Desaetniogsgeonerosnit, k g sroF
5.2. RESULTATER FRA DEN GENETISKE UNDERSØGELSE
De genetiske undersøgelser blev gennemført som beskrevet i fore-gående afsnit. Herved fås et estimât af heritabiliteten på den reelle 305-dages ydelse (Y„) på basis af de dyr, der indgår i hver af de 9 perioder, som laktationen er inddelt i. Kriteriet for, at en ko bliver medtaget i undersøgelsen for den pågældende periode er, at den har haft en enkeltkontrollering, som falder i perioden. I tabel 8 er der givet en oversigt over disse heritabiliteter sammen med den heritabilitet, som findes, når samtlige døtre inddrages. Teo-retisk burde alle de viste heritabiliteter være ens, men i praksis vil der være en vis variation på grund af, at det ikke er helt de sam-me kvier, der indgår i undersøgelsen i hver periode.
Tabel 8. Heritabiliteten på YT i hvert laktationsstadium Table 8. Heritability of Y in each stage of lactation
Laktations-stadium
Dage
RDM
h2 h2
SDM Jersey
h2 ah2 45 - 60 0.142 0.007 0.335 0.013 0.218 0.010 61 - 91 0.221 0.005 0.300 0.008 0.206 0.006 92 - 121 0.185 0.005 0.319 0.008 0.189 0.006 122 - 152 0.221 0.005 0.317 0.008 0.186 0.006 153 - 182 0.201 0.005 0.331 0.008 0.195 0.006 183 - 213 0.220 0.005 0.332 0.008 0.188 0.006 214 - 244 0.219 0.005 0.305 0.008 0.201 0.006 245 - 274 0.214 0.005 0.316 0.008 0.208 0.006 275 - 305 0.222 0.007 0.270 0.008 0.196 0.007 Alle 0.201 0.005 0.304 0.008 0.194 0.006
Man må antage, at det vil være tilfældigt, når en datter ikke er ble-vet kontrolleret i en bestemt periode, undtagen henimod slutningen af laktationen, hvor der sandsynligvis er en overvægt af lavtydende køer, som mangler på grund af, at de er udgået eller blot blevet golde.
Bortset fra den heritabilitet på YT, som er målt på de RDM-køer, der indgår i den allerførste periode (45-60 dage) og hos SDM-køer i den sidste periode (275-305 dage) falder de fundne resultater inden for grænserne af de forventede, når spredningen på heritabitetsestimater-ne tages i betragtning (beregheritabitetsestimater-net som angivet af Cunningham (1969)).
Heritabiliteten for 305-dages smørfedtydelse kan derefter på grundlag af dette materiale siges at være 0.20 hos RDM, 0.30 hos SDM og 0.19 hos Jersey. Værdierne hos hos RDM ligger i underkanten af de forven-tede og hos SDM måske i overkanten. Et andet resultat, som er vig-tigt i forbindelse med de følgende undersøgelser, er, at man må antage, at de døtre, som indgår hos RDM i den første periode og hos SDM i den sidste periode, er atypiske for racen og perioden.
I tabel 9 er vist heritabiliteten på akkumuleret smørfedtydelse ( An) , daglig smørfedtydelse samt den genetiske korrelation mellem de to stør-relser .
Både hvad angår akkumuleret smørfedtydelse og aktuel smørfedtydelse ses en meget stor stigning i heritabiliteten gennem hele laktationen.
I modsætning hertil viser andre undersøgelser oftest (Searle 1961a, Van Vleck & Henderson 1961a, Auran 1976a),at heritabiliteten for akku-muleret smørfedtydelse kun stiger svagt og især i begyndelsen af lak-tationer, og når det drejer sig om smørfedtydelsen ved sidste kontrol-lering,vil heritabiliteten oftest falde mod slutningen af laktationen efter at have nået et maximum ca. 150 dage efter kælvningen.
Den genetiske korrelation mellem den akkumulerede smørfedtydelse og den aktuelle smørfedtydelse starter som forventet med at være i nær-heden af 1.0 og falder derefter frem gennem laktationen til værdier omkring 0.8. Gennemgående synes den at være lavest hos RDM.
