resulta-ter
3
27
Vi har gennem hele forløbet iværksat forskellige undersøgelser for at afdække seminariets miljø, muligheder og behov. Nedenfor er en kort beskrivelse af de anvendte dataindsamlingsmetoder. Derefter præsenteres de konkrete undersø-gelser og deres resultater i den rækkefølge, de har fundet sted.
Observation. Louise Hinrichsen, lektor i idræt på Frederiksberg Seminarium, fun-gerede som gruppens lokale repræsentant på seminariet. Med hendes daglige virke på seminariet havde hun både via egne erfaringer og samtaler med kollegaer og ledelse mulighed for at give et overordnet billede af kulturen på seminariet.
Alle projektgruppemøder blev afholdt på Frederiksberg Seminarium, således at medlemmerne kunne danne sig et billede af miljøet på seminariet.
Samtaler med ledelsen. Idéen til projektet udsprang af samtaler med Frederiksberg Seminariums ledelse. Ved efterfølgende møder og samtaler med rektor Thøger Johnsen fik vi et billede af ledelsens hensigt med at indgå i projektet, samt hvilke fysiske og økonomiske rammer der eksisterede i forhold til interventionerne.
Deltagelse i samarbejdsudvalgsmøder. Udvalget på Frederiksberg Seminarium blev ori-enteret om analyseresultaterne og var en aktiv sparringspartner i udvælgelsen og implementeringen af indsatserne. Der blev afholdt to møder (samarbejdsud-valgsmøde 1 og 2).
Der blev gennemført tre spørgeskemaundersøgelser. Indledningsvist blev metoden anvendt til at afdække, hvilke faktorer den enkelte medarbejder oplevede som henholdsvis fremmende og hæmmende for et sundhedsfremmende miljø (spør-geskema 1, bilag 1). Dernæst blev metoden benyttet til at skabe et overblik over, hvilke af disse faktorer der havde størst fællesnævner blandt de ansatte (spørge-skema 2, bilag 3). Endeligt blev metoden brugt til at få et klart billede af, hvilke aktiviteter der skulle implementeres for at skabe et sundhedsfremmende miljø for de ansatte på Frederiksberg Seminarium (spørgeskema 3, bilag 5).
Matrix. Vi brugte udarbejdelsen af en matrix som metode til at systematisere og niveauinddele de forskellige faktorer, som de ansatte i spørgeskemaerne fremhæ-vede som afgørende for et sundhedsfremmende miljø på seminariet (bilag 4).
Der blev afholdt to fokusgruppeinterview. De blev foretaget i forlængelse af spørge-skemaundersøgelserne, dels med en gruppe undervisere og dels med en gruppe bestående af teknisk og administrativt personale. Formålet med fokusgruppein-terviewene var at få et billede af de ansattes oplevelse af den igangsatte proces.
3
Kapitel 3 • Procesbeskrivelse, metoder og resultater
Til evaluering og måling af effekten af interventionerne benyttede vi dels fokus-gruppeinterviewene og dels registrering af de implementerede aktiviteter.
Formidling af projektet til seminariets ansatte. Louise Hinrichsen har som den eneste i projektgruppen sin daglige gang på Frederiksberg Seminarium, og hun blev derfor projektets officielle ansigt udadtil. Sammen med rektor Thøger Johnsen informerede hun løbende seminariets ansatte om det igangsatte projekt og orien-terede om projektets videre forløb.
Metoder
Spørgeskema 1
I foråret 2004 blev det første spørgeskema (bilag 1) uddelt til seminariets ansatte.
I skemaet blev det indledningsvist oplyst, at Sundhedsstyrelsen havde bevilliget 150.000 kr. til en sundhedsfremmende indsats på videregående uddannelsesin-stitutioner, og at Frederiksberg Seminarium var blevet valgt som interventions-stedet. Derudover blev det beskrevet, hvilket partnerskab der lå til grund for gennemførelsen. Der blev overordnet lagt vægt på, at valget af indsatser afhang af, hvilke forhold de ansatte anså som væsentlige for sundheden på seminariet.
De ansattes problemidentifikationer, løsningsforslag og strategier ville således være det centrale omdrejningspunkt i den videre arbejdsproces.
Spørgsmålene var formulerede ud fra tre overordnet temaer: 1) faktorer de ansatte oplevede som fremmende for sundheden på arbejdspladsen, 2) faktorer de ansatte anså som hæmmende for sundheden på arbejdspladsen, og endeligt 3) nye mulige tiltag de ansatte ville vurdere som fremmende for sundheden på seminariet. Spørgsmålene var åbent formuleret med det formål at få de ansatte til selv at definere, hvilke forhold de oplevede som afgørende for sundheden på arbejdspladsen.
