Ideen bag The Dutch Study House med de fire ‘rum’ – curriculum, pædagogik, organisering og eksamen – er umiddelbart tiltalende.
Her bliver det faglige indhold i skolestrukturen kun til ét rum ud af fire. Og det kan vi nok godt lære af i DK, da vi her i gymnasiet er meget funderet i det faglige udtrykt ved fag. Måske kan vi lære mere at se på kompetencer, også generelle og på tværs af fagene, og så diskutere forslag til andre måder at organisere undervisningen på ud fra dette. Også med henblik på eventuelle større forsøg med gymnasieundervisningen. Spørgsmålet er selvfølgelig hvilke kom-petencer, der så skal vægtes i forhold til de rent faglige
kompeten-69 Temaer og perspektiver
cer. Men at lære at lære og ansvarlighed for sin egen læreproces må vel helt sikkert være centrale.
Alligevel er der noget i den hollandske model, der taler mig imod. Det er en fornemmelse af, at her har man konstrueret et sy-stem, der virker fastlåst og ufleksibelt trods de gode intentioner.
For mig at se er strukturen måske en for centralt fastlagt til en måde at organisere undervisningen på. Jeg opfatter mange af de nyere strømninger inden for pædagogikken – projektarbejde, AFEL, dif-ferentieret undervisning osv. – som redskaber, man kan inddrage i undervisningspraksis. Og ikke alle redskaber er ideelle i alle situa-tioner! Derfor ser jeg hellere en struktur, hvor man kan organisere undervisningen på en mangfoldighed af måder. For eksempel mener jeg, at det er pjat kun at måtte undervise klasseorienteret i 20 mi-nutter i hver lektion! Kunne man tænke sig en struktur bygget op omkring små og i høj grad selvforvaltende enheder med lærer-teams i den større skole, hvori man så kunne organisere undervis-ningen efter en plan der lægges i fællesskab af lærere og elever? Så kunne man veksle mellem de forskellige former, som man syntes de passede bedst.
Man kan også spørge, om den hollandske model vil passe på alle fag. Er der ikke fag, hvor klasseundervisning i perioder kan være en stor fordel (begyndersprog?, naturvidenskab?). Man kunne og-så spørge om den megen fokuseren på arbejdsprocesser vil gå ud over de faglige niveauer i et sådan system. I hvert fald skal man nok omdefinere den vante faglighed.
Endelig kunne man fokusere på evalueringen af undervisningen og af den enkelte elev. Er undervisningen organiseret som klasser, hvor de samme elever er sammen regelmæssigt og en lærer har kontakt med et begrænset antal elever, som han/hun følger mere intenst og dermed bedre kan vejlede og evaluere? En fare i den hol-landske model kunne være, at lærernes vejledning blot bliver et tilbud til eleverne, hvor man kan frygte, at der er elever, der derved ikke får en nærmere kontakt til lærere. Og skal evalueringen så være diverse prøver, som eleverne kan tilmelde sig, når det nu pas-ser dem? Her mener jeg, at undervisningsprocessen stadig må væ-re et personligt forpligtende møde mellem lævæ-rer og elever, hvor samtalen mellem parterne er et vigtigt middel til læring.
Claus Jessen Skoleudvikling I
Debatten
Vi begyndte med en påpegning af, at de nye pædagogiske idéer i 70-erne var blevet skudt i sænk i Danmark i forbindelse med etab-leringen af de nye gymnasier. Det var også dengang svært at få vendt en gymnasiekultur med så mange år på bagen. En elev pe-gede på, at fagene i det nuværende gymnasium ikke lægger op til erhvervelse af de personlige kompetencer, som elever vil få brug for. Der er brug for en massiv pædagogisk efteruddannelse af læ-rere, og den traditionelle klasseundervisning (»Man ved lige hvem der siger hvad hvornår!«) skal tages op til fornyet overvejelse med henblik på at sikre indførelsen af nye pædagogiske metoder som f.eks. projektundervisning og mere individualiseret undervisning.
Der er inspiration at hente, bl.a. også i Amerika, hvor der ifølge en debatdeltager fokuseres på en interkollegial udveksling af pæda-gogiske erfaringer og metoder.
I forbindelse med arbejdet med at udvirke etiske kompetencer (jfr. Udviklingen i Norge) blev der efterlyst en debat om disse kom-petencer herhjemme. Kan etik evalueres – eller er problematikken forkert stillet? Måske handler det i virkeligheden om at udvikle sociale kompetencer som f.eks. samarbejdskompetencer indenfor sparring og gruppearbejde.
Det blev endvidere understreget, at det vil være hensigtsmæs-sigt at udvikle en pædagogik, der i højere grad end den traditio-nelle klasseundervisning tilgodeser en effektiv udnyttelse af lærer-nes faglige og pædagogiske ressourcer: Eleverne kan selv indlære de grundlæggende facts, så der bliver bedre tid i samarbejdet til udvikling af egentlige handlingskompetencer.
Endelig blev det nævnt, at den traditionelle klasserumskultur, hvor elever kan møde uforberedte op uden konsekvenser for un-dervisningen, er en hindring for en effektiv udnyttelse af undervis-ningstiden. Det er på tide at arbejde med at få etableret en klasse-rumskultur med tydelige rammer og konsekvenser, der forstås og accepteres af alle parter.
Som idéer til opfølgning af debatten kan der således nævnes følgende:
1) Der bør etableres en bedre faglig/pædagogisk efteruddannelse af lærerne med særligt henblik på elevernes erhvervelse af
selv-71 Temaer og perspektiver
stændig studiekompetence. Dette kan ske gennem målrettede læ-rerkurser mod projektundervisning og individualiseret undervisning.
2) Der skal arbejdes mere målrettet mod elevernes erhvervelse af samarbejdskompetence f.eks. gennem lærer- og elevkurser i spar-ring og gruppearbejde.
3) Der skal arbejdes mere bevidst omkring klasserumskulturen, så rammer og konsekvenser bliver tydelige, forståelige og accepta-ble for alle parter.
4) Der skal stadig være plads for forskellige pædagogiske tilgangsvink-ler til undervisningen, så længe de pædagogiske metoder ikke støder an mod gymnasiets overordnede målsætning.
Arne Mørch Skoleudvikling I
73 Temaer og perspektiver
Skoleudvikling II
Oplæg ved Norgesgruppen: Henning Rasmussen, Skt. Knuds Gymnasium
Respons: Hanne Josephsen,
Nyborg Gymnasium
Referat: Gunna Larsen,
Tornbjerg Gymnasium