Beskrivelse af profileringsværktøjet – indhold og anvendelse

JSCI er et centralt element i den australske servicemodel på beskæftigelsesområdet, idet JSCI ikke alene er et kategoriseringsinstrument (diagnostik), men også et værktøj, der bru-ges til målretning af indsatsen (jf. afsnit ’Sagsgang efter kategorisering’). Derudover er de JSCI-baserede profilkategorier relateret til allokering af ressourcer til serviceudbydere.

Konkrete variable

JSCI bygger på en kombination af faktuelle og subjektive variable. Hovedparten af informati-onerne indsamles ved hjælp af et spørgeskema, som den ledige udfylder ved registreringen som modtager af understøttelse. Ideen ved udvælgelsen af variable har været, at JSCI skulle indeholde det antal variable, som er nødvendigt for at skabe et funktionelt acceptabelt værk-tøj (betegnes som princippet for et minimum antal variable).

2 Jobs Australia, som har medvirket ved KORAs interview, er hovedorganisationen af non-profit-udbydere.

Den statistiske model, som JSCI bygger på, indeholder følgende 18 faktorer (Department of Education, Employment and Workplace Relations 2012):

• Alder og køn

• Arbejdserfaring

• Uddannelsesniveau

• Overførselsindkomsthistorik

• Faglige kvalifikationer

• Engelskkundskaber

• Fødeland

• Bopæl

• Lokale beskæftigelsesmuligheder

• Afstand til arbejdsmarkedet (by vs. land)

• Befolkningsgruppe (aboriginal)

• Adgang til transport

• Kontaktbarhed telefonisk

• Handicap/sygdom

• Boligsituation/fast bopæl

• Civilstatus/forsørger

• Straffeattest

• Personlige faktorer eller karakteristika

12 af disse 18 faktorer bygger på den jobsøgendes svar, mens de øvrige oplysninger stam-mer fra registre, herunder jobsøgendes alder, køn og fødeland samt variable, som er relate-ret til beskæftigelsesmulighederne i det område, hvor den jobsøgende bor.

Som minimum skal den jobsøgende svare på 18 spørgsmål, når han/hun udfylder oplysnin-gerne til JSCI. Alt i alt kan JSCI omfatte op til 49 spørgsmål, idet nogle spørgsmål indeholder flere underspørgsmål alt afhængigt af den lediges svar. Uanset dette opereres ved beregning af JSCI med 18 faktorer.

En mere detaljeret beskrivelse af de 18 JSCI-faktorer og de relaterede spørgsmål findes på ministeriets (DEEWR) webside (jf. dokumentet ’Description of JSCI Factors and Points’ – jf.

bilag 4 – samt PowerPoint-præsentationen ’’All you ever wanted to know about JSCI and qui-te rightly were afraid to ask”, s. 21-38). Selve JSCI instrumenqui-tet, herunder en dybdegående beskrivelse af de enkelte variable, fremgår af bilag 4.

Målgruppe for værktøjet og kategorier af ledige

Profileringsværktøjet benyttes over for alle ledige. De ledige inddeles ved registrering i en af følgende fire kategorier (streams) på baggrund af deres JSCI-score, som indikerer sandsyn-lighed for langtidsledighed over 12 måneder (jf. tabel 4.1 i afsnit 4.1.4):

• Stream 1: mest jobklare jobsøgende

• Stream 2: jobsøgende med relativt moderate barrierer i forhold til beskæftigelse

• Stream 3: jobsøgende med relativt betydningsfulde barrierer i forhold til beskæftigelse

• Stream 4: jobsøgende med væsentlige barrierer i forhold til beskæftigelse.

