Det er ovenfor fastslået, at den internationale privatret er en del af dansk ret. I princippet er der derfor ingen forskel på, hvilke rets
kilder der skal bringes i anvendelse på dette retsområde og på an
dre om råder af dansk ret. Kilderne er her som der loven, sædvanen, praksis og forholdets natur.
Lovgivningen spiller kun en ringe rolle i den internationale pri- satret. F oruden den tidligere nævnte regel i retsvirkningslovens § 53 findes der lovvalgsregler baseret på internationale konventioner i veksel- og checklovene, søloven og loven om internationale løsøre
køb. Disse regler er af generel betydning, idet de afgør lovvalget, uanset til hvilket fremmed land der foreligger en tilknytning i sagen.
H erudover findes der lovvalgsregler i de nordiske konventioner, der er gennemført som dansk intern ret. Disse konventioner afgør kun lovvalg i tilfælde, hvor den frem m ede tilknytning viser hen til et af de andre nordiske lande. Som altovervejende hovedregel gæl
der, at de kun finder anvendelse på tilfælde, hvor parterne er stats
borgere i et nordisk land og domicileret i et af de nordiske lande.
Deres område er person-, familie- og arveret. En fuldstændig frem
stilling vedrørende konventionerne har jeg givet i Recueil des Cours, Academy of International Law, 1959 I 245 ff. Jfr. iøvrigt kap. 12.
Retspraksis på den internationale privatrets om råde er sparsom, selv om der i de senere år er kommet en del vigtige domme til. På hvert enkelt område af den internationale privatret er dommene så få, at de kun kan give en antydning af, hvilken generel retsregel der bør herske på det pågældende område. F or at kunne dække et om råde med lovvalgsregler kan man derfor ikke gå ud fra retsprak
sis, men må anvende den som et bidrag til opstillingen af lovvalgs
regler, der først og fremmest er baseret på andre retskilder.
Retskilderne må da først og fremmest søges i retssædvanen og
forholdets natur. Til afgørelsen af indholdet heraf er litteraturen på om rådet siden Ørsted af stor betydning.
Ørsteds vigtigste afhandling på om rådet er »Over de grundsætninger, hvor
efter vore dom stole kunne tage de frem m ede love i betragtning,« Eunom ia IV 1822, Privatretlige Skrifter II 75. F ra forrige århundrede m å endvidere nævnes A. W. Scheel, Privatrettens alm indelige Deel, 1865, 366 ff og D euntzer, K ort frem stilling af Retssystemets navnlig Privatrettens alm indelige Del, 2. udg.
1886.88 ff.
N yere alm indelige frem stillinger er H. Federspiel, D en internationale P rivat
ret i D anm ark, A lm indelig del, 1909, O. A. Borum , Lovkonflikter, 8. udg.
1970, O. A. Borum, Personalstatuttet efter dansk og frem m ed ret, 1927, og Ole Lando, K ontraktstatuttet, 1962. H ertil kom m er en række specialafhandlin
ger, hvortil der henvises på de pågældende steder. E t udvalg af dom m e findes i Ross, Foighel, Philip, Studiebog i international ret, 2. udg. 1967.
Skønt retskilderne på dette om råde er de samme som på andre om råder af dansk ret, har den internationale privatret dog et sær
præg som følge af den lange internationale tradition, der findes i fa
get. Selv om dansk international privatret, takket være Ørsteds ind
sats, er blevet fri for en altfor stærk begrebsjurisprudentiel påvirk
ning, som i høj grad har præget faget i udlandet, har faget dog været og er stadig underkastet en stærk international indflydelse. Den kom
parative retsmetode, efter hvilken man ved udarbejdelsen af rets
reglerne også lægger vægt på resultaterne i fremmede retssystemer, spiller derfor en større rolle på dette om råde end på de fleste andre.
F or den, der arbejder med faget, er kendskab til de vigtigste inter
national privatretlige værker i de fremmede hovedlande og til må
den, hvorpå disse retssystemer anvendes, en nødvendighed.
