I det følgende gennemgås hovedresultaterne af trin 1, review af otte landes profileringsværk-tøjer. Vi præsenterer resultaterne i følgende tre hovedafsnit: profileringsværktøjernes indhold (afsnit 3.1), sagsbehandlernes relation til profileringsværktøjerne (afsnit 3.2) og beskrivelse af de statistiske modeller bag profileringsværktøjerne (afsnit 3.3).
Reviewet tager primært udgangspunkt i tidligere internationale review (Rudolph & Konle-Seidl 2005, Collewet et al. 2010, PES to PES Dialogue Conference 2011, Loxha & Morgandi 2014). I det omfang dette materiale ikke har vist sig tilstrækkeligt, er der suppleret med primærlitteratur fra enkelte lande. Reviewene for Australien, Irland, Sverige og Tyskland er blevet revideret i det omfang den praksisnære analyse i disse lande har givet anledning til det.
3.1 Profileringsværktøjernes indhold og anvendelse
Som det fremgår af tabel 3.1, kan profileringsværktøjerne i fire af de otte lande – Finland, Frankrig, Holland og Sverige – karakteriseres som dataassisterede. Det betyder, at profile-ringsværktøjet udelukkende bidrager med en indledende kategorisering af de ledige, mens sagsbehandleren tager den endelige beslutning om, i hvilken kategori den ledige placeres. I Australien, Irland og USA benyttes der en rent databaseret model. I disse lande har sagsbe-handleren ingen, eller kun begrænset indflydelse på den lediges kategorisering. Tyskland adskiller sig fra de øvrige lande i og med, at der benyttes en rent sagsbehandlerbaseret mo-del1.
I alle otte lande benyttes profilafklaringen til at diagnosticere de ledige i henhold til deres afstand fra arbejdsmarkedet og/eller deres sandsynlighed for langtidsledighed. De ledige placeres i én af flere mulige kategorier.
Særligt lande med en databaseret profilafklaring benytter derudover også profileringsværktø-jet til at allokere ressourcer til de grupper, som landene ønsker, skal have den mest omfat-tende indsats, samt til at afgøre, hvilke overordnede typer af indsatser der skal iværksættes.
Valget af, hvilke konkrete indsatser der iværksættes, afgøres dog oftest af sagsbehandlerne.
Landene med en dataassisteret model er derimod kendetegnet ved, at de i højere grad over-lader ressourceallokeringen og valget af indsats til sagsbehandlerne.
Endelig ses det af tabellen, at profileringen i overvejende grad foregår i forbindelse med, at en borger registrerer sig som ledig.
1 Reviewet af det tyske profileringsværktøj gav oprindelig anledning til, at landets profilafklaring blev kate-goriseret som dataassisteret, da det af flere kilder fremgik, at der blev foretaget en indledende statistisk profilering af de ledige. KORAs uddybende praksisanalyse gjorde det dog klart, at det i dag udelukkende er sagsbehandlerne, der foretager profilafklaringen af de ledige.
Tabel 3.1 Profileringsværktøjernes indhold og anvendelse
Land Type
profile-ringssystem Formålet med værktøjet Kategorisering af
ledige1
Implemen-teringsår Hvornår anvendes profilerings-værktøjet?
Australien Databaseret Diagnostik
Målretning af indsatsen Ressourceallokering
4 kategorier vedr.
arbejdsmarkedsparathed 1998 Ved tilmelding
Irland
Afhænger af stat 1996 Ved tilmelding
Finland Dataassisteret Diagnostik 5 kategorier vedr. risiko
for langtidsledighed 2007 Ved tilmelding
Frankrig Dataassisteret Diagnostik 3 kategorier vedr. sand-synlighed for
Sverige Dataassisteret Diagnostik 4 kategorier vedr.
arbejdsmarkedsparathed 2012 Ved første møde med
arbejdsmarkedsparathed 2009 Første møde med sagsbe-handleren
Note: 1) Uafhængigt af betegnelserne er kategoriseringen af ledige i alle lande baseret på modeller, der forudsiger risiko-en for langtidsledighed (bortset fra Tyskland, hvor kategoriseringrisiko-en ikke er baseret på statistiske modeller).
3.2 Sagsbehandlernes relation til profileringsværktøjet
Som det fremgår af tabel 3.2, er der i lande med dataassisterende modeller oftest en høj grad af autonomi hos sagsbehandlerne. På den måde bidrager profileringsværktøjet kun med den indledende profilering af den ledige samtidig med, at profileringsværktøjet kun har til formål at støtte sagsbehandlerne i deres arbejde. I lande med en databaseret model har sagsbehandlerne derimod kun meget begrænset indflydelse på de lediges klassificering.
