KAPITEL 9
RISIKOFAKTOR: TIDLIGT
BOKS 9.1
Fællestræk ved tidlige indsatser rettet mod risikofaktoren tidligt forældre-skab.
Målgruppe:
- Indsatserne retter sig især mod mødre, men også forældre.
- Den involverede børnegruppe er småbørn 0-3 år.
Organisering:
- Indsatserne er især multifacetterede.
- Der er overvejende tale om gruppebaserede tiltag.
Udførende instans:
- Der kan være flere personalegrupper involveret.
Anm.:For parameteret udførende personale, hovedaktør, varighed og intensitet gælder, at der ikke er tilstrækkelige oplysninger herom.
MÅLGRUPPE
Indsatserne retter sig næsten udelukkende mod mødre (8 ud af de 11 studier), der er dog tre studier, der retter sig mod forældre (tabel 3.1).
Langt de fleste studier involverer en børnegruppe på 0-3 år, mens to af studierne retter sig mod ufødte (tabel 3.2).
ORGANISERING
Indsatserne er karakteriseret ved især at være multifacetterede (6 ud af 11), tre er kun enkeltfacetterede, og to er uden tilgængelige oplysninger (tabel 3.3). Indsatserne er for 5 ud af de 11 studier gruppebaserede tiltag (tabel 3.4), hvor yderligere 5 ikke er beskrevet. Det sidste studie har et individuelt tiltag. I 6 ud af de 11 studier er oplysninger om det udførende personale ikke tilgængelige (tabel 3.5). I fire studier er flere personale-grupper involveret, og i ét studie anvendes som personale kvinder, der har erfaring med at opdrage børn.
VARIGHED OG INTENSITET
For 6 ud af 11 studier er det ikke muligt at sige noget om indsatsens varighed, da denne information ikke er tilgængelig (tabel 3.6). Indsatser i
tre af studierne varer mere end 1 år, og i to af studierne 1-5 måneder. I 4 ud af 11 indsatser er intensiteten (tabel 3.7) ét ugentligt møde, mens de resterende 7 studier ikke har oplysninger herom.
GEOGRAFISK KONTEKST OG AKTØRER
Indsatserne finder især sted i USA (9), og to af studierne finder sted i Canada (tabel 3.8). Det er svært at definere hovedaktørerne (tabel 3.9), idet de involverede hovedaktører i 8 ud af de 11 studier ikke er beskre-vet. For de resterende tre studier gælder det, at der i en indsats er flere hovedaktører, mens staten er hovedaktøren i et andet, og en frivillig organisation hovedaktør i et tredje.
SAMFUNDSØKONOMISKE OMKOSTNINGER
Der er ingen oplysninger om samfundsøkonomiske omkostninger (tabel 3.10).
STUDIERNES KVALITET
Der er fundet 11 evidensbaserede studier af indsatser, der retter sig mod tidligt forældreskab. Fire anvender lodtrækningsforsøg, mens fire anven-der kvasi-eksperimentelle design, to bruger før- og eftermåling, og ét er et forskningsreview (tabel 3.11). De fundne studier har derfor i udgangs-punktet en høj grad af evidens.
Blandt studierne, der omhandler indsatser rettet mod tidligt for-ældreskab, finder vi hele 10 studier, der enten er beskrevet mangelfuldt, eller som ikke uden videre kan oversættes til dansk kontekst. Se bilag B for en oversigt over frasorterede studier.
OVERSIGT OVER EFFEKT
De undersøgte indsatser er evalueret gennem en række forskellige typer test og måleinstrumenter. Den viste effekt behøver ikke at være entydig i alle de anvendte måleinstrumenter.
I tabel 9.1 præsenteres de væsentligste effektmål for fundne lo-vende indsatser mod tidligt forældreskab.
TABEL 9.1
Effekten af tidlige indsatser over for tidligt forældreskab.
Navn på indsats Effekt
1. Multi-Family Group (MFG) – Family and School together (FAST) Babies
Væsentlige forbedringer: Teenagemødre oplever større selvtillid, stærkere relation til barnet/børnene, fald i stress i tilknytning til forældrerollen. Forbedrede familierelationer.
