• Ingen resultater fundet

Særlige betragtninger ved skattefri tilførsel af aktiver

9. Valg mellem skattefri omstrukturering med eller uden tilladelse fra SKAT

9.3 Særlige betragtninger ved skattefri tilførsel af aktiver

127 medfører, at en skattefri spaltning uden tilladelse gennemført før den 22. april 2009 fra

indkomståret 2010, hverken vil være omfattet af udbyttebegrænsningsreglen eller holdingkravet.

Det er således muligt at afstå vederlagsaktierne skattefrit fra indkomståret 2010 i henhold aktieavancebeskatningsloven, så længe de pågældende aktier er datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier.

128 Skattemæssige

konsekvenser for aktionærerne

Ingen Ingen Ingen

Skattemæssige konsekvenser for det indskydende selskab

- Aktierne anses for anskaffet til den skattemæssige værdi af aktiver og passiverne på tilførselsdatoen, jf. FUSL § 15 d, stk. 4

-Vederlagsaktierne anses for anskaffet på

tilførselstidspunktet og til den skattemæssige værdi, jf. FUSL § 15 d, stk. 4 - Undtagelse: Hvis det indskydende selskab har aktiebesiddelser på tilførselstidspunktet:

Anskaffelsestidspunkt for samtlige aktier er

tilførselstidspunktet, jf. §§

15 d, stk. 4, 3. og 4. pkt.

-Vederlagsaktierne anses for anskaffet til

handelsværdien på tilførselstidspunktet.

Skattemæssige konsekvenser for det modtagende selskab

Succession, FUSL § 8, stk.

1 og 2.

Succession, FUSL § 8, stk.

1 og 2.

Succession, FUSL § 8, stk.

1 og 2.

Underskud Bortfalder i det modtagende selskab, jf.

FUSL § 8, stk. 6.

Bortfalder i det modtagende selskab, jf.

FUSL § 8, stk. 6.

Bortfalder i det modtagende selskab, jf.

FUSL § 8, stk. 6.

Værnsregel Ingen Udbyttebegrænsningsregel,

jf. ABL § 36 A, stk. 7

Udbyttebegrænsningsregel indtil indkomståret 2010.

Herefter holdingkrav i henhold til ABL § 36, stk.

6, 3. pkt.

Som det fremgår af ovenstående tabel er der ikke de store forskelle på de to regelsæt, hverken før eller efter vedtagelsen af lov nr. 525 af den 12. juni 2009. En af forskellene ligger i de

skattemæssige konsekvenser for det indskydende selskab. I henhold til tilladelsessystemet anses vederlagsaktierne for anskaffet til den skattemæssige værdi af de tilførte aktiver og passiver på tilførselstidspunktet, jf. FUSL § 15 d, stk. 4. Frem til den 21. april 2009 var dette som udgangspunkt også gældende ved gennemførsel af en skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelse fra SKAT, dog med den undtagelse, at hvis det indskydende selskab på tilførselstidspunktet allerede besad aktier i det modtagende selskab, blev samtlige aktier anset for anskaffet på tilførselstidspunktet.

Efter vedtagelsen af lov nr. 525 af den 12. juni 2009 vil vederlagsaktierne fremover anses for

anskaffet til handelsværdien på tilførselstidspunktet. Herved opstår der en forskel på de to regelsæt i de skattemæssige konsekvenser for det indskydende selskab. Dette skal ses i sammenhæng med det indførte holdingkrav, som har til hensigt at udligne fordelen ved at benytte reglerne uden tilladelse frem for tilladelsessystemet, idet det ellers var muligt at afstå aktierne skattefrit umiddelbart efter gennemførslen af transaktionen.

129 9.3.1 Valg mellem tilladelsessystemet og det objektive regelsæt

Som det fremgår af ovenstående gennemgang er de to parallelle regelsæt meget ens, hvorfor det objektive regelsæt umiddelbart fremstår som en forenkling i forhold til tilladelsessystemet, idet der ikke skal ske overholdelse af den subjektive betingelse. Det må således formodes, at reglerne om tilførsel af aktiver uden tilladelse fra SKAT vil blive benyttet i et betydeligt omfang fremover.

I forbindelse med valg af regelsæt skal der tages stilling til, hvorvidt der foreligger en usikkerhed om at grenkravet er overholdt. Hvis dette er tilfældet vil det være en fordel at foretage

omstruktureringen i henhold til tilladelsessystemet på grund af den indirekte godkendelse af grenkravet i forbindelse med opnåelsen af tilladelsen. Ved at benytte det objektive regelsæt vil SKAT først ved en efterfølgende ligning foretage en vurdering af om grenkravet er opfyldt. Anses dette ikke for at være tilfældet vil tilførslen blive anset for at være en skattepligtig transaktion.