Det ses desuden af tabellen, at der i lande med dataassisterende modeller ofte er en del modstand og skepsis mod anvendelse af profileringsværktøjerne hos sagsbehandlerne. I lan-de med en rent databaseret molan-del er lan-der lan-derimod ikke umidlan-delbart modstand blandt sagsbe-handlerne. Profileringen gennemføres i disse lande allerede ved tilmelding og af andet perso-nale end de sagsbehandlere, som tager sig af indsatserne.
Tabel 3.2 Sagsbehandlernes relation til profileringsværktøjet
Land Værktøjets relation til sagsbehandlerens faglige vurdering
Drivere Barrierer Aktualitet
Australien Sagsbehandleren har ingen indflydelse på den indledende kategorise-ring.
Ingen nævneværdige Udbyderne har incita-ment til at flytte den ledige til en højere ift. at kunne tilbyde de indsatser, der fulgte med
3.3 De statistiske modeller bag profileringsværktøjerne
De fleste lande anvender en statistisk model, der beregner den lediges sandsynlighed for langtidsledighed. Enten anvendes der en logistisk regressionsmodel, eller en probit-model. I praksis er disse modeller dog stort set ens.
Tabel 3.3 nedenfor opsummerer hovedpointerne vedrørende de statistiske modeller bag pro-fileringsværktøjerne i de otte lande.
Tabel 3.3 De statistiske modeller bag profileringsværktøjerne
Land Statistisk model Typer af variable Hvordan indsamles data Evidens for træf-sikkerhed1 Australien Logistisk
regressionsmodel 18 faktuelle og subjektive Registerdata og
spørge-skemadata Ja
Irland Probit-model 24 faktuelle og subjektive Registerdata og
spørge-skemadata Ja
USA Afhænger af den
enkelte stat faktuelle ? Ja, men kun gamle
undersøgelser Finland Logistisk
regressionsmodel 8 faktuelle Registerdata Ja
Frankrig ? 16 faktuelle ? ?
Holland Logistisk
regressionsmodel 11 faktuelle og subjektive ? ?
Sverige Logistisk
regressionsmodel 12 faktuelle Sagsbehandlerne inter-viewer den ledige Ja
Tyskland - 16 åbne/kvalitative
spørgsmål Sagsbehandlerne
inter-viewer den ledige Nej
Note: 1) Der findes analyser for træfsikkerheden af de anvendte modeller fra årene: Australien - 2009, Irland - 2009, Sverige - 2012. Der er kun publiceret analyser vedrørende det irske system (O’Connell et al. 2009). Træfsikker-hed af det svenske system er beskrevet i internt arbejdsnotat (Dahlén 2012), og oplysninger om det australske systems træfsikkerhed er modtaget fra Jobs Australia i forbindelse med KORAs interview (PowerPoint-præsentation).
Australien har som det eneste land opdateret den statistiske model, der ligger til grund for profileringsværktøjet. Opdateringer har kun medført en mindre revidering af de inkluderede variable og en genberegning af den statistiske model på baggrund af nye data. Der er dog ikke udviklet en procedure, som sikrer, at opdateringen sker automatisk. I hverken Sverige eller Irland har man opdateret de statistiske modeller, siden de blev udviklet. Tyskland, som er det eneste land, der benytter en rent sagsbehandlerbaseret profilafklaring af de ledige, afholder periodiske møder vedrørende den administrative vedligeholdelse af systemet. Dette har dog ikke først til større ændringer af systemet. I de øvrige lande er der ikke kendskab til praksis i forbindelse med opdatering af modellerne.
Tabel 3.3 viser desuden, at halvdelen af landene udelukkende anvender faktuelle variable (også omtalt som objektive data), dvs. variable vedrørende eksempelvis alder, uddannelses-niveau, arbejdsløshistorik o.l. De øvrige modeller anvender en kombination af faktuelle og subjektive variable, såsom oplysninger om den lediges selvvurderede helbred, villighed til at rejse efter job mv.
Tre af de undersøgte landes profileringsværktøjer bygger på registerdata, eller en kombinati-on af registerdata og oplysninger indsamlet via spørgeskemaer/registreringsskemaer. I to af de undersøgte lande indsamles data af sagsbehandlerne.
Endelig ses det af tabellen, at fire lande har foretaget analyser vedrørende de statistiske mo-dellers træfsikkerhed. Dog er der kun offentligt tilgængelig information i to af landene. Dertil kommer, at modellernes træfsikkerhed angives på forskellig måde. Derfor er der kun be-grænset mulighed for at sammenligne de forskellige profilafklaringsmodellers træfsikkerhed.
I det næste kapitel gennemgås resultaterne af den uddybende praksisnære analyse af profile-ringsværktøjerne i Australien, Irland, Sverige og Tyskland. I analysen går vi i dybden med de tematikker, der er beskrevet i dette kapitel.