Dagsydetse, kg snP
DAN MAE MAO OUL S E P NOV
4.2. KOEFFICIENTER TIL FORLÆNGELSE AF DELLAKTATIONER (SAMMENLIGNING AF MODELLERNE)
I appendix E, tabel E 37 - 47 er angivet de konstanter og regres-sionskoefficienter, som er fundet i de 9 modeller for beregning af b-værdien i formel (2), side 16-. Som eksempel kan b-b-værdien bereg- . nesfor en 1. kalvs ko af RDM, som har kælvet i juni måned 29 måneder gammel, og som står i en besætning med et gennemsnit på 220 kg smørfedt.
Når model III A anvendes, beregnes b-værdien på følgende måde (jævnfør afsnit 3.2. side 42) :
2 2 ?
b = m + a^a + a^a + a^g + a^g + a?Yn + SgYn + aq(305-n) + a1 0( 3 0 5 - n )2
hvor
m er en konstant, hvis værdi er afhængig af kælvnings-måned (m). Værdierne er anført i tabel E 41 (f.eks.i juni er værdien 0.3371)
a-, regressionskoefficient for alder (a). Værdien findes i tabelE 37 til 0.2501 • 10"1
2
a- regressionskoefficienten for alder i anden (a ) . Vær-dien findes i tabel E 37 til -0.3687 • 1 0 ~3.
Værdien findes i tabel E 37 til 0.2404 -10 , gennemsnit (g). Værdien findes i tabel E 37 til -0.1676 -10"5.
'7
Værdien findes i tabel E 37 til -0.5094.
regressionskoefficienten for aktuel smørfedtydelse kva-dreret i\2). Værdien findes i tabel E 37 til 0.7608-10"1
regressionskoefficienten til restlaktationens længde (305-n). Værdien findes i tabel E 37 til 0.5234.10~3. regressionskoefficienten til restlaktationens længde kvadreret (305-n) . Værdien findes i tabel E 37 til -0.1233 • 1 0 ~5.
Når koen på den 150'ende dag i laktationen giver 0.80 kg smørfedt, bliver:
b - 0.3371 + 0.2501 • 10~1 • 29 - 0.3687 • 10~3 • 2 92
+ 0.2404 • 1 0 ~2 • 220 - 0.1676 • 10~5 • 2 2 02
- O.5O94 • 0.8 + 0.7608 • 10~1 ' 0.82
+ 0.5234 • 10"3 • (305-150) - 0.1233 • 10~5 (3O5-15O)2
= 0.8928
Restlaktationen vil ifølge formel (1) side 16 være:
YR = b • Yn(3O5-n) = 0.8928 • 0.8(305-155) = 110.70 kg smørfedt.
For at finde den totale forventede 305-dages ydelse (YT) skal hertil lægges den ydelse, der er opnået, indtil den 150'ende dag i lakta-tionen ( A ) .
I appendix F, tabel F 48 _ F 55 , er den statistiske signifikans af samtlige effekter i alle de afprøvede modeller angivet. Effekten af kælvningsårstid og alder ved 1. kælvning på b-værdien i alle tilfælde er statistisk sikker på 5% niveau og i langt de fleste tilfælde også på 0.01% niveau. Besætningsniveauets indvirkning på b-værdien er ligeledes signifikant i modellerne III, IV og V, medens det tilsyne-ladende spiler en mindre rolle, når model II anvendes, især når b-værdien skal bestemmes hos SDM-og DRK-køer. Det er tidligere nævnt, at med stigende besætningsniveau fås er fladere laktationskurv og en større b-værdi. Fastholdes besætnings . veauet, viser det sig imid-lertid, at med højere dagsydelser og dermed også en større ydelse, fås en mindre b-værdi. Udelades derfor korrektionen for laktations-stadium og daglig smørfedtydelse ved hjælp af funktionen f^(n, Yn) .(jævnfør afsnit 3.2 side 42 ) , som det er tilfældet i model II, vil den sidstnævnte effekt kunne ophæve en del af besætningseffekten.
Når effekten af laktationsstadium og daglig smørfedt beskrives som i model V (afsnit 3.2, side 42 ) er alle led i f,(n,Yn) statistisk sik-re på 0.01% niveau. Det samme gælder med enkelte undtagelser for model III. Derimod er der oftest et eller flere af leddene i f, (n,Yn) nonsignifikante, når model IV anvendes. Det må imidlertid bemærkes, at selv meget små effekter vil blive statistisk sikre, når antallet af observationer er så stort som i nærværende undersøgelse.
