Hvad fungerer godt og mindre godt på uddannelsen?

Til sidst i interviewene spurgte vi underviserne hvilke ting, de synes fungerer godt på uddannelsen i den forstand, at de ikke bør ændres og hvilke ting, de kunne ønske sig blev ændret, fordi de ikke synes, de fungerer. Vi har samlet de punkter, som underviserne nævnte i interviewene. I denne op-samling har vi medtaget alle pointer, uanset om de er nævnt af én eller flere undervisere.

Uddannelseselementer, som underviserne oplever fungerer godt, omfatter:

• Fjerde praktik (bachelorpraktikken)

Kvalitative analyser af pædagoguddannelsen Undervisere

Danmarks Evalueringsinstitut 50

• Sammenlignet med den tidligere, fagopdelte uddannelse samarbejder underviserne i højere grad om modulerne

• Det tværfaglige fokus

• Vekslen mellem praksis (praktikken) og den forskningsforankrede undervisning – det bidrager til både at udvikle praksis og de studerende

• Valgmodulerne giver ro til fordybelse

• Lange praktikker

• Et højt niveau og akademisering af uddannelsen

• At arbejde med tydelige mål

• Opbygningen med fælles grundfaglighed og specialiseringer

Elementer, hvor underviserne udtrykker ønsker om forbedring, omfatter:

• Afskaffelse af kompetencemålstænkningen

• Større fokus på fagpersonlig dannelse/professionsidentitet

• Genindførelse af fag frem for moduler

• Større kvalitet i praktikken

• Større kvalitet i koblingen mellem teori og praksis

• Bedre mulighed for at sikre progression i uddannelsen

• Uddannelsen bør betragtes som en professionsuddannelse frem for en akademisk uddannelse

• Afskaffelse af modulopbygningen, som er en barriere for relationen mellem underviser og stude-rende

• Længere moduler

• Færre mål

• Mere fokus på specifikke faglige kompetencer og muligheden for at få en faglig profil fx inden for bevægelse, musik, natur- og udeliv.

Kommentarer, som specifikt omhandler en af de tre specialiseringsretninger, omfatter:

Social- og specialpædagogik

• Undervisere oplever et stigende antal studerende med diagnoser, som er i risiko for at falde fra studiet.

Skole – og fritidspædagogik

• Undervisere ønsker at give de studerende flere kompetencer til at udføre fritidsaktiviteter med hele målgruppen – især de ældste.

Dagtilbudspædagogik

• Undervisere efterlyser mere fordybelse i udviklingspsykologi, da det er svært for de studerende at vurdere, hvad de kan lave med de forskellige målgrupper

• Undervisere efterlyser mere fokus på forældresamarbejde og tværfaglighed i praktikken.

Kvalitative analyser af pædagoguddannelsen

4 Praktikvejledere

4.1 Indledning

I det følgende vil vi præsentere resultaterne af undersøgelsen blandt praktikvejledere. Konkret vil følgende undersøgelsesspørgsmål blive besvaret:

1. Hvordan vurderer praktikvejledere inden for de forskellige specialiseringer de studerendes for-udsætninger?

2. Hvordan vurderer praktikvejlederne praktikken som læringsrum, herunder fremmere og barri-erer for de studerendes læring i praktikken?

3. Hvordan vurderer praktikvejlederne praktikkens tilrettelæggelse i samarbejde med professi-onshøjskolerne?

Undersøgelsesspørgsmålene besvares via telefoninterview med ni praktikvejledere tilknyttet de tre specialiseringsretninger. Se i øvrigt appendiks A.

4.2 Hovedpointer

Praktikvejlederne oplever, at der er stor forskel på de studerende, hvad angår både alder, faglig-hed, erfaring, familiestatus og eventuelle personlige udfordringer. Derfor varierer de studerendes forudsætninger for praktikken også, ligesom det varierer, hvor forberedte de studerende er på praktikken. Praktikvejlederne oplever et behov for at forventningsafstemme med de studerende inden praktikken, og en gruppe praktikvejledere efterspørger, at professionshøjskolerne i højere grad forbereder de studerende til praktikken. Der synes ikke at være forskel i vurderinger af de stu-derendes forudsætninger mellem praktikvejledere fra forskellige specialiseringsområder.

Praktikvejlederne beretter om både gode og dårlige praktikforløb. De gode praktikforløb har bl.a.

været kendetegnede ved motiverede og fagligt stærke studerende. Størstedelen af praktikvejle-derne kan dog også berette om ét eller flere dårlige forløb, som bl.a. har været kendetegnede ved studerende, der har manglet motivation eller fagligt fundament, har haft for meget fravær eller per-sonlige udfordringer.

Det er udbredt blandt praktikvejlederne, at vejledningssamtalerne med de studerende har faste rammer. Det varierer dog, om praktikvejlederne får forberedelsestid til vejledningen. De interview-ede praktikvejlinterview-edere oplyser, at de har gennemgået en form for vejlinterview-ederkursus, og det er deres op-levelse, at de kan anvende det faglige udbytte herfra i deres praktikvejlederrolle. Ligeledes er det udbredt, at praktikvejlederne kan sparre med kollegaer og ledere om praktikvejlederrollen.

Kvalitative analyser af pædagoguddannelsen Praktikvejledere

Danmarks Evalueringsinstitut 52

I anden og tredje praktik er de studerende i lønnet praktik. Nogle praktikvejledere giver udtryk for, at det er positivt, at de studerende indgår i normeringen, mens andre oplever det som et dilemma, at de studerende indtager to roller som hhv. studerende og medarbejder, og at det lægger et eks-tra pres på de studerende.

Praktikvejlederne beretter om både gode og dårlige oplevelser med samarbejdet med professions-højskolerne om praktikken. En gruppe af praktikvejledere oplever et godt samarbejde med profes-sionshøjskolerne, mens andre ikke oplever tilstrækkeligt samarbejde og efterlyser et styrket samar-bejde med professionshøjskolerne. De begrunder dette med, at professionshøjskolerne kan opnå et større indblik i praktikinstitutionerne og med ønsket om at understøtte bedre kommunikation med professionshøjskolerne om de praktikforløb, hvori praktikvejlederne oplever udfordringer i samarbejdet med de studerende.

Det er generelt praktikvejledernes vurdering, at professionshøjskolerne indtager den primære rolle ved både statussamtalen og praktikprøven. I prøvesituationen ser en gruppe praktikvejledere det som deres primære opgave at hjælpe de studerende frem for at stille kritiske spørgsmål. En gruppe af praktikvejlederne oplever at føle sig overflødige til prøven. Herudover efterlyser praktikvejledere fra alle tre specialiseringer højere faglige krav til praktikprøven. Der er dog også den holdning i in-terviewene, at kravene er passende.

4.3 Praktikvejledernes vurdering af de studerendes