Regler og rammer for kvalitetsarbejde

Når gymnasiereformen træder i kraft i august 2005, gøres kravet om intern systematisk kvalitets-sikring for første gang til lov på det gymnasiale område. I § 37 i lov om uddannelsen til studenter-eksamen (stx) hedder det: ”Rektor fastlægger et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering i forbindelse med uddannelsen og undervisningen”, og i § 35 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) hedder det ligeledes: ”Skolen fastlægger et

system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering i forbindelse med uddannelsen og undervisnin-gen”.

Disse formuleringer følger en udvikling der siden starten af 1990’erne har medført øget fokus på kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele uddannelsesområdet. Et eksempel er lov om åbenhed og gennemsigtighed i uddannelserne mv. fra 2001 der pålægger alle uddannelsesinstitutioner at offentliggøre eksamensresultater, evalueringer mv. Et andet eksempel er lov om Danmarks Evalue-ringsinstitut der resulterede i oprettelsen af et nationalt evalueEvalue-ringsinstitut i 2000 med pligt til at igangsætte og gennemføre evalueringer af uddannelse og undervisning i det danske uddannelses-system. Uddannelsesinstitutionerne har pligt til at medvirke i evalueringerne.

De nævnte love er eksempler på centrale initiativer der skal støtte eksisterende centrale kvalitets-sikringsmekanismer. På det gymnasiale område kan fx nævnes det centrale tilsyn, herunder fag-konsulenterne, og nationale studentereksamener med centralt stillede opgaver og ekstern censur.

Desuden rummer det samlede regelgrundlag rammer for og krav om en række forhold der skal sikre en vis minimumskvalitet, jf. appendiks E. Det gælder fx lærerkvalifikationer¹, adgangskrav² samt undervisningens tilrettelæggelse, herunder elevindflydelse³ og evaluering⁴. De respektive bekendtgørelser fastlægger herudover fagenes omfang, mens mål og indhold er beskrevet relativt detaljeret i bekendtgørelsernes fagbilag og de supplerende undervisningsvejledninger – på de erhvervsgymnasiale uddannelser ”Råd og vink”.

Det at den centrale kvalitetssikring nu suppleres med systematiske kvalitetssikringsmekanismer lokalt på gymnasieskolerne, er en del af en generel udvikling i uddannelsessystemet mod større decentralisering af beslutningerne. Dette er udbredt på erhvervsskolerne, der siden 1991 har væ-ret selvejende, men også på de almengymnasiale uddannelser, der er placevæ-ret på amtslige institu-tioner, er der en stigende tendens til større lokalt råderum.

Skolerne skal udmønte lovens krav lokalt, og med ændringen af gymnasiebekendtgørelsen i 1999 blev kravene til undervisningen i de enkelte fag forskudt fra indholdsstyring mod en højere grad af målstyring. Denne udvikling forventes at fortsætte i de læreplaner der udarbejdes i forbindelse med gymnasiereformen.

I Uddannelsesstyrelsens temahæfte ”Kvalitetsudvikling i gymnasiet” fra 2001 (s. 22) hedder det:

1 Bekendtgørelse af lov om gymnasiet mv. § 20 og bekendtgørelse om de erhvervsgymnasiale uddannelser § 24.

2 Bekendtgørelse af lov om gymnasiet mv. § 5 og bekendtgørelse om de erhvervsgymnasiale uddannelser § 1-4.

3 Gymnasiebekendtgørelsen § 8, hhx-bekendtgørelsen § 15-16 og htx-bekendtgørelsen § 10-11.

4 Gymnasiebekendtgørelsen § 20 og bekendtgørelse om de erhvervsgymnasiale uddannelser § 10.

Det samlede regelsæt for gymnasiet lægger således mere end nogensinde op til, at den enkelte institution selv træffer bestemmelse om, hvilke arbejdsstandarder der skal gøres gældende, og hvordan de bedst opfyl-des. Med denne udstrakte frihed følger en tilsvarende forpligtelse til selv at overvåge, at de institutionelle beslutninger føres ud i livet, og til løbende at revidere praksis, men også ansvaret for at udvikle lokale mål-sætninger, der bedst muligt svarer til eksterne forandringer, som skolen ikke er herre over.

Med de nye love om uddannelserne til stx og hhx/htx har man nu gjort denne forpligtelse til lov.