På grundlag af tabellerne E 37 til. E 47 i appendix E er det vanskeligt at danne sig et overblik over, hvorledes de viste konstanter og re-gressionskoefficienter påvirker det endelige resultat (b-værdien).
Som udgangspunkt for sammenligning af modellerne er valgt at vise re-sultaterne fra mddel III B, men de tilsvarende kurver for de øvrige modeller kan fremstilles ud fra tabellerne i appendix E,tabel E 37 til E 4 7 .
4.2.1 Kælvningsårstidens indflydelse på b-værdien
I figur 19 og 20 er årstidsvariationen i b-værdierne hos henholdsvis 1. kalvs køer og ældre køer vist. b-værdierne er angivet i relation til det totale gennemsnit inden for hver race, og derfor kan kun kur-vernes forløb sammenlignes. Hos 1. kalvs køer af racerne RDM, SDM og Jersey fås den største b-værdi, når kvien kælver i august måned, og hos ældre køer en halv til en hel måned tidligere. Hos DRK findes top-punktet i b-værdierne ca. 1 måned senere end hos de andre racer.
relativ b-værdi
t
o.
o.o5
o.oo
-o.o5
-o.'lo
_\ . BDM
SDM Dersey DE Ici OAN MAß MAD UUL SEP NOV
kiælvningsroåned Figur 19. Kælvningsmanedens indflydelse på b-værdien. Model IIIB ,
1. kalvs køer. B-værdien er inden for hver race målt i relation til den gennemsnitlige b-værdi.
Figure 19. The influence of month of calving on the b-value. Model III B, first lactation. The b-value is in each breed measured in relation to the average b-value.
relativ b-vaerdi
o.'lo
t
o.o5
o.oo
-o.o5
BDM SDM
ZDersey
3 A N MAR MAJ S E P
k^ætvolngsroaned Figur 20. Kælvningsårstidens indflydelse på b-værdien. Model III B,
ældre køer. b-værdien er inden for hver race målt i rela-tion til den gennemsnitlige b-værdi.
Figure 20. The influence of month of calving on the b-value. Model III B, later lactations. The b-value is in each breed measured in relation to the average b-value.
Når effekten af kælvningsårstid bestemmes med modellerne III, IV og V, vil der næsten ikke være forskelle i kurvernes forløb og beliggen-hed. Anvendes derimod model II, viser det sig, at udsvinget (d.v.s.
forskellen mellem største og mindste b-værdi), bliver lidt større, og der sker en mindre vandret forskydning af kurverne, således at den maximale b-værdi findes ca. en halv måned tidligere. Det hænger sammen med, at korrektionen for effekt af laktationsstadium og daglig smørfedtydelse gennem funktionen f,(n,Y ) er udeladt i model II (jævn-før afsnit 3.2, side 42 ) . En lille del af den variation i b-værdier-ne, som i modellerne III, IV og V beskrives af f, (n,Y ), bliver i model II beskrevet ved hjælp af kælvningsarstiden.
4.2.2. Besætningsgennemsnittets indflydelse på b-værdien
I figur 21 og 22 er b-værdien hos alle racer målt i relation til den gennemsnitlige b-værdi, når besætningsgennemsnittet er 160 kg smørfedt. Det fremgår af figur 21, at hos RDM og Jersey anvendes næsten samme korrektionsfaktor for besætningsgennemsnit i området
160 kg til 280 kg, og at den for begge racer er næsten lineær. Kur-verne hos SDM og DRK stiger med samme faktor som hos RDM og Jersey, indtil besætningsgennemsnittet når op på ca. 200 kg smørfedt, men derefter får det en aftagende indflydelse på størrelsesordenen af b-værdien hos disse to racer.
Hos ældre køer er det, som det fremgår af figur 22, RDM og SDM, som har et nogenlunde ens og næsten lineært kurveforløb. Effekten af be-sætningsgennemsnittet er hos Jersey og DRK generelt større end hos de andre racer.
relativ b-værdi
o.2o
-o.'lo
o.oo 2oo 25o
Besæt oiogsgennemsnit,
kg sroP.
Figur 21. Besætningsgennemsnittets indflydelse på b-værdien. Model III B, 1. kalvs køer. b-værdien er inden for hver race målt i relation til den gennemsnitlige værdi ved et be-sætningsgennemsnit på 160 kg smørfedt.
Figure 21. The influence of herd level on the b-value. Model III B, first lactation. The b-value is in each breed measured in relation to the b-value at a herd level of 160 kg of fat.
relativ b-værdi