- Resume af interview med Lynge Skovgaard

Hvad tror du er grunden til at Danmark har en forholdsvis bred definition?

Lynge mener, at det kan have rod tilbage til Farum-skandalen, at politikkerne gerne ville have de offentlige selskaber med i PIE definitionen, og at man derigennem kunne underlægge kommunerne nogle regler der gav større uafhængighed. Tidligere var det ”sagkyndige” revisorer der kunne revidere kommuner og regioner og § 60-selskaber. Disse skulle nødvendigvis ikke være registreret eller autoriseret, men alene have forstand på kommunale forhold. Da der skete en stramning af reglerne for revision af de offentlige virksomheder, blev kommuner og regioner derfor omfattet af PIE definitionen. Det var nok mest ment som et ekstra sikkerhedsnet.

Hvad tror du at det betyder for regnskabsbruger/offentligheden at forholdsvis mange virksomheder er omfattet af definitionen?

(herefter gavner det regnskabsbruger/offentligheden eller ej?)

Til dette spørgsmål siger Lynge, at han sagtens kan se det gode i at store virksomheder bliver omfattet af definitionen, specielt set i forhold til kravet om revisionsudvalg, da dette er med til at skabe en bedre forståelse og relation i forhold til revisor og revisionen. Men han mener også, at man formentlig ikke kan drage direkte sammenhæng mellem de virksomheder der har revisionsudvalg eller ej og om hvorvidt regnskabsbrugerne får gavn af dette. Til dette siger han: ”Om der er en direkte én til én sammenhæng til brugerne eller regnskabsbrugerne/borgerne det tror jeg ikke, men det hæver helt klart niveauet af forståelsen i bestyrelsen, af hvad revisor går og laver og vi får forhåbentlig også nogle andre aspekter ind eller nogle flere aspekter ind… ”nåå det er sådan, så vil vi godt kigge på det eller andet”. Man får simpelthen en større dialog med bestyrelsen, som man ikke har haft tidligere”.

Hvordan mener du Danmark er stillet i forhold til de andre EU lande, med vores nuværende definition?

Lynge er ikke så bekendt med hvorledes de andre EU lande har defineret PIE begrebet. Han fortæller at Danmark er det eneste land i verden, hvor man har defineret offentlige kunder som PIE virksomheder. Kan det være rigtigt at denne gruppe skal være omfattet af PIE definition, når EU’s PIE begreb ikke er designet til de offentlige kunder? Lynge fortæller at revisorstanden tidligere har påpeget denne uhensigtsmæssighed overfor Erhvervsstyrelsen.

Der arbejdes pt. på en ændring af den danske definition, hvad mener du om det, er det nødvendigt?

(herefter hvad vil du ændre?)

Til dette siger Lynge: ”Det kommer an på hvordan man ser på det. Er det ud fra et forretningsmæssigt synspunkt synes vi jo ikke der er noget behov for dette her. Men altså hvis det er ud fra ønsket om en større

ringe til andre i branchen og få løst det. Nogle siger, det er med til at øge kvaliteten, og nogle siger det er med til at sænke den..” Lynge mener, at det kan være problematisk hvis kunden kommer til revisor og spørger om han/hun kan hjælpe med en given problemstilling og revisor så er nødsaget til at sige nej da de 70 % er brugt. Så skal kunden ud og inddrage en anden part, der ikke kender virksomheden lige så godt som den faste revisor, og her mener Lynge det kan være svært at få den samme gode rådgivning, som den faste revisor ville kunne give. Herefter siger Lynge ”På den måde kan det være med til at sænke det (kvaliteten, red.). Det hæver helt klart uafhængigheden, fordi man ikke har samme omfang (af rådgivningsopgaver, red.) som nogle har i dag, og jeg tror at virksomhederne skal til at være meget mere selektive i ”hvad vi vil bruge vores revisor til som rådgiver og hvad køber vi ind ude i byen”, så vi ikke får blandet de to ting sammen.”

Angående de offentlige virksomheder mener Lynge ikke, at det nye regelsæt passer ind, bla. med revisionsudvalg mv..

Hvilke typer af virksomheder mener du man kan tage ud af definitionen, og hvorfor?

Her mener Lynge, at man skal tage alle de offentlige virksomheder ud af definitionen, da det alene er en frivillig dansk ordning. Man har i FSR tænkt sig at foreslå ministeriet at tage dem ud af revisorlovens § 21, stk. 3. Man vil i stedet foreslå at lægge reguleringen over i Styrelsesloven, under § 42, da det så er muligt have de regler som man ønsker i denne lov og som passer til de offentlige virksomheder, herunder selvfølgelig også uafhængighed. Derved vil de offentlige virksomheder heller ikke blive ramt af fremtidig EU regulering der ikke vil passe til denne type af virksomheder.

Hvad har det af betydning for disse virksomheder hvis de ikke længere er omfattet af definitionen?

Lynge siger, at hvis man for kommunerne og regionerne flytter det eksisterende regelsæt over i Styrelsesloven, så kommer de nye regler angående revisionsudvalg og 70%-reglen mv. ikke til at gælde denne type af virksomheder. Dette mener han heller ikke der er behov for jf. ovenstående og da kommuner og regioner er en helt anden type virksomheder end de private og børsnoterede, for hvem de nye regler er beregnet til, således vil lovgivningen blive mere sammenhængende.

Hvad har det af betydning for regnskabsbruger/offentligheden, hvis disse virksomheder ikke længere er omfattet af definitionen?

Såfremt at de eksisterende regler bliver overført til Styrelsesloven, så mener Lynge ikke, at de vil få nogen betydning for regnskabsbrugerne at virksomhederne kommer ud af definitionen, da de vil være underlagt de samme regler som tidligere.

Udsagn: De nye EU regler sikrer en høj revisionskvalitet, herunder en styrkelse af revisors uafhængighed.

Til dette udsagn siger Lynge: ”Det må man sige ja til.”

Udsagn: De nye EU regler pålægger PIE virksomhederne unødige administrative byrder.

Her er Lynges svar: ”De pålægger dem i hvert fald nogle byrder, men om de er unødige det ved jeg ikke”.

Han siger endvidere, at det er svært at sige om de ekstra omkostninger til fx revisionsudvalg står mål med det der kommer ud af det. Nogle vil formentlig sige at de er unødvendige og andre vil sige at de er nødvendige, men bliver der pålagt ekstra opgaver og ekstra aktivitet vil det medføre nogle omkostninger.

Hvis nu du skulle bestemme/rådgive lovgiverne - hvad ville du så sige til dem/anbefale dem?

Her vil Lynge helt klart anbefale lovgiverne, at lægge regelsættet vedrørende de offentlige virksomheder over i Styrelsesloven og ikke medtage de nye regler, da de ikke er konvertible med den type virksomheder der er offentlige.