Der var 27 ansatte, der besvarede spørgeskemaet. Heraf kom 23 af besva-relserne fra lærergruppen, og de øvrige 4 fra den administrative gruppe.
Besvarelserne spændte vidt (bilag 2). Som fremmende faktorer blev bl.a.
nævnt røgfrihed, socialt arbejdsmiljø, sociale arrangementer, sund mad i kan-tinen og fri mulighed for at tilrettelægge det daglige arbejde. Som hæmmende faktorer blev bl.a. nævnt stress, dårlig rengøring samt pc-arbejdspladsernes antal og udformning. Af ønskede forandringer blev bl.a. nævnt skemalagt tid til fysisk aktivitet, frugtordning, bedre rengøring samt mindre stressende arbejdsvilkår.
Spørgeskema 2
Formålet med spørgeskema 2 (bilag 3) var at undersøge graden af tilslutning til
29
var mange, men konkrete og opdelt i tre hovedkategorier defineret ud fra sva-rene i spørgeskema 1: 1) fysiske forhold, 2) psykiske forhold og 3) psykosociale forhold. Svarmulighederne var ordinalskaleret. Fordelingen af besvarelserne kan ses i bilag 3.
Spørgeskemaet blev udleveret på seminariets todageslærerkonference, hvor både undervisere og det teknisk/administrative personale deltog. Umiddel-bart før udleveringen briefede Louise Hinrichsen kort de ansatte om skemaets indhold og udformning. Skemaet blev udleveret imellem to foredrag, og mange benyttede derfor ventetiden til at besvare spørgsmålene. Dette afspejler sig i en høj besvarelsesprocent. Ud af 100 mulige modtog projektgruppen 70 besvarede spørgeskemaer. Fordelingen af besvarelserne mellem de forskellige personale-grupper blev ikke bestemt.
Matrix
Ud fra de faktorer, som de ansatte nævnede som fremmende og hæmmende for et sundhedsfremmende miljø på Frederiksberg Seminarium, udformede projekt-gruppen en matrix (bilag 4). Matrixen er opdelt i tre hovedområder:
Fysiske ændringer. Forhold som seminariet kan beslutte at bringe i orden. Disse er nogle basale sundhedsmæssige forhold som f.eks. toiletforhold, kloaklugt og kontrol med, at seminariets rygepolitik også overholdes uden for dagstimerne.
Det, der karakteriserer disse forhold, er, at det er ledelsens og områdeledernes beslutninger og initiativer, der afgør, om ændringerne skal foretages, og i forlæn-gelse heraf hvordan de konkrete praktiske tiltag og forbedringer skal finde sted.
Psykologiske forhold. Forhold som seminariet kan beslutte at ændre for at sætte nogle processer i gang, der kan sikre et bedre arbejdsmiljø. Eksempler herpå er planlægningen af arbejdets tilrettelæggelse, udvikling af en kultur med plads til bevægelse og tilbud om et tilstrækkeligt antal pc-arbejdspladser. Det er beslutnin-ger, der ofte kræver større organisatoriske ændringer og økonomiske ressourcer – internt såvel som eksternt. Samtidig indebærer det ofte, at det skal diskuteres og aftales i udvalg, som lokalforhandlingsudvalg, sikkerhedsudvalg eller samar-bejdsudvalg. Nogle ændringer vil seminariet således ikke kunne foretage alene, da det involverer eksterne forhandlinger eller tildeling af økonomiske ressourcer til seminariet.
Tilbud eller goder til medarbejderne. F.eks. ribber, sund mad, skemalagt tid til motion og stressmanagementkurser. Beslutninger herom ligger i uddannelsesinstitutio-nens regi.
Matrixen blev således brugt som et redskab til at dele faktorer op i tre kate-gorier efter forskellige handlings- og implementeringsmuligheder. Det vil sige i forhold til, om beslutningerne ligger internt eller eksternt, hvem der kan ændre
Kapitel 3 • Procesbeskrivelse, metoder og resultater
3
på forholdene, og hvor i uddannelsesinstitutionen debatten og beslutninger kan foretages.
Matrixen blev præsenteret for rektor Thøger Johnsen og dernæst for samarbejds-udvalget.
