• Ingen resultater fundet

- Resume af interview med Kim Füchsel

In document Definitionen af (Sider 157-161)

Revisionsvirksomhed Virksomhed

Bilag 15 - Resume af interview med Kim Füchsel

mener omfanget af definitionen har været et problem allerede dengang man indførte kriterierne, men der var bare et meget mere begrænset sigte.

Kim var i 2003 medlem af revisorkommissionen, og via kommissionens arbejde med de nye regler, blev det foreslået Erhvervsstyrelsen, at man navngav de virksomheder man gerne ville have omfattet, da det var en mere direkte måde, end at man skulle prøve at definere sig ud af det. Man havde ikke på daværende tidspunkt et overblik over, hvor mange virksomheder der ville blive omfattet af definitionen, og det har man fortsat ikke.

Hvad tror du at det betyder for regnskabsbruger/offentligheden at forholdsvis mange virksomheder er omfattet af definitionen?

(herefter gavner det regnskabsbruger/offentligheden eller ej?)

Til dette svare Kim: ”Jeg tror overhovedet ikke at regnskabsbrugerne kender eller lægger mærke til de her regler på nogen måde, så jeg tror det er en illusion.” Kim fortæller endvidere at der er mange PIE virksomheder der ikke engang selv ved at de er PIE virksomheder, før revisor fortæller dem at de er omfattet af definitionen.

Hvordan mener du Danmark er stillet i forhold til de andre EU lande, med vores nuværende definition?

Kim svarer, at Danmarks definition er meget bred, hvilket betyder at vi har mange flere PIE virksomheder end de andre lande. Han henviser til rapporten der er udarbejdet af FEE, vedrørende de forskellige landes PIE definitioner og siger, at det er meget uheldigt at der generelt er et så uens mønster. Kim synes, at det er ekstremt uheldigt, at man har så forskellig implementering, når reglerne var udarbejdet på baggrund af et ønske om harmonisering af reglerne i EU.

Der arbejdes pt. på en ændring af den danske definition, hvad mener du om det, er det nødvendigt?

(herefter hvad vil du ændre?)

Kim synes helt sikkert, at det er nødvendigt at ændre definitionen, alene på baggrund af at den definition vi har i dag blev udarbejdet til et meget smallere formål og der nu kommer meget mere omfattende regler. Her henviser han til de mindre PIE virksomheder, der blandt andet skal afholde udbudsrunder, hvilket er yderst bekostelig, samt begrænsningerne i revisors ydelser.

Hvilke typer af virksomheder mener du man kan tage ud af definitionen, og hvorfor?

Til dette siger Kim: ”Jeg synes, man skal tage alt ud som ikke er krævet af EU. Fordi der er en grund til, at man er blevet enige om det kompromis der ligger der. Det er fordi man på EU-plan synes at det er rimeligt.

virksomheder.” Kim synes derfor, at vi i Danmark skal holde os til de minimumskrav, der er udstukket fra EU.

Hvad har det af betydning for disse virksomheder hvis de ikke længere er omfattet af definitionen?

Kim mener, at det praktisk vil betyde, at de virksomheder der ikke længere er omfattet af definitionen, vil blive friere i forhold til valg af revision og valg af om de vil, og ikke mindst hvornår de vil, gå i udbud. Det skal være helt op til virksomhederne selv at bestemme, hvilke ydelser de ønsker at købe og hvorhenne. Han siger endvidere, at det kan være sundt nok at beholde reglerne om partnerrotation, således at der kommer

”friske øjne” på kunden. Revisionsvirksomhederne er faktisk meget opmærksomme på uafhængigheden og ønsker ikke en ny Genan-sag. Han siger, at der desværre fra politikernes side er en opfattelse af, at revisionsbranchen er blevet grådig og derigennem er villige til at tage en kalkuleret risiko, hvilket ikke kunne være mere forkert.

Hvad har det af betydning for regnskabsbruger/offentligheden, hvis disse virksomheder ikke længere er omfattet af definitionen?

Kim tror ikke, at det vil have nogen betydning for regnskabsbrugerne, at disse virksomheder ikke længere er omfattet af definitionen. Specielt set i forhold til at regnskabsreglementet og derigennem kravene til virksomhedernes regnskaber uændret, om der er tale om en PIE virksomhed eller ej.

Udsagn: De nye EU regler sikrer en høj revisionskvalitet, herunder en styrkelse af revisors uafhængighed.

Dette udsagn mener Kim er forkert. For ham kommer en høj revisionskvalitet af veluddannet revisorer, god efteruddannelse, personlig intrigeret, kompetence og faglige dygtighed, samt at der er nogle stærke risikostyringssystemer i revisionsvirksomhederne. Man skal belønne folk for de rigtige ting. Man skal have nogle motivationsfaktorer og incitamentssystemer, som understøtter at man ønsker kvalitet. Man skal sørge for at lave rotation i de forskellige teams, så der kommer ”friske” øjne på sagerne.

Kim mener ikke, at de nye regler har noget med kvalitet at gøre og mener derfor ikke, at det vil hjælpe på kvaliteten. Han siger endvidere: ”Man kunne måske endda sige, at med den markedssituation vi har i dag, med den intense konkurrence der er, kan man godt frygte, at det at fremprovokere endnu flere udbud som man jo gør nu og at man fremrykker dem indenfor en meget kort periode pga. overgangsreglerne, at det et eller andet sted kan påvirke revisionskvaliteten negativt, at man skal gennemføre så mange udbud. Det koster enormt store ressourcer, både for virksomhederne men i særdeleshed også for branchen. Og det tror jeg ikke er gavnligt. Jeg tror heller ikke at det er gavnligt, at man som revisionsvirksomhed ikke kan assistere kunderne med mange af de supplerende ydelser. Vi kan ikke fastholde vores dygtige specialister på alle områderne, hvis ikke vi har mulighed også at beskæftige dem på nogle opgaver.”

Udsagn: De nye EU regler pålægger PIE virksomhederne unødige administrative byrder.

Her siger Kim: ”Ja, det er ubetinget ja”. Han siger endvidere, at de omkostninger der knytter sig til en udbudsrude er enormt store, samt at der kommer ekstraomkostninger til revisionskomiteer mv.

Hvis nu du skulle bestemme/rådgive lovgiverne - hvad ville du så sige til dem/anbefale dem?

Her vil Kim helt klart lægge op til, at lovgiverne bør holde sig til det der står i direktivet og være meget påpasselig med at ligge flere virksomheder ind under definitionen. Herudover synes han, at man skulle blive enige på et europæisk plan, snare end i de enkelte lande.

In document Definitionen af (Sider 157-161)