Alternativt kan risikoen for den manglende opfyldelse af grenkravet elimineres ved at søge om et bindende ligningssvar.

I de situationer, hvor der på kort sigt foreligger et forretningsmæssigt ønske om at nedbringe egenkapitalen i det modtagende selskab var det tidligere nødvendigt at søge om tilladelse for at undgå at blive omfattet af værnsreglen om udbyttebegrænsning i daværende ABL § 36 A, stk. 7.

Efter vedtagelsen af Forårspakken 2.0 er udbyttebegrænsningsreglen afskaffet fra indkomståret 2010 og erstattet af et holdingkrav. Det vil således fremadrettet være lige så hensigtsmæssig at anvende det objektive regelsæt som tilladelsessystemet i den ovenfor beskrevne situation.

En skattefri tilførsel med tilladelse fra SKAT vil i visse tilfælde være betinget af et eller flere specifikke vilkår som skal overholdes, hvorfor der også skal tages hensyn til disse i vurderingen af valget af regelsæt.

9.3.2 Objektive regelsæt – konsekvens af lov nr. 525 af den 12. juni 2009 I lighed med reglerne om aktieombytning er det objektive regelsæt for tilførsel af aktiver blevet mere smidigt som følge af vedtagelsen af lov nr. 525 af den 12. juni 2009. Som tidligere beskrevet

130 er den komplicerede udbyttebegrænsningsregel erstattet af et enkelt krav om 3 års ejerskab

(holdingkravet)229.

Isoleret set må ændringen af værnsreglens udformning betragtes som en forenkling i forhold til det oprindelige objektive regelsæt indført i 2007. Da efterfølgende nytegning ikke er i strid med holdingkravet kan tilførsel af aktiver fremadrettet benyttes til at afstå driftsaktivitet, hvilket må anses som en yderligere lempelse i forhold til 2007-regelsættet. Et eksempel herpå fremgår af nedenstående figur 9.3.2.1, hvor en personaktionær gennem et holdingselskab ejer et driftsselskab, som aktionæren ønsker at afhænde til tredjemanden Ved at foretage en tilførsel af aktiver kan driftsaktiviteten udskilles til et særskilt selskab og nye aktionærer har således efterfølgende mulighed for at tegne nye aktier via en kapitalforhøjelse til overkurs og dermed opnå ejerskab af selskabet med driftsaktiviteten. Overkursen kan herefter anses som ”tredjemands betaling for aktierne i driftsselskabet” ved at udlodde en andel af overkursen skattefrit til ”Tidligere drift A/S”.

Figur 9.3.2.1: Salg af driftsaktivitet ved anvendelse af det objektive regelsæt, kursusmateriale modelkursus RGD

229 Efterfølgende omstruktureringer er ikke i strid med holdingkravet, så længe vederlæggelsen udelukkende består af aktier

Holding-selskab AB

A/S

Tidligere drift A/S Aktionær

Holding-selskab C A/S

Udbytte (overkurs)

Kapitalforhøjelse til overkurs

100 % 100 %

3 års ejertidskrav Aktionær

Nyt drift A/S

131 Herudover må det formodes at være en forenkling af regelsættet, at vederlagsaktierne fremadrettet anses for anskaffet til handelsværdien på tilførselstidspunktet mod tidligere at anses for anskaffet til den skattemæssige værdi.

Det vurderes således på baggrund af ovenstående, at der er sket en betydelig forenkling af det objektive regelsæt for tilførsel af aktiver, hvilket må formodes at medføre en forøget anvendelse af regelsættet fremover.

9.3.3 Konsekvenser for en gennemført tilførsel af aktiver uden tilladelse inden den 22. april 2009

I lighed med hvad der er gældende for de to førstnævnte omstruktureringsmetoder vil en skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelse foretaget senest den 21. april 2009 som udgangspunkt være omfattet af det oprindelige regelsæt vedtaget ved lov nr. 343 af den 18. april 2007. Afskaffelsen af udbyttebegrænsningsreglen fra og med indkomståret 2010 medfører, at tilførsler af aktiver foretaget inden den 22. april 2009 fra og med indkomståret 2010, hverken vil være omfattet af

udbyttebegrænsningsreglen eller det nye holdingkrav. Vederlagsaktierne vil således kunne sælges skattefrit fra indkomståret 2010, så længe der er tale om datterselskabsaktier eller

koncernselskabsaktier.

Tilførsel af aktiver foretaget fra den 22. april 2009 og frem til selskabets påbegyndelse af

indkomståret 2010, vil være omfattet af både udbyttebegrænsningsreglen og holdingkravet. Herefter vil alene holdingkravet være gældende.

132