmebog »Harpen« __ «.
V alentiner forstaar ikke, at man kan tro, at K irkeregerin
gen ikke vil indføre Konventssalmebogen, bare fordi den er try k t i København, og som for at vise, hvor daarligt han selv m estrer det danske Sprog, udbryder han i den Forbindelse:
„Have vi dog den lutherske K irke og Bekjendelse til fælles — søge vi dog at udbrede danske Opbyggelsesskrifter og bidrage altid ogsaa til at understøtte den danske Mission“.
Han er sikkert gaaet til A rbejdet med megen Interesse og med et betydeligt Kendskab til det Materiale, han gav sig i Lag med, men samtidig med en Hensigt, der under de givne
Forhold m aatte blive skæbnesvanger for hele A rbejdet. Han var tysksindet, ovenikøbet en af dem, der mellem Krigene drog til Tyskland for saa at vende tilbage i 1864. Han var da som mange af de daværende Embedsmænd besat af den Fo
restilling, at Tysk v ar det ene saliggørende, ogsaa for det Søn
derjylland, der saa ivrigt søgte at spænde Ben for Fortysk
ningen. Derfor anførte han ved de enkelte Salm er ikke alene de tyske Digteres Navne og Levetid — det vilde der jo ikke være noget at indvende imod — m en han satte desuden Originalens første Linie oven over Salmen try k t paa Tysk ovenikøbet med fed Skrift. Det var dog ikke hans egen Opfindelse, han hav
de fundet det i Bogens ældre Udgaver op til 1844, men i Ud
gaverne efter 1848 var m an gaaet bort derfra. Som Forholde
ne nu laa, m aatte det af Befolkningen føles som en Ud
æskning, naar denne gamle Underlighed blev optaget igen.
Netop paa dette Sted fandt m an Brugen af det fremm e
de Sprog i højeste Grad usømmelig, det vilde man paa ingen Maade finde sig i. Ellers vilde V alentiners A rbejde maaske nok have haft Betingelser for paa en lempelig Maade at raade Bod paa de væ rste Skavanker ved Salmebogssagen i Sønder
jylland. men godt v ar det, at det ikke blev hans Ordning, der kom til at raade. Selv den senere G eneralsuperintendent K a f t a n fandt, at det v a r uklogt og ilde anbragt at paapege Slægt
skabet med det Tyske paa den Maade, som V alentiner havde gjort. Han skriver i sin Selvbiografi:
„Ved denne Revision gjorde han en Fejl. I tidligere Ti
der havde Melodibetegnelserne over Salm erne v æ ret anført med den tyske Originals Begyndelseslinie, og de fleste Melo
dier var tyske. D ette genindførte han. Det kunde have gaaet an i Tiden før Martsdagene, m en nu gik det. ikke. Nu ansaaS det som et Forsøg paa at føre noget Tysk ind i den danske Gudstjeneste. Provst V alentiner var i sin Tid bleven fordre
vet af Danskerne, men var nu efter Befrielsen vendt tilbage.
Men han var kommen tilbage i den Mening, at han i Nord
Den sømlerjydske Salmebogs Historie. 53
slesvig vilde finde Forholdene, som de var før Martsdagene, mens Nordslesvig i M ellemtiden var bleven meget m ere dansk end fø r“.
Jeg har ikke fundet nogen Oplysning om, hvor mange Sogne Provst V alentiners reviderede Pontoppidan blev indført i. Den blev vist ikke ret mange Steder enegældende Salme
bog, m en derimod blev den brugt ved Siden af den gamle Pontoppidan, hvis hele brugbare Indhold jo ogsaa fandtes her ligesom i Meyer-Boesens. Omkring 1870 var det um uligt at opdrive et Eksemplar af den pontoppidanske Sal
mebog. Derfor købte mange V alentiners ny Udgave uden at gøre sig klar, hvor daarligt den svarede til de nuvæ rende F or
hold. Dens tyske Præ g m aatte støde de fleste Kirkegængere, men meget væ rre v ar det, at den som sagt ikke viste nogen
hold. Dens tyske Præ g m aatte støde de fleste Kirkegængere, men meget væ rre v ar det, at den som sagt ikke viste nogen