Praktikvejledernes vurdering af praktikkens tilrettelæggelse

pædagoguddannelsen – studentergruppen og relationer

4.5 Praktikvejledernes vurdering af praktikkens tilrettelæggelse

Dette afsnit beskriver praktikvejledernes oplevelse af praktikkens tilrettelæggelse. Det drejer sig om praktikkens kompetencemål, samarbejdet mellem praktiksted og professionshøjskole, samt om samspillet mellem praktik og undervisning, herunder praktikvejledernes oplevelse af studiedage, statussamtaler (2/3-samtaler) og praktikprøverne. Endelig handler det om praktikvejledernes ople-velse af praktikperiodernes længde og deres tidsmæssige placering i forhold til uddannelsen og praktikinstitutionerne.

4.5.1 Kompetencemål: Praktikvejledernes perspektiv

Praktikvejlederne er generelt positivt stemte over for kompetencemålene for praktikperioderne. De oplever, at de er konkrete og fungerer som gode styringsindikatorer for praktikken og dens ind-hold. Fx tager en gruppe af praktikvejledere målene op til drøftelse som led i vejledning og bruger dem som rettesnor for, hvor de studerende er, og hvad de fremadrettet skal arbejde med. En prak-tikvejleder fortæller, at målene sikrer, at man kommer hele vejen rundt om det relevante i en travl hverdag. De interviewede praktikvejledere beskriver desuden, at uddannelsesplanen, som netop skal udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene, har sit udgangspunkt i kompeten-cemålene, og at de konkretiserer kompetencemålet ved at udarbejde fx delmål og opgaver, som den studerende skal gennemføre.

I forhold til indholdet i målene bliver det påpeget, at man bør inkludere de sværere og tungere op-gaver i de studerendes praktikforløb, fx såkaldte § 50-undersøgelser (børnefaglige undersøgelser), da det forventes, at de kan indgå i denne type opgaver efter endt uddannelsen. Det bliver efter-spurgt, at denne type opgaver bliver skrevet ind i målene, så man sikrer, at de studerende får ind-sigt i denne type opgaver.

Praktikvejlederne har forskellige vurderinger af kompetencemålenes niveau. En praktikvejleder mener, at de er på et passende niveau og svarer til de studerendes niveau. Vejlederen oplever, at kompetencemålene har bidraget til at højne det faglige niveau sammenlignet med tidligere, hvor de studerende og vejleder selv skulle formulere målene for praktikken. En anden praktikvejleder oplever, at alle studerende kan opfylde målene, og at de er formuleret tilpas åbne til, at den stude-rende og vejleder selv kan sætte niveauet:

Det er meget op til den enkelte studerende og vejleder, hvordan man udnytter det [kompeten-cemålene]. Man kan selvfølgelig godt springe over, hvor gærdet er lavest, men de [kompetence-målene] er åbne nok til, at man sagtens kan få en masse indhold ind i dem, uden at det er en umulig opgave. Niveauet er meget godt.

Praktikvejleder, skole- og fritidsområdet

Kvalitative analyser af pædagoguddannelsen Praktikvejledere

En praktikvejleder er dog af den opfattelse, at målene er på et niveau, hvor det kan være svært at udfordre de dygtige:

I forhold til førhen på den gamle uddannelse, hvor det var praktikvejlederen og den stude-rende, der lavede målene, så er kompetencemålene nu lavet for os. Jeg tror, at det har været en idé om, at man kunne sætte barren højt, men jeg synes nærmere, at barren er sat lavt. Den stu-derende kan måske godt dét her kompetencemål, men der kan være meget andet, den stude-rende rent praktisk ikke kan – og alligevel får de lov til at fortsætte. Jeg tror, at hensigten var at sætte barren højt, men jeg synes, at den er blevet sat lidt lavere, så flere kan komme igennem.

Det går også ud over de studerende. De studerende, der er gode og sagtens kan opfylde deres kompetencemål, hvad skal der til for at udvikle dem?

Praktikvejleder, skole- og fritidsområdet

Herudover påpeger en gruppe af praktikvejledere på social- og specialområdet, at det kan være svært at nå at opfylde kompetencemålet pga. specifikke borgergrupper på praktikstedet. En prak-tikvejleder på et praktiksted fortæller, at det hos dem kan være svært i første praktik at nå at gen-nemføre en aktivitet på grund af borgergruppens særlige udfordringer.