Jobsøgende i stream 1 udgør ifølge den seneste JSCI-modellering i 2009 ca. tre femtedele af alle jobsøgende (61 %) og betegnes som ’arbejdsklare’. Som det fremgår af tabel 4.1 (i af-snit 4.1.4), kan andelen variere over en årrække. Jobsøgende i de tre øvrige kategorier udgør henholdsvis ca. 18 % (stream 2), 9 % (stream 3) og 12 % (stream 4) af jobsøgende. Jobs-øgende i disse tre kategorier har behov for indsatser i varierende grad. For de ledige, som JSCI placerer i stream 4, skal der foretages en mere uddybende vurdering (jf. afsnit ’Sags-gang efter kategorisering’).

Hvem bruger værktøjet, og hvornår i ledighedsprocessen anvendes det?

JSCI foretages af Centrelink, dvs. den statslige myndighed (under Department of Human Services), som er ansvarlig for betalingen af understøttelse til ledige. I praksis udfører med-arbejdere fra et call-center en del af indsamlingen af informationer til JSCI fra den enkelte ledige. JSCI gennemføres således sideløbende med, at den ledige bliver registreret som jobs-øgende og får adgang til service.

Ved den første kontakt med en sagsbehandler/konsulent hos en serviceudbyder bliver JSCI eventuelt revideret, hvis den ledige fx giver udtryk for flere barrierer end dem, der fremgår af det oprindelige JSCI. Dette kan udløse flytning til anden profilkategori (stream). Derudover er det hensigten, at JSCI gennemføres undervejs i ledighedsperioden, hvis der sker betydeli-ge ændrinbetydeli-ger i den ledibetydeli-ges situation. Efter et år hos en udbyder er det obligatorisk at betydeli- gen-nemføre JSCI på ny. Denne ’re-streaming’ har til formål at allokere det mest hensigtsmæssi-ge niveau af indsats til de ledihensigtsmæssi-ge, der har behov for det.

Profileringsværktøjets relation til sagsbehandlerens faglige vurdering

Resultatet af JSCI afgør, i hvilken af de fire kategorier (streams) den ledige placeres, og er dermed i høj grad bestemmende for den efterfølgende indsats hos en af Job Services Austra-lias udbydere. Dette gælder primært kategorierne 1-3.

Vurderingselementet spiller en rolle i forhold til JSCI på to forskellige måder, som beskrives i det følgende.

De personer, hvor der i forbindelse med registrering som ledig identificeres en høj JSCI-score, typisk relateret til sammensatte eller komplekse problemer, bliver visiteret til en eks-tern udvidet vurdering, Employment Services Assessment (ESAt) – eller Job Capacity Asses-sment (JCA), hvis vurdering af førtidspension (Disability Support Pension, DSP) er aktuel.

Personalet hos Centrelink tager beslutningen om at visitere til ESAt eller JCA. Den udvidede vurdering kan have forskelligt udfald (jf. afsnittet ’Sagsgang efter kategorisering’).

Selv om JSCI har placeret den ledige i en bestemt kategori, har sagsbehandleren i løbet af ledighedsperioden mulighed for, med henvisning til nye oplysninger om den ledige, at revide-re JSCI. Dette kan førevide-re til en revide-rekategorisering til en anden profilkategori (strevide-ream). Hermed er anvendelse af JSCI mere fleksibel end anvendelse af PEX-instrumentet i Irland (beskrevet i afsnit 4.2.2), hvor den ledige bibeholder den samme score i hele ledighedsperioden. Det har ikke været muligt at få oplysning om, hvor ofte en sådan rekategorisering finder sted i Au-stralien.

Resultatets gennemsigtighed for sagsbehandler og borger

Personalet hos Centrelink er informeret om, hvilken stream jobsøgeren hører til på baggrund af den pågældendes JSCI-score. I tilfælde af, at JSCI placerer den ledige i stream 4 (eller hvis bestemte svar på JSCI indikerer en høj risiko for langtidsledighed), forudsættes en indi-viduel vurdering af den lediges behov for fremtidig indsats (jf. afsnittet ovenfor). Dermed anvendes detailinformation om den lediges JSCI-profil allerede tidligt i sagsforløbet.