Internationale retssam m enlignende arbejder er International Encyclopedia of C om parative Law, vol. III (under udgivelse i hæfter) og Rabel, The C on
flict of Laws I-IV , 1958-64.
D e vigtigste svenske og norske alm indelige frem stillinger fra nyere tid er Sigurd D ennem ark. Om svensk dom stols behörighet i internationell förm ögen- hetsrättsliga mål, 1961; H ilding Eek, Lagkonflikter i tvistemål, 1972; K arsten G aarder, Internasjonal P rivatrett, 1975; E dvard H am bro, Jurisdiksjonsvalg og Lovvalg i norsk internasjonal kontraktsrett, 1957; H jalm ar K arlgren, In ter
nationell Privat- och Procesrätt, 4. udg. 1971 og H åkan N ial, Internationell Förm ögenhetsrätt, 2. udg. 1953.
F o r Storbritanniens vedkom m ende henvises til A nton, Private International Law, 1967; Cheshire, Private International Law, 9. udg. 1974; Dicey & M orris,
The C onflict of Laws, 9. udg. 1973; Graveson, The C onflict of Laws, 7. udg.
1974 og M orris, The C onflict of Laws, 1971.
F o r F rankrig henvises til N iboyet, T raité de D roit international privé I—IV ; G oldm ann, D roit C om m ercial Européen; Battifol og Lagarde, D roit inter
national privé, 6. udg. 1 1974, 5. udg. I I 1971; Lerebours-Pigeonniére, D roit in
ternational privé, 9. udg. ved Yvon Loussouarn, og Loussouarn og Brédin, D roit International Com m ercial, 1969; R épertoire de droit international. Om et fransk lovudkast, jfr. A JC L 1970.614 ff, Revue critique 1970.832, Clunet 1971.31.
F o r Tyskland henvises til Kegel, Internationales Privatrecht, 3. udg. 1971 og samme, D as internationale Privatrecht im Einführungsgesetz zum BGB, 1961; M akarov, G rundriss des internationalen Privatrechts, 1970; N euhaus, Die G rundbegriffe des internationalen Privatrechts, 1962; Raape, In tern atio nales Privatrecht, 5. udg. 1961; Beitzke m.fl. i Staudingers K om m entar zum BGB, også som særudgave, 1970, og D ölle, Internationales Privatrecht, 1972.
F o r Schweiz henvises til W. N iederer, E inführung in die allgemeinen L eh
ren des internationalen Privatrechts, 1954; A. F. Schnitzer, H andbuch des in
ternationalen Privatrechts I—II, 4. udg. 1957-58; Vischer, D roit international privé.
F o r Belgien henvises til F. Rigaux, D roit international privé, 1968.
F o r C anada henvises til J.-G. Castel, Private International Law, 1960, C on
flict of Laws, 2. udg., 1968, C anadian C onflict of Laws, I 1975.
F o r U.S.A. kan f.eks. henvises til Ehrenzweig, A Treatise on the conflict of laws, 1962, for de interstatslige konflikter og samme, Private International Law I, 1967, II, 1973, for de internationale konflikter; G oodrich, H andbook of the C onflict of Laws, 3. udg. 1949; Leflar, The Law of C onflict of Laws;
Stum berg, Principles of C onflict of Laws; N ussbaum , Principles of private international law, 1943. A f betydning er det af A m erican Law Institute ud
arbejdede kodifikationsarbejde, R estatem ent of the Law of C onflict of Laws, Second, 1971, jfr. herom sym posium i 72 Col. Law Review 1972, 219. V ærket er et uforbindende forsøg på at frem stille praksis i de am erikanske enkeltstater i lovform. Jfr. også R estatem ent on Judgem ents og R estatem ent on Foreign R elations. Vigtige regler findes også i U niform C om m ercial Code, der nu er gennem ført i om trent alle am erikanske stater. Om forholdet m ellem interstats- lig og international privatret jfr. H ay i Rabels Z 1971.427 ff og ovf. kap. 1 IV.