Særlig fokus på praktikinstitutionerne

Interviewene viser, at der ofte er et særligt fagligt fokus knyttet til det specifikke praktiksted. Ek-sempelvis fortæller en praktikvejleder fra et dagtilbud, at tilbuddet har en særlig pædagogik med en flad struktur, hvor børnene har meget selvbestemmelse. Denne pædagogik vil være i fokus for de studerende, der er i praktik på stedet. Der synes derfor at være store forskelle mellem de institu-tioner, som de interviewede praktikvejledere repræsenterer:

Der er stor forskel på, hvad vi lægger vægt på. Selvfølgelig er der det samme professionelle fo-kus, men hvad, vi fokuserer på, er forskelligt, fordi der er forskellige mål. (...) Det er klart, at når jeg får en studerende i første praktik, er der slet ikke de samme krav som til en studerende i tredje praktik.

Praktikvejleder, skole- og fritidsområdet

Der er dog to fokusområder, som går igen på henholdsvis skole- og fritidsområdet og social- og specialområdet. For skole- og fritidsområdet afføder typen af praktiksteder, som består af både skole og SFO, en bred vifte af opgaver, mens det for social- og specialområdet er relationsarbejde, som er i fokus. En gruppe af praktikvejledere fra skole- og fritidsområdet påpeger, at store praktik-steder både skole og SFO indebærer, at opgaverne også kan være mangefacetterede. De stude-rende kan både prøve kræfter med fx ind- og udskoling, børn med behov for særlig støtte, skole--hjem-samtaler samt fritidspædagogik. En gruppe praktikvejledere på social- og specialområdet lægger vægt på, at der hos dem særligt er fokus på sociale relationer pga. en bred borgergruppe.

De arbejder fx med at sikre gode mødeøjeblikke mellem den studerende og borgerne og at give de studerende indsigt i sociale relationer på forskellige niveauer:

Hos os får du flyttet nogle grænser. Du får lært rigtig, rigtig meget om at danne sociale relatio-ner på forskellige niveauer, fordi vores borgergruppe er så bred. Den går fra folk, som ikke kan noget selv, til folk, som er udadreagerende, til folk, der gør det hele selv. De lærer den her om-stillingsparathed, som efterhånden er alfa og omega inden for vores fag generelt. Vi kigger på de mekanismer, som er i dannelsen af sociale relationer.

Praktikvejleder, social- og specialområdet

Kvalitative analyser af pædagoguddannelsen Praktikvejledere

Danmarks Evalueringsinstitut 60

4.5.2 Samarbejdet med professionshøjskolerne: Praktikvejledernes perspektiv

De interviewede praktikvejledere har forskellige erfaringer med samarbejdet med skolerne. En gruppe fortæller, at de har et godt samarbejde og en god kontakt med professionshøj-skolerne og underviserne. Fx er nogle af de interviewede praktikvejledere blevet inviteret til infor-mationsmøder forud for praktikkerne, og en af vejlederne uddyber, at de bliver introduceret til den teori, som de studerende har arbejdet med. En anden oplever det som positivt at blive involveret af professionshøjskolen i den studerendes læring:

Jeg oplever, at man har en stor rolle, og at ens mening og erfaring er meget værdsat. Det bliver taget til efterretning. Jeg synes, at [professionshøjskolen] har været gode til at involvere os i processen, og det er egentlig også det, jeg synes, de lægger op til på uddannelsen. Man skal ikke bare sidde og være den studerendes hjælp, men også være med til at udfordre den stude-rende og gøre den studestude-rende bedre.

Praktikvejleder, social- og specialområdet

En gruppe af praktikvejlederne fortæller, at de ikke har meget samarbejde med den pågældende professionshøjskole, idet samarbejdet kun finder sted i forbindelse med status-samtalen og prak-tikprøven. De oplever det dog ikke som negativt. Der er også en oplevelse blandt praktikvejlederne, at professionshøjskolen stiller høje krav til praktiksteder, hvad angår det praktiske forbundet med at have en studerende i praktik. Der er bl.a. en oplevelse af, at praktikstedet skal rette ind ift., hvor-når det bedst passer professionshøjskolen at gennemføre status-samtalen.

Andre praktikvejledere ønsker at have mere samarbejde med professionshøjskolerne, særligt for at understøtte, at underviserne har mere viden om institutionerne og deres praksis, så de studerende kan være mere forberedte på den praksis, de skal møde i deres praktik. Konkret ønsker en gruppe af praktikvejledere, at undervisere kommer på besøg på institutionerne, hvilket de gjorde tidligere.

