Otto Johann Müller var fra 1734 kgl. Landbygmester i Slesvig

Det eneste kendte Arbejde af ham er Christianskirken i Ottensen.

“) Christian VI oprettede 1735 et selvstændigt slesvig-holstensk Kammer paa Gottorp, hvorunder henlagdes en stor Del af Hertug­

dømmernes iKammersager, dog saaledes at Rentekammeret i Køben­

havn vedblev at være sidste Instans i alle Sager af større Vigtighed.

Kammeret paa Gottorp blev igen ophævet, da Christian VI var død.

m æ rker im idlertid, at A m tm anden sæ tter alt ind paa at faa bygget; bl. a. arbejder han bag Kulisserne med U nderhaands- henvendelser til forskellige af Kam m erets Em bedsmænd12).

H an udarbejder Skitser, som O. J. M üller ben y tter til Tegnin­

gen af et Udkast til et ny t og virkeligt tidssvarende P a l æ , som tænkes opført over „det nye H us“ (Fig. 2). Det var altsaa en Genoptagelse af Stallknechts Plan. Af de vedlagte Conditioner ses det, hvorledes Huset i alle Enkeltheder tæ nktes indrettet.

Facade-Udkastet, der frem stiller et anseligt, omend enkelt, Ba­

rokpalæ, godtgør, at M üller i m angt og meget har søgt sit For- billed i den danske A rkitekturkreds fra Tiden omkring 170013).

K arakteristisk er f. Eks. Træ k som den faste, symmetriske F a­

cadeordning, H jøm ekvadrene og de smaa Kviste paa Taget.

M idterpartiet er her kun frem hæ vet ved et sm alt Vindue paa hver Side af Hoveddøren, — ikke ved Fronton, Pilastre eller Fremspring, som det ellers var alm indeligt i deri Tid. Bygnin­

gens Maal var: Højde til Taget 32 Fod, Længde 120 Fod, B red­

de 44 Fod, Tagets Højde 15 Fod; Hoveddørens H. 9 Fod, B. 4 Fod; Vinduernes H. 8 Fod, B. 4 (2) Fod; K ældervinduernes H.

3 Fod, B. IV2 Fod. Der skulde væ re to Etager samt K ælder under hele Huset. Paa nogle skitseagtige Udkast er tillige an­

ført de enkelte Rums Benævnelser.

Im idlertid trak Sagen endnu en Gang i Langdrag trods alt m uligt Pres fra Amtm andens Side. Et P ar Aar fik den Lov til a t hvile for først i 1738 at blive genoptaget i Forbindelse med Spørgsm aalet om en Fornyelse af den lange Træbro, der førte over til Slotsholmen. I den Anledning udarbejdede O.

J. M üller den meget oplysende P l a n over hele Amtshus- Komplekset, som gengives h er (Fig. 3)1*).

1S) Bl. a. til den 1. Deputerede K. F. Holstein og til Sekretæren Georg Pauli.

ls) Jfr. f. Eks. Christopher Marselis’ Udkast til Kollegiebvgnin- gen i København (gengivet i Fr. Weilbach: Dansk Bygningskunst i det 18. Aarhundrede (1930), S. 61).

” ) Planen findes vedlagt Bilagene til Kgl. Resolution af 4/9 1744.

Rentekammerets Tyske Forestillinger. (Rigsarkivet).

Nogle Noter til Brundlund Slots Bygningshistorie. 31

Lige for Indkørslen paa Holmens Nordside laa den lille Portbygning (B) med Gennemkørsel i Midten. Vest derfor Ho­

vedbygningen (A), hvis Plan, naar m an ser bort fra den skæve Tilbygning ved Sydøsttaarnet, er den samme som nu. Det saa- kaldte „nye H us“ (C) laa om trent m idt paa Holmens Vestside.

I to smaa Sidefløje paa Bygningens Vestside (D og E) var der

F ig . 2. Udkast til at nyt Amtshus i Aabenraa 1735 Af k g l. L an d b y g m e ster, K aptajn O. J. M uller.

T e g n in g i L a n d sark iv e t i A a b en raa

Hønsehus og Svinestald. Syd derfor var et større Stykke af Holmen indhegnet som Have. Paa Sydsiden laa endelig en Række Udbygninger, af hvilke den ene („Staldbygningen“) endnu er delvis bevaret. Den vestlige (F) rum m ede Vaskehus og Bryggers; op mod dens Østende laa et meget gam melt og forfaldent Hundehus (H), om hvilket anføres, at det var bestem t til Nedrivning. I Forlængelse af dette Hus laa den lange „nye S tald“ (G), hvor de kgl. Heste opstaldedes, naar de ved Lejlig­

hed passerede Slottet. Den re t anselige lange Bygning, der laa vinkelret paa Stalden (I), kaldes „den gamle Ridestald“. Ved

dens Sydgavl laa et Hundehus (K) med tilhørende plankeind­

hegnet Gaard. Øst for dens Nordende laa endelig et Brand- og Vognskur (L).

I Stedet for en ny Træbro, som vilde fordre bestandige Re­

parationer, foresloges det, som angivet paa Tegningen (M), at bygge en Dæmning over Graven. Jorden dertil, siges det, kunde tages fra selve Slotspladsen, hvorved A rbejdet vilde blive for­

holdsvis let at udføre for de hoveripligtige Bønder, hvis Antal h er ansættes til ca. 100. Man diskuterer, om der skal væ re Sluse eller Vindebro i Forbindelse med Dæmningen. Af Sikkerheds­

grunde ender m an dog med at foreslaa den sidste Løsning. Det anføres, at Forhørene saa vil kunne foregaa m ere betryggende, ligesom Fangerne i Am tsfængslerne vil væ re anbragt mere sik­

kert, hvilket er vigtigt, fordi de indespærrede ofte er meget

„besværlige Folk“ som „Zigeunere, berygtede Landstrygere og andre D elinquenter“. En Dæmning med Sluse v il desuden be­

tyde en større Fare for Oversvømmelser af Engene, hvilket igen let kan føre til en Forringelse af Forpagtningssumm en for La- degaardsjorden. Endelig anføres det, at Dæmningen maa for­

synes med et Rækværk, da der ellers let vil kunne ske Ulyk­

ker, f. Eks. n aar Kongen besøger A abenraa og overnatter paa Slottet. Den sidste H entydning h ar selvfølgelig skullet tjene til at lette Sagens Gennemførelse, men der var dog den Realitet bagved, at Slottets Hverdag engang imellem virkelig afbrødes ved kongelige Herskabers korte Ophold, enten naar de var paa Rejser rundt i Riget, eller naar de paa Vej til U dlandet drog ned igennem H ertugdøm m erne.15)

Af økonomiske Grunde fraraades m æ rkeligt nok nu den tidligere Plan om at nedrive Slottet og omdanne det saakaldte

„nye H us“, som alligevel ikke kunde blive en „durable“ A m t­

mandsbolig. Man vil, siges det, komme til at mangle sikre K æ lderrum til gode Fængsler, som de fandtes paa det gamle Slot, og M aterialerne fra den gamle Bygning vil højst kunne