Politisk Forbrug og Brands i samspil med CSR
Politisk Forbrug og Brands i samspil med CSR
umoderne, at man ikke tænker sig om”. Hun tror dog ikke det er et modefænomen, men mener, at alle er nødt til at have en holdning til det, da det er hvad som optager verden mest i dag, og er dét som er fremme i medierne.
Brands
Hvorvidt brands har en betydning kommer an på hvilken vare det handler om.
Primært afspejler hende forbrug af mode og interiør hendes image, og hun nævner det selv som værende ”snobbet”. Når det handler om fødevarer og dagligvarer har brands en lille betydning, da varekvaliteten er vigtigst for A1. Hun eksemplificerer selv med en sammenligning af en økologisk mærkevare og en økologisk Coop vare, hvor hun ville kigge på ingredienslisten for at træffe sit valg. Hun påvirkes af reklamer for brands, og vil føle sig fristet til at prøve ”hypede” varer, men ville skifte tilbage, hvis ikke det levede op til hendes forventninger.
Hun tænker over afsenderen af de varer hun køber, men primært ved at kigge på mærkningsordninger (red. Fairtrade, økologisk, svane m.fl.), og undersøger ikke aktivt producenten/forhandleren.
Når A1 skal nævne hvilke supermarkedsbrands der betyder noget for hende, nævner hun Irma. Både i en betragtning af udvalg, men også pga. service. Hun nævner også, at hun foretrækker Bilka frem for Kvickly, da hun mener indretningen er bedre, udvalget er bredere. Hun kan også lide Netto, og fremhæver igen sortiment, særligt økologiske varer på ”spot”. Generelle brands har hun ikke den store tilknytning til, og handler egentlig ud fra tidligere nævnte overbevisning ift.
Varekvalitet.
Ansvarlighed
A1 ser ukritisk Ansvarlighed, som hendes eget ansvar. Selvom supermarkederne stiller varerne til rådighed, har hun ansvaret for at købe de rigtige ting. For hende er økologi og kvalitet primær prioritet. Og de betyder meget for hende, når A1 er ude at handle, og hun har dem altid i baghovedet, da hun altid undersøger varedeklarationer for at finde de ”rene varer”, som en naturlig del af hendes shopping.
Når A1 skal nævne hvilke supermarkedskæder der er mere ansvarlige end andre, siger hun med det samme mærket ”minirisk”, som kommer fra Coop. Hun forstår dog herefter spørgsmålet og nævner Irma, som den primære. Hun kan ikke komme i tanke om andre, men fremhæver Føtex og Bilkas initiativer med 25% på økologi fast den første søndag i måneden, og synes det afspejler deres vilje til at bidrage til at forbrugerne har ”råd til og mulighed for at være mere ansvarlige”.
A1 har ikke undersøgt hvordan Coops Ansvarlighedspolitikker er, til trods for det er her hun handler mest. Hun har dog heller ikke undersøgt det hos Dansk Supermarked, som ejer de kæder hun foretrækker at handle hos. Det hænger i fin tråd med, at hun ligger meget vægt på, at det er hendes ansvar som forbruger at være ansvarlig, og ikke supermarkedernes.
Politisk Forbrug og Brands i samspil med CSR
Ift. Markedsføringen af Ansvarlighed i medierne, nævner hun Føtex og Bilka økologispots i TV og at Irmas reklameaviser typisk kun har fokus på økologi eller kvalitet. Hun synes, at alle andre primært markedsfører sig på tilbud.
Hvis de skal synliggøre det for hende, vil det være lettest at gøre det i butikken.
Både i form af sortiment og tilbud. Hun mener ikke ”information” omkring virksomheders Ansvarlighed vil ramme eller have en langvarig effekt. A1 mener også, at reklamer i TV kan ramme underbevidstheden mere end man lige tror, og mener, at det har en effekt at markedsføre her.
Coop post
Når samtalen drejer tilbage på Coop, har A1 lettere ved at kigge mere objektivt på koncernen, og ikke koncentrere sig om de individuelle kæder. Hun nævner, at deres brand er meget bredt, da det på grund af de forskellige kæder rammer mange forskellige segmenter. Hun kan nemt skelne mellem alle kæderne og hvem de henvender sig til. Hun mener også, at det er dette som gør Coop unik.
Hun har ikke de store relationer til Coop på et mere filosofisk niveau, og kan slet ikke genkende nogle følelser ved genkaldelsen af Coop.
Coop kan sagtens dække A1s behov, uden problemer, da hun kan bruge deres brede palette af kæder til forskellige behov. A1 anser ikke sig selv som værende loyal over for Coop, da hun aldrig vil vælge deres butikker frem for andre.
Ang. markedsføringen af Coop, som koncern, genkalder hun FDB og associerer negativt på de tiltag de gør med fx køb for 200 og få det til discount. Hun mener det er en afspejling af at forretningen kører dårligt, og ser slet ikke positivt på tiltaget.
Hun kan på ingen måde sige hvad Coop egentlig står for.
Ang. markedsføringen af kæderne, kan A1 som nævnt, uden problemer skelne alle kæderne fra hinanden, og synes at markedsføringen er effektiv.
Da A1 fandt ud af, at Coop havde stærke Ansvarlighedspolitikker, gjorde det ikke den store ændring i hendes tillid. A1 regner med, at Coop og Danmark generelt er noget hun kan stole på og have tillid til.
Ift. Coop og deres Ansvarlighed, mener A1 stadig at sortimentet i butikken samt TV reklamer vil have den bedste effekt. Hun nævner selv, at hun mener markedsføring af dette på deres hjemmeside er spild, da størstedelen nok ikke aktivt selv søger informationen. Hun mener heller ikke det vil gøre den store forskel for Coop, at markedsføre sig på det, da ”tilliden bare er der” fra starten. Særligt fordi hun ikke anser Coop for værende medvirkende i nogle af de mange skandaler der har været, her nævner A1 selv alle kødskandalerne, som har påvirket hendes tillid til SuperBest.
A1 har ikke andet at tilføje.
Politisk Forbrug og Brands i samspil med CSR