F o r Ø stblokkens vedkom m ende henvises til Grzybowski, Soviet Private International Law, 1965; Lunz, Internationales P rivatrecht I—II, 1961-64;
M adl, Foreign T rade M onopoly – Private International Law, 1967; Szaszy, Private International Law in the E uropean P eople’s Democracies, 1964, og C onflict of laws in the W estern, Socialist and developping countries, 1974.
Betydningsfuldt internationalt sam arbejde inden for den internationale pri
vatret finder sted inden for ram m erne af H aagerkonferencen om internatio
nal privatret, der har perm anent kontor i H aag og mødes hvert 4. år, og inden for Europarådets juridiske komité. Om H aagerkonferencen, jfr. Borum i F est
skrift N ial 107 ff og i Festskrift Fragistas 1 ff, O fferhaus i A nnuaire suisse de droit international 16. 1959.27 ff, van H oogstraten i Recueil des Cours 1967 III 343 ff, D roz i Revue critique 1969.381 ff, M ajoros i C lunet 1974.73 og M iiller-Freienfels i Festschrift Ficker 289 ff, sam t T. M. C. Asser Instituut, Les nouvelles conventions de la Haye: L eur application par les juges natio- naux, 1970, supplem ent 1972. Stigende betydning h ar U nited N ations C om mission on International T rade Law, U N C IT R A L . En oversigt over det inter
nationale sam arbejde på handelsrettens om råde, herunder international privat
ret findes i U ncitral Y earbook I 1968-70 18 ff. Løbende oversigter over inter
nationalt sam arbejde findes i U niform Law Review.
B enelux landene indledte tidligt et sam arbejde om en kodifikation af den internationale privatret. D er foreligger en konvention, som im idlertid ikke er ratificeret af alle landene. Jfr. herom N adelm ann i A JC L 1970.406 ff med teksten i engelsk oversættelse og den franske tekst i C lunet 1969.358 sam t d’O liveira i R abels Z 1975.226. A rbejdet er nu overgået til EF, hvor m an a r
bejder m ed et udkast til konvention om de obligationsretlige lovvalgsregler, jfr. herom Philip i N T IR 1972.177 ff m ed optryk af den foreløbige tekst, jfr.
endvidere Lando m.fl. (ed.) E uropean Private International Law of O bli
gations.
Internationalt sam arbejde finder endvidere sted indenfor Institut de droit international, jfr. N adelm ann i A JC L 1972.323 ff, i La Comm ission inter
nationale de l’état civil, jfr. Massip i Revue critique 1975.231 ff og Simitis i Rabels Z 1969.30 ff, og i International Law Association.
I de sydam erikanske lande h ar et nu ældre kodifikationsarbejde, Code Bustam ente, en vis udbredelse, jfr. Sam tleben i Rabels Z 1975.478 ff.
D e vigtigste tidsskrifter er Rabels Z eitschrift für ausländisches und inter
nationales Privatrecht (Rabels Z); The International and C om parative Law Q uarterly (ICLQ); Journal du droit International (Clunet); Revue critique de droit international privé (Revue critique); A m erican Journal of C om parative Law (AJCL); Recueil des Cours, A cadém ie de droit international (Recueil) og N ordisk Tidsskrift for International R et (NTIR).
En sam ling af forskellige landes lovgivning på om rådet og de vigtigere traktater findes i M akarov, Quellen des internationalen P rivatrechts I—II, 2. udg. i løsbladsbind.
D et hollandske T.M .C. Asser Instituut i H aag h ar i sam arbejde m ed hol
landske og udenlandske universiteter påbegyndt et om fattende kartotek over international privatretlig retspraksis og lovgivning fra store dele af verden. E t eksem plar af kartoteket findes i K øbenhavns U niversitets retsvidenskabelige institut, der deltager i sam arbejdet. D ele af kartoteket er under udgivelse i bogform . Instituttet h ar også udgivet en lovsamling, Statutory private inter
national law, 1971.
Som hovedregel henvises der i det følgende ikke til de anførte alm indelige standardværker, m en alene til specialm onografier og tidsskriftsartikler.
II. LED EN D E HENSYN VED R EG LER N ES