Tabel 9. Heritabiliteter på smørfedtydelsen (Y ) ved sidste kontrollering og akku-muleret smørfedtydelse (A ) samt de genetiske korrelationer mellem Y og
A„ (r ~ ) n
Table 9. The heritability of test fat (Y )and accumulated fat yield (A ) and the genetic correlations between Y nand A fr )
Y A
5.2.1. Heritabiliteten på den forlængede dellaktation
I tabel G 56 er vist de heritabiliteter, som er fundet i hver periode og for de enkelte modeller. Størrelsen af disse heritabiliteter skulle, som det er vist i afsnit 5.1.2. nærme sig heritabiliteten på den re-elle 305-dages ydelse ( Y™ ) mod slutningen af laktationen. Det fremgår at der ikke er forskel på heritabiliteten i A- og B-modellerne, og det ser endvidere ud til, at udsvingene i heritabiliteterne på YT af-spejles i størrelsen af heritabiliteten på YT (undtagen hos RDM i peri-oden 45-60 dage).
I afsnit 5. i.2, side 71 , blev sandsynliggjort, at heritabiliteten på YT på en eller anden måde var en funktion af laktationsstadiet. Det er derfor undersøgt, hvilken funktion der giver den bedste beskrivelse af udviklingen i heritabiliteterne på Y„ frem gennem laktationen, når den udtrykkes i relation til heritabiliteten på Y™ i den pågældende periode. Det blev fundet, at en simpel lineær funktion var næsten lige så præcis som en andengradsligning og bedre end en potensfunk-tion. Ca. 90% af variationen i de fundne heritabiliteter bliver be-skrevet ved hjælp af følgende lineære funktion
f(n) - a1 + a- n
hvor f(n) = h | /hy • 100
n er den gennemsnitlige afstand fra kælvning i hver af de 9 perioder
a-].og a2 er konstanter, som bestemmes ved hjælp af least-square metoden.
Resultaterne er vist i tabel 10, hvor der dels er angivet, hvor stor p 2
en procentdel h* udgør af hy 45 dage efter kælvningen, og dels hvor meget denne procentdel stiger pr. dag frem gennem laktationen. I samt-lige modeller vil heritabiliteten på Y_ blive lig med heritabiliteten på YT, når der mangler 30-3,5 dage af laktationen. Det fremgår, at størrelsen af heritabiliteten på YT hos de 3 racer og i de forskellige modeller bliver forholdsvis mindre, jo mere kompliceret modellen er
(model III, IV, V) hos SDM og Jersey, mens det omvendte sker hos RDM.
Tabel 10. Heritabilitetens afhængighed af laktationsstadiet. hZ
: _ IT
er udtrykt i procent af hv
ïT
2 Table 10. The heritability dependent of stage of lactation, h ~ is
2 T
measured in percentage of h
Model I II III IV V
Ved 45 dage 60 63 71 69 74
.8 .9 .7 .0 .6
RDM Stigning
0. 172 0. 158 0. 132 0. 138 0.112
SDM Ved 45
dage 67.6 66.8 62.9 61.1 55.9
Stigning Dr.dag 0. 144 0. 147 0. 162 0. 169 0. 189
Ved 45 dage 60.0 59.0 58.7 56.9 47.3
Jersey Stigning
pr.dag 0.173 0.177 0. 178 0.115, 0.222
5.2.2. Den genetiske korrelation mellem en fuldstændig og en for-længet laktat ion
I appendix G, tabel G 57, er disse genetiske korrelationer vist. som forventet nærmer den sig 1.00 mod slutningen af laktationen, men sam-menhængen mellem laktationsstadiet og den genetiske korrelation kan ikke beskrives ved hjælp af en lineær funktion, som det var tilfældet med heritabiliteterne. Derimod vil følgende potensfunktion beskrive 99% af variationer i de genetiske korrelationer.
f(n) = hvor f(n
n
, /n + 1
er den genetiske korrelation mellem YT og YT
er afstanden fra kælvningen i hver af de 9 perioder a1 og a2 er konstanter, som findes ved hjælp af least-square
metoden.
De fundne regressiônskoefficienter er vist i tabel 11.