Herudover påpeger en gruppe blandt praktikvejlederne, at de ikke er blevet mødt i deres bekym-ring, når de henvender sig til professionshøjskolen angående problematiske praktikforløb:

Det er som om, at de helst bare skal have de studerende igennem. Jeg ved ikke, om det er fordi, de får penge for, hvor mange studerende, der bliver uddannede. Det tror jeg, det er. Når jeg har givet udtryk for, at en studerende ikke lever op til kravene, er det svært at få ørenlyd. De siger:

’Nu skal du bare vente–’ (...) Jeg gør opmærksom på, hvis jeg synes, der er noget, der bliver for svært at arbejde med, eller hvor de [studerende] ikke kan nå det. (...) Man må ikke have en for-udindtaget mening om, hvorvidt de [studerende] kan bestå eksamen.

Praktikvejleder, dagtilbudsområdet

Praktikvejlederne giver således udtryk for, at der kan være et mangelfuldt samarbejde i forbindelse med praktikforløb, som ikke forløber godt, og som derfor medfører, at praktikstedet rejser tvivl om, hvorvidt de studerende opnår de fornødne kompetencer.

Kvalitative analyser af pædagoguddannelsen Praktikvejledere

4.5.3 Koblingen mellem praktik og undervisning: Praktikvejledernes perspektiv

Studiedagene

De interviewede praktikvejledere har forskellige indtryk af studiedagene og de studerendes ud-bytte af dem. Blandt de interviewede møder vi holdningen, at studiedagene er blevet mere rele-vante for de studerende, og udbyttet er blevet højere. Samtidig møder vi dog også holdningen, at udbyttet varierer fra gang til gang, og at de studerende ikke får et stort udbytte af studiedagene.

De interviewede praktikvejledere beskriver, at studiedagene ofte har et praktisk indhold, fx med information om prøven. Det kan også være, at de studerende ofte taler om, hvad de laver i praktik-ken, men uden at denne erfaringsudveksling bidrager med noget fagligt, som de studerende kan tage med tilbage i praktikken. De beskriver også, at nogle af de studerende synes at være ligeglade med det faglige udbytte og primært deltager, fordi det er hyggeligt at ses med sine medstude-rende, og at andre studemedstude-rende, som søger et udbytte af studiedagene, bliver frustrerede over et manglende udbytte.

Statusmødet (2/3-samtale)

Praktikvejlederne giver ikke udtryk for stærke holdninger til 2/3-samtalen, men oplever generelt, at den forløber uproblematisk. De interviewede praktikvejledere fortæller om forskellig praksis med hensyn til, om mødet mellem den studerende, praktikvejlederen og en repræsentant fra professi-onshøjskolen bliver afholdt fysisk eller virtuelt/telefonisk. Praktikvejlederne beskriver samtalen som kort, uformel og ofte uden dagsorden. Navnlig de praktikvejledere, der afholder samtalerne virtuelt eller telefonisk, beskriver samtalerne som korte:

Den [samtalen] har altid været digital. Indholdsmæssigt føler jeg egentlig ikke, der er så meget.

Man føler mere, det er sådan en, ’Hvis der er noget galt, så er det nu, vi skal tale om det.’ Ellers så plejer det bare at være en hyggelig samtale, som de studerende er meget nervøse for, men som jeg altid siger, ’Det er egentlig bare en samtale mellem vejleder på skolen og vejleder på klubben og dig som studerende, hvor man taler lidt om, hvordan det går.’ Det er i hvert fald så-dan, jeg føler det, fordi der bliver ikke gået i dybden med kompetencemålene. Jeg har ikke følt, at de her samtaler har varet mere end ti minutter. Så det er ikke en kvalitetssikring, det er mere en, ’Går det godt? Tænker I, at vi kan nå målene?’ ’Ja, det kan vi godt.’ ’Okay.’ ’Ja, hej hej.’

Praktikvejleder, skole- og fritidsområdet

De interviewede praktikvejledere oplever, at det typisk er repræsentanten fra professionshøjsko-len, som fører ordet til mødet. På selve mødet fortæller de studerende typisk om de aktiviteter, de har udført i praktikken og deres faglige udbytte. En gruppe af praktikvejlederne fortæller, at de også taler om, hvor de studerende er i forhold til at kunne opfylde målene, herunder hvad de skal arbejde med i den sidste del af praktiktiden. En gruppe praktikvejledere praktiserer, at samtalen tager udgangspunkt i en udtalelse fra praktikstedet.