5.1.2 Mål og intentioner

I tilknytning til kravet om et kvalitetssystem i forbindelse med gymnasiereformen fremgår det at

”undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom”. Sådanne regler vil fremgå af be-kendtgørelserne som Undervisningsministeriet arbejder med parallelt med denne evaluering. Alle-rede i bemærkningerne til lovforslagene fremgår det dog hvad der forstås med begrebet kvalitets-system:

Kvalitetssystemet skal indeholde en procedure for selvevalueringer og løbende kvalitetsudvikling med hen-blik på fx at sikre, at undervisningen er i overensstemmelse med de fastsatte mål, at der er sammenhæng med de aktuelle behov og erfaringer i de videregående uddannelser, og at lærernes kvalifikationer er ajour-ført fagligt og pædagogisk. […] På baggrund af selvevalueringerne skal skolerne udarbejde opfølgningspla-ner, som indeholder ændringsbehov og operationelle kvalitetsmål.

Selvevaluering spiller en meget væsentlig rolle i forståelsen af kvalitetssystemet. Evaluering er ikke et nyt begreb i gymnasieverdenen, men det er nyt at evalueringen skal systematiseres i form af procedurer, at evalueringen skal sammentænkes med andre centrale forhold, som fx lærernes kompetenceudvikling, og at der skal følges systematisk op. På de almene gymnasier er det desu-den nyt at skolerne, dvs. rektor, har ansvaret for – og dermed skal involveres i – evalueringen og opfølgningen.

Især på de almene gymnasier, men også på erhvervsgymnasierne, er der tale om et brud med den eksisterende kultur. Det skyldes at lærerne – typisk med henvisning til ”metodefrihed” – selv har været ansvarlige for at tilrettelægge undervisningen og de tilknyttede aktiviteter som evaluering og opfølgning uden væsentlig indblanding fra ledelsens eller kollegernes side. Kravet om kvalitets-systemer er i fin overensstemmelse med den overordnede intention bag reformen om større sam-spil mellem fagene og dermed mellem faglærerne. Sammen med nye krav om samarbejde om planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning lægges der op til en styrket ledelse på de gymnasiale uddannelser.

I den eksisterende gymnasiekultur vil en ledelse der går tættere på den enkelte lærer, oplagt kun-ne opleves som øget kontrol. Der er også et element af kontrol i intentiokun-nerkun-ne bag indførelsen af kvalitetssystemer på de gymnasiale uddannelser. Kontrol skal i den forbindelse forstås i betydnin-gen ”dokumentation”, idet skolerne ved hjælp af kvalitetssystemerne skal kunne dokumentere at undervisningen lever op til de centralt fastsatte krav og mål. Dokumentationen er dels rettet til undervisningsministeren, der fortsat er ansvarlig for at føre tilsyn med uddannelserne, dels mod skolens interessenter: aftagere, lærere, forældre, elever mfl. Bemærkningerne til loven henviser i den sammenhæng direkte til lov om åbenhed og gennemsigtighed i uddannelserne mv. (Lov nr.

414 af 6. juni 2002):

I overensstemmelse med lov om åbenhed og gennemsigtighed i uddannelserne m.v. skal skolen eller amts-rådet på sin hjemmeside informere om gennemførte aktuelle evalueringer af kvaliteten af skolens undervis-ning. Undtaget herfra er oplysninger om en enkelt lærers undervisning og evalueringer, hvor alene skolens ansatte har medvirket.

Kvalitetssystemer kan her være med til at tilvejebringe dokumentation for uddannelsernes kvalitet og dermed supplere og nuancere offentliggørelsen af karaktererne på skolernes hjemmesider i henhold til lov om åbenhed og gennemsigtighed.

Sideordnet med intentionen om mere dokumentation er der bag reformen en intention om lø-bende kvalitetsudvikling. Skolernes kvalitetssystemer skal sikre en systematisk, lølø-bende og bevidst kvalitetsudvikling. Ud over at sikre og dokumentere at de foreskrevne mål nås, skal skolerne rustes til at diskutere deres praksis og om nødvendigt tilpasse den til udefrakommende ønsker og behov via en systematisk refleksion over egen praksis, nedskrevet i form af procedurer i et kvalitetssy-stem.