Af C. J. Becker
T
il trods for at man nu er ved at komme lidt paa afstand af krigsaarenes og efterkrigstidens storstilede udnyttelse af tørvemoserne, er den videnskabelige bearbejdelse af det vældige arkæologiske materiale, som ved den lejlighed kom for dagen, saa langt fra afsluttet. Der arbejdes ikke alene med de store, systematiske undersøgelser ; rundt om i vore museer ligger endnu mange smaafund, som fortjener at blive omtalt. Om et af dem skal der fortælles lidt i det følgende.
Engang i august 1946 fik Nationalmuseet fra arbejdsmand Aksel Pedersen i Næstved besked om, at han ved tørveskæring i den store Porsmose havde fundet nogle menneskeknogler, og at der sad en pilespids i en af dem. Det lød lovende, og da forf. til disse linier derefter besøgte stedet, viste det sig, at et paa mange
26 C. J. BECKER
maader gaadefuldt og paa sin vis enestaaende oldtidsfund takket være finderens forstaaelse var blevet reddet.
letterne, en pollenanalytisk undersøgelse kan afsløre alderen og naturforhold paa stedet, og arkæologien skulde gerne paa basis af undersøgelser af findestedet og en bestemmelse af pilespidserne kunne indpasse fundet i dets kulturmilieu.
Dr. med. K. Bröste har undersøgt skeletdelene, og paa grundlag af rapporten
SKELETFUNDET FRA PORSMOSE VÉD NÆSTVED 27 ses ingen helingsforandringer. Læsionen har næppe været direkte dødelig.
Den anden pil har gennemboret den øverste del af brystbenet (manubrium pollenanalytisk bestemmelse af dets alder blev der taget prøver af tørvemassen umiddelbart over fundlaget og fra det indre af kraniet.
Afdelingsgeolog, mag. scient. J. Troels-Smith har foretaget en nærmere under
søgelse af de to prøver og siger bl.a. herom: „For begge Prøver gælder det, at Pollen af Vejbred forekommer i betydelige Mængder (henholdsvis 0,7% og 1,0%), hvilket viser, at Prøverne er yngre end Agerbrugets Indførsel. Overensstemmende hermed er Ælmepollenets Procenter lavere end Lindens, der atter igen er lavere end Askens. Pollen af Vedbend er slet ikke fundet. Disse sidste Forhold i Forbin
delse med Mangelen paa Pollen af Bøg og Avnbøg viser med Sikkerhed, at Prø
verne stammer fra Subboreal-tiden. Nærmere Datering inden for dette Tidsrum
28 C . J. BECKER
vanskeliggøres ved, at der ikke foreligger et Pollendiagram fra Fundstedet. Den relativ ringe Mængde Pollen af urteagtige, vindbestøvende Planter (henholdsvis 8% og 10%), tyder dog paa, at Prøverne stammer fra Periodens Begyndelse.
Angaaende de Forhold, hvorunder Prøverne er dannede, viser den rigelige Forekomst af Sumpplante-pollen (Vandskræppe, Bukkeblad, Mjødurt, Kattehale, Bittersød Natskygge m .fl.), at de maa være aflejrede — i Vand — inden for et Rørsump-Omraade eller i saadants umiddelbare Nærhed. Et Forhold, der ligeledes tyder paa udstrakte Rørsump-Omraader paa dette Tidspunkt, er den rigelige Fore
komst af Ellepollen (henholdsvis 74% og 63?,.).“
Efter de ovenfor omtalte to undersøgelser stammer skeletdelene saaledes fra en voksen mand, der engang i begyndelsen af yngre stenalder er blevet dræbt af
Uheldigvis var saadanne pile praktisk talt ukendte, før Porsmosefundet kom for dagen. Lige saa interesseret man normalt er i nye oldsagsformer, lige saa uøn
skede er de saa at sige i forbindelse med fund, hvor man netop skulde slutte sig til fundets art ud fra oldsagsformerne.
Helt ukendt kan man nu ikke kalde formen. En gennemgang af Nationalmuseets saakaldte tragtbægerkultur, d. v. s. samme neolitiske kultur, som er eneraadende i Danmark i første halvdel af yngre stenalder. Pilespidsen fra Oldesloe maa høre sammen med en af de to kulturer, og da man fra danske fund er særdeles godt
SKELETFUNDET FRA PORSMOSE VED NÆSTVED 29 tid-lig-neolitiske bopladsfund, kan det skyldes, at redskaber af ben og lignende materialer over
hovedet er sjældne her, fordi bevaringsfor
holdene i de fleste tilfælde ikke har været ind i Porsmose-skelettet, taler tydeligt nok.
Med andre ord faar vi paa den maade ikke ertebøllefolkene, og at de antagelig havde over
taget formen fra disse. Men naar pilespidserne blev kopieret kunde buen selv ogsaa godt være et kulturlaan. Til forstaaelse af hvad der fore
gik ved vore kyster for godt 4000 aar siden, er et spørgsmaal som det her berørte ikke uden betydning. Naar de indvandrede ager
brugere besad et vaaben, der ikke var ringere
30 C. J. BECKER
oplyst i dag. Der er fra de tider bevaret saa lidt antropologisk materiale, at man endnu ikke kan bestemme selv velbevarede skeletter til et bestemt folk. Det er derimod overvejende sandsynligt, at de dræbende pile er afskudt af folk fra en af agerbrugsbygderne omkring stedet. Naar den dræbte er ramt af to pile og derefter har faaet lov til at drive rundt i søen eller mosen, kan man vist regne med, at der ikke er tale om noget vaadeskud. I den forbindelse maa der mindes om pilenes retning: skuddene er kommet skraat fra oven, d .v .s . at enten har skytten siddet f. eks. i et træ, eller ofret har ligget ned. Der er i virkeligheden en hel del, som peger mod overlagt drab.
Længere skal man vist ikke gaa ved en nøgtern vurdering af det godt 4000- aarige skeletfund fra Porsmose. Men det staar læseren frit for at lade fantasien arbejde videre.
Ein. 1. Den sidste at oens gamle stubmøller star nu ved museumsgarden i Byrum.