Praktikprøven

Første, anden og tredje praktikperiode afsluttes med en prøve, hvori praktikvejlederne deltager. I prøven i tredje praktik deltager desuden en ekstern censor.

De interviewede praktikvejledere fortæller, at det til prøven primært er underviserne, som spørger den studerende. En gruppe praktikvejledere fortæller, at de ser det som deres rolle at stille spørgs-mål, som kan hjælpe de studerende med at sætte ord på relevante situationer fra praksis, der kan illustrere teorien. De anser det ikke som deres opgave at være kritiske over for de studerende, da

Kvalitative analyser af pædagoguddannelsen Praktikvejledere

Danmarks Evalueringsinstitut 62

de oplever, at det kan være en svær opgave at påtage sig, når de kender de studerende godt. En praktikvejleder påpeger dog, at vedkommende gerne stiller kritiske spørgsmål i løbet af prøven:

Jeg siger til de studerende, at jeg ikke vil stille så mange spørgsmål, men jeg vil være en hjæl-pende hånd. Jeg lærer dem jo rigtig godt at kende over det halve år og ved, hvornår de føler sig usikre. (...) Jeg ser mig selv som en hjælper og siger fx: ’Der var den situation, hvor du gjorde så-dan og såså-dan.’ Jeg prøver at lade være med at være alt for kritisk. Man kender dem [de stude-rende] rigtig godt, og nogle får man helt under huden. Dér er det er svært at stille spørgsmål, som kan få dem på glatis. Jeg mener ikke, at det er mig, som skal gøre det. Det må være en un-derviser, der ikke har et forhold til dem på samme måde.

Praktikvejleder, social- og specialområdet

En gruppe af praktikvejlederne oplever at føle sig overflødige til prøverne, og for flere gælder det specifikt ved de prøver, hvor en ekstern censor deltager. En praktikvejleder fortæller, at han ople-ver, at hans rolle på den nye pædagoguddannelse er blevet mindre:

Jeg oplever, at min rolle som praktikvejleder er blevet mindre på den nye uddannelse. Bl.a. har jeg både haft interne og eksterne censorer. Der føler jeg, at man har alt for lidt at skulle have sagt som praktikvejleder. Når det hedder praktik, så ligger der et praktisk element i det. Men der kan være censorer, der ikke kører praktiske elementer, men kører teoretiske elementer. Så kan de [studerende] være rigtig gode praktikere, men de bliver bedømt på deres teori.

Praktikvejleder, skole- og fritidsområdet

En gruppe praktikvejledere påpeger dog, at rollefordelingen kan være forskellig fra underviser til underviser. Ligeliges oplever de, at der kan være forskel mellem underviserne med hensyn til ind-holdet i prøverne, herunder hvor meget underviserne lægger i målene, og hvor meget de fokuserer på at inddrage praksis.

Interviewede praktikvejledere fra alle tre specialiseringer efterlyser højere faglige krav til prøven.

Praktikvejlederne begrunder det på forskellige måder. Fx oplever én, at der er en holdning om, at alle studerende skal bestå, og en anden beskriver det som, at de studerende kan bestå med en mi-nimal indsats, fordi der ikke stilles tilstrækkelige krav:

Jeg oplever til eksamen, at de bliver vurderet ud fra deres refleksioner og portfolio-opgaven i sig selv, men der er ikke en klar linje for, hvad de skal kunne opnå. Jeg har siddet med stude-rende, som har været så eksamensangste, at de nærmest ikke kan sige et ord, og man skal så udelukkende vurdere dem ud fra hvad, de har lavet, og det de har sagt til eksamen. Det bliver en personlig vurdering, altså en vurdering af deres person frem for deres faglighed. (...) Den fag-lighed, som jeg prøver at give dem og klæde dem på med. De bliver ikke spurgt til den teori, de har læst og fået fra skolen. Det er mere: ’Fik du gennemført din aktivitet?’, ’Ja, det gjorde jeg’,

’Ok, fik du dannet nogle relationer?’, ’Ja, det gjorde jeg.’ Jeg savner, at de studerende skriver en opgave, som man hører dem i. Der bliver mere spurgt ind til deres oplevelser.