For at lette overblikket kan det siges, at det første led i funktion-en sjældfunktion-ent vil ændre resultatet væsfunktion-entligt, og at funktion-en højere værdi af a? betyder, at den endelige funktionsværdi bliver mindre. Den genetiske korrelation mellem YT og YT er betydeligt lavere hos RDM end hos de andre to racer i den første del af laktationen. Efter den 5. laktationsmaned er alle genetiske korrelationer større end 0.95 og meget nær lig hinanden for alle racer og modellerne. For-skellen mellem model I, II, III og IV er ikke særlig stor, mens de genetiske korrelationer, der blev fundet ved hjælp af model V, gen-nemgående var lavere end i de øvrige modeller.
Tabel 11. Sammenhængen mellem de genetiske korrelationer og lakta-tionsstadiet (n) beskrevet ved hjælp af konstanterne(a 1 ,ao; fra følgende funktion: rZ r*= f(n)=a1/n+a0/n^+1
Uy l'y I £ •
Table 11, The relationship between the genetic correlations and stagt of lactation (n) described by the constants ( a ,a ) from following functions = f(n) = a /n+a /n2 +i
Y Y 1 2
Model I II III IV V
RDM
a1 3.70 ** -2.87 - 0 . 3 3n S -- O . i 4n S -- 0 . 2 5n S
-a2
1264**,v 1193***
997***
1012***
1214***
SDM
ai - 0 . 5 1n S
- 0 . 4 6n s
- 1 . 1 in s
- 1 . 1 2n S
- O . 7 5n S a2 _301***
-274**
-271*
_284***
-483***
Jersey
a1 -4.01*
-4.57**
-5.55**
-4 .86**
-4.58*
a2 -154*
-171*
-367**
_465***
-889***
ns : nonsignifikant,
*** : P < 0.001
0.05, ** : P < 0.01
5 .2 .3 Den fænotypiske korrelation mellem en forlænget og en fuld-stændig laktation
Disse korrelationer og deres afhængighed af laktationsstadiet er tid-ligere omtalt i afsnit 4.1.2, side 51, og resultaterne er vist i appendix C, tabel C 19 - C 26. Sammenhængen mellem den fænotypiske korrelation og laktationsstadiet er søgt beskrevet af følgende funk-tion :
f(n) = a ^ n + a2/ n2 + 1 hvor f(n)
a2/n
n og a
er den fænotypiske korrelation mellem YT og YT
er afstanden fra kælvningen i hver af de 9 laktations-perioder
er konstanter, som bestemmes ved hjælp af least-square metoden.
Tabel 12. Sammenhængen mellem de fænotypiske korrelationer og lakta-tionsstadiet (n) beskrevet véd hjælp af konstanterne(a,,a~
fra følgende funktion: rv ^ = f(n) =
-Y Y ../n+a^/n^+T Table 12. The relationship between the phenotypic correlations and
stage of lactation (n) described by the constants (a ,, from following function r ~ = f(n)=a /n+a /n2+1
T T 1 2
)
Model I II III IV V
a1 -8.24*
-6.93**
-6.85**
-6.58***
-6.54***
RDM a2
-327*
- 2 2 5n S
-236*
- 1 5 8n S
- I 6 4n s
SDM a -9.65*
-7.78***
-7.69***
-7.53***
-7.40***
a2 - 2 6 4n s
- 2 0 5n S
- 2 2 7n S
- 1 3 4n S
- I 4 8n s
Jersey
a1 -8.24*
-8.12***
-8.05***
-8 .27***
-8.26***
a2 -338*
- 1 8 7n S
- 1 9 4n s
- 6 3n s
- 6 8n s
ns : nonsignifikant, *
***: P < 0.001
p < 0.05 ** < 0.01 ,
De fundne konstanter er vist i tabel 12 , og forskellene mellem racer-ne og modellerracer-ne er beskrevet i afsnit 4.1.1 og 4.1.2.side 50 .Det skal nævracer-nes,?
denne funktion beskriver 95-97% af variationen i de fænotypiske kor-relationer og endvidere, at det oftest er konstanten a ^ der har størst betydning for det endelige resultat.