Centrale rammer

Engelskundervisningen i de treårige gymnasiale uddannelser er underlagt en række centralt fast-satte rammer. Disse rammer omfatter bestemmelser om antallet af undervisningstimer, læse- og eksamenspensummets omfang, antallet af skriftlige afleveringer og eksamensform. Elevernes af-gangsniveau må naturligvis ses i lyset af de centralt definerede rammer.

Tabel 4 viser en oversigt over centralt fastsatte bestemmelser for engelskfaget på hver af de treåri-ge gymnasiale uddannelser.

Tabel 4

Oversigt over centralt fastsatte rammer for engelskfaget

Stx (spr.) Stx (mat.) Hhx Htx

Undervisningstimer, B-niveau 213 timer 187 timer 210 timer 180 timer Undervisningstimer, A-niveau 127 timer 127 timer 125 timer 130 timer Læsepensum, B-niveau 500-700 ns.* 500-700 ns. 350 ns. 500 ns.

Læsepensum, A-niveau 400-600 ns. 400-600 ns. 300 ns. 400 ns.

fortsættes næste side …

… fortsat fra forrige side

Stx (spr.) Stx (mat.) Hhx Htx

Eksamenspensum, B-niveau 125 ns. 125 ns. 140 ns. 125 ns.

Eksamenspensum, A-niveau 125 ns. 125 ns. 180 ns. 125 ns.

Skriftlige afleveringer, B-niveau 15 friere opgaver à 2-4 sider

Skriftlige afleveringer, A-niveau 8 friere opgaver à 4-5 sider

Eksamensform, B-niveau M (25 min.) S (4 timer)

M (25 min.) M (30 min.) S (4 timer)

M (30 min.)

Eksamensform, A-niveau M (30 min.) S (5 timer)

Kilde: Uddannelsesbekendtgørelserne og dertil hørende fagbilag.

I det følgende præsenteres og sammenlignes tabellens delelementer nærmere.

Undervisningstimer

Det fremgår af tabel 4 at antallet af undervisningstimer for B-niveau og A-niveau sammenlagt er stort set ens på tværs af uddannelserne. Studenter fra sproglig linje med engelsk på A-niveau har haft flest undervisningstimer i engelsk (340 timer), mens studenter fra htx med engelsk på A-niveau har haft færrest (310 timer). For hhx-studenterne med engelsk på A-A-niveau er tallet 335 engelsktimer, mens det tilsvarende tal for de matematiske studenter er 314 engelsktimer.

Sammenholdes antallet af undervisningstimer med elevernes testscore, jf. tabel 2 fremstår der ingen umiddelbar sammenhæng.

Pensum

Tabel 4 viser at læsepensum for B- og A-niveau sammenlagt varierer betydeligt på tværs af de treårige gymnasiale uddannelser. På htx er læsepensummet på 900 ns., på stx sproglig og mate-matisk linje er det 900-1300 ns., mens det på hhx er på kun 650 ns. Denne forskel skyldes bl.a. at der på hhx lægges mindre vægt på at udvikle færdigheder i ekstensiv læsning end på de andre

uddannelser. Til gengæld er kravene til eksamenspensum på hhx større (320 ns. mod 250 ns. på alle øvrige).

På besøgene mødte evalueringsgruppen en generel kritik af bekendtgørelsens fokusering på side-antal. Flere lærere gav udtryk for at pensumkravene begrænser deres mulighed for fx at gennem-føre undervisningsforløb der inddrager mere tidskrævende undervisningsformer, eller inddrage eleverne mere i undervisningens tilrettelæggelse. Særlig udtalt var kritikken på stx hvor mange engelsklærere fandt det svært at honorere pensumkravene – især på A-niveau.

Fagbilagene for engelskfaget på htx og hhx angiver desuden hvor mange sider der som minimum skal læses inden for de forskellige genrer eller emner, jf. afsnit 4.3.1. Inden for de beskrevne ram-mer har engelsklærerne på de treårige gymnasiale uddannelser frihed til at fastlægge indholdet af engelskundervisningen. På besøgene fremgik det at lærerne er meget opmærksomme på de re-spektive bekendtgørelsers rammer der dermed sikrer at engelskfaget tones i overensstemmelse med uddannelsernes profil.

Af samtalerne med ledelserne, lærerne og eleverne på de 12 selvevaluerende skoler fremgik det at der inden for de givne rammer alligevel opleves store forskelle på indholdet af engelskundervis-ningen lærerne imellem. Ledelserne og lærerne på de besøgte skoler gav udtryk for at denne for-skellighed er en stor fordel for eleverne fordi de derved møder flere forskellige tilgange til det at undervise. Flere af de elever som evalueringsgruppen talte med på besøgene, stillede sig imidlertid uforstående over for dette synspunkt fordi den enkelte elev ikke nødvendigvis møder flere en-gelsklærere.

Skriftlige afleveringer og eksamensform

Tabel 4 viser også at de bekendtgørelsesmæssige krav til antallet af skriftlige afleveringer i engelsk afviger på flere måder. For det første er bestemmelserne angivet forskelligt i uddannelsernes re-spektive bekendtgørelser. På stx er antallet af skriftlige afleveringer fastlagt i bekendtgørelsen, mens bekendtgørelserne for hhx og htx angiver en ramme for hvor mange skriftlige opgaver ele-verne skal aflevere i engelsk på hhv. B- og A-niveau.

Af selvevalueringsrapporterne fremgår det at alle fire besøgte hhx-uddannelser har lagt sig fast på bekendtgørelsens minimumskrav, mens tre af de fire besøgte htx-uddannelser har fastsat antallet af skriftlige afleveringer til over minimum. De fem skoler der har valgt det mindst mulige antal opgaver, begrunder alle beslutningen med økonomiske hensyn.

Endelig viser tabel 4 en betydelig variation mellem uddannelserne hvad angår antallet af skriftlige afleveringer i løbet af hele uddannelsen – især på B-niveau. Det kan til dels forklares med at

en-gelsk B på stx sproglig linje og på hhx afsluttes med en skriftlig og evt. en mundtlig eksamen, mens B-niveau på stx matematisk linje og htx kun afsluttes med en evt. mundtlig eksamen.

Evalueringsgruppen finder det bemærkelsesværdigt at målene er de samme for stx matematisk og sproglig linje til trods for at de sproglige elever har væsentlig mere træning i skriftlig fremstilling på engelsk. På besøgene gav stx-lærerne imidlertid udtryk for at langt størsteparten af de mate-matiske elever alligevel når op på det krævede kompetenceniveau for skriftlig engelsk på A-niveau.

Det beskedne antal afleveringer på htx og stx matematisk linje og det faktum at

hhx-uddannelserne ligger på minimumsgrænsen for skriftlige afleveringer, bruges som væsentligt ar-gument for at omlægning af skriftligt arbejde, således som bekendtgørelserne for stx og hhx/htx foreskriver hhv. foreslår, kun anvendes i meget begrænset omfang. Et enkelt alment gymnasium har tidligere forsøgt at omlægge en del af det skriftlige arbejde til it-baseret undervisning, men de fleste erfaringer går på at lærerne i meget begrænset omfang beder eleverne om at rette egne fejl og evt. aflevere opgaven igen. Evalueringsgruppen finder det beklageligt at den pædagogiske mulighed der ligger i omlagt skriftligt arbejde ikke er mere udbredt i praksis.