Praktikvejleder, skole- og fritidsområdet

En anden praktikvejleder oplever, at der kunne være højere krav om at inddrage det praktiske, som i for lav grad inddrages i prøven.

Kvalitative analyser af pædagoguddannelsen Praktikvejledere

Jeg synes, at de faglige krav kunne være højere. Omvendt bliver du ikke pædagog af at være rigtig skarp på det teoretiske. Du bliver pædagog af at være rigtig god til det praktiske og være sammen med mennesker. Jeg synes ikke, det er så vigtigt, hvorvidt du kan sammenholde en bestemt teori med praksis, så længe det, du gør, er funderet i overvejelser om, hvorfor du gør det. (...) Det kan godt være, at det faglige niveau kan være højere, men det er netop fordi, jeg synes, at der bør være større fokus på den praktiske del.

Praktikvejleder, social- og specialområdet

Vi møder også holdningen, at kravene i prøven er passende.

4.5.4 Praktikkens længde og placering: Praktikvejledernes perspektiv

Det er et udbredt perspektiv blandt de interviewede, at første praktikperiode er meget kort og med fordel kunne være længere. En praktikvejleder fra social- og specialområdet påpeger, at der er for kort tid til relationsdannelse, og at den længere øvelsespraktik (første praktik) på den tidligere ud-dannelse var bedre.

Anden og tredje praktik ligger på henholdsvis tredje og femte semester og har en varighed på seks måneder med et ugentligt timetal på 32,5 timer. Disse praktikforløb er dermed længere end det første praktikforløb, hvilket de interviewede praktikvejledere vurderer positivt, da det gør, at de stu-derende kan nå mere i deres praktik, og det understøtter en progression i deres læring. Særligt på-peger to praktikvejledere fra social- og specialområdet, at det er positivt, at praktikkerne har en va-righed på seks måneder, så de studerende kan nå at skabe relationer.

Hvad angår placeringen af praktikkerne bliver det på skole- og fritidsområdet problematiseret, at anden og tredje praktik starter ved afslutning af skoleåret, hvorfor de studerende kun kan være i praktik i en SFO og ikke en skole i starten af deres forløb. Det ville derfor være bedre, hvis praktik-kerne startede i august.

Kvalitative analyser af pædagoguddannelsen

Danmarks Evalueringsinstitut 64

5 Institutionsledere

5.1 Indledning

Analysen af institutionsledere skal besvare følgende undersøgelsesspørgsmål:

1. Hvordan vurderer institutionsledere inden for de forskellige specialiseringer de nyuddannede dimittenders kompetencer?

2. Hvordan vurderer institutionslederne praktikken som læringsrum, herunder fremmere og bar-rierer for de studerendes læring i praktikken?

3. Hvordan vurderer institutionslederne praktikkens tilrettelæggelse i samarbejde med professi-onshøjskolerne?

4. Kan institutionslederne pege på fremtidige kompetencebehov, der stiller nye krav til pæda-goguddannelsen, og i givet fald hvilke?

Undersøgelsesspørgsmålene besvares via ni telefoninterview med institutionsledere, der arbejder inden for hhv. dagtilbudsområdet, skole- og fritidsområdet eller social- og specialområdet. Se i øv-rigt metodeappendiks.

De ni ledere har tilsammen ansat 19 pædagoger, der er uddannet siden 2018. Institutionslederne fortalte, at de oplever forskellige rekrutteringsvilkår. En leder af en institution, der ligger centralt i én af de store uddannelsesbyer, oplever vanskeligheder med at rekruttere kvalificerede pædago-ger. Denne leder fortæller, at institutionen får ret få ansøgninger på de opslåede stillinger, og at det kan være vanskeligt at finde kvalificerede ansøgere i bunken. De øvrige institutionsledere oplever ikke vanskeligheder med at rekruttere kvalificeret pædagogisk personale.

5.2 Hovedpointer

Lederne oplever på tværs af specialiseringsområder, at de nyuddannede generelt er engagerede og teoretisk velfunderede, men at nogle af dem er usikre på at igangsætte pædagogiske aktiviteter.

Lederne understreger vigtigheden af, at de studerende har især stærke relationelle kompetencer, herunder empati og omsorg, samt har kendskab til aktuelle pædagogiske teorier og kan anvende disse i refleksion over egen pædagogiske praksis. For ledere på skole- og fritidsområdet spiller det

In document Kvalitative analyser af pædagoguddannelsen (Sider 58-65)