Samarbejdsudvalgsmøde 1
Ifølge aftale med Thøger Johnsen deltog Per Kim Nielsen (Kræftens Bekæmpel-se) og Louise Hinrichsen som repræsentanter fra projektgruppen i samarbejds-udvalgsmødet. Her blev resultaterne af de indkomne og opgjorte besvarelser fremlagt. Matrixen blev diskuteret, og mulige indsatsområder blev fremdraget.
På mødet nåede man frem til, at der skulle udarbejdes endnu et spørgeskema med henblik på at skabe et overblik og en præcisering af tilslutningsgraden til de udvalgte indsatser. Dette skulle ske for at verificere, om de ansatte reelt ønskede at deltage i f.eks. et motionstilbud eller en frugtordning med en evt. brugerbeta-ling.
Spørgeskema 3
På baggrund af resultaterne fra spørgeskema 2 og møderne med rektor Thøger Johnsen og samarbejdsudvalget blev spørgeskema 3 (bilag 5) udarbejdet og ud-sendt digitalt.
I skemaet blev der spurgt ind til de ansattes interesse i at deltage i følgende ak-tiviteter:
• Forudbestillings- og leveringsordning i kantinen
• Frugtordning med delvis egenbetaling
• Tilbud om motionsgymnastik og bevægelsesrum på seminariet
• Massagetilbud med delvis egenbetaling
• Foredrag om stressregulering og stresshåndtering
• Rygestopkursus med delvis egenbetaling.
I fire ud af seks spørgsmål var holdningerne klare. Der var ikke interesse for:
• Forudbestillings- og leveringsordning i kantinen
• Rygestopkursus.
Derimod var der stor interesse for:
• Tilbud om motionsgymnastik og bevægelsesrum på seminariet
• Foredrag om stressregulering og -håndtering.
Holdningerne var delte i spørgsmålet om:
• Delvis brugerbetalt frugtordning
• Delvis brugerbetalt massage.
31
Samarbejdsudvalgsmøde 2
Efter at spørgeskemaundersøgelse 3 var gennemført, afholdt Per Kim Nielsen og Louise Hinrichsen et møde med samarbejdsudvalget. Her besluttede man på baggrund af resultaterne fra spørgeskema 3, at otte konkrete aktiviteter skulle igangsættes. Nogle blev igangsat under projektforløbet.
Interventioner
I det følgende beskrives de otte aktiviteter, som blev besluttet. Aktiviteterne er si-den blevet diskuteret i fokusgruppeinterviewene med de ansatte. I nesi-denstående gennemgang inddrager vi de ansattes holdning til de otte aktiviteter – både de allerede igangsatte og de planlagte.
Æbleordning
Ordningen omfatter, at der dagligt kl. ca. 11.00 sættes en skål med 30 gratis æb-ler ind på lærerværelset. Oprindeligt var tanken, at der skulle være tale om fæb-lere forskellige slags frugter, men pga. økonomi måtte man vælge kun at tilbyde den frugt, som er billigst (æbler).
I fokusgruppeinterviewet fremgik, at æbleordningen vakte glæde og smil. Det udtrykkes:
Også fordi at man måske smager noget nyt. Altså et æble er et æble og så al-ligevel ikke. Det at have smagt et rigtigt godt æble gør, at man kigger efter det, når du er ude og handle. Det har jeg da gjort.
Udtalelsen afspejler, at udover at æbleordningen opleves som et personalegode, så har det også en positiv effekt på de ansattes opmærksomhed på frugten, når de f.eks. befinder sig i en indkøbssituation. Det tyder altså på, at de ansattes daglige frugtindtagelse også påvirker frugtindtaget i private sammenhænge. Her må man antage, at gratisordningen er afgørende for de ansatte.
Jeg har set mennesker spise frugt, som jeg aldrig har set spise frugt før.
Havde man indført ordningen med brugerbetaling, havde man formentlig kun nået de personer, som i forvejen spiser frugt dagligt.
Mødefrugt
Seminariet serverer frugt til samtlige møder. Det er blevet positivt modtaget.