NARRATIVT RESUMÉ
Her følger i narrativt resumé en gennemgang af den lovende indsats i forhold til tidligt forældreskab, organiseret efter indsatsnavn, studiehen-visning, indsatsens formål, effekt, baggrund, aktiviteter samt studiets deltagere og studiets design.
1. MULTI-FAMILY GROUP (MFG) INDSATS – FAMILY AND SCHOOL TOGETHER (FAST) BABIES
STUDIET
McDonald, L., T. Conrad, A. Fairtlough, J. Fletcher, L. Green, L. Moore
& B. Lepps (2009): ”An Evaluation of a Group Work Intervention for Teenage Mothers and Their Families”. Child & Family Social Work, 14(1), s. 45-57.
FORMÅL
Målet med indsatsen er at engagere teenagemødre i et socialt netværk, der modarbejder den misbilligelse fra samfundet, der ofte følger med rollen som ung mor. Desuden er der fokus på at styrke mor-barn-forholdet og derigennem også styrke den unge mors selvtillid og foræl-drefølelse. Den unge mors stress, sociale isolation og konflikter i familien (mellem de forskellige generationer) ønskes ligeledes reduceret.
BAGGRUND
Teenagemødre og deres børn har længe været et omdiskuteret område, der vækker bekymring i forhold til både mor og barn. Tidligere studier peger på, at specielt unge mødre under 18 år har en tendens til at udvise mindre omsorg og være mere sårbare end kvinder, der bliver mødre i en ældre alder.
EFFEKT
Teenageforældrene beretter om flere væsentlige forbedringer efter delta-gelse i gruppemøderne. De oplever en langt større selvtillid og stærkere relation til deres børn, og stress i tilknytning til forældrerollen er mind-sket. Bedstemødrene beretter ligeledes om forbedringer efter deltagelse i gruppemøderne: Antallet af konflikter i familierne er faldet, og forholdet imellem familiemedlemmerne er langt bedre end tidligere. Desuden er stress-symptomerne i forhold til det at opdrage en teenager også faldet.
AKTIVITETER
Der afholdes ugentlige gruppemøder på op til 2,5 time gennem en perio-de på 8 uger. På møperio-derne arbejperio-der gruppemedlemmerne på øvelser, perio-der skal fremme den positive forældrerolle, og de taler om frustrationer i hverdagen og problemløsning i tilknytning hertil. Aktiviteterne i gruppen er struktureret for at øge samhørigheden og mindske risikoen for kon-flikter mellem de tre generationer. For at fremme teenagemødrenes selv-stændighed er møderne struktureret med fokus på en erfaringsbaseret læring, hvor de unge mødre løbende bliver præsenteret for (mindre be-tydningsfulde) valg, der skal styrke og opmuntre dem i forhold til at se sig selv som ansvarlige forældre.
De otte familie-gruppemøder indeholder hver gang disse syv elementer:
- Tid med familien til at dygtiggøre sig og synge - Baby-massage
- Diskussioner i de mindre grupper på tværs af generationerne om-kring en case
- Støttegrupper for bedstemødrene og fædrene
- Et spil banko, hvor familierne hver vinder en gang (gevinsten er en kurv med fødevarer)
- Et fællesmåltid, dvs. at den pågældende familie, der vinder en kurv med fødevarer, står for fællesspisningen på det næstkommende mø-de, hvilket er en måde at give noget tilbage til gruppen
- Afslutning/afrunding.
Møderne skifter herefter fra ugentlige gruppemøder til møder en gang om måneden i løbet af det næste år. Herefter gennemføres igen otte
råder, der svarer til det alderstrin, børnene nu er på. Herefter samles grupperne en gang om måneden i løbet af det næste år.
Familiegrupperne fokuserer på gruppearbejdet. Grupperne be-står af mindst seks personer: tre deltagere i indsatsen (teenagemor, bed-stemor og far til barnet) samt tre professionelle medarbejdere (en social-rådgiver, som har erfaring med gruppearbejde, en sundhedsplejerske og en specialist i babymassage).
STUDIETS DELTAGERE
115 unge mødre deltager i studiet. Mødrene er fra 15-28 år.
STUDIETS DESIGN
Studiet arbejder med før- og eftermålinger samt kvalitativ metode ved evalueringen af effekten af deltagelse i gruppemøderne.
KAPITEL 10