Tilsva-rende bruger personalet JSCI-værktøjet undervejs i sagsforløbet, alt efter behov, for at revi-dere den lediges kategori. Endvirevi-dere er JSCI-profilen koblet med IT-redskaber, som under-støtter igangsættelse af indsatser. Hvis den ledige fx har et misbrugsproblem noteret i JSCI, vil redskabet ’Barrier Management Tool’ i IT-systemet adressere det som en barriere, som sagsbehandleren skal forholde sig til.

Ifølge KORAs interview bliver den ledige ikke informeret om anvendelsen af JSCI ved regi-streringen som ledig. De ledige, der har været i systemet længe, eller som har været ledige gentagne gange, kender proceduren. Da JSCI gennemføres på det tidspunkt, hvor de ledige søger om understøttelse, vil de ifølge KORAs interview gøre alt for at blive godkendt til at modtage en ydelse. Derfor vurderes det, at de ledige ofte er reserverede over for at svare på de JSCI-spørgsmål, som handler om personlige forhold og barrierer, såsom lovovertrædelse, misbrug eller psykiske problemer.

Sagsgang efter kategorisering

Tilhørsforhold til en bestemt stream har stor betydning for det efterfølgende forløb i beskæf-tigelsessystemet samt for indsatser og kontaktintensitet med servicesystemet.

Som det fremgår af afsnit 4.1.4, bliver næsten 90 % af alle ledige klassificeret til kategorier-ne 1 til 3 via den tildelte JSCI-score.

Hvis der derimod bliver identificeret store eller komplekse barrierer i forbindelse med JSCI-screening, vil der som regel blive gennemført yderligere vurderinger af den ledige, inden denne kan klassificeres i stream 4, eller i en af de tre øvrige kategorier tættere på arbejds-markedet (stream 1 til 3). Vurderingen bliver enten foretaget via ESAt, Employment Services Assessment eller JCA, Job Capacity Assessment. Både ESAt og JCA består af en individuel, mere uddybende vurdering af personens arbejdskapacitet. Begge gennemføres af eksterne eksperter, typisk ansigt-til-ansigt, men de kan i visse tilfælde også gennemføres via telefon eller video. De forhold (svar på JSCI), der anvendes til at vurdere behovet for en ESAt-vurdering, fremgår af ministeriets webside.

Der er i princippet to typer ESAt-vurderinger. Den ene bliver udløst af helbredsrelaterede forhold, den anden af ikke-helbredsrelaterede forhold som social udsathed, fx i form af hjem-løshed, familievold eller lignende. Den væsentligste forskel mellem ESAt og JCA består af, at alene JCA kan anvendes til at vurdere, om personen opfylder kravene til at få bevilget en førtidspension (DSP, the Disability Support Pension).

Der visiteres ca. 15.000-20.000 personer til ESAt/JCA-vurdering hver måned, hvoraf ca.

halvdelen bliver henvist til en mere individualiseret service end de services, Job Services Au-stralias udbydere tilbyder, nemlig til Disability Employment Services (DES). Knap 40 % af ovennævnte 15.000-20.000 personer henvises på baggrund af ESAt/JCA-vurdering til stream 4, godt 10 % til stream 1-3 og ca. én procent til beskyttet beskæftigelse (fx på grund af ned-sat kognitiv funktionsevne). Ledige kan dermed kun overgå til stream 4, efter at de har gen-nemgået vurderinger ud over JSCI.

De ledige, som på baggrund af JSCI bliver klassificeret som hørende til en af de fire streams, tilbydes en indsats hos Job Services Australia (JSA), hvis private og ikke-private udbydere således står for hovedparten af beskæftigelsesindsatserne i Australien.

Udsatte unge under 21 år bliver typisk placeret i stream 4 for at sikre, at de får en intensiv indsats. De bliver desuden på baggrund af JSCI eventuelt henvist til en ESAt-vurdering for at få den bedste mulige vurdering af, hvilken type støtte de har behov for.