Motion
Mod en brugerbetaling på kr. 100,- pr. år får de ansatte mulighed for at deltage på et motionshold mandag kl. 14.30. Tidspunktet blev fastsat ud fra tanken om at
Kapitel 3 • Procesbeskrivelse, metoder og resultater
3
gøre det muligt for de fleste medarbejdergrupper at deltage. Som udgangspunkt havde man tænkt, at aktiviteten på motionsholdet skulle være holdgymnastik, som inkluderede afspænding og udstrækning. Men ved mødet med samarbejds-udvalget kom et andet behov også til udtryk, nemlig muligheden for at dyrke anden sport end holdsport. Et medlem af samarbejdsudvalget foreslog, at man lod flere aktiviteter foregå samtidigt i salen, således at de, der f.eks. gerne ville spille badminton, havde mulighed for det. Løsningen blev derfor, at man har holdgymnastik som en fastlagt aktivitet, men også gør plads til andre idrætsak-tiviteter. Undervisningen og koordineringen af aktiviteterne bliver varetaget af en af seminariets timelæreransatte idrætsundervisere. De ansatte blev informeret om motionstilbuddet via e-mail.
På trods af at interessen for motionstilbuddet var stor i besvarelserne af spørgeskema 3, havde motionsholdet en svær start med lavt deltagerantal. Årsa-gerne hertil synes at være flere. For det første kom det i spørgeskema 3 og i fo-kusgruppeinterviewene til udtryk, at underviserne fandt det generende at skulle motionere i gymnastiksalen, hvortil eleverne har frit udsyn. Det var en barriere for deltagelse.
Dernæst har Louise Hinrichsen via sin kontakt med seminariets ansatte fået tilbagemeldinger, som kan forklare, hvorfor antallet af deltagere var lavt. For det første var tidspunktet uheldigt for det administrative og tekniske personale, idet deres arbejdsdag først slutter kl. 16.00. Dette betød, at de måtte afspadsere for at kunne deltage i motionstilbuddet. For det andet havde nogle ansatte ind-tryk af, at niveauet på motionsholdet måske var for højt til, at de kunne følge med. Dette viser, at man i lanceringen af tilbuddet skulle have gjort det mere tydeligt, hvilken form for motion der var tale om. For det tredje resulterede de mange fyringer i en trykket stemning på seminariet. De ansatte kunne derfor hverken finde overskud eller lyst til at deltage i et motionstilbud, som appellerede til det personlige overskud. I relation til det personlige overskud skal nok også ses, at tilbuddet blev lanceret i tiden op til eksamenerne, hvor underviserne ofte er tidsmæssigt ophængte.
Tilbagemeldingerne var dog også, at de ansatte var meget glade for tilbud-det, men at de først ønskede at deltage, når man var på den anden side af fyrin-gerne og sommeren. Seminariets ledelse besluttede derfor at nedlægge tilbuddet midlertidigt og genoptage det på et senere tidspunkt.
Man kunne tro, at motionstilbuddets vigtigste funktion for de ansatte ville være at sikre, at de fik bevæget sig. Det var dog ikke det aspekt af motionen, de ansatte lagde mest vægt på i fokusgruppeinterviewene og i de tilbagemeldinger, Louise Hinrichsen fik. For de ansatte var det sociale samvær med kollegaerne den vigtigste motivationsfaktor. En siger f.eks.:
(…) hvis der er et eller andet underholdende socialt, som dans f.eks. er, så ville jeg synes, at det er sjovt at gøre det sammen med nogen, som jeg kendte i forvejen.
33
De ansattes udtalelser viser, at det faktum, at motionen foregår inden for ar-bejdspladsens rammer, betyder, at kravene til aktivitetens indhold bevæger sig udover det almindelige behov for at udfolde sig fysisk. Faktisk synes succesen af tilbuddet at afhænge af, om motionen kan øge det sociale samvær imellem de ansatte og bringe smil frem på læberne. Velværen ved at få bevæget kroppen er således blot et ekstra plus. Denne holdning understøttes af svarene i de indle-dende spørgeskemaer, hvor socialt arbejdsmiljø, sociale arrangementer og gode kollegiale relationer blev fremhævet som vigtige sundhedsfremmende faktorer (bilag 2 og 4).
Brugerbetaling på motionstilbuddet blev modtaget positivt.
I projektgruppen talte vi om, hvordan vi udover etableringen af de nævnte moti-onsindsatser, som de ansatte selv havde ønsket, kunne være med til at fremme en bevægelseskultur. Som mulige aktiviteter og tilbud så vi bl.a. inddragelsen af en personlig skridttæller samt ændringer af de fysiske rammer og rum. Det fremgik dog af fokusgruppeinterviewene, at sådanne initiativer både kunne opleves som irriterende og som en kontrollerende foranstaltning fra ledelsens side. Det re-sulterede i, at disse aktiviteter og tilbud ikke blev betragtet som mulige relevante tiltag.